Archive for the ‘Hjælp til pårørende’ Category

Hjælp til pårørende!

marts 3, 2023

Mange pårørende hjælper i rigtig mange år. Det kan slide på det fysiske og psykiske helbred at være tæt på en, der er meget syg og måske ændrer sig meget. Opgaver og udfordringer ændrer sig undervejs i forløbet. Undersøgelser viser at mange føler sig belastede og oplever, at de står alene med opgaverne. Når kommunen ikke tilbyder hjælp nok til svækkede ældre, så træder mange pårørende til, hvis de kan.

En ægtefælle bliver ofte nødt til at klare alle praktiske opgaver i hjemmet. Hertil er det nødvendigt at støtte den svækkede ægtemand eller hustru, meget af døgnet. Det kan endda være svært at forlade hjemmet, hvis den anden ikke kan være alene.

Kommunen skal tilbyde aflastning og afløsningen og støtte til pårørende i hverdagen.

Kommunen bør ansætte en pårørendevejleder, som kan hjælpe og støtte pårørende.

Kommunen bør have en pårørendepolitik. Den skal beskrive, hvordan man vil møde og samarbejde med pårørende, og hvordan pårørende får hjælp, støtte og aflastning.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Føler pårørende sig presset til at hjælpe deres nære, fordi kommunen ikke tilbyder tilstrækkelig hjælp?
  2. Tilbydes pårørende i hjemmet aflastning og afløsning, når de har brug for det?
  3. Bliver pårørende lyttet til og respekteret?
  4. Har kommunen ansat en pårørendevejleder?
  5. Har kommunen en pårørendepolitik?