Archive for the ‘Kommunalbestyrelsen sætter rammen’ Category

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Nogle betragtninger om at handle med kommunerne!

januar 2, 2017

DSC_9241

Først og fremmest er kommunerne gode kunder. De køber typisk ind i ret store mængder. De kan altid betale deres regninger. Er du først kommet ind i varmen, kan du regne med, at kommuner er loyale samarbejdspartnere. Men der er mange hensyn, der skal tages, før de beslutter sig for at købe. Det er typisk langt mere komplekst, end når private handler med hinanden. Bundlinjerne er mange og mere politiske end i private virksomheder.

Proces og resultat 

Private virksomheder kan opleve, at kommunen er mere fokuseret på proces end på resultat. Det er ikke helt forkert opfattet. Det er dog med det positive fortegn, at regler og rammer overholdes, for at pengene bliver brugt ansvarligt. Konsekvensen for virksomhederne er lang beslutningstid. Der kan være lange udsigter til, at et tilbud bliver til penge på kontoen. Hvor sætningen” Vi tager en hurtig beslutning” på B2B markedet godt kan betyde, at ordren er hjemme, inden dagen er omme, kan præcis samme sætning på det kommunale marked betyde: “Du hører fra os om 2-6 måneder”.

Mange virksomheder har brændt sig på ikke at forstå den kommunale tidshorisont. En bedre forståelse for sprog, kultur og tempo kan gøre forskellen for, om du får andel i de budgetter, der cirkulerer i kommunerne. Ved du hvordan, og har du tålmodighed til at gå ind i processen, kan du blive leverandør til det kæmpestore og voksende velfærdsteknologiske marked. Et marked, der ikke kun findes i de danske kommuner, men også internationalt, fordi behovene for sundhed, omsorg og pleje stiger i takt med, at vi lever længere.

Forstå markedet

  • Landets 98 kommuner køber ind for 85 milliarder om året.
  • Kommunerne ledes politisk af folkevalgte. Derfor er måden pengene bruges forskelligt fra den ene kommunalbestyrelse til den anden.
  • Der bliver flere ældre og folk med kroniske sygdomme, og der er et øget pres på de kommunale budgetter.
  • Der bliver brug for mange flere velfærdsteknologiske ydelser i fremtiden.

Kan du derfor lære at leve med tempoet – både mentalt og finansielt –  er der gode grunde til at være kommunernes leverandør.

Har du oplevelser eller erfaringer med ovennævnte område, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til at give dine kommentarer herunder i kommentarboksen.

Inspiration og vidensdeling!

juni 7, 2016

Videndelingen mellem kommunerne om styrings- og effektiviseringstiltag på enkeltkommuneniveau er en central aktivitet. Det skal ske bl.a. via en videnportal, udsendelse af nyhedsbreve, afvikling af temamøder mv.

For at understøtte kommunernes arbejde skal de mange omprioriterings – og effektiviserings aktiviteter i kommunerne samles og synliggøres. På en videnportal på KL’s hjemmeside samles anbefalinger, inspirationskataloger, cases, vejledninger og redskaber, som kommunerne kan bruge i videreudviklingen af styringen og arbejdet med effektiviseringer. Udviklingen af indhold på vidensportalen sker gradvist og i tæt samarbejde med kommunerne.

Nøgletal Koncept

Som et element i understøttelsen af implementeringen af “Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram” udvikles et nøgletalskoncept. Formålet er, at alle kommuner gennem en synliggørelse af nøgletal for effektivisering initiativerne på forskellige områder, får et yderligere redskab i overvejelserne omkring effektiviseringer. Der vil i vid udstrækning blive gjort brug af eksisterende nøgletal fx fra FLIS. Og konceptet udarbejdes i samarbejde med kommunerne. Arbejdet vil tage udgangspunkt i det koncept, der kendes fra KL-publikationen “Kend din kommune”, som har været anvendt på KØF i nogle år.

