Archive for the ‘kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet’ Category

Derfor er virksomhederne utålmodige!

oktober 27, 2017

Tid er penge, og uden penge gør det ondt. Så kontant kan en afgørende forskel i grundvilkår for det offentlige og det private opsummeres. Tid og penge er også vigtige for jer i kommunen, men for virksomheden kan det betyde liv eller død om der er penge d. 1. hver måned. Det gør en forskel på den måde, de går til deres arbejde.

Kommunens kerneopgave er at levere service og velfærd til borgerne. Der er stigende pres på den opgave, og det kan mærkes. Det stigende antal ældre og kronikere har skabt et øget pres på kommunens budgetter og et krav om at løse opgaverne bedre og billigere. Dertil skal lægges kravene om, at man forvalter alle love, regler og dokumentationskrav til punkt og prikke og kan håndtere forandringer. For ikke at glemme forventningen om, at man i stigende grad er bruger- og samarbejdsorienterede.

Forstå forskellene

Det er ikke alle virksomheder, der forstår kommunens  komplekse arbejdsgange og beslutningsprocesser. For mange virksomheder opleves de som unødigt lange og bureaukratiske. Men ligesom virksomhederne skal forstå, hvorfor beslutninger og arbejdsgange hos kommunen kan være lange, er det nødvendigt, at man forstår, hvorfor virksomhederne er drevet af tid: Virksomhederne har travlt, fordi de ikke kan betale lønningerm, hvis de ikke tjener penge. Uden lønninger intet skattegrundlag og uden skattegrundlag ingen kommune. Når fronterne er trukket skarpt op, vil virksomheder mene, at uden dem er der intet velfærdssamfund. Det påvirker selvfølgelig samarbejdet, at en virksomhed også ser kommunen fra det perspektiv. Udgangspunktet for at levere flere fælles løsninger og have et fordrageligt kunde- og leverandørforhold er derfor ikke så let. Ikke desto mindre er det både i virksomhedernes og kommunens interesse at etablere konstruktive samarbejder bygget på respekt for hinanden, hvor man gør brug af hinandens viden og kompetencer. Det giver bedre løsninger for borgerne, mere effektiv drift hos kommunen og flere jobs i virksomhederne.

Virkeligheden for de små teknologivirksomheder

Nye virksomheder er måske netop dem, der kommer med de særligt innovative velfærdsteknologier. De kan dog også være særligt udfordrende af den kommunale virkelighed, da de ikke har en produktportefølje, der kan supplere dem med andre indtægter, mens de venter på, at kommunenen beslutter sig for et køb. Det gør ondt på likviditeten, og kan godt gøre ondt på deres ønske om at vise, hvad de kan. Derfor kan det blive et stressende bekendtskab. Ikke fordi de mangler respekt, men fordi de mangler penge.

Sådan tænker selv dygtige virksomheder om kommuner – nogle gange

Det er farligt, at generalisere. Især når det kommer til virksomheder. De er vidt forskellige – fra de helt små og nystartede teknologivirksomheder, til de større og mere etablerede. Fra de erfarne til de mere uerfarne. Fra dem med ingeniører til dem med mange sælgere. Nogle gange vil man støde på virksomheder, der lidt groft og karikeret tænker at:

  • “Salg til kommunen? Det må ligge i indkøbsafdelingen. Hvor skulle det ellers være?”
  • “Kommunen er en ugennemskuelig labyrint, hvor ingen andre end dem, der går på arbejde i den, kan finde ud eller ind. Hvem beslutter egentlig hvad her?”
  • “Det gik kanon! De sagde, de ville træffe en hurtig beslutning, så om et par dage ved jeg, om vi har en aftale eller ej”.

Gode råd

  • Kommunen skal sætte sig ind i virksomhedernes virkelighed og sætte ord på forskelle og fordomme. Det er med til at nedbryde dem.
  • Lad ikke forskelle være en stopklods for samarbejde. De er naturlige, og hvis de bliver brugt fornuftigt, kan de skabe værdi på alle bundlinjer.

Du er meget velkommen til, at dele dine/jeres erfaringer på området herunder i kommentator boksen, så vi alle kan lære heraf og få gavn af dem til fælles bedste.

 

En styrket nær psykiatri

februar 23, 2015

Samarbejdstrukturerne mellem den regionale psykiatri og den kommunale rehabiliteringsindsats er i disse år i forandring. Der ses i stigende grad initiativer, hvor psykiatriområdet, ligesom på det somatiske område, forlader stafetmodellen for i højere grad at arbejde med samtidige, eller integrerede løsninger.

