Archive for the ‘Fundamentale rettigheder’ Category

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Udbud og godkendelsesmodel!

juni 4, 2015

Kommunerne kan udbyde driften af plejecentre, daginstitutioner mv. for at opnå en mere effektiv drift, højere kvalitet og/eller sikre borgerne flere valgmuligheder. Inden for velfærdsservices, der ikke er knyttet til en institution, fx hjemmehjælp, kan udbud fx anvendes til at finde markedsprisen, hæve kvaliteten og vælge hovedleverandørerne. En hovedleverandør er den leverandør, der skal levere velfærdsservicen til borgerne, hvis de ikke selv foretager et aktiv valg. I dag er det typisk den kommunale leverandør, der er hovedleverandør, mens det flere steder i Sverige er private leverandører. Særligt større kommuner kan med fordel have forskellige hovedleverandører i de forskellige distrikter.

Udgangspunktet bør være, at markedet er åbent for alle de leverandører, der kan levere en velfærdsservice i overensstemmelse med det politisk fastsatte (minimums-) kvalitetsniveau. Når der politisk er taget stilling til den kvalitet, som leverandørerne mindst skal levere, er det borgernes til- og fravalg, der bestemmer antallet af leverandører.

Leveringssikkerhed
Der er fra flere sider skabt utryghed om brugen af private og selvejende leverandører pga. risikoen for konkurs. Ingen har interesse i eller ønsker, at borgerne skal stå uden en given velfærdsservice, og derfor findes der typisk også hurtigt en løsning. Generelt har problemerne og udfordringerne ved konkurser været begrænsede og andre leverandører, herunder også private og selvejende, har hurtigt kunne sikre leveringen. Det skal være en fælles opgave at sikre leveringen af velfærdsservices til borgerne, og ikke blot noget, der pålægges den kommunale leverandør.

For at sikre at der ikke skabes utryghed om leveringssikkerheden, ønsker jeg, at der i lovgivningen fremgår en række krav til kontrakterne med ikke-offentlige leverandører. Disse lovbestemte krav bør holdes på et minimum af hensyn til den kommunale selvbestemmelse. Derudover skal det sikres, at der med kontrakterne ikke sker en skævvridning af markedet til fordel for de offentlige leverandører.

De lovbestemte krav kunne fx være, at der skal stilles en bankgaranti på tre måneders drift (inkl. evt. bagudbetaling), og at leverandøren forpligter sig til at indgå i det samlede beredskab og dermed kan levere velfærdsservicen til borgere, der måtte blive påvirket af en evt. konkurs, indtil de selv vælger en ny leverandør. Der skal være proportionalitet i både bankgarantien og beredsskabsforpligtigelsen. For at sikre at ikke-offentlige ikke pålægges urimeligt høje omkostninger i forbindelse med fornyelse af bankgarantier, skal denne kun fornys med passende mellemrum for eksisterende leverandører.

Hvis en leverandør skulle gå konkurs vil medarbejderne, udstyret og evt. bygningerne stadig være der, og med bankgarantien vil driften kunne fortsætte i tre måneder uden omkostninger for skatteborgerne. Inden for den periode kan konkursboet afvikles, rekonstrueres eller afhændes til en anden leverandør.

(Kilder: DKnyt.dk: Drift i udbud kunne jo give bedre normeringer, 4. april 2014. DI: Det gode udbud i hjemmeplejen. Produktivitetskommissionen: Offentlig- privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).

Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Markante kommunale forskelle i ventetid til almen, ambulant genoptræning!

maj 21, 2015

“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.

En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.

Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.

“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.

Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.

Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.

Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.

Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.

Styrket tværsektionelt samarbejde!

januar 12, 2015

Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.

De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.

Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.

Ligebehandlng indebærer forhandlingsforbud efter tildeling!

august 9, 2014

Ved indgåelse af offentlige kontrakter kan den offentlige ordregiver dog ikke blot vælge den leverandør, man synes bedst om og derefter indgå den optimale kontrakt med denne leverandør. Den offentlige ordregiver er forpligtet af Udbudsreglerne og skal sikre ligebehandlng af de potentielle leverandører, hvilket bl.a. indebærer et forbud mod forhandling og væsentlige kontraktændringer, når der er sket en kontrakttildeling.

