Archive for the ‘Kommunalbestyrelse’ Category

Valg selv din aftensmad!

september 2, 2014

I Ballerup Kommune har et udbud af madservice i hjemmeplejen givet de ældre større valgfrihed og kommunen en årlig besparelse på 1,5 mio. kr.

Tidligere blev maden produceret på to kommunale plejehjem, men Ballerup Kommune valgte, at udsætte opgaven for konkurrence for at sikre sig, at maden produceres til den bedst mulige pris.

Kontrakten blev vundet af Din Private Kok – Compass Group Danmark, som i forvejen samarbejder med 30 kommuner om levering af mad til hjemmeboende pensionister. Ved kontraktindgåelsen blev der overdraget seks kommunale medarbejdere til virksomheden.

På baggrund af udbuddet har kommunens ældste fået mulighed for at vælge mellem forskellige hovedregel samt tilkøbsydelser som gæstemenuer, desserter og fødselsdagskager. Desuden har de ældre mulighed for at modtage maden enten varm eller kølet, hvilket giver de ældre en større fleksibilitet, fordi de kan spise, når de har lyst.

Endelig er det et krav i kontrakten, at mimimum 30 % af råvarerne skal være økologiske. Kontrakten har en årlig værdi på 4,5 mio. kr. og gælder for en seksårigs periode fra 2011. Den økonomiske gevinst vurderes til 1,5 mio. kr. om året. Den økonomiske gevinst havde været 1,7 mio. kr., hvis kommunen ikke havde et krav om økologi.

Produktivitet gennem bedre rammer for ledelse!

marts 21, 2014

Der er behov for, at rammerne for ledelse i den offentlige sektor gør det muligt at levere de offentlige kerneydelser så effektivt og godt som muligt.

Søg derfor viden og inspiration til at skabe en mere effektiv og moderne offentlig sektor, som yder mere for mindre

Udgiftsstyring og en mindre offentlig sektor!

marts 14, 2014

Danmark har brug for en effektiv offentlig sektor med høj service og et lavere udgiftsniveau. Ikke mindst som følge af at den offentlige sektor i Danmark fortsat er blandt de største i verden.

Det er således ikke min intention at ændre grundlæggende ved velfærdssamfundets opbygning, men derimod at gøre balancen mellem den offentlige og den private sektor mere holdbar.

Den offentlige sektor skal udgøre en mindre andel af økonomien. Det er en nødvendig forudsætning for at få genskabt de tabte private arbejdspladser og balancen i den offentlige økonomi. Dette skal ses i lyset af, at den private sektor i den nærmeste fremtid får svært ved at finansiere en offentlig sektor blandt verdens største, og at den private sektor om nogle år igen vil mangle kvalificeret arbejdskraft.

Et centralt element i dette er en afdæmpet vækst i det offentlige forbrug. Vi bør have som mål, at det offentlige forbrug maksimalt må udgøre 25,5 pct. af BNP. Dette svare i store træk til niveauet i starten af 2000érne. Dette mål bør være opfyldt i 2020.