Archive for the ‘Inspiration og videndeling’ Category
marts 6, 2018
Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!
Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.
Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .
Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!
Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.
Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.
Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.
Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.
Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.
Tags:økonomi, Forandring, Omstillingsparathed, Sundhedsindustrien er blevet virkelig global, Sundhedsindustrien er en vigtig innovator, Sundhedsindustriens eksport, udviklingsvirksomheder, Velfærdsteknologi
Lagt i Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Find en investor, Fokus på finansiering, Forebyggelsesindsater, forebyggelsesindsats, Forskning, Fra dialog til faktura, Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand, Frigør arbejdskapital til nye aktiviteter, Global Handel - en vej ud af fattigdom, Global vækst - Sundhedsindustriens eksport er rekordhøj, Globalisering, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Konkurrencesamfund, Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport, Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne, Nye aktiviteter, Nytænkning får flere i job!, Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Sundhedsindustrien er en vækstmotor, Sundhedsindustrien giver fremgang i beskæftigelsen, Sundhedsindustrien kræver gode rammevilkår, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Velfærdsalliancer, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
marts 2, 2018
Vejen til kunden er i gennemsnit længere for lægemidler end øvrige produkter.
I 2016 rejste et dansk lægemiddelprodukt i gennemsnit 4.830 km fra Danmark til køberen i udlandet. Det svarer til afstanden mellem København og Dubai. Til sammenligning rejste et andet dansk produkt 2.600 km i gennemsnit. Den længere afstand skyldes blandt andet, at lægemidler har en højere værdi per kilogram end mange andre produkter (hvilket mindsker betydningen af transportomkostningerne) og det faktum, at branchen laver unikke produkter, som efterspørges over hele verden og i stigende grad fra fjernmarkeder i Asien og Nordafrika.
Kina kan fordoble sin markedsandel i 2035
DI har lavet en eksportmodel, som kan forklare størstedelen af de forskelle, der er i eksporten til forskellige lande ud fra faktorer som for eksempel velstandsniveau, andel ældre i befolkningen og afstand til Danmark. Modellen kan give et fingerpeg om, hvilke lande der vil udgøre de vigtigste eksportmarkeder i fremtiden.
Beregningerne viser, at USA fortsat skønnes at være det vigtigste land for den danske sundhedsindustri i 2035 med en andel på godt en fjerdedel af eksporten – ligesom i dag. Forudsat, at Trump ikke begynder, at lave importtold også for denne sektor.
Kina vil til gengæld kunne godt fordoble sin markedsandel i de kommende år. Kinas andel af sundhedseksporten skønnes at stige fra 5 pct, i dag til 11 pct, i 2035 drevet af flere ældre i befolkningen og en større købekraft. Inden, Tyrkiet og Sydkoreas andele af den danske sundhedseksport forventes også at stige betragteligt frem mod 2035, og de tre lande kan blive blandt de 20 vigtigste markeder for sundhedsindustrien.
Vore nærmarkeder vil dog fortsat have stor betydning i 2035. Tyskland og Sverige vil henholdsvis være det tredje- og fjerdestørste marked om 18 år.
Markeder langt fra Danmark kan få endnu større betydning
Over de seneste årtider har afstanden fra Danmark til et andet land betydet mindre og mindre for dansk eksport blandt andet som følge af faldende transportomkostninger og færre handelsbarrierer. Denne udvikling må ventes at forsætte. Da modellen ikke tager højde for dette, er det muligt, at eksempelvis Indien og Sydkorea kan gøre Kina følgeskab i top-10-listen over de vigtigste eksportmarkeder for den danske sundhedsindustri om 15-20 år.
Fremgang i beskæftigelsen.
Den øgede eksport i sundhedsindustrien har betydet, at branchen har kunnet ansætte flere mennesker hvert år siden 2008. Beskæftigelsen er desuden steget mere end hos det øvrige erhvervsliv.
I 2008 var antallet af fuldtidsbeskæftigede i sundhedsindustrien godt 39.000 personer, Detter er siden øget med 16 pct. til kap 46.000 personer i 2015. Jobvæksten vidner om, at sundhedsindustrien er meget lidt konjunkturfølsom og med til at stabilisere dansk økonomi ved tilbageslag.
