Archive for the ‘konkurrenceudsættelse på plejeområdet’ Category

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Valg selv din aftensmad!

september 2, 2014

I Ballerup Kommune har et udbud af madservice i hjemmeplejen givet de ældre større valgfrihed og kommunen en årlig besparelse på 1,5 mio. kr.

Tidligere blev maden produceret på to kommunale plejehjem, men Ballerup Kommune valgte, at udsætte opgaven for konkurrence for at sikre sig, at maden produceres til den bedst mulige pris.

Kontrakten blev vundet af Din Private Kok – Compass Group Danmark, som i forvejen samarbejder med 30 kommuner om levering af mad til hjemmeboende pensionister. Ved kontraktindgåelsen blev der overdraget seks kommunale medarbejdere til virksomheden.

På baggrund af udbuddet har kommunens ældste fået mulighed for at vælge mellem forskellige hovedregel samt tilkøbsydelser som gæstemenuer, desserter og fødselsdagskager. Desuden har de ældre mulighed for at modtage maden enten varm eller kølet, hvilket giver de ældre en større fleksibilitet, fordi de kan spise, når de har lyst.

Endelig er det et krav i kontrakten, at mimimum 30 % af råvarerne skal være økologiske. Kontrakten har en årlig værdi på 4,5 mio. kr. og gælder for en seksårigs periode fra 2011. Den økonomiske gevinst vurderes til 1,5 mio. kr. om året. Den økonomiske gevinst havde været 1,7 mio. kr., hvis kommunen ikke havde et krav om økologi.

Akvariefisk i Greve!

august 25, 2014

Det to år gamle Langagergård Plejecenter i Greve Kommune har høstet rigtig gode resultater ved at gøre seks akvarier fyldt med flotte fisk til en integreret del af de ældres hverdag.

Der har blandt andet medført roligere og gladere beboere samt lavere sygefravær hos personalet, der samtidig oplever et bedre arbejdsmiljø. Fra 50 plejecentre i Sverige har Forenede Care gode erfaringer med at have akvarier med farverige fisk, som både har en beroligende effekt på blandt andet demente og samtidig har en positiv effekt på personalets stressniveau.

Erfaringer fra Sverige viser, at medicinforbruget i nogle tilfælde kan reduceres med op til 20 pct., når fiskene er i nærheden af de ældre beboere på plejecentrene.

Fiskene har helt bestemt en beroligende effekt på stedet og beboerne. Nogle af vores demente beboere kan godt være udadreagerende. I den forbindelse hjælper det rigtig godt på deres humør at tage dem med over til akvarierne. Det beroliger og afleder dem og kan i nogle tilfælde erstatte en beroligende pille, siger Centerchef Louise Wesselhoff.

Udover de mange fisk på Langeagergård lusker katten Riga også hjemmebane rundt blandt beboerne, ligesom Louise Wesselhoff’s egen hund – Golden retrieveren Balder – også er på besøg og færdes helt problemfrit på stedet.

Danmarks største udbud på ældreområdet!

august 11, 2014

Gribskov Kommune indgik i marts 2014 aftale om Danmarks største udbud på social-og sundhedsområdet. Udbuddet betyder, at de private leverandører får en endnu større rolle end hidtil i leveringen af kommunens velfærdsydelser.

Udbuddet i Gribskov Kommune bestod af plejecentre, hjemmeplejen, botilbud for borgerne med handicap, et center for midlertidigt ophold, Hjemmesygepleje, levering og produktion af mad samt genoptræning og rehabilitering af borgere. Samlet set bliver der udliciteret for mete end 2,6 mia. kr. de næste ni år.

Mens en tredjedel af opgaverne på området hidtil har været udført i kommunalt regi, og resten har været udført af private leverandører, ligger kun en fjerdedel af opgaverne fremover på kommunale hænder. Interessen var stor, og 12 private selskaber var efter en prækvalifikation inviteret til at byde på opgaverne. Fremover bliver servicen leveret til borgerne af dels den kommunale leverandør PlejeGribskov og dels virksomhederne Aleris Omsorg A/Sog Attendo A/S. Maden til borgere i eget hjem vil blive leveret af Det Danske Madhus A/S.
Citat” For os er det ikke afgørende, om det er private eller kommunale leverandører, som skal servicere borgerne. Vi har lagt vægt på, hvem der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, og det er faktisk lykkes at få nogle rigtig gode priser samtidig med, at vi har løftet kvaliteten overfor de svageste borgere i vores kommune.” Oplyste formand for social-og Sundhedsudvalget Birgit Roswall, Gribskov Kommune.

OPP-projekt skaber fremtidens Plejecenter i Kolding Kommune!

august 6, 2014

I 2015 slår landets første OPQP-Plejecenter dørene op i Kolding Kommune.

