Archive for the ‘Indsatser i det nære sundhedsvæsen’ Category
juni 3, 2015
For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.
På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.
Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.
Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.
Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.
Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.
Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.
Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, samarbejde, Varieret udbud af leverandører
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Børn, Den kommunale Sundhedsindsats, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et moderne og mere velfungerende frit valg, Forandring, Frit valg, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Ligestilling af patienternes rettigheder i EU og i Danmark, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reformer, Ret til hurtig behandling, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsvisioner | Leave a Comment »
maj 21, 2015
“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.
En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.
Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.
“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.
Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.
Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.
Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.
Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.
Tags:ambulant genoptræning, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, værdighed, Ventetid til almen
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fundamentale rettigheder, Genoptræning, Genoptræningsforløb, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reel udredningsret til patienterne, Reformer, rehabilitering, Ret til hurtig behandling, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet, Ventetider på behandling | Leave a Comment »
april 9, 2015
Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.
Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.
Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.
Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.
Tags:Forandring, Indsatsområder for nuværende ældre nydanskere, Omstillingsparathed
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Den kommunale Sundhedsindsats, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fokuspunkter på Fremtidens Plejehjem, Forandringer, Forebyggelsesindsater, Fremtidens Plejehjem, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Sundhedsopgaver, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet | Leave a Comment »
januar 18, 2015
Samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis
Mange behandlings- og rehabiliteringsforløb er i dag karakteriseret ved at være samtlige forløb i kommuner, sygehus og praksis. Det stiller krav til sammenhæng i overgangen mellem sektorer fx i forbindelse med udskrivninger og mellem samtidige, relaterede indsatser.
Kommunerne samarbejder derfor med sygehuse og alment praktiserende læger på en række områder for at fremme en sammenhængende borger- og patientoplevelse. Bl.a. har 44 pct. af kommunerne etableret kommunal fremskudt visitation på sygehus, 57 pct. af kommunerne har følge-hjem ordninger i samarbejde med sygehuset og 66 pct. af kommunerne indgår i fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehus for at styrke en tværfaglig og sammenhængende indsats.
Kommunerne samarbejder derfor med sygehuse og alment praktiserende læger på en række områder for at fremme en sammenhængende borger- og patientoplevelse. Bl.a. har 44 pct. af kommunerne etableret kommunal fremskudt visitation på sygehus. 57 pct. af kommunerne har følge-hjem ordninger i samarbejde med sygehuset og 66 pct. af kommunerne indgår i fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehus for at styrke en tværfaglig og sammenhængende indsats.
Tags:Behandlings- og rehabilitetsforløb, Fælles kompetenceudviklingsforløb, Følge-hjem ordninger, Kommunal fremskudt visitation på sygehus, Kommunalt samarbejde med sygehuse og praktiserende læger, Sammenhængende borger- og patientoplevelser
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Pleje og omsorg, Sammenhængende patientforløb, Strategisk tænkning, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, sygehus og almen praksis, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet | Leave a Comment »
januar 14, 2015
Sammenhængende patientforløb i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune har skabt et mere sammenhængende patientforløb gennem større videndeling og samarbejde mellem hospital og kommune. Formålet med projektet er at styrke det geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre, medicinske patienter og skabe et mere sammenhængende patientforløb med færre indlæggelser og kortere indlæggelsestid. Samarbejdet sker både ved indlæggelse og udskrivelse af patienterne. Der er oprettet et geatriatrisk team og en kommunal hjemmesygeplejerske med særlige akutkompetencer, der kontaktes ved indlæggelsestruede patienter, som i forvejen er kendt af kommunen. Dette sikrer et bedre og mere sammenhængende patientforløb for borgeren, da kommunens og hospitalets supplerende viden og værktøjer til at hjælpe den enkelte borger flettes sammen. Projektet er endnu ikke evalueret, men allerede nu ses et styrket tværsektionelt kendskab og samarbejde samt en reduktion i antallet af indlæggelser.
Ambulant kommunal udredningsenhed på Bispebjerg Hospital (TUE)
Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital har indgået et samarbejde, der har til formål at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser for kommunens ældre medicinske patienter. Borgeren tilbydes hurtig udredning, vurdering og igangsættelse af behandling på en ambulant kommunal udredningsenhed – placeret på Bispebjerg Hospital – uden at blive indlagt, hvis ikke dette er nødvendigt.
</strong>
Samarbejde mellem sygehus og kommune om IV-behandling
Et mål om en bedre kvalitet for patienter i intravenøs antibiotikabehandling har skabt et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Varde Kommune. I projektet overdrages indlagte, stabile patienter i intravenøs antibiotisk behandling på sygehuset til intravenøs behandling i eget hjem. Dette gøres for at give patienten mulighed for at opretholde et hverdagsliv, og eliminere unødvendig sygeliggørelse.
