Archive for the ‘konkurrencekraft’ Category
marts 6, 2018
Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!
Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.
Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .
Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!
Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.
Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.
Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.
Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.
Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.
Tags:økonomi, Forandring, Omstillingsparathed, Sundhedsindustrien er blevet virkelig global, Sundhedsindustrien er en vigtig innovator, Sundhedsindustriens eksport, udviklingsvirksomheder, Velfærdsteknologi
Lagt i Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Find en investor, Fokus på finansiering, Forebyggelsesindsater, forebyggelsesindsats, Forskning, Fra dialog til faktura, Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand, Frigør arbejdskapital til nye aktiviteter, Global Handel - en vej ud af fattigdom, Global vækst - Sundhedsindustriens eksport er rekordhøj, Globalisering, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Konkurrencesamfund, Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport, Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne, Nye aktiviteter, Nytænkning får flere i job!, Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Sundhedsindustrien er en vækstmotor, Sundhedsindustrien giver fremgang i beskæftigelsen, Sundhedsindustrien kræver gode rammevilkår, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Velfærdsalliancer, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
marts 2, 2018
Vejen til kunden er i gennemsnit længere for lægemidler end øvrige produkter.
I 2016 rejste et dansk lægemiddelprodukt i gennemsnit 4.830 km fra Danmark til køberen i udlandet. Det svarer til afstanden mellem København og Dubai. Til sammenligning rejste et andet dansk produkt 2.600 km i gennemsnit. Den længere afstand skyldes blandt andet, at lægemidler har en højere værdi per kilogram end mange andre produkter (hvilket mindsker betydningen af transportomkostningerne) og det faktum, at branchen laver unikke produkter, som efterspørges over hele verden og i stigende grad fra fjernmarkeder i Asien og Nordafrika.
Kina kan fordoble sin markedsandel i 2035
DI har lavet en eksportmodel, som kan forklare størstedelen af de forskelle, der er i eksporten til forskellige lande ud fra faktorer som for eksempel velstandsniveau, andel ældre i befolkningen og afstand til Danmark. Modellen kan give et fingerpeg om, hvilke lande der vil udgøre de vigtigste eksportmarkeder i fremtiden.
Beregningerne viser, at USA fortsat skønnes at være det vigtigste land for den danske sundhedsindustri i 2035 med en andel på godt en fjerdedel af eksporten – ligesom i dag. Forudsat, at Trump ikke begynder, at lave importtold også for denne sektor.
Kina vil til gengæld kunne godt fordoble sin markedsandel i de kommende år. Kinas andel af sundhedseksporten skønnes at stige fra 5 pct, i dag til 11 pct, i 2035 drevet af flere ældre i befolkningen og en større købekraft. Inden, Tyrkiet og Sydkoreas andele af den danske sundhedseksport forventes også at stige betragteligt frem mod 2035, og de tre lande kan blive blandt de 20 vigtigste markeder for sundhedsindustrien.
Vore nærmarkeder vil dog fortsat have stor betydning i 2035. Tyskland og Sverige vil henholdsvis være det tredje- og fjerdestørste marked om 18 år.
Markeder langt fra Danmark kan få endnu større betydning
Over de seneste årtider har afstanden fra Danmark til et andet land betydet mindre og mindre for dansk eksport blandt andet som følge af faldende transportomkostninger og færre handelsbarrierer. Denne udvikling må ventes at forsætte. Da modellen ikke tager højde for dette, er det muligt, at eksempelvis Indien og Sydkorea kan gøre Kina følgeskab i top-10-listen over de vigtigste eksportmarkeder for den danske sundhedsindustri om 15-20 år.
Fremgang i beskæftigelsen.
Den øgede eksport i sundhedsindustrien har betydet, at branchen har kunnet ansætte flere mennesker hvert år siden 2008. Beskæftigelsen er desuden steget mere end hos det øvrige erhvervsliv.
I 2008 var antallet af fuldtidsbeskæftigede i sundhedsindustrien godt 39.000 personer, Detter er siden øget med 16 pct. til kap 46.000 personer i 2015. Jobvæksten vidner om, at sundhedsindustrien er meget lidt konjunkturfølsom og med til at stabilisere dansk økonomi ved tilbageslag.
Har du eksporterfaring og viden herom, du gerne vil dele med os andre, så vi alle kan blive klogere på området, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags:Eksport, Sundhedsindustrien er blevet virkelig global, Sundhedsindustriens eksport
Lagt i Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Forandringer, Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand, Frihandel løfter milioner af mennesker ud af fattigdom, Global vækst - Sundhedsindustriens eksport er rekordhøj, Globalisering, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Nytænkning får flere i job!, Sundhedsindustrien er en vækstmotor, Sundhedsindustrien giver fremgang i beskæftigelsen, Sundhedsindustrien kræver gode rammevilkår, Sundhedsvisioner | Leave a Comment »
januar 30, 2018
Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.
Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.
Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:
- Overvejelse
- Klargøring
- Salg
- Afrunding
Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.
Vi har her fokus på:
- Du skal have det optimale udbytte
- Du skal have klarhed over tiden efter salget
- Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
- De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
- Virksomhedens kultur og værdier skal bevares
Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15
Tags:økonomi, Forandring, Generationsskifte, Omstillingsparathed, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Disruption, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Fokus på finansiering, Forandring, Forskellige ejerformer, Generationsskifte, Generationsskifte, Globalisering, Innovation, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, netværk, Nye aktiviteter, Omdannelse af virksomhedsformer, Omstillingsparathed, Personligt ejede selskaber, Rammer for generationsskifte, Samarbejde, Samarbejde i konsortier, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem flere leverandører, Samarbejde mellem forsking og virksomheder, Samarbejde skaber større marked, Skat er den største byrde for smvér, Skatteregler for virksomheder, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Teknik, miljø og tværgående drift, Tidsbesparelse, Uafhængigt Råd til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser og regelforenkling, Udfordinger, vidensamfund, Virksomhedens værdi, Virksomhedsfinansiering, Virksomhedsform, Virksomhedslån, Virksomhedsordning | Leave a Comment »
september 4, 2017
Det behøver ikke at være en hindring, at være en lille spiller på markedet. Men når det handler om at komme i spil til større opgaver, kan det være klogt at gå sammen med andre leverandører. Det betyder ikke at du opgiver din selvstændighed, blot at du får en større volumen at læne dig op ad.
En relevant overvejelse i forhold til at byde på kommunale opgaver er, om du har den rette størrelse, ressourcer og produktsortiment til at lukke ordrene. For en kommune er det enklere at få leveret èn sammenhængende og komplet løsning, i stedet for at indgå aftaler med en lang række leverandører. Kommunen bruger også din størrelse, som mål for din leveringsdygtighed og service forpligtigelse.
Size matters!
Mindre virksomheder er selvfølgelig mere sårbare overfor pludseligt opståede situationer. Det kan være sygdom, barsel og opsigelser, for ikke at tale om at de sjældent har stor egenkapital , de kan tære på. Derfor er de mere udsatte, og det er der ikke så meget hokus pokus i. Når vi taler ressourcer til at lukke ordre, handler det igen om størrelse. Det kan tage halve og hele år fra indledende dialog, til du skriver den første faktura. Det er tidskrævende og dyrt at skaffe sig nye kommunale kunder. Kommunen kan ikke risikere at køre processen med dig til underskrift for så at opdage, at din kasse er løbet tør i mellemtiden. Size matters – for at sige det på godt dansk.
Hvis du er lille og har få ressourcer, kan det derfor være en god idé at indgå et samarbejde med andre virksomheder, da det kan være din mulighed for at få bedre løsninger og vinde udbud. Det kan også være en mulighed for at nedbringe sagsomkostningerne, hvis dine samarbejdspartnere har kontakten, netværket og salgskanalerne til andre kommuner end dem, du er i kontakt med. Eller du kan forsøge at få dit produkt ind i større leverandørers produktportefølje. Det du mister på indtjeningen, kan du måské spare i dine salgs omkostninger. Ofte går salgs processen hurtigere, hvis dit produkt bliver en del af en bredere produktportefølje hos en anerkendt leverandør. Omvendt er der risikoen for, at dit produkt bliver ét af mange, og derfor ikke helt får den opmærksomhed, som du kunne ønske. Et samarbejde kan give dig luft og mulighed for at fokusere på det, du i virkeligheden er bedst til. Er det udvikling af nye produkter? Er det produktion og drift? Eller er det salg?
Gode råd!
- Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har lavet en “vejledning i konsortiedannelse” for små- og mellemstore virksomheder.
- På startvaekst.dk kan du finde gode råd for hvornår, et konsortium er en god idé, og hvordan du starter samarbejdet. Desuden kan du finde en model for konsortieaftale, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal have styr på det juridiske i samarbejdet.
Samarbejde er en god idé:
- Når der er tale om en opgave, som ingen af jer kan løse alene.
- Når I alle har tillid til, at de andre deltagere i konsortiet driver en økonomisk sund virksomhed.
- Når I er trygge ved at give hinanden indblik i forretningsmodeller, kostpriser og dækningsbidrag.
- Når I vurderer, at I samlet kan styre og håndtere løsningen af opgaven.
Har du erfaringer i dannelsen af konsortier du gerne vil dele med os andre er du meget velkommen til, at indskrive dem i kommentatorboksen herunder.
Tags:økonomi, Omstillingsparathed, Salg til kommuner, samarbejde, Samarbejde blandt mindre og mellemstore virksomheder, Samarbejde i konsortieform, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomisk balance, Betragtninger for handel med kommunerne, Fra dialog til faktura, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, netværk, Nye aktiviteter, Offentlige udbud, Omdannelse af virksomhedsformer, Samarbejde i konsortier, Samarbejde mellem flere leverandører, Samarbejde skaber større marked, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrenceevne, Virksomhedsform | Leave a Comment »
december 14, 2016
Værdifuld viden om økonomi!
Måske har du den rigtige ide til en succesfuld virksomhed. men mangler den nødvendige kapital. Under de rette betingelser kan det være vejen frem at finde én eller flere investorer.
Hvis du er villig til at dele ejerskabet af din virksomhed med andre og ikke selv har kapital nok til at sætte dit projekt i gang, kan det være en mulighed at få investorer udefra.
Grundlaget for enhver investering er sædvanligvis en god og velovervejet forretningsplan, der ikke bare skal ses som et stykke papirarbejde. Et systematisk arbejde med forretningsplanen kan sætte tankerne i gang, så planen kan fungere som grundlag for, at alle parter får afstemt forventningerne. Men planen vil aldrig kunne stå alene. Investorerne vil altid vurdere, om du og dit eventuelle team har de personlige egenskaber, der gør, at din idé kan virkeliggøres. Hvis du allerede har vist, at du med succes kan drive en virksomhed, men nu vil have mere vækst, vil det naturligvis være et plus.
Investorer ønsker skalerbarhed.
De fleste investorer er interesseret i at investere i en idé, der kan udvikle sig og generere en stor omsætning. Har du eksempelvis en idé til en butik, vil det ofte interessere mulige investorer mere, hvis idéen kan videreføres til et helt detailhandelskoncept. Det er svært at finde investorer til en tømmervirksomhed eller en frisørbutik, men nemmere at opnå interesse, hvis du i stedet har opfundet et nyt vindue eller et nyt hårprodukt. Typisk er der mest interesse for et produkt, der nemt kan produceres i et stort antal, som det eksempelvis er tilfældet inden for software. Det vigtigste er, at idéen er skalérbar og har potentiale til at skabe en vækstvirksomhed.
