Archive for the ‘Inspiration’ Category
juni 3, 2015
For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.
På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.
Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.
Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.
Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.
Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.
Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.
Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, samarbejde, Varieret udbud af leverandører
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Børn, Den kommunale Sundhedsindsats, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et moderne og mere velfungerende frit valg, Forandring, Frit valg, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Ligestilling af patienternes rettigheder i EU og i Danmark, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reformer, Ret til hurtig behandling, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsvisioner | Leave a Comment »
maj 4, 2015
Første skridt på vejen mod at finde ud af, hvilke tilpasninger der eventuelt er brug for, er at tage en åben og ærlig snak. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til en medarbejder, der er ramt af psykisk sygdom – hellere spørge for meget end for lidt. Tilpasninger bør altid aftales i fællesskab mellem leder og medarbejder og aftales med udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov, ressourcer og kompetencer og arbejdgiverens krav.
Psykiske problemer er ikke nødvendigvis varige, men viser sig ofte kun i perioder. Det vil sige. at en person kan have lange raske og stabile perioder, for så at opleve en periode med problemer. Så i stedet for at aftale faste tilpasninger, kan det være en god idé med en fleksibel løsning, hvor tilpasningerne kan sættes i værk, når der er behov for det, og fjernes igen, når de ikke længere er nødvendige.
En forudsætning for, at tilpasningerne får effekt og virker efter hensigten, er, at de tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer og kompetencer. Altså i, hvad personen kan og ikke i, hvad personen ikke kan. Det er også vigtigt, at du som leder ikke lover noget, du ikke kan holde: Så vær realistisk.
Husk: hvis du ikke er sikker på, hvilken hjælp eller tilpasning der er rigtige, så spørg personen selv!
Tags:Forandring, Omstillingsparathed, Rimelige tilpasninger
Lagt i En styrket nær psykiatri, Erhvervsuddannelse, Innovation, Inspiration, Psykisk sygdom, rehabilitering, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »
januar 14, 2015
Sammenhængende patientforløb i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune har skabt et mere sammenhængende patientforløb gennem større videndeling og samarbejde mellem hospital og kommune. Formålet med projektet er at styrke det geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre, medicinske patienter og skabe et mere sammenhængende patientforløb med færre indlæggelser og kortere indlæggelsestid. Samarbejdet sker både ved indlæggelse og udskrivelse af patienterne. Der er oprettet et geatriatrisk team og en kommunal hjemmesygeplejerske med særlige akutkompetencer, der kontaktes ved indlæggelsestruede patienter, som i forvejen er kendt af kommunen. Dette sikrer et bedre og mere sammenhængende patientforløb for borgeren, da kommunens og hospitalets supplerende viden og værktøjer til at hjælpe den enkelte borger flettes sammen. Projektet er endnu ikke evalueret, men allerede nu ses et styrket tværsektionelt kendskab og samarbejde samt en reduktion i antallet af indlæggelser.
Ambulant kommunal udredningsenhed på Bispebjerg Hospital (TUE)
Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital har indgået et samarbejde, der har til formål at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser for kommunens ældre medicinske patienter. Borgeren tilbydes hurtig udredning, vurdering og igangsættelse af behandling på en ambulant kommunal udredningsenhed – placeret på Bispebjerg Hospital – uden at blive indlagt, hvis ikke dette er nødvendigt.
</strong>
Samarbejde mellem sygehus og kommune om IV-behandling
Et mål om en bedre kvalitet for patienter i intravenøs antibiotikabehandling har skabt et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Varde Kommune. I projektet overdrages indlagte, stabile patienter i intravenøs antibiotisk behandling på sygehuset til intravenøs behandling i eget hjem. Dette gøres for at give patienten mulighed for at opretholde et hverdagsliv, og eliminere unødvendig sygeliggørelse.
Mobilt medicinrum
Københavns Kommune har udviklet et mobilt medicinrum, der skal forbedre medicinsikkerheden i hjemmesygeplejen. Det mobile medicinrum sikrer systematik og hensigtsmæssige arbejdsgange for personalet, og skaber et professionelt rum til medicinhåndtering i borgerens eget hjem. Både medarbejdere og borgere er positive over for de afprøvninger, der er foretaget. Det mobile medicinrum blev implementeret i Københavns Kommune i løbet af efteråret 2014.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Styrket tværsektionelt samarbejde, Sygefaglige akutfunktioner
Lagt i Akutfunktioner, Ambulant kommunal udredningsenhed, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Forandringer, forebyggelsesindsats, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Intravenøs antibiotisk behandling, Kommunernes sundhedsindsats, Mobile medicinrum, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tværsektionelt samarbejde | Leave a Comment »
januar 12, 2015
Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.