I praksis har det manifesteret sig i initiativer med fx fælles visitationsenheder mellem psykiatri og kommune, kommunale støtteindsatser, der påbegyndes inden indlæggelser er afsluttet etc.

Målet er, at borgerne med psykiske problemstillinger skal opleve at modtage ydelser fra et sammenhængende offentligt system, uanset at det er forskellige sektorer og aktører, der yder indsatserne.

Udviklingen i den regionale psykiatri de seneste år betyder, at indlæggelsesforløb er færre og kortere. Samtidig har den kommunale rehabiliteringsindsats ændrer sig, så relativt set flere bor i egen bolig frem for i døgntilbud.

For at støtte borgere i at bo i egen bolig og bygge bro mellem de kommunale og regionale tilbud har mange kommuner fx etableret socialfaglige akutindsatser, der skaber tryghed og tilgængelighed i det nære – udenfor almindelig åbningstid.

Der er således en lang række initiativer i gang i den nære psykiatri for at støtte sammenhængen for borgere med psykiske problemstillinger.

Kvalitet og innovation i udbud.

november 24, 2014

Case: Kalundborg Kommune har valgt at udbyde vedligeholdelsen af over 600 km vej i en kontrakt på 15 år, som løber frem til 2026. Kommunen valgte at basere udbudsmaterialet på baggrund af et funktionskrav om, at vejene skulle have “nul huller”. Virksomheden, som vandt opgaven, tilskyndes derfor til at vælge den løsning, som over en 15-årig periode giver den mest effektive drift af kommunens vejnet. Funktionskrav kombineret med den lange kontraktperiode betyder, at den løbende innovation, der sker hos virksomheden, bliver en del af opgaveløsningen.

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Case: Samarbejde sikrer kvalitetsløft og effektiviseringer i Middelfart.

september 21, 2014

Middelfart Kommune er – som de fleste af landets kommuner – underlagt krav om løbende effektiviseringer. I 2014 skal der findes besparelser for i alt 3mio. kr. på handicap- og psykiatriområdet samtidig med, at kvaliteten i ydelserne skal løftes. For at nå hele vejen i mål søgte kommunen hjælp fra eksterne konsulenter.

Sammen med Valcon A/S har kommunen gennemført et kvalitetsprojekt, som gennem fokus på hele værdikæden skal skabe øget kvalitet for borgere med handicap og sindslidelser og samtidig sikre kommunen de ønskede besparelser.

Kommune og Valcon A/S samarbejder således om en række tiltag, som skal effektivisere håndteringen af sagsbehandlingen for og støtte til borgerne. Tiltagene dækker bl.a. indførelse af Voksenudredningsmodellen til at standardisere udredningen af borgere, indførelse af visitation gennem en “pakkemodel” med intervaller af timer frem for fast timeantal for støtte, målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere i både myndighedsdelen og udførerdelen på baggrund af en kompetencekortlægning samt nedlæggelse af midlertidige tilbud og i højere grad anvende støtte i eget hjem eller længerevarende botilbud.

Desuden skal støtten gøres mere fleksibel, sådan at den enkelte borger får den rette mængde støtte, og midlerne på handicap- og psykiatriområdet prioriteres til de rette borgere. Tidligere modtog borgerne ofte den samme type af støtte gennem mange år, uden at de nødvendigvis løbende ble mere selvhjulpne. Samarbejdet med Valcon A/S vil i fremtiden derfor skabe flere selvhjulpne borgere og give mulighed for yderligere besparelser i de fremtidige budgetter.

Kommunen har allerede opnået langt bedre resultater, end forventet, ved at genforhandle takster med eksterne bosteder, og kommunen forventer at kunne indfri mere end besparelseskravet på 3 mio. kr. alene via genforhandlingsprocessen.

Endelig forventer kommunen, at borgerne fremadrettet får en højere kvalitet i den støtte, de modtager, da de udfarende medarbejdere fremadrettet kommer til at arbejde mere struktureret med mål for at gøre borgerne mere selvhjulpne. Ved systematisk at følge op på forløbenes effekter sikres det, at støtten til borgerne hele tiden tilpasses borgernes behov.

” Det har været værdifuldt for Middelfart Kommune at samarbejde med Valcon om projektet. Valcon har især bidraget med viden, erfaring og input fra andre kommuner og med metoder, der har været virkningsfuldhed – bl.a. i forhold til kortlægning af nuværende processer og design af fremtidige rammer og processer for samarbejde på området. Siger Social- og Sundhedsdirektør Mette Heidemann, Middelfart Kommune.