Mobilt medicinrum
Københavns Kommune har udviklet et mobilt medicinrum, der skal forbedre medicinsikkerheden i hjemmesygeplejen. Det mobile medicinrum sikrer systematik og hensigtsmæssige arbejdsgange for personalet, og skaber et professionelt rum til medicinhåndtering i borgerens eget hjem. Både medarbejdere og borgere er positive over for de afprøvninger, der er foretaget. Det mobile medicinrum blev implementeret i Københavns Kommune i løbet af efteråret 2014.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Styrket tværsektionelt samarbejde, Sygefaglige akutfunktioner
Lagt i Akutfunktioner, Ambulant kommunal udredningsenhed, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Forandringer, forebyggelsesindsats, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Intravenøs antibiotisk behandling, Kommunernes sundhedsindsats, Mobile medicinrum, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tværsektionelt samarbejde | Leave a Comment »
januar 12, 2015
Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.
De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.
Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.
Tags:De nye praksisplanudvalg, Stafetoverlevering, Styrket tværsektionelt samarbejde
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Øget gennemsigtighed, bedre ledelse, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Forretningshemmeligheder, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Praksisplanudvalg, Reformer, Samarbejde, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tværsektionelt samarbejde, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Webbaseret it-system samler viden på socialområdet | Leave a Comment »
januar 11, 2015
Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne
Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.
For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.
Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.
Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.
Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.
Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.
Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.
Tags:borgerinddragelse, ergoterapeuter, faglig udvikling, fysioterapeuter, multidisciplinær indsats, Sundhedspersonaler i kommunerne, Telemedicin, træningstiltag
Lagt i Akutfunktioner, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, egenmestring, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandring, forebyggelsesindsats, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, rehabilitering, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Sygeplejefaglige akutfunktioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Velfærdssamfund, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
januar 9, 2015
Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.
Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.
Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, hverdagsrehabilitering, Intensive genoptræningstilbud, Omstillingsparathed, Reformer, viryuel genoptræning
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
december 10, 2014
Akutfunktionen i Varde Kommune
Kommunerne overtager i stigende grad opgaver, som hidtil har været løst på sygehusene. Derfor er der behov for tidligere iværksat og mere specialiseret pleje og sygepleje i hjemmene. Det kræver en mere intensiveret sygepleje i et tæt samarbejde med almen praksis, sygehusets akutfunktioner og øvrig sygepleje samt hjemmepleje. Varde Kommune har løst dette ved at etablere en akutfunktion. Akutfunktionen er organiseret under sygeplejerskeområdet, og er etableret efter et tværfagligt arbejde i projektgruppe organiseret under styregruppe med ansvar for flere projekter i det nære sundhedsvæsen. Akutfunktionen finansieres af midler afsat til nationalt løft af sundhedsområdet på baggrund af økonomiaftalen mellem KL og regeringen.
Akutteam i Sønderborg
Sønderborg Kommune har med et akutteam styrket indsatsen for borgere med udvalgte lidelser. Dette er gjort for at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser efter endt sygehusophold. Tiltaget har allerede haft målbare positive effekter med forebyggelse af hele 447 indlæggelser. Akutteamet er en sammenfletning og et samarbejde af både forskellige sektorer og afdelinger i kommunen, hos de praktiserende læger og på sygehuset. Sammen planlægger de allerede ved borgerens indlæggelse det videre forløb og overdragelsen til hjemmet.
Tags:Akutteams, Det nære sundhedsvæsen, Sygefaglige akutfunktioner
Lagt i Akutfunktioner, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Sygeplejefaglige akutfunktioner | Leave a Comment »
november 30, 2014
Kommunerne får en stadig større rolle i forhold til borgernes sundhed. For det første er kommunerne i kontakt med en stor del af borgerne og kan i den forbindelse supplere med sundhedsydelser. For det andet bliver sygehusene stadig mere specialiserede og samlet på færre enheder. Der er derfor behov for, at flere ydelser kan leveres af fx akutfunktioner, der kan behandle borgerne, der har behov for sygeplejefagligindsats, men ikke specialiseret behandling på et sygehus.
Flere kommuner har gode erfaringer med akutfunktioner, hvor et team af sygeplejefaglige medarbejdere forebygger indlæggelser. Akutfunktionerne behandler patienter, der har behov for særlig pleje, men ikke er så dårlige, at der er bohov for en indlæggelse. Det kan fx være tilfælde af dehydrering, hvor der er behov for en sygeplejefaglig indsats.
Fordelene ved akutteamene er flere. Borgerne bliver behandlet hurtigere og undgår indlæggelse på sygehus. Det betyder, at deres sygdomsudvikling typisk bremses tidligere i forløbet. Samtidig undgår de transport til sygehus, hvilket kan være belastende for særligt svage ældre.
Akutfunktionerne er forankret og organiseret forskelligt i kommunerne. Et samarbejde med praktiserende læger er afgørende for at sikre borgerne bliver henvist til akutfunktionerne, fremfor at blive indlagt på sygehuse.
Tags:Sygefaglige akutfunktioner
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Sygeplejefaglige akutfunktioner | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 