Archive for the ‘Frit valg af leverandør’ Category

Salg gennem udbud!

april 22, 2017

En af fordommene om udbud er, at det kun er for de store virksomheder med over 100 ansatte. Ingen tvivl om at store virksomheder kan have fordele og ofte får forrang i specifikke udbud. Størrelse betyder noget, med viden om, hvordan man sælger gennem udbud, betyder mere.

I din private virksomhed kan du indgå kontrakter med hvem, du ønsker. Er I indbyrdes enige om pris og leverance, har I en aftale. Det offentlige er derimod underlagt krav om økonomisk ansvarlighed og gennemsigtighed. Det skal være tydeligt for alle, hvordan udvælgelsen af en leverandør har fundet sted, og at der er skaffet den bedst mulige leverance for pengene. Objektivitet og armslængde skal sikre, at alle, der byder ind på ordren, bliver vejet på præcis samme vægt. Måske er udbud omstændigt, men når man bruger store summer af fællesskabets penge, må der selvfølgelig ikke være den mindste risiko for vennetjenester, nepotisme og lokumsaftaler. Derfor er der regler for hvor meget – eller lidt – du må tale med kommunen i udbudsprocessen.

Udbud er komplekst

SKI-aftaler, indkøbsfællesskaber, EU-udbud, udbudsgrænser, konkurrence udsættelse, prækvalificering, totalomkostninger og udbud med funktionskrav. Udbud er en kompleks størrelse, men kan også være svære at undgå, hvis du for alvor vil vækste på et kommunalt marked. Heldigvis er der bevidsthed hos kommunerne og det offentlige Danmark om, at det til tider er lige lovlig komplekst. Derfor bliver der løbende udgivet tekster, vejledninger, videoer og andet materiale, som du kan orientere dig i for at blive klædt på, inden du kaster dig ud i udbudsprocessen. En kompleks problemstilling skaber heldigvis også et marked. Der er rig mulighed for at blive klogere på kurser om tilbudsskrivning eller ligefrem at engagere konsulentvirksomheder, der arbejder professionelt med at hjælpe virksomheder med at besvare udbud. Det kan være penge godt givet ud, og en genvej til selv at blive klogere på processen og tilbudsskrivestilen.

Vær opsøgende og hav en plan

Et udbud starter ikke med, at du sætter dig ned og skriver dit tilbud. Du skal på banen lang tid før for at udvise rettidig omhu. Du skal gøre opmærksom på dig selv og på dine produkter og ikke bare sidde og vente på, at det helt rigtige udbud kommer. Kommunen efterspørger sjældent produkter, de ikke ved findes, og du bliver ikke inhabil i udbuds sammenhæng ved at tale med kommunen, inden udbuddet kommer. Faktisk kan du være med til at påvirke udbuddet ved at gøre opmærksom på løsninger, som kommunen ikke kender til. Du skal også forberede dig og vælge, hvorfor du vil gå efter et udbud, hvad du vil have ud af det, og hvor megen tid og penge, du vil bruge på det. Halvhjertede forsøg lykkes sjældent.

Hvis du vil samarbejde med en kommune skal du vide, at en kommune er ikke bare en kommune!

januar 24, 2017

dsc_5135

Nok er der 98 af dem. Og nok ligner de hinanden i deres kerneopgaver. Men den interesse og forståelse, du kan møde for dit produkt i én kommune, kan du ikke regne med at finde i den næste. Du skal være indstillet på, at kommunerne prioritere forskelligt og ønsker at gøre deres egne erfaringer.

Kommuner er ikke ens. De har forskellige folkevalgte, forskellige chefer og forskellige medarbejdere. De prioriterer budgetter og organisering af arbejdet forskelligt. Kommuner konkurrerer ikke som virksomheder. Hvad der virker på plejehjemmene i den ene kommune, behøver ikke automatisk være lykken for plejehjemmene i den anden. Derfor kan du opleve, at når kommuner skal træffe beslutning om køb af en velfærdsteknologi, ønsker de hver især at gøre sig deres egne erfaringer med teknologien, før de træffer beslutningen. De vil måske gerne låne dit produkt og teste det i praksis, på trods af at du kan vise dokumentation fra andre kommuner, der har lavet tilsvarende test i driften.

Som udenforstående kan det godt undre og virke bureaukratisk og ineffektivt, at kommunerne vil “starte forfra” hver gang. Især hvis du kommer med gode testresultater fra andre kommuner. Ingen tvivl om at referencer er brugbare, men for den enkelte kommune handler det om risikominimering. De skal kunne stå til mål for indkøbet og skabe sikkerhed for, at produktet passer ind i deres organisering. Det skal leve op til netop de specifikke produktkrav og effektmål, som de ønsker at opnå med dit produkt.

Har du erfaringer på området, du vil dele med os andre, er du velkommen til,at taste dem ind herunder i kommentatorboksen.

 

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Udbud og godkendelsesmodel!

juni 4, 2015

Kommunerne kan udbyde driften af plejecentre, daginstitutioner mv. for at opnå en mere effektiv drift, højere kvalitet og/eller sikre borgerne flere valgmuligheder. Inden for velfærdsservices, der ikke er knyttet til en institution, fx hjemmehjælp, kan udbud fx anvendes til at finde markedsprisen, hæve kvaliteten og vælge hovedleverandørerne. En hovedleverandør er den leverandør, der skal levere velfærdsservicen til borgerne, hvis de ikke selv foretager et aktiv valg. I dag er det typisk den kommunale leverandør, der er hovedleverandør, mens det flere steder i Sverige er private leverandører. Særligt større kommuner kan med fordel have forskellige hovedleverandører i de forskellige distrikter.

