Archive for the ‘Øget gennemsigtighed’ Category

Hvor langt skal din strategi nå ud?

maj 17, 2018

Der ligger meget arbejde i at fastlægge og eksekvere en strategi for en iværksætter, men ikke alt skal være på plads fra dag ét.En vel tilrettelagt strategi er en grundpille i iværksættervirksomhedens tilblivelse og udvikling. Uden en rettesnor at følge sejler skibet af sted uden et bestemt mål for øje, og det vanskeliggør jagten på succes.

Men hvordan udformer og vælger du en strategi, hvordan implementere du den, så den rammer bredt i virksomheden? Skal du satse stort, investere stort og forsøge at få virksomheden til at vokse vildt? Skal du have en exitstrategi? Eller skal du bygge virksomheden op på en langsom og solid måde?

De strategiske muligheder er mange og afhænger af dine ambitioner, branchens muligheder og meget andet. Under alle omstændigheder vil det som iværksætter være en god idé at få den grundlæggende ambition med virksomheden på plads i forretningsplanen fra begyndelsen. En egentlig strategi med delmål og en plan for eksekvering kan man godt undlade i begyndelsen.

Det med strategi og værdier står sjældent øverst på iværksætternes to-do-liste fra dag ét. Det er også i orden. Når du så er kommet lidt længere hen – måské 1-2 år, så bør du tage bestik af, hvor du nu er på vej hen.

Hvor vil du gerne hen?

Jeg rådgiver en del iværksættervirksomheder, der skal have strategien på plads, og det er vigtigt, at vurdere, hvordan din virksomhed klarer sig indenfor fire hovedområder:

  1. At skabe et attraktivt forretningskoncept
  2. At skabe varige kunderelationer
  3. At skabe en stærk organisation
  4. At skabe en profitabel virksomhedsdrift

Under de enkelte hovedpunkter er der en række fokuspunkter, som du skal arbejde med for at påvirke forretningen i den retning, du ønsker. Det handler om at se på, hvor du gerne vil have, at virksomheden er på vej hen? Når det kommer til omsætning, produkter, kunder og så videre. Sæt mål på det og kig derefter på, hvad der skal til for at nå målene. Sørg gerne for at prioritere målene, for du kan ikke det hele på én gang.

Tre års sigte!

Når det kommer til det tidsmæssige perspektiv, er der forskellige tilgange til det. Fordi virksomheder er forskellige fra branche til branche og produkt til produkt. Typisk kan jeg godt lide at se på målene på 3 års sigte. Når du har klarlagt det, så kan du se på, hvad du så skal igang med indenfor 3, 6, 12 måneder for at nå derhen, det skal brydes ned i delmål. Jeg må understrege, at det før noget andet kan være nødvendigt at kigge på økonomien. Er der tilstrækkelig finansiering til, at virksomheden kan komme i mål? Eller skal der skaffes kapital?

Som en del af grundpillerne i virksomheden kan det være en god idé at formulere en “mission”.

Mission og vision som pejlemærker!

En klar og tydelig mission viser vejen frem for din virksomhed og for dine ansatte, når det går stærkt i hverdagen.

Et eksempel på en mission kan fx være en virksomhed, der sælger måltidskasser med ambitionen om at medvirke til “at inspirere os danskere til at spise sundere mad”. Tilsvarende kan du med fordel formulere en såkaldt “vision”, der i højere grad sætter et ultimativt mål for virksomheden om eksempelvis “at blive Danmarks største leverandør af måltidskasser”. Det hele bliver bare lettere, hvis alle interessenter er klar over, hvorfor din virksomhed er til. Så skal man ikke tænke over, hvorfor man gør tingene, man efterlever dem bare.

Stifterne er værdibærere!

Som iværksætter og leder af virksomheden skal du samtidig være klar over, at du spiller en uhyre vigtig rolle for de værdier, der forplanter sig ned gennem kontorer og gange i selskabet.

Det er bl.a. noget af det, som man kigger på hos venturefonden SEED capital, der årligt ser på mere end 500 virksomheder. Når man skal vælge, om man vil investere i en virksomhed eller ej, så kigger man ikke mindst på holdet bag virksomheden, og på de værdier, som virksomheden bærer.

