Archive for the ‘Global vækst – Sundhedsindustriens eksport er rekordhøj’ Category

Vidste du, at Eksporten af lægemidler trækker væksten inden for sundhedsindustrien?

marts 6, 2018

Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!

Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.

Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .

Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!

Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.

Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.

Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske  konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.

Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.

Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.

Sundhedsindustriens eksport rejser længere ud-vidste du det?

marts 2, 2018

Vejen til kunden er i gennemsnit længere for lægemidler end øvrige produkter.

I 2016 rejste et dansk lægemiddelprodukt i gennemsnit 4.830 km fra Danmark til køberen i udlandet. Det svarer til afstanden mellem København og Dubai. Til sammenligning rejste et andet dansk produkt 2.600 km i gennemsnit. Den længere afstand skyldes blandt andet, at lægemidler har en højere værdi per kilogram end mange andre produkter (hvilket mindsker betydningen af transportomkostningerne) og det faktum, at branchen laver unikke produkter, som efterspørges over hele verden og i stigende grad fra fjernmarkeder i Asien og Nordafrika.

Kina kan fordoble sin markedsandel i 2035

DI har lavet en eksportmodel, som kan forklare størstedelen af de forskelle, der er i eksporten til forskellige lande ud fra faktorer som for eksempel velstandsniveau, andel ældre i befolkningen og afstand til Danmark. Modellen kan give et fingerpeg om, hvilke lande der vil udgøre de vigtigste eksportmarkeder i fremtiden.

Beregningerne viser, at USA fortsat skønnes at være det vigtigste land for den danske sundhedsindustri i 2035 med en andel på godt en fjerdedel af eksporten – ligesom i dag. Forudsat, at Trump ikke begynder, at lave importtold også for denne sektor.

Kina vil til gengæld kunne godt fordoble sin markedsandel i de kommende år. Kinas andel af sundhedseksporten skønnes at stige fra 5 pct, i dag til 11 pct, i 2035 drevet af flere ældre i befolkningen og en større købekraft. Inden, Tyrkiet og Sydkoreas andele af den danske sundhedseksport forventes også at stige betragteligt frem mod 2035, og de tre lande kan blive blandt de 20 vigtigste markeder for sundhedsindustrien.

Vore nærmarkeder vil dog fortsat have stor betydning i 2035. Tyskland og Sverige vil henholdsvis være det tredje- og fjerdestørste marked om 18 år.

Markeder langt fra Danmark kan få endnu større betydning

Over de seneste årtider har afstanden fra Danmark til et andet land betydet mindre og mindre for dansk eksport blandt andet som følge af faldende transportomkostninger og færre handelsbarrierer. Denne udvikling må ventes at forsætte. Da modellen ikke tager højde for dette, er det muligt, at eksempelvis Indien og Sydkorea kan gøre Kina følgeskab i top-10-listen over de vigtigste eksportmarkeder for den danske sundhedsindustri om 15-20 år.

Fremgang i beskæftigelsen.

Den øgede eksport i sundhedsindustrien har betydet, at branchen har kunnet ansætte flere mennesker hvert år siden 2008. Beskæftigelsen er desuden steget mere end hos det øvrige erhvervsliv.

I 2008 var antallet af fuldtidsbeskæftigede i sundhedsindustrien godt 39.000 personer, Detter er siden øget med 16 pct. til kap 46.000 personer i 2015. Jobvæksten vidner om, at sundhedsindustrien er meget lidt konjunkturfølsom og med til at stabilisere dansk økonomi ved tilbageslag.

Har du eksporterfaring og viden herom, du gerne vil dele med os andre, så vi alle kan blive klogere på området, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Global vækst – sundheds-industriens eksport er rekordhøj. Vidste du det?

februar 27, 2018

Eksporten af danske sundhedsprodukter var i 2016 rekordhøj. Især Nordamerika og Asien bidrager til væksten i sundhedsindustrien. Markeder langt fra Danmark betyder mere og mere – en udvikling, der skønnes at fortsætte fremover, hvilket glæder en tidligere mangeårig eksportmand som jeg.

Eksporten er steget med 63 pct. siden 2010!

Udlandet køber stadig flere danske sundhedsprodukter. Fra 2010 til 2016 har danske virksomheder øget eksporten af lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr fra 66 mia. kr. 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 63 pct. Til sammenligning er den øvrige danske vareeksport vokset med 11 pct. i de seneste seks år. Den positive udvikling skyldes især en øget eksport til Asien og Nordamerika.

Sundhedsindustrien skaber fremgang i dansk eksport!

Den danske sundhedsindustri fylder mere i dansk eksport end nogensinde før. Hver gang Danmark solgte varer for 100 kr. i 2010, stod sundhedsindustrien for 12 kr. Den store vækst i branchens eksport har medført, at sundhedsindustrien i 2016 stod for 17 kr. ud af 100 kr.

Størst fremgang i salget til USA!

I de seneste seks år er eksporten af sundhedsprodukter øget til alle dele af verden med undtagelse af Oceanien. Højst har væksten været i Nordamerika, hvor eksporten er mere end fordoblet fra 14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016. Dermed er betydningen af Nordamerika for den danske sundhedsindustri steget. For hver 100 kr., er den danske sundhedsindustri bragte hjem til Danmark i 2016, kom 28 kr., fra Nordamerika – i 2010 var det 22 kr.

Det er primært USA, som driver den positive udvikling i eksporten til Nordamerika. USA er med stor margin det land i verden, som køber flest danske sundhedsprodukter. Derudover er USA det land, hvor fremgangen i eksporten har været størst i de seneste seks år. I 2016 solgte den danske sundhedsindustri for 28 mia. kr., til USA, hvilket er 26 pct. af sundhedsindustriens eksport. Til sammenligning stod USA for 8 pct., af den samlede danske vareeksport.

Eksporten til Japan og Kina stiger også betragteligt!

Japan og Kina har ligesom USA øget købet af danske sundhedsprodukter betragteligt. Fra 2010 til 2016 har sundhedsindustrien øget eksporten til Japan og Kina med henholdsvis 12 og 13 pct. om året. I samme periode er eksporten til EU15-landene steget med 4 pct. om året*

*Ud af sundhedsindustriens eksport på 108,3 mia. kr. er 5,8 mia. kr. skjult af fortrolighedshensyn (diskretioneret). Ud fra andre kilder formodes en del af denne eksport at gå til Kina, hvorfor eksporten til Kina højst sandsynligt undervurderes her.