Archive for the ‘Hvordan sælger du til kommunerne’ Category

Hvis du vil samarbejde med en kommune skal du vide, at en kommune er ikke bare en kommune!

januar 24, 2017

dsc_5135

Nok er der 98 af dem. Og nok ligner de hinanden i deres kerneopgaver. Men den interesse og forståelse, du kan møde for dit produkt i én kommune, kan du ikke regne med at finde i den næste. Du skal være indstillet på, at kommunerne prioritere forskelligt og ønsker at gøre deres egne erfaringer.

Kommuner er ikke ens. De har forskellige folkevalgte, forskellige chefer og forskellige medarbejdere. De prioriterer budgetter og organisering af arbejdet forskelligt. Kommuner konkurrerer ikke som virksomheder. Hvad der virker på plejehjemmene i den ene kommune, behøver ikke automatisk være lykken for plejehjemmene i den anden. Derfor kan du opleve, at når kommuner skal træffe beslutning om køb af en velfærdsteknologi, ønsker de hver især at gøre sig deres egne erfaringer med teknologien, før de træffer beslutningen. De vil måske gerne låne dit produkt og teste det i praksis, på trods af at du kan vise dokumentation fra andre kommuner, der har lavet tilsvarende test i driften.

Som udenforstående kan det godt undre og virke bureaukratisk og ineffektivt, at kommunerne vil “starte forfra” hver gang. Især hvis du kommer med gode testresultater fra andre kommuner. Ingen tvivl om at referencer er brugbare, men for den enkelte kommune handler det om risikominimering. De skal kunne stå til mål for indkøbet og skabe sikkerhed for, at produktet passer ind i deres organisering. Det skal leve op til netop de specifikke produktkrav og effektmål, som de ønsker at opnå med dit produkt.

Har du erfaringer på området, du vil dele med os andre, er du velkommen til,at taste dem ind herunder i kommentatorboksen.

 

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Nogle vigtige betragtninger over Kommunens kringlede beslutningsgange!

januar 3, 2017

Der er mange hensyn og interessenter, der skal tages i ed i kommunen. Der er medarbejdere, borgere og pårørende, for ikke at tale om foreninger, medier og lokalsamfund. 

Alle interesserer sig for og har holdninger til den service, som kommunen yder. Når du forstår de vigtige interessenter, kan du gøre dig håb om at komme ind i varmen.

DSC_9241

Et kendetegn ved kommunerne er, at den formelle beslutningsmyndighed om køb af nye produkter sjældent ligger hos den, der skal bruge dit produkt.

Det stiller særlige krav til involvering af interessenter, der kender de reelle behov, og derfor kan træffe den mest kvalificerede beslutning om et køb, er en god idé.

Disse beslutningsgange skal du forstå for at gøre dig håb om at komme ind i varmen.

Hvad enten det er den centrale indkøbsafdeling eller lederen af en kommunal institution, der skriver under på at købe dit produkt, har det været igennem mange hænder og været genstand for møder og ofte også test i driften.

Dette for at mindske risikoen for fejlindkøb og for at skabe den involvering, der skal sikre, at den nyindkøbte teknologi ikke havner på hylden.

Det er ofte 5-10 personer, der skal billige købet. Mangen en virksomhed har oplevet at have taget interessant nr. 1-8 i ed, for blot at opdage at det er interessent nr. 9 og 10, der skyder den til hjørne.

Hvor du skal lægge angrebspunktet, altså hvordan du kontakter en kommune, afhænger af, hvad du vil sælge. En god tommelfingerregel er, at  du aldrig skal starte i toppen af hierarkiet. Du er nødt til at forstå den drift, hvor dit produkt skal virke.

Hvordan tilfører dit produkt værdi?

Velfærdsteknologi er spået til at være det instrument, der kan sikre opretholdelsen af kvaliteten i vores velfærdssystem. Det skal gøre tilværelsen lettere og bedre for alle i systemet – både medarbejdere og de borgere det hele handler om.

Skoleelever, genoptræningspatienter, hjemløse, handicappede og alle de andre, kommunen tager sig af. Det er vigtigt at forstå, at kommunerne arbejder under en forandring orden. Dit produkt skal ikke bare dække et eksisterende behov, men helst også fungere i en hverdag, hvor man er ved at forandre den måde, man plejer at gøre tingende på.

Du skal investere tid i at sætte dig ind i de respektive fagligheder, du skal kommunikere med, og tydeliggøre, hvordan du tilfører værdi i alle disse menneskers liv. Det er vigtigere, end hvad dit produkt isoleret set kan.

Har du praktiske erfaringer for handel med kommuner og regioner er du meget velkommen til, at dele dem med os andre herunder i kommentatorboksen.