Det er meget vigtigt, at stifterne er værdibærere, når de bygger organisationen. Dem, der har skabt virksomheden har en særlig værdi for de øvrige medarbejdere, der spejler sig i det, stifterne gør. Det ser man i alle virksomheder, men særligt i start-ups. Det er også derfor, at det er vigtigt, at stifterne forbliver tilknyttet selskabet – også selvom de måske ikke er direktører hele vejen.

Dine erfaringer om emnet må du gerne dele med os andre herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive rigere på viden herom.

 

Hvad med din virksomhed ved skilsmisse eller dødsfald?

december 13, 2017

Statistikken siger, at mange ægtepar bliver skilt. Det sker også for virksomhedsejere. Situationen kan meget nemt true virksomheders økonomi og dermed dens fortsatte drift, når der oven i problemerne med ægteskabets opløsning eller dødsfald rejses en masse spørgsmål om virksomhedens værdi og deling af denne.

Hvordan skal din virksomhed drives videre, hvis du enten bliver skilt fra din ægtefælle, eller en af jer dør?

Hvilke regler gælder for deling af værdien i virksomheden i disse tilfælde? Disse spørgsmål stiller man sjældent sig selv i hverdagen, men de er vigtige at forholde sig til. Det bliver ikke nemmere, hvis I er flere om at drive en virksomhed sammen, og en af ejerne bliver skilt. Det sker desværre også, at mange virksomhedsejere dør, mens de stadig driver virksomhed, og generationsskiftet ikke er på plads.

Jeg skal derfor her påpege vigtigheden af at tænke tingene igennem og få papirerne på plads, før det går galt. Som udgangspunkt har man fælleseje i ægteskabet. Bliver man skilt, skal værdierne som udgangspunkt deles, så begge parter får værdier svarende til halvdelen af den fælles formue.

Ved skilsmisse indgår værdien af virksomheden som udgangspunkt i den formue, der skal deles. Det gælder både værdien af maskiner, inventar, igangværende arbejder og goodwill. Drejer det sig om et selskab, skal man ligeledes beregne værdien af ejerandelen af selskabet. Ved skilsmisser er det sædvanligt, at den part, der driver virksomheden, køber den anden part ud.

Det betyder ofte, at man som virksomhedsejer må i banken for at låne penge til at købe den anden part ud. Det kan blive svært at låne de penge, hvis virksomheden eller virksomhedsejeren i forvejen har stor gæld. Og driver man en personligt ejet virksomhed, kan man ikke uden risiko for skattemæssige konsekvenser stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for et privat lån.

Muligt at indgå aftale om særeje.

For at undgå at skulle dele værdien af virksomheden ved skilsmisse kan du indgå en aftale om særeje. De aktiver og værdier, som særejet omfatter, skal ikke indgå i bodelingen, og konsekvensen af skilsmissen får alt andet lige mindre betydning for virksomheden. Er I flere ejere af en virksomhed, aftales det ofte, at hver medejer skal have sin andel af virksomheden i særeje. På den måde undgår I, at en af medejerne pludselig kommer i finansiel knibe, fordi der skal findes penge til at betale en tidligere ægtefælle ud.

Det bedste råd er at sørge for at indgå og oprette aftale om særeje allerede ved virksomhedens opstart og ellers få lavet aftalen så hurtigt som muligt derefter. Formålet med aftalen er ikke at stille den enepart bedre end den anden. Er det manden, der er selvstændig, kan man for eksempel aftale, at manden kan få virksomheden i særeje, mens konen kan få huset i særeje.

Der findes forskellige former for særeje. Ofte vælges en model, hvor du kan aftale, at du ved skilsmisse undlader at dele virksomheden og samtidig sikrer, at dern længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis den anden ægtefælle dør.

Det kan være en god idé at oprette testamente.

Det sker desværre hyppigt, at en virksomhedsejer dør, uden at der ligger en plan for et generationsskifte klar. Sker det, vil virksomheden indgå i boet, der deles efter arveloven. Det kan derfor ofte være en god idé at oprette et testamente. Et testamente og et eventuelt særeje kan sikre begge parter i ægteskabet, arvingerne og virksomhedens fremtid.

Aftaler skal laves rigtigt. Vi ser eksempler på, at man mellem to ejere aftaler, at den ene part skal kunne købe den anden parts halvdel til en i forvejen fastsat pris, hvis den anden part dør. En sådan aftale er ikke gyldig, for man kan ikke via en ejeraftale lave en sådan aftale, der forpligter boet.