Investorer forventer salg af virksomheden.
Når du starter en virksomhed, vil motivet ofte være at skabe en ny tilværelse som selvstændig. Får du investorer udefra, vil deres motiv i stedet typisk være at få forrentet deres investering gennem et succesfuldt salg af virksomheden. Når du udarbejder den forretningsplan, der ligger til grund for aftalen med din investor, vil der derfor normalt være et kapitel, der handler om exitstrategi, altså salg af virksomheden. Hvis du ikke har et ønske om at sælge din virksomhed inden for en overskuelig årrække, vil det kølne interessen hos de fleste investorer. Måske kunne du i stedet stille et højt løbende udbytte af investorens midler i udsigt, men i givet fald skal det være en del af planen fra starten.
Nye pligter.
Når du starter en virksomhed med investorkapital i ryggen, får du en række pligter, du skal leve op til. Du er ikke længere kun selvstændig, men leder af en virksomhed med én eller flere ejere. Du kan ikke træffe alle store beslutninger selv, og du skal sørge for, at der sker en løbende rapportering til investorerne, hvilket blandt andet kan ske gennem orienteringer på bestyrelsesmøder. Det hele tager tid og kræver mere dokumentation end blot mavefornemmelser. Til gengæld får du mere professionelle processer, og det kan øge kvaliteten af dit arbejde og forhåbentlig sikre langsigtet succes. Samtidig vil du nok opleve, at investorerne ikke bare ser sig selv som mennesker med en pose penge, men i høj grad har ønsker om at involvere sig i virksomhedens udvikling. Typisk har de selv haft succes, er idérige og kan måske også være med til at skaffe dig nye leverandører, kunder og kontakter. (Kilde: Din revisor informerer).
Har du praktisk viden eller egen erfaring om ovennævnte emne, er du meget velkommen til at dele dem med vi andre herunder i kommentatorboksen, så flest mulige kan få glæde heraf.
Tags:økonomi, Forandring, Mangel på nødvendig kapital, Omstillingsparathed, udviklingsvirksomheder
Lagt i Afgivning af magt, alternative finansieringsformer, Økonomi, Økonomisk balance, bedre ledelse, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Finansiering, Find en investor, Fokus på finansiering, Forandring, Generationsskifte, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Omdannelse af virksomhedsformer, Omstillingsparathed, Personligt ejede selskaber, Rammer for generationsskifte, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Virksomhedsfinansiering, Virksomhedsform | Leave a Comment »
december 5, 2016
Ideen bag crowdfunding er at få finansieret sit projekt ved at opnå bidrag fra mange forskellige personer eller virksomheder, der er interesseret i din idé eller dit produkt. Der findes flere online-platforme, hvor du kan søge crowdfunding.
Crowdfunding af dit nye produkt
Hvis du har et nyt produkt, du gerne vil udvikle, men har brug for midler til projektet, kan crowdfunding være vejen frem. Forestil dig, at du ønsker en bog. Via crowdfunding kan du få et antal til på forhånd at betale for bogen, mod at de får bogen tilsendt, når den er færdig. Det er vigtigt, at huske på, at den rejste kapital betragtes so en indtægt og derfor er skattepligtig.
Crowdfunding også en mulighed
Du kan også opnå finansiering gennem crowdfunding , hvor flere personer slår sig sammen om, at låne din virksomhed penge. For at kunne opnå lånet skal din virksomhed sædvanligvis kreditvurderes. Trods udlånernes risiko er renten ofte lavere end den, du skulle have betalt til banken. Samtidig kan udlånerne få en højere rente end ved at have pengene stående på en bankkonto.
Aktiebaseret crowdfunding
En sidste mulighed er, at du søger investorer til dit selskab. Dette hedder aktiebaseret crowdfunding og er kort fortalt et selskabs salg af enten bestående aktier eller salg af aktier ved nytegning. Et aktieselskab kan eje aktier i sig selv, som selskabet kan sælge og derved opnå en salgssum, som kan opfylde ønskerne om finansiering. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange aktier selskabet selv kan eje og derfor sælge igen. Her er reglerne dog lidt mere komplicerede.
(kilde: Din revisor informerer).
Har du erfaring med ovennævnte form for finansiering er du meget velkommen til, at del dem med os andre herunder i kommentatorboksen.
Tags:økonomi, Crowdfunding -mange bække små, Eksport, Forandring, Omstillingsparathed, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i alternative finansieringsformer, Anpartsselskaber, Økonomi, Bekæftigelse, Crowdfunding, Dansk erhvervsliv, Disruption, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Finansiering, Fokus på finansiering, Forandringer, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Samarbejde, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrenceevne, Virksomhedsfinansiering | Leave a Comment »
september 30, 2016
“Vil du vide, hvad penge er, så prøv at låne dem”.
For mange små og mellemstore virksomheder er det gamle ordsprog en alvorlig virkelighed, som er afgørende for, om de kan udvikle deres virksomhed og tjene penge.
Det viser en undersøgelse fra FSR – danske revisorer, hvor otte ud af ti revisorer vurderer, at virksomhederne fortsat har svært ved at få adgang til finansiering. Udfordringen gælder især for de mindre og de nystartede virksomheder.
Men virksomhederne er også nødt til at tænke nyt, for i dag skal selv mindre virksomheder have forskellige finansieringsformer end tidligere. Det handler om at få det rette miks af finansiering.
Virksomheder skal bruge flere finansieringskilder. SMVérnes problemer med finansiering får dem naturligt nok til at gå til andre kilder end banker og kreditinstitutioner, og fire ud af ti revisorer oplever, at deres smv-kunder søger at rejse penge på alternative måder. Og der er faktisk mange muligheder for at tænke flere finansieringsmuligheder ind i sin virksomhed.
Revisorerne peger på, at private långivere som f.x.familie er det første sted, de søger hen. Og det giver god mening, hvis man står og mangler nogle få hundredtusind kroner, at man spørger om lån eller kaution hos familien.
Den meget omtalte crowdfunding, som er slået meget igennem i f.x. USA og Storbritanien, er endnu ikke i fokus hos de pengetrængende smvér, og kun knap en tiendedel af revisorerne siger, at deres kunder søger crowdfunding som en alternativ finansieringskilde. Det kommer dog til at ændre sig. Finansieringsformen er på vej frem i Danmark.
Vækstfonden og Erhverv Kredit Fonden tilbyder tillige en række finansierings muligheder, f.x. vækstlån og kaution.
Virksomhederne har også mulighed for at få frigivet nogle penge ved at sælge deres fakturaer. På den måde havner kundernes penge i kassen med det samme, og ofte kan factoring-selskabet hjælpe med at styre debitorerne, så virksomheden ikke skal tænke over f.x. rykkere for betaling til kunderne.
Udvalgte finansieringsformer for mindre virksomheder.
- Crowdfunding det kan være crowdfunding, som Lendino er et eksempel på, men kan også være donations baseret, hvor indskud er en gave eller det kan være baseret på aktier, hvor indskyderne får en en andel i virksomheden.
- Factoring Her sælger man kreditter, man har til gode, så et salg på kredit bliver til et kontantsalg.
- Leasing Det betyder typisk, at man kan frigøre arbejdskapital eller slippe for at tage lån for at kunne betale for aktiver, man skal bruge i virksomheden.
- Business Angels Velhavende personer investerer i virksomheder med et stort vækstpotentiale mod at få egenkapital.
- Vækstfonden Kan hjælpe på en lang række måde, men er der tale om en nystartet virksomhed kan man få hjælp til finansiering. Se mere på http://www.vf.dk
- Eksportkreditfonden kan tage risikoen, når man handler med udlandet og dermed få sikkerhed for betalinger. Kan også hjælpe med finansiering og f.eks. fungere som kautionist over for banken.
Skulle du have erfaringer indenfor finansiering af virksomheder eller andre alternative finansieringsformer må du meget gerne dele dem med os andre herunder i kommentatorboksen.
Tags:økonomi, Business Angel, Crowdfunding, Eksportkreditfonden, Factoring, Finansieringsformer, Leasing, når de vil skaffe penge, samarbejde, udviklingsvirksomheder, Vækstfonden, Virksomheder skal tænke ud af boksen, Virksomhedsfinansiering
Lagt i alternative finansieringsformer, Økonomi, Økonomisk balance, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Crowdfunding, Dansk erhvervsliv, Finansiering, Konkurrenceevne, konkurrencekraft | Leave a Comment »
september 23, 2016
Små og mellemstore virksomheder, der skal bruge finansiering til vækst, har nu fået et alternativ til banken og kan i stedet låne pengene via såkaldt crowdfunding
Er renten på virksomhedslånet i banken for høj, er der inden for det seneste års tid kommet en ny løsning, hvor man kan låne på nettet via såkaldt crowdfunding. Direkte oversat betyder det gruppelån og er meget betegnende for lånetypen. Kort beskrevet kan en virksomhed via en formidler på internettet udbyde et lån med en beskrivelse af virksomheden, og hvad lånet skal bruges til. Private og professionelle långivere kan derefter se, om de ønsker at låne penge til virksomheden, og når nok långivere har sagt ja, kan lånet udbetales. Lånene retter sig typisk imod mindre virksomheder, og låne størrelserne kan variere fra nogle få hundrede tusind til flere millioner.
Formidlerne af denne type lån skal godkendes af Finanstilsynet, og flere har opnået en sådan godkendelse.
Det er nemmere at ansøge på deres platforme og nemmere at få udstedt lånet. De går tingende hurtigere, og man skal komme med mindre dokumentation og kræver ikke 100 sider lange forretningsplaner, og man kan ikke mindst tilbyde lavere renter end bankerne.
Det er en ny type lån, der er opstået, fordi mange mindre virksomheder har svært ved at få hjælp hos bankerne.
Virksomhedsobligationer er også lukket land for de små virksomheder.
Formidlerne foretager selv risikovurdering og tilbyder typisk 4-10 pct. i rente. Man har valgt at lægge sig konservativt rent risikomæssigt, da man ikke ønsker at långiverne skal tabe penge på fejlslagne lån. Som udgangspunkt tager de selvskyldnerkaution fra de fleste, fordi banksektoren også gør det. Og iblandt tager de også pant i bilparker og produktionsapparat.
Nogle har udstedt millionlån, og har som mål at kunne udstede lån op til 20 mio. kr. Og flere ønsker derfor at etablere en fond med indskud fra f.eks. pensionskasser og store professionelle investorer. Det vil også give mulighed for at tilbyde lån lidt længere ude af risiko kurven.
De private långivere lægger typisk 5.000 – 10.000 kr. pr. låntager, og det vil simpelthen tage for lang tid at fylde de store lån op med tilsagn fra private. Ønsker man større lån allerede i dag, sørger formidleren for at kombinere et lån via crowdfunding med lån fra Vækstfonden eller en bank.
Der er kommet stor opmærksomhed om crowdfunding i Danmark. Langt de fleste bankpartnere synes, det er spændende og revisorerne er meget positive, fordi de sidder tættest på kunderne og oplever, at de får nej på nej i banken. Flere banker siger, at de hilser alle tiltag, der kan forbedre det samlede finansieringstilbud til deres kunder, meget velkommen. Det er altid positivt med tiltag, der kan bidrage med mere risikovillig kapital. Det er en finansieringsform, som bankerne følger opmærksomt, og crowdfunding kan være et fint supplement til bankfinansiering.
