
Frivillighed, uanset hvordan man måler på det, er godt for den frivillige. Og det er ikke noget at skamme sig over. Tværtimod!
Det er noget, vi skal blive bedre til at tale om, fremhæve og være stolte af. For det er jo fuldstændigt legitimt og forståeligt, at man også selv får noget – ja faktisk rigtig meget – ud af sit arbejde som frivillig.
Ældre Sagen har fx, 20.000 frivillige. 10.000 af dem har været frivillige i mere end fem år. Halvdelen af dem har altså været frivillige længe. Og det er de jo kun, fordi det netop også er sjovt, meningsfuldt og giver dem en masse energi at være frivillig.
Det handler imidlertid om at bevare en balance. Det frivillige arbejde skal nemlig fortsat bæres frem af et ønske om at gøre noget for andre. Uden nødvendigvis at få noget ud af det selv. Ellers mister det sin effekt på sundhed og trivsel.
Faktisk viser studier, at selvom den frivillige sagtens kan få stor glæde af frivilligt arbejde inden for et felt, der interesserer og måske ligefrem gavner dem selv, så er de sundhedsmæssige effekter størst for dem, der arbejder frivilligt uden for deres eget interessefelt og for mennesker, der har stor brug for deres hjælp.
Kort sagt: Jo mere uegennyttig indsatsen er, jo større er gevinsten.