Det er derfor også relevant at få gennemgået ejeraftalen, samtidig med at man kigger på emner som særeje og testamente. Det kan være vanskeligt at tale om emner som død og skilsmisse. Derfor udsættes samtaler og beslutninger ofte alt for længe. Find derfor i god tid ud af, om det er relevant for dig at få lavet aftaler om særeje, og om du skal have lavet et testamente, der sikrer ro om virksomheden.

Tag derfor gerne din revisor med på råd, når du skal sikre dig overblik over din økonomi, og når du skal finde ud af, hvor meget din virksomhed er værd, inden du taler med din advokat om testamente og særejeægtepagt.

Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte emne, er du meget velkommen til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Derfor er virksomhederne utålmodige!

oktober 27, 2017

Tid er penge, og uden penge gør det ondt. Så kontant kan en afgørende forskel i grundvilkår for det offentlige og det private opsummeres. Tid og penge er også vigtige for jer i kommunen, men for virksomheden kan det betyde liv eller død om der er penge d. 1. hver måned. Det gør en forskel på den måde, de går til deres arbejde.

Kommunens kerneopgave er at levere service og velfærd til borgerne. Der er stigende pres på den opgave, og det kan mærkes. Det stigende antal ældre og kronikere har skabt et øget pres på kommunens budgetter og et krav om at løse opgaverne bedre og billigere. Dertil skal lægges kravene om, at man forvalter alle love, regler og dokumentationskrav til punkt og prikke og kan håndtere forandringer. For ikke at glemme forventningen om, at man i stigende grad er bruger- og samarbejdsorienterede.

Forstå forskellene

Det er ikke alle virksomheder, der forstår kommunens  komplekse arbejdsgange og beslutningsprocesser. For mange virksomheder opleves de som unødigt lange og bureaukratiske. Men ligesom virksomhederne skal forstå, hvorfor beslutninger og arbejdsgange hos kommunen kan være lange, er det nødvendigt, at man forstår, hvorfor virksomhederne er drevet af tid: Virksomhederne har travlt, fordi de ikke kan betale lønningerm, hvis de ikke tjener penge. Uden lønninger intet skattegrundlag og uden skattegrundlag ingen kommune. Når fronterne er trukket skarpt op, vil virksomheder mene, at uden dem er der intet velfærdssamfund. Det påvirker selvfølgelig samarbejdet, at en virksomhed også ser kommunen fra det perspektiv. Udgangspunktet for at levere flere fælles løsninger og have et fordrageligt kunde- og leverandørforhold er derfor ikke så let. Ikke desto mindre er det både i virksomhedernes og kommunens interesse at etablere konstruktive samarbejder bygget på respekt for hinanden, hvor man gør brug af hinandens viden og kompetencer. Det giver bedre løsninger for borgerne, mere effektiv drift hos kommunen og flere jobs i virksomhederne.

Virkeligheden for de små teknologivirksomheder

Nye virksomheder er måske netop dem, der kommer med de særligt innovative velfærdsteknologier. De kan dog også være særligt udfordrende af den kommunale virkelighed, da de ikke har en produktportefølje, der kan supplere dem med andre indtægter, mens de venter på, at kommunenen beslutter sig for et køb. Det gør ondt på likviditeten, og kan godt gøre ondt på deres ønske om at vise, hvad de kan. Derfor kan det blive et stressende bekendtskab. Ikke fordi de mangler respekt, men fordi de mangler penge.

Sådan tænker selv dygtige virksomheder om kommuner – nogle gange

Det er farligt, at generalisere. Især når det kommer til virksomheder. De er vidt forskellige – fra de helt små og nystartede teknologivirksomheder, til de større og mere etablerede. Fra de erfarne til de mere uerfarne. Fra dem med ingeniører til dem med mange sælgere. Nogle gange vil man støde på virksomheder, der lidt groft og karikeret tænker at:

  • “Salg til kommunen? Det må ligge i indkøbsafdelingen. Hvor skulle det ellers være?”
  • “Kommunen er en ugennemskuelig labyrint, hvor ingen andre end dem, der går på arbejde i den, kan finde ud eller ind. Hvem beslutter egentlig hvad her?”
  • “Det gik kanon! De sagde, de ville træffe en hurtig beslutning, så om et par dage ved jeg, om vi har en aftale eller ej”.

