Internettet er nok den teknologiske side af globaliseringen, som danskerne har haft lettest ved at tage til sig. Uden at røre os ud af flækken kan vi komme hele verden rundt bare ved at klikke på musen. Det er en lettilgængelig kanal til information om alt mellem himmel og jord, og det spiller en stor rolle som uddannelsesfaktor i forhold til den danske befolkning. Men kommunikationsrevolutionen har også ført til en vis utryghed. Muhammedkrisen er et sigende eksempel på, hvor nært ind på livet, vi pludselig har fået omverdenen. Verden er blevet mindre, og Danmark kan pludselig komme til at spille en stor rolle på den globale scene, på godt og ondt.
Archive for the ‘Kultur’ Category
Internettet og kommunikationsrevolutionen!
november 19, 2013Amerikanisering
november 19, 2013Overfor “islamisering” står “amerikanisering”. USA er den vestlige kulturs “big brother”, og Danmark har på mange områder – underholdningsindustrien især – genskabt sig i et amerikansk billede. Mediernes sendeflade er i højere grad end tidligere præget af amerikanske eller amerikanskinspirerede programmer, og også den amerikanske ungdomskultur har vundet indpas herhjemme.
Indvandring
november 15, 2013Tilstrømningen af flygtninge og indvandrere har over den seneste generation givet Danmark en meget mere varieret befolkningssammensætning end tidligere. Nu om stunder møder vi repræsentanter for andre kulturer på gaden, hos den lokale grønthandler og ved forældremøder på skolen. Mest håndgribelig har påvirkningen fra “ikke-vestlige” kulturer været. Den pludselige tilstedeværelse af islam og islamiske værdier i det danske samfund er ikke gået sporløst hen over os. I Danmark frygter vi en delvis “islamisering” af det danske samfund., og vi er i den forbindelse blevet mere opmærksomme på at beskytte vores egne værdier. Et stykke hen ad vejen er bekymringerne overdrevne. Men når det kommer til vores tradition som demokrati og retsstat, så er der ikke plads til kompromis.
Herboende indvandrere og efterkommere udgjorde i 2005 i alt 8,3 % af den samlede befolkning. Hvis den nuværende indvandring fasyholdes i fremtiden, vil dette tal i 2020 være vokset til 10,8 %, i 2040 til 13,2 % og i 2080 til 15,7 %.
Globalisering og dansk kultur
november 14, 2013For over 100 år siden, i årerne 1870 – 1913, kulminerede den første globaliseringsbølge. Igennem de forudgående 50 år var verdenshandelen eksploderet, såvel varer som investeringsstrømme flød stort set uhindret over landegrænserne, og indvandrere fulgte ofte i deres kølvand. Dermed er også sagt, at globaliseringens første store skridt fandt sted i nationalstaternes guldalder, den anden halvdel af 1800-tallet. I de seneste årtier er vi atter nået op i samme omdrejninger – ja, vi er faktisk nået videre – når det kommer til at handle og bevæge os på tværs af landegrænserne. Men vil den anden store globaliseringsbølge også finde sted inden for rammerne af nationalstaten? Eller for at anlægge en ren indenlandsk vinkel: Vil den danske kultur kunne stå sig i den nye globale virkelighed?