Har du eksporterfaring og viden herom, du gerne vil dele med os andre, så vi alle kan blive klogere på området, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags:Eksport, Sundhedsindustrien er blevet virkelig global, Sundhedsindustriens eksport
Lagt i Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Forandringer, Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand, Frihandel løfter milioner af mennesker ud af fattigdom, Global vækst - Sundhedsindustriens eksport er rekordhøj, Globalisering, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Nytænkning får flere i job!, Sundhedsindustrien er en vækstmotor, Sundhedsindustrien giver fremgang i beskæftigelsen, Sundhedsindustrien kræver gode rammevilkår, Sundhedsvisioner | Leave a Comment »
februar 4, 2018
Samme unge mand i forskellige jobs i forskellige brancher!
“Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa på Danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område”, siger Thomas Andersen, borgmester i Aabenraa.
Efter år med stigende ledighed og årlige overskridelser af budgetterne besluttede Aabenraa Kommune i 2013 at gå nye veje i stedet for at spare sig til bedre budgetter valgte kommunen at investere i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere.
Efter vellykkede projekter med de jobparate kom turen i 2016 til de aktivitetsparate, der typisk var psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Kommunen satte 68 mio. kr. af over tre år, heraf 17 mio. kr. i 2016.
Pengene går til flere medarbejdere, især socialrådgivere, i jobcentret og nye indsatser for borgere, der kæmper med for eksempel misbrug, angst eller smerter. Jobcentrets medarbejdere får dermed bedre tid til den enkelte borger og mulighed for at arbejde sammen med andre fagpersoner om en samlet indsats, der tager hånd om borgernes forskellige problemer.
Målsætning
Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp efter tre år.
Hvad har kommunen gjort?
- Antallet af sager per socialrådgiver er nedbragt fra 80+ til 45
- Individuelle planer for de ledige med f-eks. psykologbehandling, fysioterapi og opkvalificering
- Mere tid til samtaler med borgeren og opfølgning på indsatsen.
Resultatet efter første år:
- Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp
- Hver anden af de tidligere aktivitetsparate er nu selvforsørgede
- 6,4 mio. kr. mere i kommunekassen
Kilde: Aabenraa Kommunes KIK-projekt
Har du også erfaringer eller informationer, du gerne vil berige os andre med, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags:Beskæftigelse, Investér før det sker, Nytænkning får flere i arbejde, Vækst- og beskæftigelsesvurdring
Lagt i Afbureakratisering, alternative finansieringsformer, Arbejdsmarkedsparathed, bedre ledelse, Bekæftigelse, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Forebyggelsesindsater, Halvering af sagsbehandlingstid, Indsatser for borgere, Innovation, Inspiration og videndeling, netværk, Nytænkning får flere i job!, Omstillingsparathed, Politiske beslutninger, Socialpolitiske udspild, Tværsektionelt samarbejde | Leave a Comment »
januar 30, 2018
Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.
Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.
Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:
- Overvejelse
- Klargøring
- Salg
- Afrunding
Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.
Vi har her fokus på:
- Du skal have det optimale udbytte
- Du skal have klarhed over tiden efter salget
- Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
- De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
- Virksomhedens kultur og værdier skal bevares
Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15
Tags:økonomi, Forandring, Generationsskifte, Omstillingsparathed, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Disruption, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Fokus på finansiering, Forandring, Forskellige ejerformer, Generationsskifte, Generationsskifte, Globalisering, Innovation, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, netværk, Nye aktiviteter, Omdannelse af virksomhedsformer, Omstillingsparathed, Personligt ejede selskaber, Rammer for generationsskifte, Samarbejde, Samarbejde i konsortier, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem flere leverandører, Samarbejde mellem forsking og virksomheder, Samarbejde skaber større marked, Skat er den største byrde for smvér, Skatteregler for virksomheder, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Teknik, miljø og tværgående drift, Tidsbesparelse, Uafhængigt Råd til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser og regelforenkling, Udfordinger, vidensamfund, Virksomhedens værdi, Virksomhedsfinansiering, Virksomhedsform, Virksomhedslån, Virksomhedsordning | Leave a Comment »
januar 9, 2018
Virksomhedernes idérigdom er stor. og det medfører mange nye løsninger, som I kommuner skal prioritere iblandt. For jer kommuner er det derfor vigtigt at blive skarpere på, hvad det er for behov, I ønsker opfyldt. På den måde bliver det nemmere at finde frem til og vælge de helt rigtige løsninger og samarbejdspartnere.