Låntagerne kommer fra alle dele af erhvervslivet og hele Danmark, og lokale tilhørsforhold er vigtigt. Formidlerne reklamere i lokalaviserne for lokale lån. Folk kan f.eks. låne penge til den nye bager, der har brug for penge til en ny ovn. De er også ved at gøre det med brugsforeninger for at kunne holde dem i live, oplyser nogle formidlere, der mener, at der er stor netværkseffekt i denne type lån.
Har man lyst til at studere mulighederne nærmere, skal man registrere sig på formidlernes hjemmeside. Registreringen skyldes, at man skal overholde Finanstilsynets regler om hvidvask.
Hvem kan låne hos formidlerne?
For at blive godkendt til et lån hos de fleste formidlere, er der som udgangspunkt fire krav, som virksomheden skal opfylde:
- Man skal kunne vise 2 årsregnskaber
- Man skal kunne vise en positiv egenkapital
- Man skal have en årsomsætning på minimum 1. mio. kr.
- Man skal være ukendt i registret for dårlige betalere – RKI
(Kilde: Dansk Crowdfunding Forening)
Har du oplevelser, eller andre informationer med crowdfunding, er du meget velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen og dele dem med os andre.
Tags:økonomi, Finansiering, Forandring, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Crowdfunding, Disruption, Eksport, Innovation, Inspiration, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Rammer for generationsskifte, Strategisk tænkning, Styrket konkurrenceevne | Leave a Comment »
august 8, 2016
Rettidig omhu!
Det er vigtigt at have en plan for sin virksomhed, men det er også vigtigt at have en plan for at få den solgt, når man på et tidspunkt gerne vil gennemføre et ejerskifte.
En undersøgelse viser, at et succesrigt ejerskifte øger væksten i samfundet, da det er langt lettere for iværksættere at overtage en etableret virksomhed end at starte fra scratch.
Manglende ejerskifte skader dansk økonomi, mens et vellykket ejerskifte omvendt kan øge væksten i samfundet. Årsagen skal søges i, at det er meget bedre for en kommende virksomhedsejer at købe en eksisterende virksomhed i drift end at etablere en helt ny virksomhed. En ejerskiftet virksomhed har større overlevelseschance end en nystartet virksomhed, og lidt over halvdelen af ejerskiftede virksomheder viser større vækst end de nystartede. Endelig ser man også, at selv en sund virksomhed er blevet lukket på grund af manglende ejerskifte.
En nuværende ejer af en virksomhed har et godt incitament til at forberede et godt ejerskifte, for det vurderes, at salgsprisen vil falde, hvis salget ikke er planlagt i tide. På trods af det siger over halvdelen af revisorerne, at mindre end hver tiende af deres kunder har lagt en plan for ejerskiftet.
Udover den manglende parathed hos den nuværende ejer kan manglende finansiering gøre det svært for en køber at overtage virksomheden, og undersøgelsen viser, at sælgerfinansiering er nødvendig for at sikre et ejerskifte. Manglende sælgerfinansiering udgør den næsthyppigste årsag til, at et ejerskifte ikke har kunnet gennemføres. Sælgerfinansiering kan f.eks. ske som en såkaldt earn-out og/eller en kredit på betalingen af salgssummen.
Lang proces!
Det anbefales, at planlægge et fremtidigt ejerskifte, og det er der en god grund til, for det kan tage flere år at planlægge. Det tager typisk to til tre år at planlægge et ejerskifte. Og det kan blive dyrt ikke at have planlagt det i tide, for kun 4 pct. at revisorerne mener, at virksomhederne ikke risikerer at tabe værdi som følge af denne manglende planlægning.
I KD Erhvervs Formidling mener vi, at det er en rigtig god idé at inddrage bestyrelsen eller danne et advisory board i jagten på et vellykket ejerskifte, og vi vurdere at vore kompetencer ofte kan have en stor betydning for et godt ejerskifte. Alligevel oplever vi ofte, at sådanne kompetencer kun i lille grad hentes ind i bestyrelsen, og at virksomheden slet ikke henter ejerskifte kompetencer ind i bestyrelsen. Kontakt os gerne for et kaffemøde i så henseende på 22 82 13 15.
