Archive for the ‘Kommunegrupperne’ Category

Inspiration og vidensdeling!

juni 7, 2016

Videndelingen mellem kommunerne om styrings- og effektiviseringstiltag på enkeltkommuneniveau er en central aktivitet. Det skal ske bl.a. via en videnportal, udsendelse af nyhedsbreve, afvikling af temamøder mv.

For at understøtte kommunernes arbejde skal de mange omprioriterings – og effektiviserings aktiviteter i kommunerne samles og synliggøres. På en videnportal på KL’s hjemmeside samles anbefalinger, inspirationskataloger, cases, vejledninger og redskaber, som kommunerne kan bruge i videreudviklingen af styringen og arbejdet med effektiviseringer. Udviklingen af indhold på vidensportalen sker gradvist og i tæt samarbejde med kommunerne.

Nøgletal Koncept

Som et element i understøttelsen af implementeringen af “Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram” udvikles et nøgletalskoncept. Formålet er, at alle kommuner gennem en synliggørelse af nøgletal for effektivisering initiativerne på forskellige områder, får et yderligere redskab i overvejelserne omkring effektiviseringer. Der vil i vid udstrækning blive gjort brug af eksisterende nøgletal fx fra FLIS. Og konceptet udarbejdes i samarbejde med kommunerne. Arbejdet vil tage udgangspunkt i det koncept, der kendes fra KL-publikationen “Kend din kommune”, som har været anvendt på KØF i nogle år.

Det kan også overvejes at udvikle en form for standartrapport til den enkelte kommune, som hvis muligt kan integreres i FLIS. Fordelen ved at koble det til FLIS er, at så vil kommunen kunne udnytte de dybdegående analysemuligheder, der er i systemet.

Dokumentation

Diskussioner af udviklingen i serviceniveauet på de kommunale hovedområder vil være tilbagevendende og nødvendiggør dokumentation, der sandsynliggør, at der er tale om rationelle effektiviseringer og omprioriteringer – og ikke “rå” besparelser.

En hovedaktivitet er derfor at tilvejebringe bedre dokumentation – både i forhold til kommunernes styrings- og effektiviseringsindsats, men også i al almindelighed i forhold til den kommunale opgaveløsning. Det er tanken, at dokumentationen skal tage udgangspunkt i eksisterende nøgletal samt kommunale indberetninger, der indhentes i forbindelse med budgetvedtagelsen og regnskabsopfølgningen, samt i det omfang, der er muligt, via FLIS.

Dokumentationen skal bl.a. give kommunerne og KL et overblik over status for effektiviseringsarbejdet og de igangsatte initiativer. Det vil kunne nuancere diskussionen om den kommunale opgaveløsning og benyttes som grundlag for diskussioner om effektiviseringer og prioriteringer i kommunalbestyrelserne, i KL’s politiske udvalg, på borgmestermøder samt i regi af K98, Ø98 mv. Dokumentationen vil også kunne anvendes som grundlag for en opfølgning ved de årlige økonomiforhandlinger.

7. Kommunegruppe

december 14, 2015

7. Administration, digitalisering og indkøb.

Denne gruppe får til opgave at drøfte effektivisering af de opgaver, der er “omkring” de kommunale kerneopgaver. Kommunerne har de senere år gennemført mange effektiviseringer på det administrative område. I mange kommuner er der fx sket en konsolidering af de administrative støttefunktioner, som fx løn og bogholderifunktioner, som har betydet, at der er flyttet opgaver fra decentralt til centralt niveau. Flere kommuner er gået skridtet videre, og har etableret fælleskommunale samarbejder om de administrative støttefunktioner.

Der har også været fuld gang i digitaliseringen – digital post og selvbetjeningsløsninger skaber grundlag for mere effektive arbejdsgange, og er med til at frigøre ressourcer. Digitalisering og nye it-systemer vil også i årerne fremover være centrale redskaber til at skabe råderum. For at ruste sig – til blandt andet implementeringen af de nye it-systemer, der skal erstatte monopolsystemerne – går flere kommuner sammen om fælles it-udvikling og løsninger.

Der er endvidere stadigvæk uudnyttede potentialer på indkøbsområdet, blandt andet fordi man i den enkelte kommune kan blive bedre til at sikre en høj compliance og ved at udbrede indkøbsaftalerne til flere og nye område.

 

6. Kommunegruppe

december 11, 2015

6. Integration

En væsentlig styringsudfordring bliver i de kommende år at sikre en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte. Udfordringen berører hele viften af kommunale indsatser, hvis det skal lykkes, og er ikke begrænset til dele heraf.

Temaer som beskæftigelse og bolig er imidlertid økonomisk tunge temaer, som gruppen under alle omstændigheder bør forholde sig til. Der er således stor forskel mellem kommuner på, hvordan integrationsindsatsen gribes an, og i hvilket omfang den lykkes.

 

5. Kommunegruppe

december 10, 2015

5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, uddannelser og udsatte børn og unge!

Rigtigt mange kommuner er pt. udfordret på demografi, struktur og ledelse på hele børne- og ungeområdet. Det er samtidig et område med mange forskellige lovgivninger og faglige tænkninger, der skal spille sammen. Det drejer sig fx om sundhedsplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, lærere og lokalsamfundet med en række aktører.

Området har allerede i betydelige grad bidraget til effektivisering og faglig nytænkning i de senere år. Det er fx nytænkning i forhold til faglige normere og måder at tilrettelægge arbejdet på. Drøftelserne kunne fx gå på at følge disse forandringer til dørs.

