Archive for the ‘Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet’ Category

Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Tags:, , , , , ,
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Børn, Den kommunale Sundhedsindsats, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et moderne og mere velfungerende frit valg, Forandring, Frit valg, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Ligestilling af patienternes rettigheder i EU og i Danmark, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reformer, Ret til hurtig behandling, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsvisioner | Leave a Comment »

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Tags:, , , , , ,
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Det gode serviceudbud, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Konkurrence, Konkurrenceevne, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, OPP projekter, OPP-Plejecentre, Reformer, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tidsbesparelse, Udlicitering | Leave a Comment »

Brugen af konkurrence er stagneret!

august 2, 2014

Et stykke fra holdning til handling
Danskernes positive holdning til at lade flere private servicevirksomheder byde på offentlige opgaver står i kontrast til udviklingen i antallet af opgaver, der udbydes i konkurrence. Konkurrenceudsættelsen er kun steget med 1,1 procentpoint på fire år.

Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) udtrykker, hvor stort en andel af udgifterne til de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte, der faktisk bliver lagt ud i konkurrence. Den samlede IKQU for stat, regioner og kommuner viser, at andelen af opgaver, som udsættes for konkurrence, stort set er gået i stå siden 2008.

Store forskelle mellem kommuner
De seneste år har kommunerne i gennemsnit haft en IKU på ca. 25 pct. for alle opgaver. Dette tal dækker dog over store udsving mellem de forskellige områder. På området trafik og infrastruktur, der fylder cirka fem pct. af de samlede kommunale udgifter, konkurrenceudsætter kommunerne i gennemsnit godt halvdelen af opgaverne. Til sammenligning fylder de sociale opgaver -f.eks. børne- og ældreområdet – over halvdelen af de kommunale budgetter, svarende til 128,3 mia. kr. ud af samlede budgetter på i alt 220,6 mia. kr. i 2012. På dette område konkurrenceudsætter kommunerne i gennemsnit blot 23,8 pct. af opgaverne.

Tags:
Lagt i Effektiv offentlig sektor, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Reformer, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »