Archive for the ‘Konkurrence’ Category
maj 1, 2017
Udbudsreglerne træder i kraft, når ordren overstiger specifikke beløb (de såkaldte tærskelværdier). For varer og tjenesteydelser er beløbet for kommuner pr. 2016 ca. 1.5 millioner kroner og ca. 1 million kroner for staten. Der kan dog være situationer – også ved indkøb under tærskelværdierne – hvor det offentlige enten har pligt til eller selv vælger at konkurrenceudsætte, fx hvis det vurderes, at det er relevant at inddrage udenlandske virksomheder.
Du bør se på udbud som en risikofyldt investéring med et kendt afkast. Er målsætningen at gå efter fem udbud og satse på at vinde ét? Hvad skal der til for, at du opnår de 20 % succes, du satte dig for?
Når du har besluttet dig for aktivt at kaste dig ud i udbudsprocessen, så hold øje med de udbud der kommer og bliv ved med at være opsøgende. Det kan være, at du ud fra referater af budgetforhandlinger kan se, at der formodentlig kommer at udbud på dit område. Det kan være, at der indbydes til dialog før udbud, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål, præsentere idéer og synspunkter, og give dit input til det udbud der skal formuleres. Du bør på forhånd gøre dig klart hvilke nødvendige ressourcer og kompetencer, du skal afsætte, så du kan komme i mål med din tilbudskrivning og vinde opgaven.
Gode råd
- Tjek udbud.dk og udbudsportalen.dk
- Tjek kommunernes indkøbsfællesskaber, hvor de går sammen om udbud på specifikke områder
- Tjek om du kan leve op til de mindstekrav, som oftest præsenteres ved et udbud
- Overvej konkurrencesituationen og hvem du kunne tænkes at være oppe imod – eller hvem du kunne gå sammen med.
Har du eller andre erfaringer, som I gerne vil videregive i ovennævnte forbindelse, er du/I meget velkomne til, at skrive dem ind i kommentatorboksen herunder.
Tags:Betydelige gevinster ved markedsdialog, Forandring, Kvalitet og innovation i udbud
Lagt i Økonomi, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Indkøb, Inspiration og videndeling, Kommunale indkøbsforhold, Konkurrence, Konkurrenceevne, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne, Mere frit valg til borgerne, når dine produkter og ydelser skal testes, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Salg til kommuner, samarbejde med private virksomheder, Styrket konkurrecenevne, Udbud og Godkendelsesmodel | Leave a Comment »
november 29, 2014
Case
I forbindelse med opførelsen af et nyt kulturhus i Frederiksberg Kommune udbød kommunen en kommunikationsopgave, som bestod i at fortælle kommunens borgere om huset og inspirere dem til at gøre brug af dets aktiviteter, når det står færdigt i 2016.
Kommunen valgte et begrænset udbud, hvor det indledningsvis blev afholdt et orienteringsmøde for to udvalgte bureauer. På et efterfølgende møde præsenterede de to bureauer hver deres oplæg til en løsning, hvoraf den bedste løsning blev valgt.
Tags:Frigør ressourcer, Udbudsomkostninger
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Økonomisk balance, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Komminikationsopgaver, kommunal potentiale, Konkurrence, Konkurrenceudsættelse, Kultur, Kulturhuse, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, Reformer, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »
november 14, 2014
Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.
Tags:Betydelige gevinster ved markedsdialog, En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament, Et godt udbud sikrer kvalitet - og tryghed, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde, Krav har en pris, Kvalitet og innovation i udbud
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Det gode serviceudbud, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Konkurrence, Konkurrenceevne, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, OPP projekter, OPP-Plejecentre, Reformer, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tidsbesparelse, Udlicitering | Leave a Comment »
august 6, 2014
Omkostninger ved at afholde udbud
Der vil altid være visse omkostninger forbundet med at gennemføre et udbud. En del af disse transaktionersonkostninger er imidlertid unødvendige, fordi de f.eks. er et resultat af manglende afdækning af egne behov, ringe kendskab til markedet eller dårlig planlægning af udbudsprocessen.
Unødvendige omkostninger = spild
Unødvendige transaktionsomkostningerne modsætninger er spild af ressourcer og fører til, at de offentlige ordregivere får mindre for pengene. Enten fordi ordregivere egne omkostninger ved at gennemføre udbuddet “spiser” af gevinsten, eller fordi tilbudsgiverne overvælter ders omkostninger i priserne.