For at blive specifikke om i hvilken retning I søger løsninger, er det vigtigt at lave en grundig behovsafdækning. Den kan være med til at hjælpe jer med at prioritere mellem de mange behov og leverandører, der byder ind med løsninger. Problemets omfang er afgørende for hvilke teknologier, I skal lede efter. Omfanget påvirker investeringen og kommunens incitament til at investere i nye løsninger. Men løsningerne, I leder efter, afhænger også af, hvor teknologien skal bruges, hvem der skal bruge den, om løsningen skal kunne forebygge eller opspore etc.
Mange løsninger til komplekse problemstillinger.
Fald-eksemplet viser, at en kompleks problemstilling potentielt kan afhjælpes på rigtigt mange måder, med mange forskellige teknologier, målrettet flere forskellige målgrupper. Det er med andre ord en vanskelig opgave at beskrive, hvilke typer af løsninger, man leder efter. Omvendt er det svært at kommunikere sine behov og ønsker, hvis I ikke kender dem – og ikke mindst at prioritere imellem dem.
Derfor er det en god øvelse at specificere sine behov. Jo mere specifikt I får beskrevet omfanget, symptomerne, nuværende rutiner og potentielle løsningsmuligheder – og ikke mindst hvilke bundlinjer de nye løsninger skal tilgodese – jo lettere er det for virksomhederne at byde ind med deres løsninger og knowhow. Det gør det også lettere for jer at være aktivt opsøgende om, hvordan andre kommuner løser lignende behov.
Eksempel på en problemstilling: Mange ældre på plejecentre falder
Specifikt
- Hvor mange ældre falder?
- Hvad skyldes faldene?
- Hvilke gener er forbundet med fald?
- Hvilke udgifter er forbundet med fald?
Nuværende løsninger
- Hvad gør vi i dag for at undgå faldulykker?
- Hvad gør de i nabokommunen for at undgå faldulykker?
- Hvilke løsninger anvender man generelt i samfundet for at undgå faldulykker?
- Hvilke løsninger kender vi, som har til formål at forebygge/opspore fald?
Mulige løsningsområder
Her skal I med baggrund i kortlægningen af de specifikke problemstillinger og nuværende løsninger kunne begynde at udpege potentielle løsningsområder, der kan danne grundlag for den konkrete løsning, I vælger at gå efter at købe eller udvikle.
Gode råd
- Invitér en bred skare af fagpersonale også fra andre områder i kommunen. Det bidrager til en bedre analyse, at flere faggrupper drøfter en problemstilling sammen
- Vær nysgerrig på brugerne og lyt til behovene fra deres perskektiv
- Kommunikér behovene i netværk og medier, så flere kan tænke med, og lad jer inspirere af, hvordan andre kommuner løser samme problemstillinger
Input udefra
Invitér virksomheder til at bidrage til behovsafdækningen. De er ikke infiltreret i jeres hverdag og rutiner, og kan derfor levere værdifuld input, og give jer et nyt blik på, hvordan I løser behovene. Samtidig kan I få vigtig viden om nye løsningsmuligheder, og om hvordan andre kommuner, forvaltninger eller brancher løser tilsvarende udfordringer.
Tags:Kunsten at specificere et behov, Prioritering af mange nye løsninger, Virksomheders idérigdom
Lagt i Fremtidens ældreboliger, Fremtidens Plejehjem, Fremtidens seniorboliger, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Hvilke krav stiller kommunerne ved indkøb, Hvordan finder kommunen de helt rigtige samarbejdspartnere, Hvordan vælger kommunen de helt rigtige løsninger ved indkøb, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Invitér flere kommuner, Kommunale indkøbsforhold, Kommunens business case | Leave a Comment »
oktober 27, 2017
Tid er penge, og uden penge gør det ondt. Så kontant kan en afgørende forskel i grundvilkår for det offentlige og det private opsummeres. Tid og penge er også vigtige for jer i kommunen, men for virksomheden kan det betyde liv eller død om der er penge d. 1. hver måned. Det gør en forskel på den måde, de går til deres arbejde.