Ufuldstændig markedskendskab
Derudover sidder ordregiverne ofte med den udfordring, at deres kendskab til det konkrete marked er beskedent og ikke dækkende. Hermed er ordregiverens mulighed for at forudse hvilke tilbud, man modtager, begrænset. Det betyder, at det kan være risikabelt for en ordregiver at lægge sig fast på en evalueringsmodel, før man har set tilbuddene. Set fra leverandørernes side ville det dog være mere optimalt at vide præcis, hvordan ens tilbud bliver bedømt hos ordregiveren. Der kan dermed være tale om modsatrettede interesser.

Tilbudsgivere ønsker at beholde forretningshemmeligheder
Endelig kan der også på tilbudsgiversiden være en legitim interesse i begrænset gennemsigtighed på visse områder.Det er formentlig de færreste tilbudsgivere, der vil tillade, at samtlige delelementer i deres tilbud afsløres for de konkurrerende tilbudsgivere. Denne situation kunne f.eks. opstå, hvis man kræver meget detaljerede begrundelser for ordregivere tildelingsbeslutning.

Nyvalgt kommunalpolitiker!

december 27, 2013

Som kommunalpolitiker skal jeg de næste fire år være med til at træffe vigtige beslutninger om den kommune, jeg lever og bor i.

Jeg bliver en del af kommunens politiske ledelse. Det er en vigtig samfundsopgave, som er fyldt med spændende perspektiver og muligheder.

Kommunen er en vigtig hjørnesten i det danske velfærdssamfund og demokrati. Den kommunalpolitiske ledelsesopgave er mangfoldig og handler  både om den videre  udvikling af kommunen og dens lokalområder, om at lede og prioritere den lokale velfærd, om at være arbejdsgiver for kommunen, der typisk er en del af  kommunens største virksomheder, og om at videreudvikle det lokale demokrati.

Der  er mange måder, at være kommunalpolitiker på.  Der er ikke  eet svar på, hvordan man udfylder rollen som kommunalpolitiker.

Der skal arbejdes på og med:

  • Det politiske samarbejde i kommunalbestyrelsen
  • kommunens rolle i velfærdssamfundet
  • De politiske styrings- og ledelsesopgaver på bl.a. sundhedsområdet
  • Kommunal økonomi ogbde politiske muligheder i den forbindelse

Og man skal løbende møde andre nyvalgte, og  udvikle kontakter og netværk, man kan trække på i mit politiske arbejde.

Dansk kultur i fremtiden!

november 23, 2013

Vor tids globaliseringsbølge er på mange måder mere gennemgribende, end den bølge der ramte os i anden halvdel af 1800-tallet. Hvor den første globaliseringsbølge fortrinsvis var af økonomisk betydning, indgår de kulturelle påvirkninger i dag en prominent plads. Det har haft en række konsekvenser, som der ikke er grund til at begræde. Næppe mange ville idag være foruden muligheden for at holde ferie under fremmede himmelstrøg, for at lade sig inspirere af andre landes køkkener og skikke samt at benytte internettet og udbuddet af udenlandske film. Samtidig er der næppe grund til at frygte for det danske sprogs overlevesesmuligheder.

Men dermed ikke sagt, at vi bare kan læne os tilbage og nyde den fagre nye verden. Det står klart, at vi må gøre en meget målrettet indsats for at bevare respekten om de værdier, der har gjort Danmark til et højt udviklet land og et tolerant samfund. Muhammed-krisen viste, at værdier vi i årtier har taget for givet – ytringsfrihed og tolerance er værd at nævne i denne sammenhæng – kan komme under pres i den nye globaliserede virkelighed. Det samme gælder værdier som ligestilling og lov og ret mere generelt. På disse områder er der ikke plads til indrømmelser. Her må vi stå fast på den retslige tradition, der har banet vejen for det moderne Danmark; med de knubs det så måtte indebære.

Fra “nej” til “ja”!

januar 5, 2013

En henvendelse fra en virksomhed må aldrig blive “en i bunken” eller blot “lagt på skranken”. En medarbejder skal straks tage hånd om både sag og virksomhed og sikrer en hurtig sagsbehandling. Og må kommunen sige “nej, det kan desværre ikke lade sig gøre jævnfør lov dit eller dat”, bør den gå ind og lave sparring med virksomheden for om muligt at ændre dette nej til et ja.

Ved at idéudvikle bør kommunen forsøge at medvirke til at gøre projektet bedre og “fremkommeligt” i forhold til lovgivningen.

Tanker!

januar 5, 2013

“Vores liv begynder at slutte den dag, hvor vi bliver tavse om de ting, der betyder noget”.

Citat af Martin Luther King, som jeg tilslutter mig helt og aldeles.