Drøftelserne kunne også handle om “at begynde forfra” på børne- og ungeområdet. Hvordan ville vi indrette os i kommunen, hvis vi selv måtte bestemme, og hvordan kan det bidrage til den økonomiske bundlinje? Målet er at skabe en opvækst for alle børn og unge i det almene tilbud, hvor alle trives, udvikler sig og lærer. Det handler om fælles mål, samarbejde på tværs af organisationen og med mange frivillige organisationer, struktur, lovgivning m.v. Behovet for faglig og økonomisk nytænkning viser sig både i forhold til de helt små børn, dagtilbud, skole, fritidstilbud og familieområdet. Også forældresamarbejdet skal fornyes.

I forhold til ungdomsuddannelsesområdet er der behov for at nytænke, hvordan bl.a. kommunen bidrager til at flest muligt får den rigtige ungdomsuddannelse hurtigst muligt. På området er der en vanskeligt gennemskuelig vifte af forberedende tilbud med varierende effekt. STU er et særligt fokusområde. Kommunen har ikke driftapparatet, men har en nøglerolle ift. den unges uddannelsesvalg via UU, åben skole og relationerne til uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Det er derfor behov for at sætte fokus på den samlede virkning af disse indsatser i forhold til målsætningen.

 

4. Kommunegruppe

december 8, 2015

4. Koblingen mellem arbejdsmarkedets-, sundheds-, social-, og familieområdet.

Flere analyser tyder på,at der er en gruppe af borgere der har så komplekse problemer, at de modtager offentlige ydelser på rigtig mange områder. Det samfundsøkonomiske potentiale ved at fokusere på denne målgruppe er derforstort.

Dette sammensatte område dækker de tværgående udfordringer omkring fx personer, der har betydelige sociale, misbrugs- eller helbredsmæssige udfordringer, men som alligevel skal have en plads på arbejdsmarkedet. Der kan både være tale om opgaver over for den enkelte og over for en familie.

Området kan også dække sundhedsopgaverne og øvelsen i at tænke sundhedstilbud i alle kommunens opgaveområder og udnytte de relationer kommunen i forvejen har til at påvirke de grupper, der måske har det største behov for og samtidig mindst kontakt til sundhedsområdet. Eksempelvis er tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse de to vigtigste betydende faktorer for befolkningens sundhed. Samtidig har mange af de ledige på kanten af arbejdsmarkedet eller på sygedagpenge sundhedsmæssige problemer.

3. Kommunegruppe

december 7, 2015

3. Det specialiserede voksenområde.

Drifts- og myndighedsopgaver inden for bl.a. psykiatri, voksenhandicap, udviklingshæmmede og sindslidende. Vigtige temaer er mulighederne for helhedsorienteret sagsbehandling, objektiv sagsbehandling og servicelovens voksenbestemmelser, herunder BPA-ordningerne.

Det er områder, der er præget af mange lovbefæstede rettighedere, individuelle løsninger og skøn, som udfordrer styringen. Det var tidligere et område med udgiftsvækst, men som kom under kontrol. Nu meldes der atter om udgiftspres. Hvad er årsagerne til dette og hvordan håndteres det?

Kommunernes styringsmuligheder er derfor et centralt tema, herunder ift. den del af området, som reguleres af rammeaftalerne. I den forbindelse kunne et muligt tema være, hvordan der sikres en mere effektiv drift af de sociale tilbud. Et andet muligt tema er synliggørelsen af forskellene i serviceniveauer samt konsekvenserne heraf.

2. Kommunegruppe

december 2, 2015

2. Teknik, miljø og tværgående drift.

Ud over egentlig teknik- og miljøbidrag kan gruppen fx inddrage erfaringer omkring en mere strategisk ejendomsdrift, jf. bl.a. Koras rapport.

Det handler ikke alene om fælles drift, men også om optimeret bygningsanvendelse på tværs af sektorer og i relation til de frivilliges brug af bygningsmassen. Ligeledes kunne der fokuseres på de effektiviseringsmuligheder, der kan være knyttet til arbejdet med energibesparelser, strategisk energiplanlægning mv.

Fokus kunne også være på andre store driftsområder, herunder især organiseringen, driften og vedligeholdelsen af vejområdet inkl. vejenes udstyr mv. Et andet muligt tema kunne være samspillet med forsyningsvirksomhederne samt mulighederne for realisering af de effektiviseringsmuligheder, der ligger i disse virksomheder og betydningen af dette for kommunens muligheder.

Kommunegrupperne

november 19, 2015

Som led i det fælleskommune styrings- og effektiveringsprogram er det besluttet, at der i efteråret 2015 skal igangsættes en proces for at identificere initiativer og projekter, der skal kunne bidrage til at skabe politisk og økonomisk råderum i kommunerne. Der kan både være tale om forslag til initiativer og projekter, der umiddelbart indenfor de eksisterende lovgivningsmæssig rammer kan hjælpe den enkelte kommune i næste års og de efterfølgende års budgetlægninger, og om forslag som evt. skal spilles ind i økonomiforhandlingerne med regeringen i 2016 med henblik på at ændre rammerne for kommunernes opgaveløsning. Som led i denne proces etableres der i alt syv kommunegrupper.

Tilmelding og praktiske oplysninger.

Alle kommuner har mulighed for at tilmelde sig en eller flere kommunegrupper. I forbindelse med tilmeldingen opfordres kommunen til at give en kort begrundelse for deltagelsen i netop den – eller de – valgte kommunegruppe(r). Kommunegrupperne tilstræbes sammensat af deltagere, der i særlig grad har gjort sig erfaringer eller overvejelser omkring styring og effektivisering på de opgaveområder, som kommunegrupperne hver især omhandler.

Det er forventningen, at repræsentationen i kommunegrupperne sker på direktør- og / eller chef niveau.