De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.
Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.
Tags:De nye praksisplanudvalg, Stafetoverlevering, Styrket tværsektionelt samarbejde
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Øget gennemsigtighed, bedre ledelse, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Forretningshemmeligheder, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Praksisplanudvalg, Reformer, Samarbejde, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tværsektionelt samarbejde, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Webbaseret it-system samler viden på socialområdet | Leave a Comment »
januar 11, 2015
Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne
Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.
For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.
Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.
Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.
Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.
Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.
Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.
Tags:borgerinddragelse, ergoterapeuter, faglig udvikling, fysioterapeuter, multidisciplinær indsats, Sundhedspersonaler i kommunerne, Telemedicin, træningstiltag
Lagt i Akutfunktioner, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, egenmestring, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandring, forebyggelsesindsats, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, rehabilitering, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Sygeplejefaglige akutfunktioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Velfærdssamfund, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
januar 9, 2015
Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.
Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.
Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, hverdagsrehabilitering, Intensive genoptræningstilbud, Omstillingsparathed, Reformer, viryuel genoptræning
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
november 30, 2014
Kommunerne får en stadig større rolle i forhold til borgernes sundhed. For det første er kommunerne i kontakt med en stor del af borgerne og kan i den forbindelse supplere med sundhedsydelser. For det andet bliver sygehusene stadig mere specialiserede og samlet på færre enheder. Der er derfor behov for, at flere ydelser kan leveres af fx akutfunktioner, der kan behandle borgerne, der har behov for sygeplejefagligindsats, men ikke specialiseret behandling på et sygehus.
Flere kommuner har gode erfaringer med akutfunktioner, hvor et team af sygeplejefaglige medarbejdere forebygger indlæggelser. Akutfunktionerne behandler patienter, der har behov for særlig pleje, men ikke er så dårlige, at der er bohov for en indlæggelse. Det kan fx være tilfælde af dehydrering, hvor der er behov for en sygeplejefaglig indsats.
Fordelene ved akutteamene er flere. Borgerne bliver behandlet hurtigere og undgår indlæggelse på sygehus. Det betyder, at deres sygdomsudvikling typisk bremses tidligere i forløbet. Samtidig undgår de transport til sygehus, hvilket kan være belastende for særligt svage ældre.
Akutfunktionerne er forankret og organiseret forskelligt i kommunerne. Et samarbejde med praktiserende læger er afgørende for at sikre borgerne bliver henvist til akutfunktionerne, fremfor at blive indlagt på sygehuse.
Tags:Sygefaglige akutfunktioner
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Sygeplejefaglige akutfunktioner | Leave a Comment »
november 24, 2014
Case: Gribskov Kommunegennemførte i 2014 Danmarks hidtil største udbud på social- og sundhedsområdet med en samlet kontraktværdi på 2,6 mia. kr.
Allerede et år før udbuddet afholdt kommunen dialogmøder med kommunens eksisterende leverandører for at få inspiration til, hvordan udbuddet bedst kunne tilrettelægges, så markedet fandt opgaverne interessante at byde på. Inden udbuddet blev der afholdt 1-til-1 møder med interesserede virksomheder, og umiddelbart inden udbudsmaterialet blev offentliggjort, blev der holdt fælles dialogmøde for at informere de interesserede virksomheder om indholdet af kommunens kommende udbud.
Tags:Betydelige gevinster ved markedsdialog, Forandring, Kvalitet og innovation i udbud, samarbejde
Lagt i Innovation, Inspiration, Offentlige udbud, Udlicitering | Leave a Comment »
november 24, 2014
Case: Kalundborg Kommune har valgt at udbyde vedligeholdelsen af over 600 km vej i en kontrakt på 15 år, som løber frem til 2026. Kommunen valgte at basere udbudsmaterialet på baggrund af et funktionskrav om, at vejene skulle have “nul huller”. Virksomheden, som vandt opgaven, tilskyndes derfor til at vælge den løsning, som over en 15-årig periode giver den mest effektive drift af kommunens vejnet. Funktionskrav kombineret med den lange kontraktperiode betyder, at den løbende innovation, der sker hos virksomheden, bliver en del af opgaveløsningen.
Tags:Kvalitet og innovation i udbud
Lagt i Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, samarbejde med private virksomheder, Udlicitering | Leave a Comment »
november 14, 2014
Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.
Tags:Betydelige gevinster ved markedsdialog, En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament, Et godt udbud sikrer kvalitet - og tryghed, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde, Krav har en pris, Kvalitet og innovation i udbud
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Det gode serviceudbud, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Konkurrence, Konkurrenceevne, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, OPP projekter, OPP-Plejecentre, Reformer, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tidsbesparelse, Udlicitering | Leave a Comment »