Archive for the ‘Konkurrenceudsættelse’ Category
januar 2, 2017

Først og fremmest er kommunerne gode kunder. De køber typisk ind i ret store mængder. De kan altid betale deres regninger. Er du først kommet ind i varmen, kan du regne med, at kommuner er loyale samarbejdspartnere. Men der er mange hensyn, der skal tages, før de beslutter sig for at købe. Det er typisk langt mere komplekst, end når private handler med hinanden. Bundlinjerne er mange og mere politiske end i private virksomheder.
Proces og resultat
Private virksomheder kan opleve, at kommunen er mere fokuseret på proces end på resultat. Det er ikke helt forkert opfattet. Det er dog med det positive fortegn, at regler og rammer overholdes, for at pengene bliver brugt ansvarligt. Konsekvensen for virksomhederne er lang beslutningstid. Der kan være lange udsigter til, at et tilbud bliver til penge på kontoen. Hvor sætningen” Vi tager en hurtig beslutning” på B2B markedet godt kan betyde, at ordren er hjemme, inden dagen er omme, kan præcis samme sætning på det kommunale marked betyde: “Du hører fra os om 2-6 måneder”.
Mange virksomheder har brændt sig på ikke at forstå den kommunale tidshorisont. En bedre forståelse for sprog, kultur og tempo kan gøre forskellen for, om du får andel i de budgetter, der cirkulerer i kommunerne. Ved du hvordan, og har du tålmodighed til at gå ind i processen, kan du blive leverandør til det kæmpestore og voksende velfærdsteknologiske marked. Et marked, der ikke kun findes i de danske kommuner, men også internationalt, fordi behovene for sundhed, omsorg og pleje stiger i takt med, at vi lever længere.
Forstå markedet
- Landets 98 kommuner køber ind for 85 milliarder om året.
- Kommunerne ledes politisk af folkevalgte. Derfor er måden pengene bruges forskelligt fra den ene kommunalbestyrelse til den anden.
- Der bliver flere ældre og folk med kroniske sygdomme, og der er et øget pres på de kommunale budgetter.
- Der bliver brug for mange flere velfærdsteknologiske ydelser i fremtiden.
Kan du derfor lære at leve med tempoet – både mentalt og finansielt – er der gode grunde til at være kommunernes leverandør.
Har du oplevelser eller erfaringer med ovennævnte område, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til at give dine kommentarer herunder i kommentarboksen.
Tags:økonomi, Hvis deu vil handle med kommunerne, samarbejde, Tålmodighed og indsigt, udviklingsvirksomheder, Velfærdsteknologi, ventetider
Lagt i Betragtninger for handel med kommunerne, Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram, Det gode serviceudbud, Effektiv offentlig sektor, Fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram, Indkøb, kommunal potentiale, Kommunalbestyrelsen sætter rammen, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne, Offentlige udbud, Politiske beslutninger, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udbud og Godkendelsesmodel, Udfordringerne på sundhedsområdet, Velfærdsalliancer, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi, Webbaseret it-system samler viden på socialområdet | Leave a Comment »
juni 4, 2015
Kommunerne kan udbyde driften af plejecentre, daginstitutioner mv. for at opnå en mere effektiv drift, højere kvalitet og/eller sikre borgerne flere valgmuligheder. Inden for velfærdsservices, der ikke er knyttet til en institution, fx hjemmehjælp, kan udbud fx anvendes til at finde markedsprisen, hæve kvaliteten og vælge hovedleverandørerne. En hovedleverandør er den leverandør, der skal levere velfærdsservicen til borgerne, hvis de ikke selv foretager et aktiv valg. I dag er det typisk den kommunale leverandør, der er hovedleverandør, mens det flere steder i Sverige er private leverandører. Særligt større kommuner kan med fordel have forskellige hovedleverandører i de forskellige distrikter.
Udgangspunktet bør være, at markedet er åbent for alle de leverandører, der kan levere en velfærdsservice i overensstemmelse med det politisk fastsatte (minimums-) kvalitetsniveau. Når der politisk er taget stilling til den kvalitet, som leverandørerne mindst skal levere, er det borgernes til- og fravalg, der bestemmer antallet af leverandører.
Leveringssikkerhed
Der er fra flere sider skabt utryghed om brugen af private og selvejende leverandører pga. risikoen for konkurs. Ingen har interesse i eller ønsker, at borgerne skal stå uden en given velfærdsservice, og derfor findes der typisk også hurtigt en løsning. Generelt har problemerne og udfordringerne ved konkurser været begrænsede og andre leverandører, herunder også private og selvejende, har hurtigt kunne sikre leveringen. Det skal være en fælles opgave at sikre leveringen af velfærdsservices til borgerne, og ikke blot noget, der pålægges den kommunale leverandør.