Det kan også overvejes at udvikle en form for standartrapport til den enkelte kommune, som hvis muligt kan integreres i FLIS. Fordelen ved at koble det til FLIS er, at så vil kommunen kunne udnytte de dybdegående analysemuligheder, der er i systemet.

Dokumentation

Diskussioner af udviklingen i serviceniveauet på de kommunale hovedområder vil være tilbagevendende og nødvendiggør dokumentation, der sandsynliggør, at der er tale om rationelle effektiviseringer og omprioriteringer – og ikke “rå” besparelser.

En hovedaktivitet er derfor at tilvejebringe bedre dokumentation – både i forhold til kommunernes styrings- og effektiviseringsindsats, men også i al almindelighed i forhold til den kommunale opgaveløsning. Det er tanken, at dokumentationen skal tage udgangspunkt i eksisterende nøgletal samt kommunale indberetninger, der indhentes i forbindelse med budgetvedtagelsen og regnskabsopfølgningen, samt i det omfang, der er muligt, via FLIS.

Dokumentationen skal bl.a. give kommunerne og KL et overblik over status for effektiviseringsarbejdet og de igangsatte initiativer. Det vil kunne nuancere diskussionen om den kommunale opgaveløsning og benyttes som grundlag for diskussioner om effektiviseringer og prioriteringer i kommunalbestyrelserne, i KL’s politiske udvalg, på borgmestermøder samt i regi af K98, Ø98 mv. Dokumentationen vil også kunne anvendes som grundlag for en opfølgning ved de årlige økonomiforhandlinger.

Rammer kan gøre blind!

april 11, 2016

Karsten og Kurtfree_92769calulate-concept-46005

Regeringens styring af kommunerne sker via den samlede serviceramme.
Tilsvarende styrer byrådet kommunens samlede økonomi med en samlet budgetramme, der deles op på delrammer. Rammestyring har nemlig vist sig at være en rigtigt god måde at sikre, at der ikke bruges for mange penge. Har man en budgetramme, ved man også præcis, hvor mange penge man må bruge. Er man ved at bruge for mange penge, må man bremse op, og har man penge til overs, kan man ligge lidt til service oveni til borgerne eller overføre penge til året efter. Oven i købet er det let at spare penge, for man reducerer bare lidt i rammerne.

Rammestyringen har sikret overholdelse af budgettet i mange kommuner og dermed overholdelse af regeringens ramme. Styring af rammen er en succes! Men der er malurt i bægeret. Ensidigt fokus på overholdelse af budgetrammer kan gøre os blinde overfor, om rammerne har den rigtige størrelse, og om de udnyttes godt nok.

Lidt udfordrende kan man sige, at rammestyring forstået som opgaven at overholde sin økonomiske ramme direkte modarbejder effektiv styrings af kommunens økonomi betyder nemlig, at pengene bruges effektivt til at opfylde de politiske mål. At der bruges de penge, der skal, hverken mere eller mindre.

Når byrådet skal lægge kommunens budget for næste år, er der rift om pengene, for der er mange ting, man gerne vil have råd til. Det betyder, at ingen områder skal have flere penge, end de skal bruge. Men der er heller ingen områder, der skal have færre penge, end de har brug for, at kunne gennemføre de politiske mål og ønsker for området.

Har du holdninger hertil, som du ønsker at kommentere her, er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen!

Rigtige rammer giver politisk handlerum!

april 5, 2016

Budgetlægningen for 2016 står for døren. I de næste par måneder tages der vigtige valg, som får betydning for, hvor svært det bliver i den enkelte kommune at få udgifter og indtægter til at hænge sammen efter sommerferien. Men vedtagelse af budgetrammer er ikke tilstrækkeligt for at sikren god udnyttelse af kommunens økonomiske ressourcer.

savings-192695 calulate-concept-46005 free_92769 DSC_9241

I en verden, hvor året, der gik, ligner året, der kommer, er det nemt at lægge budgetter. Det gamle budget støves af, overslagsåret tillægges lidt pris og lønstigninger, reguleres for demografiske forskydninger, der korrigeres for kommunalbestyrelsens seneste beslutninger, og der rettes lidt fejl og mangler. Og så har vi et nyt budget.

