Archive for the ‘Kommunernes sundhedsindsats’ Category

Case: Drejehjulet i Roskilde!

november 7, 2014

Et Godt eksempel på indsatser!
Roskilde Kommune har i samarbejde med Roskilde Sygehus skabt et mere sammenhængende forløb for bl.a. ældre medicinske patienter. Et element i indsatsen består af et kompetenceløft i hjemmeplejen og en mere systematisk overvågning af om en ældre borgers funktionsevne falder. Her anvendes “Drejehjulet” som værktøj – en papskive med seks fokuspunkter som hjemmehjælpen skal være opmærksom på. Kontakt til hjemmesygeplejersken sikrer, at der følges op på observationerne og kan sættes tidligt ind. I løbet af 2014 bliver “Drejehjulet” elektronisk, så der endnu tidligere kan sættes ind med den rette indsats. Ligesom overlevering til fx aftenvagt også bliver bedre.

Indsatser for tidlig opsporing!

november 7, 2014

Kommunerne har gennem en årrække arbejdet målrettet på at integrere sundhed med de øvrige kommunale velfærdsområder. Sundhed bliver tænkt ind som en naturlig del af de ydelser, borgerne modtager og dermed kan kommunerne forebygge indlæggelser på både kort og lang sigt.

Ældreområdet er et af de områder, hvor flere kommuner har haft succes med at indtænke sundhed som en integreret del af ydelserne. Kommunerne er i kontakt med en stor del af de svageste ældre i forbindelse med, at de modtager praktisk og personlig pleje. Ældreplejen har en god mulighed for tidligt at opdage tegn på forværring af den ældres helbred eller funktionsevne – tidlig opsporing.

Der er en række forudsætninger, som skal være på plads for, at det kan lykkes bl.a. uddannelse af medarbejdere i hjemmeplejen, tilbagemeldingssystem og organisatorisk set-up så der følges op.

Få men positive erfaringer!

juli 31, 2014

Erfaringerne i forhold til drift af plejecentre er sparsomme, hvilket også har været fremhævet i den seneste debat og i tidligere debatter om konkurrence på de borgernære velfærdsområder. De nuværende eksempler viser dog tydeligt, at resultaterne har været positive, og at konkurrencesituationen ofte har betydet reducerede udgifter, højt kvalitetsniveauet og ikke mindst nye udviklende samarbejdsformer mellem den offentlige og private sektor.

Erfaringer fra Solrød Kommune!

juli 29, 2014

Solrød Kommunes eneste Plejecenter – Christians Have – er opdelt i en kommunal og en privat del. Centret blev første gang udbudt i 2003 og igen i 2009.

Budgettet for det kommunale Plejecenter fastsætter ud fra de priser, som den private leverandør har budt ind med. Derfor udløser et lavere tilbud fra den private leverandør automatisk et lavere budget for den kommunale leverandør. I forbindelse med det første udbud var den private leverandør 18 pct. billigere end kommunens eget kontrolbud. Omkostningerne steg skønsmæssigt 5 pct. i forbindelse med genudbudt, hvilket bl.a., tilskrives ændringer i den måde, ydelserne sammensætter.

Der er ingen forskel i følgeomkostninger til tilsyn, opfølgning og kontraktpleje mellem de to dele af plejecentret. Tilsvarende er der heller ikke registreret forskel i bruger- og medarbejdertilfredsheden. Der er dog en tendens til øget konkurrence mellem den kommunale og private leverandør, hvilket har bidraget til at øge kvalitetsniveauet for begge parter, viser analysen fra Udbudsrådet.

Kommunerne arbbejder målrettet med effektivisering!

juli 8, 2014

I kommunerne arbejdes der intenst med forskellige effektiviseringstiltag. På tværs af velfærdsområder har kommunerne særligt høje forventninger til, at bedre indkøb og lavere sygefraværd vil skabe effektiviseringer i 2014. Det viser KL’s analyse af kommunernes effektiviseringsplaner for 2014. Derudover har kommunerne forventninger til digitalisering, strukturtilpasninger og særligt på ældreområdet vurderes velfærdsteknologi og omlægning af services at kunne skabe effektiviseringer i 2014. Det sidste særligt som følge af nye regler for udbud på ældreområdet.