Udgangspunktet bør være, at markedet er åbent for alle de leverandører, der kan levere en velfærdsservice i overensstemmelse med det politisk fastsatte (minimums-) kvalitetsniveau. Når der politisk er taget stilling til den kvalitet, som leverandørerne mindst skal levere, er det borgernes til- og fravalg, der bestemmer antallet af leverandører.

Leveringssikkerhed
Der er fra flere sider skabt utryghed om brugen af private og selvejende leverandører pga. risikoen for konkurs. Ingen har interesse i eller ønsker, at borgerne skal stå uden en given velfærdsservice, og derfor findes der typisk også hurtigt en løsning. Generelt har problemerne og udfordringerne ved konkurser været begrænsede og andre leverandører, herunder også private og selvejende, har hurtigt kunne sikre leveringen. Det skal være en fælles opgave at sikre leveringen af velfærdsservices til borgerne, og ikke blot noget, der pålægges den kommunale leverandør.

For at sikre at der ikke skabes utryghed om leveringssikkerheden, ønsker jeg, at der i lovgivningen fremgår en række krav til kontrakterne med ikke-offentlige leverandører. Disse lovbestemte krav bør holdes på et minimum af hensyn til den kommunale selvbestemmelse. Derudover skal det sikres, at der med kontrakterne ikke sker en skævvridning af markedet til fordel for de offentlige leverandører.

De lovbestemte krav kunne fx være, at der skal stilles en bankgaranti på tre måneders drift (inkl. evt. bagudbetaling), og at leverandøren forpligter sig til at indgå i det samlede beredskab og dermed kan levere velfærdsservicen til borgere, der måtte blive påvirket af en evt. konkurs, indtil de selv vælger en ny leverandør. Der skal være proportionalitet i både bankgarantien og beredsskabsforpligtigelsen. For at sikre at ikke-offentlige ikke pålægges urimeligt høje omkostninger i forbindelse med fornyelse af bankgarantier, skal denne kun fornys med passende mellemrum for eksisterende leverandører.

Hvis en leverandør skulle gå konkurs vil medarbejderne, udstyret og evt. bygningerne stadig være der, og med bankgarantien vil driften kunne fortsætte i tre måneder uden omkostninger for skatteborgerne. Inden for den periode kan konkursboet afvikles, rekonstrueres eller afhændes til en anden leverandør.

(Kilder: DKnyt.dk: Drift i udbud kunne jo give bedre normeringer, 4. april 2014. DI: Det gode udbud i hjemmeplejen. Produktivitetskommissionen: Offentlig- privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).

Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Kendskab til muligheden for selv at vælge leverandør!

juni 1, 2015

Hvis borgerne skal have et reelt frit valg, er det helt afgørende, at de er bekendt med muligheden for selv at vælge leverandøren til en given velfærdsydelse.

Den myndighed, der har visitationsansvaret for den pågældende velfærdsservice, har ansvaret for at sikre, at borgerne er informeret om muligheden for leverandørvalg. Oplysning om valgfriheden skal være en naturlig del af visitationer mv. og i den almindelige kommunikation og information.

Uafhængig visitation og tilsyn!

Visitatiorer skal være på borgernes side og hjælpe borgerne – især dem, der ikke har ressourcestærke pårørende eller bekendte – med at finde den rette leverandør. Borgerne skal visiteres på baggrund af de kommunalt fastsatte kvalitets- og serviceniveauer af medarbejdere, der er fuldstændig organisatorisk adskilt og uafhængige fra leverandørerne.

Uafhængig information og vejledning om frit valg!

Jeg mener, at borgerne skal have sikkerhed for, at de myndighedspersoner, der informerer, visiterer eller vejleder om frit valg er fuldstændig organisatorisk adskilt og uafhængige fra leverandørerne. Tilsvarende skal borgerne have sikkerhed for, at der er et uafhængigt tilsyn med leverandørerne.

Uafhængigt tilsyn med leverandørerne under frit valg! Gennemgående regelsæt!

Der skal være gennemsigtighed og sammenhæng i reglerne for borgernes frie valg på tværs af opgaveområderne. Det skal sikre klarhed for både borgere, administratorer og leverandører.

Inden for sundhedsområdet har Venstre tidligere fremlagt oplægget “Patienterne skal igen i centrum”. Med oplægget foreslår Venstre, at patienterne får en stribe rettigheder inden for sundhedsområdet. En tanke, jeg som formand for Diabetesforeningens Regionsudvalg i Hovedstaden støtter fuldstændig og helt. Patientrettighederne er grundlæggende udformet efter den samme skabelon: det offentlige sundhedsvæsen har serveretten i et antal dage, og hvis patienterne ikke er tilbudt udredning, behandling eller genoptræning inden for denne periode, kan de benytte en privat leverandør.

Det er dermed muligt, at inddele de forskellige velfærdsservices i en række kategorier, hvor der skal være nogle gennemgående principper for indretningen af borgernes frie valg.

Gennemgående regler og principper for frit valg!

Jeg foreslår derfor, at der udarbejdes mere gennemgående regelsæt for frit valg på baggrund af de grundlæggende principper for frit valg.

(Kilder: Produktionskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014. Tænketanken Public Governance: Åbent lederskab mod velfærdsinnovation. 2013)