Kommunens kerneopgave er at levere service og velfærd til borgerne. Der er stigende pres på den opgave, og det kan mærkes. Det stigende antal ældre og kronikere har skabt et øget pres på kommunens budgetter og et krav om at løse opgaverne bedre og billigere. Dertil skal lægges kravene om, at man forvalter alle love, regler og dokumentationskrav til punkt og prikke og kan håndtere forandringer. For ikke at glemme forventningen om, at man i stigende grad er bruger- og samarbejdsorienterede.
Forstå forskellene
Det er ikke alle virksomheder, der forstår kommunens komplekse arbejdsgange og beslutningsprocesser. For mange virksomheder opleves de som unødigt lange og bureaukratiske. Men ligesom virksomhederne skal forstå, hvorfor beslutninger og arbejdsgange hos kommunen kan være lange, er det nødvendigt, at man forstår, hvorfor virksomhederne er drevet af tid: Virksomhederne har travlt, fordi de ikke kan betale lønningerm, hvis de ikke tjener penge. Uden lønninger intet skattegrundlag og uden skattegrundlag ingen kommune. Når fronterne er trukket skarpt op, vil virksomheder mene, at uden dem er der intet velfærdssamfund. Det påvirker selvfølgelig samarbejdet, at en virksomhed også ser kommunen fra det perspektiv. Udgangspunktet for at levere flere fælles løsninger og have et fordrageligt kunde- og leverandørforhold er derfor ikke så let. Ikke desto mindre er det både i virksomhedernes og kommunens interesse at etablere konstruktive samarbejder bygget på respekt for hinanden, hvor man gør brug af hinandens viden og kompetencer. Det giver bedre løsninger for borgerne, mere effektiv drift hos kommunen og flere jobs i virksomhederne.
Virkeligheden for de små teknologivirksomheder
Nye virksomheder er måske netop dem, der kommer med de særligt innovative velfærdsteknologier. De kan dog også være særligt udfordrende af den kommunale virkelighed, da de ikke har en produktportefølje, der kan supplere dem med andre indtægter, mens de venter på, at kommunenen beslutter sig for et køb. Det gør ondt på likviditeten, og kan godt gøre ondt på deres ønske om at vise, hvad de kan. Derfor kan det blive et stressende bekendtskab. Ikke fordi de mangler respekt, men fordi de mangler penge.
Sådan tænker selv dygtige virksomheder om kommuner – nogle gange
Det er farligt, at generalisere. Især når det kommer til virksomheder. De er vidt forskellige – fra de helt små og nystartede teknologivirksomheder, til de større og mere etablerede. Fra de erfarne til de mere uerfarne. Fra dem med ingeniører til dem med mange sælgere. Nogle gange vil man støde på virksomheder, der lidt groft og karikeret tænker at:
- “Salg til kommunen? Det må ligge i indkøbsafdelingen. Hvor skulle det ellers være?”
- “Kommunen er en ugennemskuelig labyrint, hvor ingen andre end dem, der går på arbejde i den, kan finde ud eller ind. Hvem beslutter egentlig hvad her?”
- “Det gik kanon! De sagde, de ville træffe en hurtig beslutning, så om et par dage ved jeg, om vi har en aftale eller ej”.
Gode råd
- Kommunen skal sætte sig ind i virksomhedernes virkelighed og sætte ord på forskelle og fordomme. Det er med til at nedbryde dem.
- Lad ikke forskelle være en stopklods for samarbejde. De er naturlige, og hvis de bliver brugt fornuftigt, kan de skabe værdi på alle bundlinjer.
Du er meget velkommen til, at dele dine/jeres erfaringer på området herunder i kommentator boksen, så vi alle kan lære heraf og få gavn af dem til fælles bedste.
Tags:Forandring, Kvalitet og innovation i udbud, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Øget gennemsigtighed, Betragtninger for handel med kommunerne, Disruption, Effektiv offentlig sektor, Få adgang til den nyeste viden, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Indkøb, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Offentlige udbud, OPI - Offentlig Privat samarbejde, Salg til kommuner, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem virksomheder og kommuner, Samarbejde skaber større marked, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tidsbesparelse | Leave a Comment »
oktober 11, 2017
Jeg håber, at du gennem mine tidligere indlæg er kommet tættere på, hvad kommunen er for en størrelse og hvilke vilkår de er underlagt.
Som opsamling på mine indlæg – og forberedelse til dit møde med kommunen – har jeg her formuleret 5 pointer / spørgsmål. som jeg vil anbefale dig, at du overvejer inden mødet:
- Kommuner tænker i drift. Det er deres kerneopgave at sørge for at de produkter, de køber, passer til den driftopgave, de skal løfte. Det du kommer med skal passe ind i deres drift, og du bliver vurderet på den forberedede brugeroplevelse eller bundlinje, din løsning kabn levere. “Hvordan lyder dn elevatortale, som gør at kommunen hurtigt forstår din løsning og hvordan, den hjælper dem?”
- Lær kommandovejene og gør dig bevidst om hvilke fagligheder, du har brug for at møde. Husk at de er eksperterne i brugernes behov, mens du er ekspert i teknologi og produktudvikling. “Hvem er det relevant for dig at møde i kommunen på nuværende tidspunkt?”
- Dokumentation er et af dine salgsargumenter og kommunens mulighed for at minimere fejlindkøb. Har du ikke dokumentation for hvordan, dit produkt kan skabe værdi for kommunen, så hjælp kommunen til at I sammen tilvejebringer den nødvendige dokumentation fx gennem en mindre test.“Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet for at komme videre?”
- Gør dig klart hvad du ønsker at få ud af mødet med kommunen. “Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet, for at det er værdifuldt for dig, og hvad prioriterer du højest i jeres samarbejde?”
- Kommunens beslutningstid kan være lang, og vejene snørklede. “Hvor mange ressourcer kan du afsætte for at få afklaring, og hvad kan du sætte i gang andets steds, mens du venter?”
Har du som læser erfaringer på området, som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så andre kan få glæde af dem.
Tags:Bliv klar til dit møde med kommunen, Forandring, Kvalitet og innovation i udbud, Omstillingsparathed, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Betragtninger for handel med kommunerne, Dokumentation, Effektiv offentlig sektor, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Forandring, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, kommunal potentiale, Omstillingsparathed, OPI, OPI - Offentlig Privat samarbejde, OPP, OPP projekter, OPS, Patientrettet forebyggelse, Politiske beslutninger, Salg til kommuner, Salg uden udbud, Samarbejde | Leave a Comment »
september 22, 2017
Det kan være svært at få foden inden for i en kommune. Og når det lykkes kan det også være svært i nabokommunen. Vækst via det kommunale marked kræver foreberedelse og viljestyrke. Men får du først foden inden for, er der gode muligheder for at udvikle nye løsninger, der ikke kun matcher vores hjemlige kommuners behov-men også behovene på eksportmarkedet.
En kommune kan opfattes som en besværlig kunde, som det kan være vanskeligt at komme i lag med. Men får du først lirket døren op, er kommuner attraktive kunder og loyale samarbejdspartnere. De kan give dig stabilitet og tryghed, og kan skaffe dig unikt brugerkendskab og indsigt i den kommunale virkelighed, som du kan tilpasse dine løsninger til. Åbenheden overfor at give virksomheder adgang til driften og til at udvikle og afprøve nye løsninger i et tillidsfuldt samarbejde med medarbejdere og bruger er unik for Danmark. Samarbejdet er med til at gøre danske velfærdsløsninger attraktive internationalt. Men hvordan får du lirket døren op og påbegyndt et samarbejde?
Først og fremmest handler det om, at forstå kommunens virkelighed: Hver time en driftsmedarbejder tager ud til møder, er timer væk fra løsning af de daglige driftsopgaver; timer som deres kollegaer skal dække ind for. Kommunen har derfor fokus på kerneopgaverne og er på vagt overfor tvivlsomme og risikofyldte udviklingsprojekter. Kommuner bliver konstant målt og vurderet på, hvor godt de forvalter samfundets penge, så de bliver til velfærd for borgerne. Det præger den måde kommuner træffer beslutninger, også når det kommer til investeringer i nye løsninger. Men den kommunale virkelighed kan også vendes til en fordel. Kommunen er underlagt udbudslove, som skal hjælpe med til at gøre bl.a. indkøb gennemsigtige. Det tvinger dem til at behandle alle “bejlere” lige, hvis fx nogle ude i kommunen “ubegrundet” har “forelsket” sig i en af dine konkurrenter.
Dokumentation åbner døre!
Det er vores erfaring, at en god måde at kurtisere kommunen er gennem dialog. Du skal vise, at du forstår den kommunale virkelighed, og at du kan være med til at løse de udfordringer, de står overfor. Dokumentation for de positive effekter, din løsning kan skabe på kommunens bundlinjer, er et stærkt redskabi dialogen, og kan være med til at synliggøre, hvorfor netop din løsning er den rette frem for andre “bejleres”. Det er også et solidt udgangspunkt for mødet med de næste kommuner og for dine muligheder internationalt, at du kan referere til dokumentation af din løsning fra det danske marked. Det tyder nemlig på, at brandet “Denmark”- også når det handler om velfærdsteknologi-er stærktog kan åbne døre.
Et godt råd! Det bedste udgangspunkt for at skabe en god relation er at forstå den anden. Det gælder både på hjemme- og eksportmarkederne. Så har du allerede det første skridt til bedre at forstå din kunde.
Sparring om eksport. Udnyt den sparring som fx Væksthusene, Healthcare Denmark, Welfare Tech, Copenhagen Health Tech Cluster og MedTec Innovation tilbyder til at styrke fx din internationaliseringsindsats.
Sidder du derude med viden om ovennævnte område, og gerne vil dele din erfaring med os andre, er du meget velkommen til at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags:Eksport, Forandring, Globalisering, Omstillingsparathed, samarbejde, Samarbejde mellem kommune og private virksomheder, Samarbejder med kommuner, udviklingsvirksomheder, Velfærdsteknologi
Lagt i Dansk erhvervsliv, Få adgang til den dybeste viden, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Indkøb, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Invitér flere kommuner, kommunal potentiale, OPI, OPI - Offentlig Privat samarbejde, Salg til kommuner, Samarbejde skaber større marked | Leave a Comment »
september 4, 2017
Det behøver ikke at være en hindring, at være en lille spiller på markedet. Men når det handler om at komme i spil til større opgaver, kan det være klogt at gå sammen med andre leverandører. Det betyder ikke at du opgiver din selvstændighed, blot at du får en større volumen at læne dig op ad.
En relevant overvejelse i forhold til at byde på kommunale opgaver er, om du har den rette størrelse, ressourcer og produktsortiment til at lukke ordrene. For en kommune er det enklere at få leveret èn sammenhængende og komplet løsning, i stedet for at indgå aftaler med en lang række leverandører. Kommunen bruger også din størrelse, som mål for din leveringsdygtighed og service forpligtigelse.
Size matters!
Mindre virksomheder er selvfølgelig mere sårbare overfor pludseligt opståede situationer. Det kan være sygdom, barsel og opsigelser, for ikke at tale om at de sjældent har stor egenkapital , de kan tære på. Derfor er de mere udsatte, og det er der ikke så meget hokus pokus i. Når vi taler ressourcer til at lukke ordre, handler det igen om størrelse. Det kan tage halve og hele år fra indledende dialog, til du skriver den første faktura. Det er tidskrævende og dyrt at skaffe sig nye kommunale kunder. Kommunen kan ikke risikere at køre processen med dig til underskrift for så at opdage, at din kasse er løbet tør i mellemtiden. Size matters – for at sige det på godt dansk.
Hvis du er lille og har få ressourcer, kan det derfor være en god idé at indgå et samarbejde med andre virksomheder, da det kan være din mulighed for at få bedre løsninger og vinde udbud. Det kan også være en mulighed for at nedbringe sagsomkostningerne, hvis dine samarbejdspartnere har kontakten, netværket og salgskanalerne til andre kommuner end dem, du er i kontakt med. Eller du kan forsøge at få dit produkt ind i større leverandørers produktportefølje. Det du mister på indtjeningen, kan du måské spare i dine salgs omkostninger. Ofte går salgs processen hurtigere, hvis dit produkt bliver en del af en bredere produktportefølje hos en anerkendt leverandør. Omvendt er der risikoen for, at dit produkt bliver ét af mange, og derfor ikke helt får den opmærksomhed, som du kunne ønske. Et samarbejde kan give dig luft og mulighed for at fokusere på det, du i virkeligheden er bedst til. Er det udvikling af nye produkter? Er det produktion og drift? Eller er det salg?
