Archive for the ‘kan selv den mest kreative reklamemand intet udrette’ Category

Andre vigtige områder for dig som iværksætter!

november 8, 2018

Andre vigtige områder!
Der er flere gange i det foregående blevet henvist til rådgivning på området salg og markedsføring. Vi vil ikke her komme nærmere ind på, hvordan du finder en god rådgiver. Her vil vi i stedet sige lidt om samarbejdet mellem dig og rådgiveren.

Det vigtigste er, at du inden samarbejdet med markedsføringsrådgiveren gør dig følgende fuldstændig klart:

  • Hvad er din virksomheds idé?
  • Hvem er dine kunder?
  • Hvor mange penge har du til markedsføring?

Hvis du kan besvare disse spørgsmål, kan din rådgiver komme med et eller flere forslag til, hvordan du kan udnytte dine penge bedst muligt.

Det vigtigste er selvfølgelig, at du har et godt produkt, for hvis den side ikke er i orden, kan selv den mest kreative reklamemand intet udrette.

Du skal være fuldstændig åben over for din rådgiver, ellers risikerer du at få fejlagtige løsningsforslag, som kun snyder dig selv.

Endelig skal du i visse tilfælde have mod til at prøve nye og utraditionelle løsninger i markedsføringen og ikke blot sige: Sådan plejer vi ikke at gøre her i virksomheden! Det er ofte iværksættere, der tør forsøge noget utraditionelt på markedsføringssiden, som får succes.

Ved valg af rådgiver til hjælp med salg og markedsføring skal du være lige så kritisk, som ved valg af anden leverandør. I dette tilfælde er det måske særligt vigtigt, at du beder om referencer til andre mindre og nye virksomheder, og at du ringer til et par stykker af dem for at høre, hvordan de har samarbejdet med konsulenten.

Du kan selv påvirke virksomhedens omdømme ved at medvirke lokalt i foreningsliv, sportsarrangementer m.m. Du kan være med i lokale håndværksmesser og udstillinger, selvom det ikke direkte giver stort udbytte. Du kan også overveje at holde åbenthus-arrangementer ved passende lejligheder.

Du er altid velkommen til at kontakte undertegnede her: kurtdamsted@gmail.com / I KD Erhvervs Formidling yder vi rådgivning gennem generel erfaring i små-og mellemstore virksomheder i både indland og udland.