Hvilke barrierer er der for virksomhederne i forbindelse med ejerskiftet?
72 % – Manglende parathed hos nuværende ejer
70 % – Det er svært for køber at få finansiering
60 % – Ejeren er ikke klar til at stoppe på arbejdemarkedet (anser ejerskiftet som pensionering)
49 % – Sælgers prisforventninger er ikke realistiske
48 % – manglende salgsmodning
43 % – Det er svært at finde en køber til virksomheden
38 % – Manglende planlægning
26 % – Manglende afklaring af virksomhedens økonomiske værdi
5 % – Virksomhedens selskabsform understøtter ikke et ejerskifte
(Kilde FSR – Survey)
Har du kommentarer til ovennævnte er du velkommen til, at indsætte dem i kommentatorboksen herunder.
Tags:økonomi, Ejerskifter og generationsfornyelser, Eksport, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rettidig omhu, udviklingsvirksomheder
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Økonomisk balance, bedre ledelse, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Forandringer, Globalisering, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Rammer for generationsskifte, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Virksomhedsform | Leave a Comment »
juli 7, 2016
Du bør sætte fokus på behovet for at tilpasse din virksomheds struktur til de behov og ønsker, som du har for fremtiden og til de skiftende udfordringer og muligheder, der løbende opstår.
Erhvervslivet står ikke stille, og politikerne ændrer hyppigt i lovgivningen inden for en række erhvervsrettede områder. Derfor bør du løbende overveje, om din virksomhed har den rigtige form og struktur. Måske startede du for dig selv og har siden fået partnere med. Eller du har en medarbejder, som du gerne vil have ind som medarbejder. Måske har du behov for at sikre, at du ikke løber en risiko, der kan true din personlige økonomi. Måske er I to personer, som sammen etablerede et personligt selskab, et såkaldt I/S, og nu ønsker at dække jeres risiko bedre af, fordi I som interessenter hæfter solidarisk med hele jeres personlige formue. Måske har du i sin tid valgt en bestemt virksomhedsform, fordi det skattemæssigt var bedst dengang. Gælder det mon stadig?
Nemt at stifte selskab
Tidligere valgte mange at etablere en personligt ejet virksomhed, fordi det krævede stor kapital at stifte et selskab fra start af.
I dag kræver det “kun” 50.000 kr. at stifte et anpartsselskab (ApS), og du kan stifte et iværksætterselskab (IVS) med blot en enkelt krone i kapital. Skattemæssigt er der naturligvis forskel på de enkelte virksomhedstyper, men når forretningen kører og løbende giver overskud, er der i mange tilfælde ikke den store forskel på skatten.
Derimod har du forskellige muligheder for at lade overskuddet stå i virksomheden, eksempelvis gennem virksomhedsskatteordningen eller ved at etablere et holdingselskab. Du kan også gå fra en personligt ejet virksomhed til et selskab gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Og det er også muligt at etablere et holdingselskab oven på et eksisterende selskab.
Hvis formålet med ændringerne er at gøre klar til salg eller generationsskifte, skal det hele tænkes igennem i god tid. Uanset om du driver personlig virksomhed eller selskab, er det derfor relevant at overveje, om din virksomhed har den rigtige form.
har du betragtninger i ovennævnte forbindelse er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle.
Tags:økonomi, Eksport, Fremtidssikring af din virksomhed, Omstillingsparathed, Reformer, udviklingsvirksomheder, Virksomhedsform
Lagt i Økonomi, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Bekæftigelse, Budget 2017, Dansk erhvervsliv, Erhvervslivets byrder, Erhvervsrettet lovgivning, Et stærkt og frit erhvervsliv, Generationsskifte, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Rammer for generationsskifte, Skatter og afgifter, Strategiske overvejelser, Virksomhedsform | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 