Gode råd!
- Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har lavet en “vejledning i konsortiedannelse” for små- og mellemstore virksomheder.
- På startvaekst.dk kan du finde gode råd for hvornår, et konsortium er en god idé, og hvordan du starter samarbejdet. Desuden kan du finde en model for konsortieaftale, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal have styr på det juridiske i samarbejdet.
Samarbejde er en god idé:
- Når der er tale om en opgave, som ingen af jer kan løse alene.
- Når I alle har tillid til, at de andre deltagere i konsortiet driver en økonomisk sund virksomhed.
- Når I er trygge ved at give hinanden indblik i forretningsmodeller, kostpriser og dækningsbidrag.
- Når I vurderer, at I samlet kan styre og håndtere løsningen af opgaven.
Har du erfaringer i dannelsen af konsortier du gerne vil dele med os andre er du meget velkommen til, at indskrive dem i kommentatorboksen herunder.
Tags:økonomi, Omstillingsparathed, Salg til kommuner, samarbejde, Samarbejde blandt mindre og mellemstore virksomheder, Samarbejde i konsortieform, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomisk balance, Betragtninger for handel med kommunerne, Fra dialog til faktura, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, netværk, Nye aktiviteter, Offentlige udbud, Omdannelse af virksomhedsformer, Samarbejde i konsortier, Samarbejde mellem flere leverandører, Samarbejde skaber større marked, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrenceevne, Virksomhedsform | Leave a Comment »
maj 1, 2017
Udbudsreglerne træder i kraft, når ordren overstiger specifikke beløb (de såkaldte tærskelværdier). For varer og tjenesteydelser er beløbet for kommuner pr. 2016 ca. 1.5 millioner kroner og ca. 1 million kroner for staten. Der kan dog være situationer – også ved indkøb under tærskelværdierne – hvor det offentlige enten har pligt til eller selv vælger at konkurrenceudsætte, fx hvis det vurderes, at det er relevant at inddrage udenlandske virksomheder.
Du bør se på udbud som en risikofyldt investéring med et kendt afkast. Er målsætningen at gå efter fem udbud og satse på at vinde ét? Hvad skal der til for, at du opnår de 20 % succes, du satte dig for?
Når du har besluttet dig for aktivt at kaste dig ud i udbudsprocessen, så hold øje med de udbud der kommer og bliv ved med at være opsøgende. Det kan være, at du ud fra referater af budgetforhandlinger kan se, at der formodentlig kommer at udbud på dit område. Det kan være, at der indbydes til dialog før udbud, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål, præsentere idéer og synspunkter, og give dit input til det udbud der skal formuleres. Du bør på forhånd gøre dig klart hvilke nødvendige ressourcer og kompetencer, du skal afsætte, så du kan komme i mål med din tilbudskrivning og vinde opgaven.
Gode råd
- Tjek udbud.dk og udbudsportalen.dk
- Tjek kommunernes indkøbsfællesskaber, hvor de går sammen om udbud på specifikke områder
- Tjek om du kan leve op til de mindstekrav, som oftest præsenteres ved et udbud
- Overvej konkurrencesituationen og hvem du kunne tænkes at være oppe imod – eller hvem du kunne gå sammen med.
Har du eller andre erfaringer, som I gerne vil videregive i ovennævnte forbindelse, er du/I meget velkomne til, at skrive dem ind i kommentatorboksen herunder.
Tags:Betydelige gevinster ved markedsdialog, Forandring, Kvalitet og innovation i udbud
Lagt i Økonomi, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Indkøb, Inspiration og videndeling, Kommunale indkøbsforhold, Konkurrence, Konkurrenceevne, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne, Mere frit valg til borgerne, når dine produkter og ydelser skal testes, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Salg til kommuner, samarbejde med private virksomheder, Styrket konkurrecenevne, Udbud og Godkendelsesmodel | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 