For at sikre at der ikke skabes utryghed om leveringssikkerheden, ønsker jeg, at der i lovgivningen fremgår en række krav til kontrakterne med ikke-offentlige leverandører. Disse lovbestemte krav bør holdes på et minimum af hensyn til den kommunale selvbestemmelse. Derudover skal det sikres, at der med kontrakterne ikke sker en skævvridning af markedet til fordel for de offentlige leverandører.
De lovbestemte krav kunne fx være, at der skal stilles en bankgaranti på tre måneders drift (inkl. evt. bagudbetaling), og at leverandøren forpligter sig til at indgå i det samlede beredskab og dermed kan levere velfærdsservicen til borgere, der måtte blive påvirket af en evt. konkurs, indtil de selv vælger en ny leverandør. Der skal være proportionalitet i både bankgarantien og beredsskabsforpligtigelsen. For at sikre at ikke-offentlige ikke pålægges urimeligt høje omkostninger i forbindelse med fornyelse af bankgarantier, skal denne kun fornys med passende mellemrum for eksisterende leverandører.
Hvis en leverandør skulle gå konkurs vil medarbejderne, udstyret og evt. bygningerne stadig være der, og med bankgarantien vil driften kunne fortsætte i tre måneder uden omkostninger for skatteborgerne. Inden for den periode kan konkursboet afvikles, rekonstrueres eller afhændes til en anden leverandør.
(Kilder: DKnyt.dk: Drift i udbud kunne jo give bedre normeringer, 4. april 2014. DI: Det gode udbud i hjemmeplejen. Produktivitetskommissionen: Offentlig- privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Udbud
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, Retten til frit valg, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem kommuner, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udbud og Godkendelsesmodel | Leave a Comment »
december 10, 2014
Case
Viborg Kommune har sparet 120 mio. kr. på indkøb siden 2007. Besparelserne er bl.a. høstet ved at øge anvendelsen af kommunens indkøbsaftaler. Gennem nyhedsbreve, en indkøbshotline og undervisning i kommunens e-handelssystem på skoler, daginstitutioner, ældrecentre mv. er medarbejdernes brug af kommunens egne indkøbsaftaler steget fra 60 pct. til op med 90 pct.
Tags:effektivt indkøbssamarbejde, Indkøbshotline, Kommunalt indkøb
Lagt i Det gode serviceudbud, E-handel, Effektiv offentlig sektor, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Forandring, Indkøb, Konkurrenceudsættelse, Offentlige udbud, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »
november 29, 2014
Case
I forbindelse med opførelsen af et nyt kulturhus i Frederiksberg Kommune udbød kommunen en kommunikationsopgave, som bestod i at fortælle kommunens borgere om huset og inspirere dem til at gøre brug af dets aktiviteter, når det står færdigt i 2016.
Kommunen valgte et begrænset udbud, hvor det indledningsvis blev afholdt et orienteringsmøde for to udvalgte bureauer. På et efterfølgende møde præsenterede de to bureauer hver deres oplæg til en løsning, hvoraf den bedste løsning blev valgt.
Tags:Frigør ressourcer, Udbudsomkostninger
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Økonomisk balance, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Komminikationsopgaver, kommunal potentiale, Konkurrence, Konkurrenceudsættelse, Kultur, Kulturhuse, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, Reformer, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »
november 14, 2014
Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.
Tags:Betydelige gevinster ved markedsdialog, En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament, Et godt udbud sikrer kvalitet - og tryghed, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde, Krav har en pris, Kvalitet og innovation i udbud
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Det gode serviceudbud, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Konkurrence, Konkurrenceevne, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, OPP projekter, OPP-Plejecentre, Reformer, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tidsbesparelse, Udlicitering | Leave a Comment »
september 2, 2014
I Ballerup Kommune har et udbud af madservice i hjemmeplejen givet de ældre større valgfrihed og kommunen en årlig besparelse på 1,5 mio. kr.
Tidligere blev maden produceret på to kommunale plejehjem, men Ballerup Kommune valgte, at udsætte opgaven for konkurrence for at sikre sig, at maden produceres til den bedst mulige pris.
Kontrakten blev vundet af Din Private Kok – Compass Group Danmark, som i forvejen samarbejder med 30 kommuner om levering af mad til hjemmeboende pensionister. Ved kontraktindgåelsen blev der overdraget seks kommunale medarbejdere til virksomheden.
