Kurtdamsted's Blog

Særligt to selskabsformer hitter blandt iværksætterne, og der er fordele og ulemper ved den begge.

ApS, IVS, I/S, A/S eller måske enkeltmandsvirksomhed. Mulighederne er flere, når man som iværksætter skal vælge selskabsform i Danmark. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor man vælger at placere sin indsats, for det kan blive dyrt i den sidste ende at ramme forkert.

Eksempelvis skal man i nogle tilfælde stille med et betydeligt beløb i kapital for at stifte virksomheden, mens man alene i andre tilfælde risikerer at hæfte personligt for en økonomisk deroute. Der er særligt 2 ting, man bør overveje. Dels skal man tænke over, hvad der er optimalt rent skattemæssigt, og dels skal man tænke over, hvordan man kommer ud af virksomheden igen.

To veje at gå!

Groft sagt deler virksomhedsformerne sig op i 2 klasser: Enkeltmandsvirksomheder og Selskaber. Enkeltmandsvirksomheder (og interessentskaber ved flere ejere) er kendetegnet ved, at der ikke er krav om et kapitalindskud, at man hæfter personligt, og at man kan tage et eventuelt underskud med sig som skattefradrag over i lønmodtagerjob, hvis virksomheden må lukke.

Omvendt har selskabskonstruktionen (IVS, ApS eller A/S) den fordel, at man ikke hæfter personligt og “kun” risikere at tabe den indskudte kapital. Til gengæld er der krav om kapitalindskud af varierende størrelse, registrering af ejerforhold og nedsættelse af en direktion.

Det ligger i mange iværksætteres dna, at de kommer med en god idé, så skal de have virksomheden op at flyve, og så skal den skydes af igen. Det er nemmere med et selskab end med en enkeltmandsvirksomhed, fordi eksempelvis et anpartsselskab (ApS), der måske siden er lavet om til et aktieselskab (A/S), er mere internationalt forståelig.

Netop valget af virksomhedsform er et af de mange spørgsmål, som kommende virksomhedsejere ofte søger at blive klogere på. Min vurdering er, at det er en god idé at stifte et selskab, fordi det er en selvstændig juridisk enhed, og går man konkurs, så tager de selskabet og aktiverne i selskabet, men de går ikke til personen bag.

Set fra et leverandørsynspunkt er perspektivet lidt anderledes. Her kan det være bedre med enkeltmandløsningen, fordi det så er personen selv, der står bag. Det giver en øget sikkerhed for leverandøren modsat eksempelvis i et IVS, der er et meget lille selskab.

Nyere selskabsform!

IVS er en relativ ny selskabsform særligt målrettet iværksættere. Det ligner på mange måder et ApS, men der er den forskel, at man kan nøjes med et kapitalindskud på ned til 1 kr. Til gengæld skal man spare 25 procent af det årlige overskud op, indtil selskabs kapitalen og en særlig reserve udgør 50.000 kr. Virksomhedensformens popularitet er vokset siden indførelsen i 2014. I det første år svarede knap 7 procent af respondenterne, at de drev et IVS, men det tal steg i 2016 til knap 17 procent.

Er der fri bane?

Foruden valg af selskabsform er det også ganske væsentligt, at man er opmærksom på, om man krænker andre selskabers rettigheder, når man registrerer sin virksomhed. Er navnet eller webdomænet optaget? Det vigtigste er, at man ikke kommer til at træde andre over tæerne ved at vælge et navn, der er anvendt af andre. Vi kalder det, at undersøge, om der er fri bane, fortæller rådgiver hos Patent- og Varemærkestyrelsen Ida Johannesen.

Hun peger på, at det kan være en kompliceret sag at undersøge, om man overtræder andres rettigheder. Der er dog flere databaser, som man selv kan starte med at søge i, før man spørger om hjælp. Varemærker (navne) kan i europæisk sammenhæng tjekkes i databasen TMview, mens domæner i Danmark kan tjekkes på DK-Hostmaster.

Kampen om eneretten!

Generelt gælder det for et varemærke, at det ikke må være beskrivende for det, man laver. Man kan altså ikke få navnet “Æbler”, hvis man sælger æbler. Men man kan godt få navnet Æbler eller Apple, hvis man sælger computere.

“Vi oplever, at folk kommer ind med det her superfede navn, der siger noget om, hvad de laver, og så må vi sige, at det kan altså blive et problem at få enerettentil det,” forklarer Ida Johannesen.

Det er også i denne fase, at det kan være en god idé at undersøge patent- eller designrettigheder på et produkt.

Jeg er ret sikker på, at du har både erfaringer og betragtninger på området, du gerne vil dele med os andre, så vi alle kan blive klogere. Du er derfor meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.