Gode råd

  • Kommunen skal sætte sig ind i virksomhedernes virkelighed og sætte ord på forskelle og fordomme. Det er med til at nedbryde dem.
  • Lad ikke forskelle være en stopklods for samarbejde. De er naturlige, og hvis de bliver brugt fornuftigt, kan de skabe værdi på alle bundlinjer.

Du er meget velkommen til, at dele dine/jeres erfaringer på området herunder i kommentator boksen, så vi alle kan lære heraf og få gavn af dem til fælles bedste.

 

Måske skal du overveje at gå over til ApS eller A/S?

november 8, 2016

IMG_3170 (1)

Der kan være gode grunde til, at du omdanner din personlige virksomhed til et selskab. Fordelen kan være skattemæssig og administrativ. Samtidig handler det om risikobegrænsning og de signaler, du afsender til omverdenen. 

Nogle selvstændige erhvervsdrivende starter deres virksomhed med at oprette et  CVR-nummer og går derefter igang med deres aktiviteter uden at tænke alt for meget over, om en sådan personligt ejet selskab er den bedste måde at etablere sig på. Andre vælger at oprette et anpartsselskab, et aktieselskab eller et iværksætterselskab fra starten. Hvis du tilhører den gruppe, der har etableret et Personligt ejet virksomhed kan du opnå nogle fordele ved at omdanne selskabet til et anpartsselskab eller aktieselskab.

Du beskytter din private formue

Når du driver din virksomhed ved personligt at eje den, hæfter du også overfor virksomhedens kreditorer med hele din private formue. Hvis du imidlertid har etableret din virksomhed i  selskabsform, hæfter du kun med den kapital, som du har indskudt. I praksis er det ofte sådan at Banken eller andre kreditorer beder om, at du personligt kautionerer for de lån, dit Selskab har optaget. I de tilfælde hæfter du stadig med hele din formue, men kun overfor de kreditorer, som det er aftalt med og med det beløb, som du har lånt. Du begrænser derfor din risiko ved at drive din virksomhed i selskabsform.

Som ansat i dit eget Selskab vil du modtage løn for af Selskabet, og din privatøkonomi dermed adskilt fra selskabets økonomi. Det kan for mange være nemmere at administrere, og det giver et bedre overblik.

Regnskabet er offentligt tilgængelig.

Anpartsselskaber, aktieselskaber og andre selskabsformer har pligt til at udarbejde et årsrapport og indberette dette til Erhvervsstyrelsen. Alle med interesse for at læse disse regnskaber, kan gratis og på en nem måde hente dem på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det betyder derfor, at andre kan kigge med i virksomhedens tal og udvikling, når virksomheden drives i selskabsform. Det er dog ikke lovpligtigt at indhente alle regnskabstal, eksempelvis er det frivilligt at oplyse om selskabets omsætning. Her er det nok at oplyse bruttoresultatet. Hvis du ikke bliver konkurrencemæssigt dårligt stillet af at oplyse dine tal, kan det på mange måder være en fordel, at dine kunder og kreditorer kan se, at du har en god økonomi. Selvom du kun hæfter med dit indskud i selskabet, fremstår du i manges øjne som mere seriøs, når du har stiftet et selskab. Naturligvis er seriøsiteten afhængig af selskabsformen og den indskudte kapital, men i sidste instans spiller det en stor rolle, hvordan omverdenen opfatter dig som person og ejerleder.

Forberedelse til ændringer.

Ved at drive din virksomhed i selskabsform er du desuden godt forberedt på en række forhold. Det kan være lettere at afhænde virksomheden, at indhente ny kapital, at håndtere større overskud eller at få en ny partner ind i relation til de ændringer, som din virksomhed kan komme ud for.

Skattefri virksomhedsomdannelse kan være en god idé.

Hvis et selskab køber din personligt ejede virksomhed, skal du som udgangspunkt betale skat af virksomhedens værdi. Men ved at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse overfører du din personligt ejede virksomhed til nu at være i selskabsform og stifter dermed selskabet med værdien af den indskudte virksomhed. Det svarer til, at du sælger din virksomhed til et selskab, hvor du sædvanligvis skulle betale skat af virksomhedens værdi, men ved en skattefri virksomhedsomdannelse skal du i stedet først betale skat, når du sælger selskabet. Det betyder med andre ord, at du udskyder skatten. Værdien af den virksomhed, du indskyder, udgør den købesum, som selskabet skal betale. Derfor skal værdien af den virksomhed, som du indskyder, fastlægges. Denne værdi bestemmer, hvor meget skat du har udskudt, når holdingselskabet senere sælges.