På baggrund af udbuddet har kommunens ældste fået mulighed for at vælge mellem forskellige hovedregel samt tilkøbsydelser som gæstemenuer, desserter og fødselsdagskager. Desuden har de ældre mulighed for at modtage maden enten varm eller kølet, hvilket giver de ældre en større fleksibilitet, fordi de kan spise, når de har lyst.
Endelig er det et krav i kontrakten, at mimimum 30 % af råvarerne skal være økologiske. Kontrakten har en årlig værdi på 4,5 mio. kr. og gælder for en seksårigs periode fra 2011. Den økonomiske gevinst vurderes til 1,5 mio. kr. om året. Den økonomiske gevinst havde været 1,7 mio. kr., hvis kommunen ikke havde et krav om økologi.
Tags:Vælg selv din aftensmad
Lagt i Det gode serviceudbud, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Kommunalbestyrelse, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Madservice i hjemmeplejen, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Velfærdsservices | Leave a Comment »
august 27, 2014
Udliciteret tøjvask letter hjemmeplejens planlægning og giver økonomiske gevinster i Varde Kommune.
I september 2012 indledte Varde Kommune og Berendsen Textil Service A/S et pilotprojekt om tøjvask for kommunens ældre borgere, som bor i eget hjem. Normalt udføres privat tøjvask af kommunens hjemmehjælpere hos borgere, efter at borgerne er blevet visiteret til de enkelte ydelser indenfor privat tøjvask – såsom vask. tørring og at lægge tøjet på plads. Men i en forsøgsperiode på ni måneder tilbød Berendsen at overtage opgaven fra hjemmehjælperne.
Tilbuddet er blevet modtaget positivt af kommunens ældre borgere. Omkring 60 borgere blev tilbudt at være med i ordningen, og heraf valgte ca. 40 at benytte sig af tilbuddet. Ud af de borgere, der har prøvet ordningen var 78 pct. enten meget tilfredse eller tilfredse med ordningen. Særligt tøjets renhed (78 %), men også afhentning (70 %) og modtagelse (70 %) var borgerne i høj grad tilfredse med.
Ud over en service af høj kvalitet og tilfredse borgere forventer kommunen også at ordningen giver økonomisk gevinst. Varde Kommune har beregnet den årlige økonomiske gevinst til ca. 225.000 kr., når ordningen er fuldt implementeret, og der indføres en egenbetaling på 150 kr./mdr.pr.borger. Det svarer til en gevinst på et sted mellem 30-40 pct. af den oprindelige omkostning for kommunen.
Derudover er der andre væsentlige gevinster, som kommunen vægter højt. Det har været muligt at øge effektiviteten og fleksibiliteten ved kørsel/transport og planlægningen af denne inden for kommunens øvrige ydelser. Det opstår som følge af, at hjemmehjælperne ikke længere behøver at køre ud til de ældre borgere flere gange om dagen med det formål at vaske tøjet, sætte det i tørretumleren og efterfølgende tage det ud igen. For en række borgere skal der desuden vaskes i fælles vaskerum, hvor der er faste vasketider, eller der skal reserveres tider. Dette hensyn i ruteplanlægningen slipper kommunen for ved at samarbejde med Brendsen om opgaveløsningen.
Varde Kommune vil gerne være med til at afprøve nye løsninger af velfærdsopgaverne – også i samspil med private virksomheder. Vi betragter Berendsen Textil Service som en lokal virksomhed. Det gør det jo ikke ringere. Håndtering af vasketøj er en sag med mangge følelser, men selvom brugerne får vasket deres tøj på en anden måde, end de har været vant til, er det lykkedes på kort tid at opnå en høj brugertilfredshed. Vi betragter projektet som en succes. oplyser Ældre- og handicapchef Thorkild Sloth Pedersen, Varde Kommune.
Tags:Udliciteret tøjvask i Varde
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Samarbejde, Tendenser i serviceopgaver, Udlicitering af tøjvask, Velfærdsservices | Leave a Comment »
august 14, 2014
Facility management udbud sikrer Rigspolitiet en årlig besparelse på 75 mio. kr.
Ud fra et ønske om at effektivisere, professionalisere og fokusere ressourcer og ledelseskræfter på politiets kerneopgaverne underskrev Rigspolitiet i 2012 en 5-årig kontrakt om en fuldt integreret facility management løsning.
Siden 2012 har servicevirksomheder Coordinator Service Management stået for rengøring, kantinedrift, post, vognparkservice for 2200 biler, arealpleje, bygningsvedligeholdelse, hittegods m.m. på 250 lokaliteter i politiet og anklagemyndigheden. Aftalen indebærer, at godt 250 medarbejdere har skiftet arbejdsgiver, vel at mærke uden at medarbejderne kom til at opleve forringelser i løn- og ansættelsesvilkår.