Udviklingen kræver handling!

juli 4, 2014

Behov for ny organisering af velfærden
De økonomiske og ressourcemæssige udfordringer kombineret med kravet om et moderne servicetilbud viser med al tydelighed, at vi ikke kan fortsætte som nu. For at imødekomme udfordringerne er der behov for at se nærmere på, hvordan de offentlige velfærdsydelser er organiseret og blive bedre til at lære af dem, som har høstet reelle effektivitetsgevinster.

Kommunerne kan hente yderligere inspiration i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker!

juni 2, 2014

Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed.

Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde.

Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud.

Sundhed udligner social ulighed!

maj 30, 2014

Det handler om, at koordinere den indsats kommunerne allerede gør. Forebyggelse skal foregå i og på tværs af alle forvaltningersområder i kommunen.Sundhedsområdet og jobcentret kan fx arbejde sammen om indsatsen for sygedagpengemodtagere for hurtigere at få den enkelte fri af sygdom og tilbage på arbejdsmarkedet.
For at undgå flere tilfælde af kronisk sygdom og for tidlig død fremover bliver vi nødt til at satse på sundhedsfremme. Vi er simpelthen nødt til at sætte prop i.
Det er netop her, at kommunerne har et stort potentiale i at fremme sundhed hos borgerne, fordi de har kontakten på en daglig basis.
Man ved, at det, der skal for at forbedre sundhed i mange tilfælde, er det, som også vil mindske social ulighed.
Sundhedsstyrelsen har bevilget 13 mio. kr. til oprettelsen af Forebyggelsescentret, som påbegyndte sit arbejde i starten af april i år.
Jeg mener samtidig, at det vil fremme udviklingen, hvis man meget mere inddrager og samarbejder med patientforeningerne, som har stor viden indenfor de forskellige respektive kroniske sygdomme.

Kommunerne har et kæmpepotentiale!

maj 30, 2014

Kommunerne, der har den daglige kontakt til borgerne, har de bedste forudsætninger for at fremme sundhed i praksis. Et nyt center i KL skal rådgive kommunerne til, hvordan de bedst implementer sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i kommunernes øvrige arbejde med borgerne.Den allerbedste måde at undgå sygdom og forlænge livet hos borgerne er ved at gøre en forebyggende indsats. Der har kommunerne et kæmpe potentiale. Og flere kommuner gør allerede en stor indsats for at fremme sundhed hos borgerne. Kommunerne har haft forebyggelsesopgaven siden 2007, men indtil nu har der manglet klare anbefalinger for præcis, hvad kommunerne skal gøre på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen har derfor nu udarbejdet forebyggelsespakker med klare anbefalinger til, hvad kommunerne skal lave.
Det er ikke meningen, at hver enkelt kommune skal kunne opfinde den dybe tallerken. Centret for Forebyggelse i Praksis kan hjælpe dem med at dele viden og gøre deres indsats mere systematiseret.
Kommunerne får stillet nogle helt konkrete forventninger op, som gør det nemmere for dem at se, præcis på hvilke områder, de med fordel kan gøre mere.
Metoden til at fremme en sundere livsstil hos borgerne handler snarere om, at optimere rammerne for at få mere sundhed ind i hverdagen.
At arbejde med forebyggende rammer handler også om at lave politikker for fx at få mere bevægelse og sundere kost i daginstitutionerne.
Ligeledes er det vigtigt at sikre røg- og alkoholfri rammer for børn og unge i hverdagen.

Tendenser, som præger det øvrige sundhedsvæsen!

maj 28, 2014

– Sygehusene specialiseres og samles på færre, større enheder (supersygehuse).
– Der nedlægges sengepladser, patienterne udskrives tidligere, er mere plejekrævende
og ofte også fortsat behandlingskrævende.
– Sygehusene opruster den ambulante behandling og udgående funktioner.
– Stadig flere behandlings- og rehabiliteringsopgaver flytter fra sygehuset til
borgerens eget hjem.

Udviklingen betyder, at kommunerne i stigende grad skal være klar til at modtage patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har brug for omfattende (syge)pleje og omsorg. Det stiller krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om, at kommunernes personale skal indgp i et tættere samarbejde med almén praksis og sygehus..