Archive for the ‘Hold dig igang’ Category

Kurt siger, at det er vigtigt at holde sig igang!

juli 2, 2024

Fysisk aktivitet er et afgørende middel i forhold til forebyggelse af sygdomme, og derfor skal det være nemt at kunne bevæge sig rundt i kommunen. De friske seniorer kan selv, og de svagere skal motiveres til at få bevæget sig og komme ud i den daglige friske luft.

Sygdom og svækkelse kan være begrænsninger for det aktive seniorliv. Kommunen skal have tilbud, der så hurtigt som muligt kan hjælpe én med at få kræfterne tilbage. Hvis man er nødt til at lære at leve med en kronisk sygdom, skal der også kunne hentes støtte til dette.

Sund mad er af meget stor betydning, hvis man vil fastholde et aktivt liv og holde kroppen sund. I Brøndby kommune har vi en mad- og måltidspolitik på seniorområdet, der detaljeret beskriver kommunens indsats i forhold til mad og måltider. Mad- og måltidspolitikken kan findes på kommunens hjemmeside.

Uanset hvilken situation man som senior befinder sig i, vil sund og varieret mad i gode frivilligt etablerede fællesskaber for de fleste seniorer give mere velvære og øget livskvalitet.

Brøndby Kommune har – som det også fremgår af kommunens strategi “Brøndby 2030” – derfor fokus på, at:

  • Gøre det nemt og sikkert for seniorer at bevæge sig rundt i byen.
  • Understøtte, at der tilbydes aktiviteter, hvor man som senior kan være aktiv, både fysisk, interlektuelt og socialt.
  • Iværksætte hurtige træningsforløb og har tilbud i forhold til de kroniske sygdomme (bl.a., forløbsprogrammer).
  • Informere seniorer om, hvor vigtig god ernæringsrigtig mad er for helbredet. Kommunen har en sundhedsformidler, der holder oplæg i foreninger mv., om eksempelvis kost og motion.
  • Understøtte spisefællesskaber.
  • Yde en tidlig sundhedsfaglig indsats ved målrettet opmærksomhed på sundhedsfaglige problemstillinger hos borgere, som kommunen er i kontakt med.
  • Forebygge udviklingen af kroniske sygdomme hos seniorer.

Det er vigtigt, at du forholder dig til ovennævnte i dit daglige liv, så din livskvalitet forbliver høj, og du får et godt og glad liv hver dagligdag.