Unødvendige omkostninger kan hæmme konkurrencen
En anden uheldig konsekvens af unødvendige transaktionsomkostningerne er, at konkurrencen mindskes, fordi potentielle tilbudsgivere vil afholde sig fra at byde, hvis omkostningerne ved at deltage i udbudsprocessen og afgive tilbud er for høje. Resultatet er det samme: De offentlige ordregivere får mindre for pengene.
Ordregiverne har den bedste mulighed for at minimere omkostningerne
Det er ordregivere tilrettelæggelse og gennemførelse af udbuddet, som skaber hovedparten af transaktionsomkostningerne – både hos ordregiver og tilbudsgiverne.
Tags:Minimer omkostningerningerne til udbudsprocessen, Unødvendige omkostninger
Lagt i Det gode serviceudbud, Effektiv offentlig sektor, Inspiration, Konkurrence, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, samarbejde med private virksomheder, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
juli 20, 2014
Overvejende positive resultater med varierende effekt.
Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, ROPS (det tidligere Udbudsrådet), og en række andre instanser analyserer løbende effekterne af konkurrenceudsættelse. Resultaterne varierer fra forskellige serviceområder, ligesom bl.a. samarbejdsmodel, opgavens størrelse og kompleksitet samt markedets modernhed kan have indvirkning på gevinsterne.
Tags:Velfærdsservices
Lagt i Konkurrence, Samarbejde, Velfærdsservices | Leave a Comment »
marts 21, 2014
De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.
Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.
Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.
Tags:økonomi, Forandring, Forskning, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, bedre ledelse, digitalisering, Effektiv offentlig sektor, Forandring, Forskning, Konkurrence, nulvækst, Omstillingsparathed, Reformer, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
december 9, 2013
Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.
Hvad kan vi gøre nu?
I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.
Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.
Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.
Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.
Tags:økonomi, change, Eksport, Forskning, Globalisering, help Climate og Spar Penge, Historie, Kultur, Lønkonkurrence, livslang læring, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Funktionelle analfabeter, Globalisering, Konkurrence, Kultur, lavtlønnede lande, Lønkonkurrence, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, Udflytning af jobs, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 7, 2013
Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.
Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.
De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.
Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.
Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:
- Tekstil og læder
- Møbelproduktion
- Jern og metal
- Forskning og udvikling
- IT-service
(AERådet: Økonomiske Tendenser)
Tags:change, economy, Eksport, Forskning, Globalisering, Lavtlønslandes voksende rolle, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, E-handel, Eksport, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, lavtlønnede lande, netværk, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
december 5, 2013
Danmarks Erhvervsråd vurderer, at danske virksomheder foreløbig har oprettet omkring 320.000 arbejdspladser uden for Danmark. Samtidig vurderes det, at omkring 200.000 danskere (hver 7. medarbejder) arbejder for udenlandske virksomheder i Danmark. Globaliseringen er dermed et gensidigt fænomen, hvor jobs både flytter ind og ud af landet. Det er imidlertid de konfliktfyldte historier om de globaliseringstruede jobs, der fylder mest i medierne, mens det er mindre synligt, at der skabes nye jobs herhjemme.
Det er omtvistet, hvad globaliseringen betyder for Danmarks mulighed for at fastholde arbejdspladser. Vismændene vurderer, at 4-5.000 jobs om året nedlægges i danske fremstillingsvirksomheder som følge af udflytning af produktion. Det tal skal ses i lyset af, at der hvert år oprettes 260.000 nye jobs i Danmark, mens lige så mange nedlægges. Teknologiske forandringer spiller formodentlig en større rolle for beskæftigelsen end udflytningen af arbejdspladser.
Derfor er livslang læring, efteruddannelse, omstillingsparathed og mobilitet altafgørende faktorer for den enkelte, hvis man vil bevarer sine muligheder for job i Danmark fremover.
Tags:afspadsering, økonomi, change, efteruddannelse, Eksport, Globalisering, livslang læring, mobilitet, Omstillingsparathed, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Omstillingsparathed, Reformer, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 2, 2013
Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.
Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.
Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.
På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.
Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.
Tags:økonomi, change, economy, Eksport, Globalisering, help Climate og Spar Penge, inseminering, Kultur, liberalisering, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Dansk erhvervsliv, E-handel, Erhvervsuddannelse, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Migration, netværk, Skat, Strategisk tænkning, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 