Fordele og pligter.

Om det kan betale sig for dig at omdanne din personligt ejede virksomhed til et anpartsselskab, aktieselskab eller anden form for selskab afhænger af en række forhold. Med et selskab følger nogle fordele, og der følger også pligter. Jeg kan rådgive dig om de fordele og ulemper, du vil få ved at omdanne netop din virksomhed fra en personligt ejet virksomhed til selskab via en skattefri virksomhedsomdannelse.

Har du også betragtninger og bemærkninger eller erfaringer, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentarboksen.

 

Ejerskifter sikrer dynamik og vækst!

august 8, 2016

Rettidig omhu!

hands-1063442__180 DSC_9241saadanlaeggerduetbudget800x387penge

Det er vigtigt at have en plan for sin virksomhed, men det er også vigtigt at have en plan for at få den solgt, når man på et tidspunkt gerne vil gennemføre et ejerskifte.

En undersøgelse viser, at et succesrigt ejerskifte øger væksten i samfundet, da det er langt lettere for iværksættere at overtage en etableret virksomhed end at starte fra scratch.

Manglende ejerskifte skader dansk økonomi, mens et vellykket ejerskifte omvendt kan øge væksten i samfundet. Årsagen skal søges i, at det er meget bedre for en kommende virksomhedsejer at købe en eksisterende virksomhed i drift end at etablere en helt ny virksomhed. En ejerskiftet virksomhed har større overlevelseschance end en nystartet virksomhed, og lidt over halvdelen af ejerskiftede virksomheder viser større vækst end de nystartede. Endelig ser man også, at selv en sund virksomhed er blevet lukket på grund af manglende ejerskifte.

En nuværende ejer af en virksomhed har et godt incitament til at forberede et godt ejerskifte, for det vurderes, at salgsprisen vil falde, hvis salget ikke er planlagt i tide. På trods af det siger over halvdelen af revisorerne, at mindre end hver tiende af deres kunder har lagt en plan for ejerskiftet.

Udover den manglende parathed hos den nuværende ejer kan manglende finansiering gøre det svært for en køber at overtage virksomheden, og undersøgelsen viser, at sælgerfinansiering er nødvendig for at sikre et ejerskifte. Manglende sælgerfinansiering udgør den næsthyppigste årsag til, at et ejerskifte ikke har kunnet gennemføres. Sælgerfinansiering kan f.eks. ske som en såkaldt earn-out og/eller en kredit på betalingen af salgssummen.

Lang proces!

Det anbefales, at planlægge et fremtidigt ejerskifte, og det er der en god grund til, for det kan tage flere år at planlægge. Det tager typisk to til tre år at planlægge et ejerskifte. Og det kan blive dyrt ikke at have planlagt det i tide, for kun 4 pct. at revisorerne mener, at virksomhederne ikke risikerer at tabe værdi som følge af denne manglende planlægning.

I KD Erhvervs Formidling mener vi, at det er en rigtig god idé at inddrage bestyrelsen eller danne et advisory board i jagten på et vellykket ejerskifte, og vi vurdere at vore kompetencer ofte kan have en stor betydning for et godt ejerskifte. Alligevel oplever vi ofte, at sådanne kompetencer kun i lille grad hentes ind i bestyrelsen, og at virksomheden slet ikke henter ejerskifte kompetencer ind i bestyrelsen. Kontakt os gerne for et kaffemøde i så henseende på 22 82 13 15.

Hvilke barrierer er der for virksomhederne i forbindelse med ejerskiftet?

72 % – Manglende parathed hos nuværende ejer

70 % – Det er svært for køber at få finansiering

60 % – Ejeren er ikke klar til at stoppe på arbejdemarkedet (anser ejerskiftet som pensionering)

49 % – Sælgers prisforventninger er ikke realistiske

48 % – manglende salgsmodning

43 % – Det er svært at finde en køber til virksomheden

38 % – Manglende planlægning

26 % – Manglende afklaring af virksomhedens økonomiske værdi

5 % –  Virksomhedens selskabsform understøtter ikke et ejerskifte

(Kilde FSR – Survey)

Har du kommentarer til ovennævnte er du velkommen til, at indsætte dem i kommentatorboksen herunder.

