Archive for the ‘hvor du får resultatet fra et lille udsnit af din kundegruppe.’ Category

Hvad er en Minikundeanalyse?

september 25, 2018

To iværksættere er her ved, at tilrettelægge en Mini Kundeanalyse.

Hvis dit produkt er helt nyt på markedet eller hvis der ikke findes tilgængelige informationer om produktet, kan en minimarkedsanalyse være et godt redskab til at skaffe de nødvendige informationer.

Mini Markedsanalysen er en markedsanalyse, hvor du får resultatet fra et lille udsnit af din kundegruppe. Den skal dog være baseret på en god portion sund fornuft og grundige overvejelser. Typisk bygges en mini markedsanalyse op omkring tre områder:

Indsamling af information: Du kan rette henvendelse til en række personer, der må formodes at have kendskab til branchen. Det vil være en god idé at tale med nogle forhandlere, kollegaer eller med andre, der har særligt kendskab til forholdene, fx ansatte i brancheforeninger, den lokale erhvervschef, etableringsvejledere og ErhvervsCentre. Læsning af fagblade og brug af bibliotekernes erhvervsservice vil også kunne give dig mange gode og værdifulde informationer.

Spørgeskemaundersøgelse: Her skal du huske at udforme dit spørgeskema så enkelt og entydigt som muligt. Skemaet sendes ud til ca. 25 af dine mulige kunder, som kan være enten virksomheder, offentlige organisationer eller private personer. Spørgeskema Udsendelsen kan ofte med fordel kombineres med en opfølgning på telefon. Det giver en højere svarprocent og betyder også, at du kommer tættere på dine kommende kunder.

Personlige interviews: Du behøver kun interviewe få men nøje udvalgte personer, der omfatter kunder, branchekyndige og eksperter.

Resultaterne fra de tre områder vurderes nu samlet med brug af sund fornuft og baseret på dine egne erfaringer.

Husk i din vurdering at være ærlig overfor dig selv. Hvis undersøgelsen tegner et negativt billede af markedet, må du enten undersøge det nærmere, omformulere dit idégrundlag eller evt. udsætte dine ønsker om at blive iværksætter. Minianalysens fordel, er at du kan gennemføre den selv og for små midler. Du kan dog komme i den situation, at du har svært ved at gennemføre en kunde- og markedsanalyse alene. Du må i så fald alliere dig med et konsulentfirma, som har specialiseret sig i markedsanalyser. Det kan være kostbart, afhængigt af hvor omfattende analysen skal være, men prisen er ofte ikke så høj som de fleste forestiller sig. Og yder du selv en del af ”benarbejdet” kan udgiften faktisk holdes på et fornuftigt niveau. I de fleste tilfælde vil pengene være givet godt ud. For jo mere viden, du skaffer dig om kunder og marked, desto mindre usikker bliver du. Det vil gøre dig bedre egnet til at træffe den beslutning, det hele drejer sig om: Hvilken del af kunderne og markedet vil du satse på det første år? Er den del stor nok til, at din virksomhed kan overleve?

Du skal også tænke på hvad det koster ikke at gøre noget !

Og husk, at du er altid velkommen til at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com / I KD Erhvervs Formidling yder vi rådgivning gennem generel erfaring til virksomhedsudvikling til små og mellemstore virksomheder i både Indland- og Udland.