Med en værdi på et trecifret millionbeløb er aftalen en af Danmarks største kontrakter inden for outsourcing af serviceydelser i Danmark.
Aftalen sikrer Rigspolitiet en årlig besparelser på 30 pct. svarende til 75 mio. kr. af et årligt ressourceforbrug på 250 mio. kr. Den store besparelse kan tilskrives muligheden for at skabe intelligente optimeringer og skabe synergier mellem ydelserne ved at udbyde hele serviceområdet i en samlet kontrakt.
Desuden har Rigspolitiets brug af funktionskrav frem for detaljerede proceskrav i udbudsmaterialet gjort det muligt for tilbudsgiverne at byde ind med alternative løsninger på, hvordan det samlede facility management koncept kunne tilrettelægges.
Udover kontante besparelser har udbuddet standardiseret serviceniveauet i landets politikredse i en samlet løsning, hvor kvaliteten fastholdes og løbende udvikles samt også sikret struktureret ledelsesopfølgning, så det nu er muligt at følge op på overholdelse af servicekrav.
Stordriftsfordelene ved at vælge en stor professionel leverandør, der har specialiseret sig i at håndtere store og komplekse servicekontrakter, har betydet, at Rigspolitiet har sparet 30 pct. i forhold til vores tidligere ressourceforbrug. Det har samtidigt været afgørende, at de 250 medarbejdere, som er overgået til Coor, har fastholdt deres løn- og ansættelsesvilkår, siger Koncernservicechef Bettina Jensen, Rigspolitiet.
Tags:Facility Management, Rigspolitiet, Servicekontrakter
Lagt i Effektiv offentlig sektor, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, samarbejde med private virksomheder, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
august 10, 2014
Der eksisterer efterhånden en lang række erfaringer med klassisk udlicitering af private serviceydelser. Eksemplerne har vist, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at hente effektiviseringsgevinster, uden at det går udover kvaliteten. Men de private serviceleverandører kan mere en blot at overtage den offentlige opgave-og måden der arbejdes på-til en billigere pris. Ofte kan inddragelse af professionelle serviceleverandører, hvoraf mange løser opgaver i den private sektor men også uden for landets grænser, bidrage med helt nye måder at løse offentlige velfærdsopgaver på.
Næste skridt i forhold til offentlig-privat samspil bør derfor handle om, hvordan samarbejdet kan skabe mere værdi for begge parter til gavn for landets borgere. Kun en kombination af en effektiv offentlig sektor og et stærkt erhvervsliv kan sikre, at velfærden fastholdes, udvikles og på sigt omsættes til koncepter og løsninger, der kan eksporteres.
Tags:Udlicitering af private serviceydelser
Lagt i Effektiv offentlig sektor, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, samarbejde med private virksomheder, Tendenser i serviceopgaver | Leave a Comment »
august 9, 2014
Ved indgåelse af offentlige kontrakter kan den offentlige ordregiver dog ikke blot vælge den leverandør, man synes bedst om og derefter indgå den optimale kontrakt med denne leverandør. Den offentlige ordregiver er forpligtet af Udbudsreglerne og skal sikre ligebehandlng af de potentielle leverandører, hvilket bl.a. indebærer et forbud mod forhandling og væsentlige kontraktændringer, når der er sket en kontrakttildeling.
Ufuldstændig markedskendskab
Derudover sidder ordregiverne ofte med den udfordring, at deres kendskab til det konkrete marked er beskedent og ikke dækkende. Hermed er ordregiverens mulighed for at forudse hvilke tilbud, man modtager, begrænset. Det betyder, at det kan være risikabelt for en ordregiver at lægge sig fast på en evalueringsmodel, før man har set tilbuddene. Set fra leverandørernes side ville det dog være mere optimalt at vide præcis, hvordan ens tilbud bliver bedømt hos ordregiveren. Der kan dermed være tale om modsatrettede interesser.
Tilbudsgivere ønsker at beholde forretningshemmeligheder
Endelig kan der også på tilbudsgiversiden være en legitim interesse i begrænset gennemsigtighed på visse områder.Det er formentlig de færreste tilbudsgivere, der vil tillade, at samtlige delelementer i deres tilbud afsløres for de konkurrerende tilbudsgivere. Denne situation kunne f.eks. opstå, hvis man kræver meget detaljerede begrundelser for ordregivere tildelingsbeslutning.
Tags:Ligebehandlng af potentielle leverandører, Offentlige kontrakter
Lagt i Det gode serviceudbud, Forretningshemmeligheder, Fundamentale rettigheder, Inspiration, Konkurrenceudsættelse, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Tendenser i serviceopgaver, Ufuldstændigt Markedskendskab | Leave a Comment »