Inspiration og vidensdeling!

juni 7, 2016

Videndelingen mellem kommunerne om styrings- og effektiviseringstiltag på enkeltkommuneniveau er en central aktivitet. Det skal ske bl.a. via en videnportal, udsendelse af nyhedsbreve, afvikling af temamøder mv.

For at understøtte kommunernes arbejde skal de mange omprioriterings – og effektiviserings aktiviteter i kommunerne samles og synliggøres. På en videnportal på KL’s hjemmeside samles anbefalinger, inspirationskataloger, cases, vejledninger og redskaber, som kommunerne kan bruge i videreudviklingen af styringen og arbejdet med effektiviseringer. Udviklingen af indhold på vidensportalen sker gradvist og i tæt samarbejde med kommunerne.

Nøgletal Koncept

Som et element i understøttelsen af implementeringen af “Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram” udvikles et nøgletalskoncept. Formålet er, at alle kommuner gennem en synliggørelse af nøgletal for effektivisering initiativerne på forskellige områder, får et yderligere redskab i overvejelserne omkring effektiviseringer. Der vil i vid udstrækning blive gjort brug af eksisterende nøgletal fx fra FLIS. Og konceptet udarbejdes i samarbejde med kommunerne. Arbejdet vil tage udgangspunkt i det koncept, der kendes fra KL-publikationen “Kend din kommune”, som har været anvendt på KØF i nogle år.

Det kan også overvejes at udvikle en form for standartrapport til den enkelte kommune, som hvis muligt kan integreres i FLIS. Fordelen ved at koble det til FLIS er, at så vil kommunen kunne udnytte de dybdegående analysemuligheder, der er i systemet.

Dokumentation

Diskussioner af udviklingen i serviceniveauet på de kommunale hovedområder vil være tilbagevendende og nødvendiggør dokumentation, der sandsynliggør, at der er tale om rationelle effektiviseringer og omprioriteringer – og ikke “rå” besparelser.

En hovedaktivitet er derfor at tilvejebringe bedre dokumentation – både i forhold til kommunernes styrings- og effektiviseringsindsats, men også i al almindelighed i forhold til den kommunale opgaveløsning. Det er tanken, at dokumentationen skal tage udgangspunkt i eksisterende nøgletal samt kommunale indberetninger, der indhentes i forbindelse med budgetvedtagelsen og regnskabsopfølgningen, samt i det omfang, der er muligt, via FLIS.

Dokumentationen skal bl.a. give kommunerne og KL et overblik over status for effektiviseringsarbejdet og de igangsatte initiativer. Det vil kunne nuancere diskussionen om den kommunale opgaveløsning og benyttes som grundlag for diskussioner om effektiviseringer og prioriteringer i kommunalbestyrelserne, i KL’s politiske udvalg, på borgmestermøder samt i regi af K98, Ø98 mv. Dokumentationen vil også kunne anvendes som grundlag for en opfølgning ved de årlige økonomiforhandlinger.

1. Kommunegruppe

december 1, 2015

1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne.

Ud over et fokus på det traditionelle ældreområde er der lagt op til, at der kan fokuseres på patientgrupper, der kommer i forbindelse med sundhedsvæsenet i såvel regioner som kommuner med henblik på at sikre effektive  og omkostningseffektive forløb. Denne gruppe omfatter især ældre medicinske patienter, men også for andre grupper, herunder kronisk syge og psykisk syge, kan være potentiale ved bedre forløb.

Gruppen kan fx se på, hvordan kommunerne kan realisere økonomiske gevinster inden for de eksisterende rammer og med en nytænkning af disse.

Velfærdsteknologi og mobilenheder, der kan spare ressourcer og sikre en bedre diagnosticering af patienterne kan indgå i overvejelserne.

Styrket tværsektionelt samarbejde!

januar 12, 2015

Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.

De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.

Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.

Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer!

november 29, 2014

Case
I forbindelse med opførelsen af et nyt kulturhus i Frederiksberg Kommune udbød kommunen en kommunikationsopgave, som bestod i at fortælle kommunens borgere om huset og inspirere dem til at gøre brug af dets aktiviteter, når det står færdigt i 2016.

Kommunen valgte et begrænset udbud, hvor det indledningsvis blev afholdt et orienteringsmøde for to udvalgte bureauer. På et efterfølgende møde præsenterede de to bureauer hver deres oplæg til en løsning, hvoraf den bedste løsning blev valgt.

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.