MEN den tid er forbi, og mange vil sige heldigvis. Beskæftigelsesreformer, skolereform, nye arbejdstidsaftaler, længere levetid og flere ældre, færre børn, mindre vækst – alle ændringer, der rammer direkte ind i kommunens budgetter, enten på udgiftssiden eller på indtægtssiden og ofte både og! Budgettet i kommunen skal afspejle de politiske prioriteringer både for nationen Danmark og for den enkelte kommune. Derfor er der brug for, at politikerne kommer tættere på, både når budgetterne lægges, og når der følges op på, om de bruges korrekt.

Spørg hvorfor!

Der er altid en god idé at spørge sig selv og andre om, hvorfor rammen blev overholdt eller ikke overholdt. Styring af rammen er godt, men styring rammen giver viden, der understøtter god budgetlægning og sikrer gode afvigelsesforklaringer.

Har du kommentarer til ovennævnte betragtninger er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Kommunalbestyrelsen sætter rammen og retning!

september 3, 2015

Det nære sundhedsvæsen

Det kræver mod at gå nye veje. Og det kræver stærk ledelsesmæssig forankring og opbakning – politisk såvel som administrativt. Det er kommunalbestyrelsen, der sætter rammerne og retningen og dermed skaber et udviklingsrum for den kommunale organisations arbejde med at styrke og udbygge velfærdsalliancer.

Ambitionen må være at afprøve nye muligheder i opgaveløsningen og udfordre de gældende normer for, hvad borgere, lokalsamfund og erhvervsliv kan inddrages i samarbejde og partnerskaber.

Hvis borgerne og andre aktører inviteres ind i det rum, hvor vi indtil nu har taget patent på at være dem, der tager beslutningerne og tegner rammerne for de kommunale serviceydelser, så er perspektivet et større lokalt engagement i velfærdsydelserne og større fælles ansvar.

Det er den rollefordeling, som på den ene side fordrer, at kommunerne tager initiativ til en åben og udfordrende dialog med alle de mange aktører, som har aktier i lokalsamfundet, og som udgør værdifulde ressourcer i skabelsen af velfærd. Og som på den anden siden fordrer, at politikerne tydeliggør deres forventninger. Den politiske opgave består her i at skabe en konkret og visionær overbygning til velkendte politik- og strategiområder som fx erhverv- og vækstpolitik, kulturpolitik, børne- og ungepolitik, sundhedspolitik og socialpolitik, hvor der tænkes i, hvad kan vi sammen, og hvad skal vi kunne sammen  for at videreudvikle velfærden i fremtiden.

Spørgsmål til drøftelse!

Følgende spørgsmål er centrale i en temadrøftelse af om samskabelse – eller etablering af velfærdsalliancer om man vil.

  • Hvad vil vi?

Hvad vil vi sammen med lokalsamfundet og det private erhvervsliv? Hvad forventer vi af borgerne, af brugerne, af foreningerne og af virksomhederne?

  • Hvad vil lokalsamfundet og erhvervslivet?

Hvad forventer de af os som kommune? Hvordan vil de gerne inddrages og være samarbejdspartnere? Hvordan kan vi gøre det nemmere og mere attraktivt at bidrage? Hvordan kan vi invitere aktører og interessenter med i en dialog om deres idéer, ønsker og behov?

  • Hvad tør vi?

Hvordan og i hvilken grad deler vi ansvar og medbestemmelses med andre aktører? Hvordan udfordrer vi de gængse rammer for, hvordan man kan samarbejde, hvem kan samarbejde med, og om hvad?

  • Hvad gør vi?
  • Hvilke områder sætter vi fokus på? Hvilke initiativer prioriterer vi? Hvad er de næste skridt, og hvem tager ansvar for dem? Hvordan skal vi som politikere inddrages?