Archive for the ‘Kampen on plejeboliger’ Category

Kampen om plejeboligerne!

juli 3, 2023

Der er ikke engang plejeboliger nok til hver femte over 80 år. I dag er det mere end 300.000 personer, og tallet stiger hastigt. Det er et stort problem, at der ikke er plads til flere. Der er mange, som ønsker at flytte på plejehjem, men som bliver afvist med den begrundelse, at de ikke er syge nok.

Antallet af mennesker over 80 år er steget med 27% de seneste 10 år, og den udvikling fortsætter. Alligevel er der ikke engang kommet 2.000 nye plejeboliger til i samme periode. nåleøjet til dem, der er, er dermed blevet mindre, og en del må ufrivilligt blive i deres hjem, selvom de eller deres pårørende er utrykke ved det.

Det er fx mennesker, som er til fare for sig selv, fordi de går hjemmefra og farer vild. Det er ældre, der er faldtruede, som er bange for at være alene, eller som glemmer at spise og drikke, og nogle af dem kan ikke længere se. Det er mennesker, som ikke kan tage vare på sig selv, og derfor har behov for personale omkring sig døgnet rundt.

Det er min klare overbevisning, at de burde opfylde kravene for at få en plejebolig, men alligevel får de afslag.

Vi skal skabe bedre rammer for en alderdom med livsglæde. Det betyder efter min mening, at ældreplejen i højere grad skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.

Mange kommunalpolitikere har fuldstændig glemt, at det er vores ældre der gennem hele livet har betalt skal, og opbygget vores samfund. De bør efter min menig udskiftes ved det kommende valg i 2024.