Det offentlig-private partnerskab omfatter opførelsen af et nyt Plejecenter, levering af pleje og omsorgsydelser, drift- og vedligehold af bygninger, administration af boliger og deltagelse i et udviklingspartnerskab i en 20-årig periode. Kontrakten har en værdi af 500 mio. kr.

I modsætning til de mere traditionelle udbud med meget detaljerede kravspecifikationens valgte kommunen at stille så få krav som muligt og i stedet sætte fokus på det liv, der skal leves på plejecentret. 12 hverdagsfortællinger om “Det Gode Ældreliv” på plejecentret blev dermed en central del af udbudsmaterialet.

Hverdagsfortællingerne blev formuleret i et samarbejde mellem beboere, pårørende, lokalsamfundet, politikere, interesseorganisationer og medarbejdere på tværs af kommunen.

Den åbne tilgang har givet kommunen og tilbudsgiverne mulighed for at være i dialog og har skabt en helt ny og innovativ tilgang i sammentænkningen af selve bygningen og driften af plejecentret – noget der bl.a. har resulteret i, at kommunen nu får et helt nyt plejekoncept, som adskiller sig fra de andre i kommunen, hvilket skaber en god differentiering i tilbuddene til de ældre borgere. OPP-projektet gør det samtidig muligt for kommunen at tilbyde beboerne muligheden for at tilkøbe ydelser ud over de visiterede ydelser – eksempelvis ledsagelse til fester ud ad huset.

I alt bød ni konsortier ind på opgaven, men i sidste ende tilfaldt kontrakten et konsortium med Attendo A/S i spidsen.

Befolkningens holdning til private serviceleverandører!

juli 31, 2014

Politisk handling kræver opbakning i befolkningen.
Der må antages at være en sammenhæng mellem befolkningens holdninger til brug af private leverandører af velfærdsydelser og de ansvarlige politikeres lyst til at udbyde velfærdsopgaver i fri konkurrence. For at skabe et overblik over hvad danskerne mener om brug af private leverandører, gennemførte Epinion pva DI Service ved udgangen af 2013 en undersøgelse af 1.011 danskeres holdning til offentlig-privat samarbejde på serviceområdet.

Godt halvdelen af befolkningen er positivt stemt for mere OPS.
Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er åbne for i stigende omfang at lade private leverandører løser velfærdsopgaver. 53 pct. af danskerne har svaret, at de i høj grad eller nogen grad mener, at private servicevirksomheder skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver. 37 pct. mener dog, at det i mindre grad eller slet ikke skal være tilfældet.

Blandt de, der har en holdning til spørgsmålet, er seks ud af ti danskere således positive overfor øget brug af private leverandører.

Positiv holdning i befolkningen bekræftes af flere analyser.
Resultaterne bekræftes af to nyligt gennemførte undersøgelser om danskernes holdning til private leverandører.

En analyse udarbejdet af Greens Analyseinstitut for Børsen i februar 2014 viser at 45 pct. af danskerne er positive overfor udlicitering af børnepasning og vuggestuer. Billedet er det samme for ældreplejen. Derimod er 34 pct. af danskerne ifølge undersøgelsen imod udlicitering.

En undersøgelse fra A&B Analyse foretaget blandt ca. 1.200 danskere for Altinget.dk i februar 2014 viser, at et flertal på 57 pct. mener, at private virksomheder skal have mulighed for at overtage en større del af ældreplejen fra det offentlige.

Få men positive erfaringer!

juli 31, 2014

Erfaringerne i forhold til drift af plejecentre er sparsomme, hvilket også har været fremhævet i den seneste debat og i tidligere debatter om konkurrence på de borgernære velfærdsområder. De nuværende eksempler viser dog tydeligt, at resultaterne har været positive, og at konkurrencesituationen ofte har betydet reducerede udgifter, højt kvalitetsniveauet og ikke mindst nye udviklende samarbejdsformer mellem den offentlige og private sektor.

Interessante fremtidige samarbejder!

juli 29, 2014

Udover de tre eksempler fra Gribskov, Kolding og Solrød kommuner har Vejle kommune (2004), Syddjurs Kommune (2012) og Greve Kommune (2012) indgået kontrakter om drift af plejecentre med private leverandører. Kolding Kommune og Holbæk Kommune åbner de kommende år hver især dørene op for plejecentre opført som offentlig-private partnerselskaber -OPP. OPP-modellen giver mulighed for at tænke opførelsen af selve plejecentrene sammen med den efterfølgende drift og tilhørende serviceydelser. I Kolding Kommune vil man bl.a. opføre en cafe med udsigt mod den nærliggende å og en wellness-afdeling.