Archive for the ‘Fremtidens Plejehjem’ Category

Plejehjem nok til at dække behovet!

april 29, 2023

Alderen har stor indflydelse på. hvor stor andel af befolkningen, som bor i en plejebolig. En langt større andel af 80+årige bor i en plejebolig i forhold til 65-79 årige. I årende fremover bliver vi flere og flere ældre over 80 år, og selv om mange ældre klarer sig selv langt op i årerne, vil stadig i fremtiden være brug for flere plejeboliger end kommunerne har i dag.

Derfor skal kommunerne bygge plejeboliger i tide og lægge planer for, hvornår og hvordan det skal gøres.

Det er nødvendigt, for at alle ældre med behov for en plejebolig, kan være sikret en bolig. Også uden at skulle vente, når det ikke længere er muligt at klare sig i hjemmet.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Er det svært at blive godkendt til plejebolig?
  2. Er der lang ventetid, når man først er godkendt?
  3. Er det muligt at flytte i en plejebolig, når man ikke længere kan klare livet i “egen bolig”?
  4. Har kommunen planlagt at bygge plejeboliger, så der også i fremtiden er nok plejeboliger til de ældre med behov
  5. Har kommunen overvejet, at der bygges Friplejehjem?

Fem spørgsmål, som du som borger og skatteyder bør have fokus på, når talen falder på begrebet “værdig ældrepleje” i din kommune.

Plejehjem-en bolig, når behovet er der!

marts 3, 2023

Et velfærdssamfund skal kendes på den måde, det behandler sine svageste mennesker på. Det er helt grundlæggende, at ældre, der har behov for det, gives pleje og omsorg på en værdig og betrykkende måde.

Når man flytter på plejehjem, skal man kunne bevare sin værdighed og selvbestemmelse. Man bør arbejde for, at alle beboere på landets plejehjem sikres et trygt, meningsfyldt og godt liv.

Livet må ikke gå i stå, fordi man bor på plejehjem. Det skal være et sted, hvor man har lyst til at være- og ikke en nødbolig. Plejehjem skal være hjem med samvær og nærvær. Det modvirker ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Det skal være et sted, hvor omsorg, respekt og værdighed er centrale værdier.

Derfor arbejder Ældre Sagen på landsplan med at styrke det gode liv på plejehjem.

I alle landets kommuner ønsker Ældre Sagen:

Opnormering!

Bemandingen på mange plejehjem er skåret helt ind til benet. Det betyder, at der ikke er meget tid til menneskelig kontakt og nærved, som er helt afgørende for trygheden og livkvaliteten hos beboerne.

Der skal være nok personale, til at hjælpe, når der er brug for at hjælp. Hjælp til at spise, når maden er klar, hjælp til at komme på toilet, når man skal. Hjælp til at få skiftet ble, når den ikke længere er tør og hjælp til at komme i seng og op igen, når man selv vil.

Trivsel, sundhed og livsglæde hænger sammen med tryghed, følelsen af at være hjemme og at have gode venner. At kunne komme udenfor er en menneskeret. Derfor skal der være personale nok til, at beboerne kan leve et liv, der opfylder disse behov.

Husk mennesket før systemet. Alle mennesker har brug for empati og menneskekærlighed!

Kunsten at specificere et behov!

januar 9, 2018

Virksomhedernes idérigdom er stor. og det medfører mange nye løsninger, som I kommuner skal prioritere iblandt. For jer kommuner er det derfor vigtigt at blive skarpere på, hvad det er for behov, I ønsker opfyldt. På den måde bliver det nemmere at finde frem til og vælge de helt rigtige løsninger og samarbejdspartnere.                                                                                                                                                                                                  

For at blive specifikke om i hvilken retning I søger løsninger, er det vigtigt at lave en grundig behovsafdækning. Den kan være med til at hjælpe jer med at prioritere mellem de mange behov og leverandører, der byder ind med løsninger. Problemets omfang er afgørende for hvilke teknologier, I skal lede efter. Omfanget påvirker investeringen og kommunens incitament til at investere i nye løsninger. Men løsningerne, I leder efter, afhænger også af, hvor teknologien skal bruges, hvem der skal bruge den, om løsningen skal kunne forebygge eller opspore etc.

Mange løsninger til komplekse problemstillinger.

Fald-eksemplet viser, at en kompleks problemstilling potentielt kan afhjælpes på rigtigt mange måder, med mange forskellige teknologier, målrettet flere forskellige målgrupper. Det er med andre ord en vanskelig opgave at beskrive, hvilke typer af løsninger, man leder efter. Omvendt er det svært at kommunikere sine behov og ønsker, hvis I ikke kender dem – og ikke mindst at prioritere imellem dem.

Derfor er det en god øvelse at specificere sine behov. Jo mere specifikt I får beskrevet omfanget, symptomerne, nuværende rutiner og potentielle løsningsmuligheder – og ikke mindst hvilke bundlinjer de nye løsninger skal tilgodese – jo lettere er det for virksomhederne at byde ind med deres løsninger og knowhow. Det gør det også lettere for jer at være aktivt opsøgende om, hvordan andre kommuner løser lignende behov.

Eksempel på en problemstilling: Mange ældre på plejecentre falder

Specifikt                                                                

  • Hvor mange ældre falder?
  • Hvad skyldes faldene?
  • Hvilke gener er forbundet med fald?
  • Hvilke udgifter er forbundet med fald?

Nuværende løsninger

  • Hvad gør vi i dag for at undgå faldulykker?
  • Hvad gør de i nabokommunen for at undgå faldulykker?
  • Hvilke løsninger anvender man generelt i samfundet for at undgå faldulykker?
  • Hvilke løsninger kender vi, som har til formål at forebygge/opspore fald?

Mulige løsningsområder

Her skal I med baggrund i kortlægningen af de specifikke problemstillinger og nuværende løsninger kunne begynde at udpege potentielle løsningsområder, der kan danne grundlag for den konkrete løsning, I vælger at gå efter at købe eller udvikle.

Gode råd

  • Invitér en bred skare af fagpersonale også fra andre områder i kommunen. Det bidrager til en bedre analyse, at flere faggrupper drøfter en problemstilling sammen
  • Vær nysgerrig på brugerne og lyt til behovene fra deres perskektiv
  • Kommunikér behovene i netværk og medier, så flere kan tænke med, og lad jer inspirere af, hvordan andre kommuner løser samme problemstillinger

Input udefra

Invitér virksomheder til at bidrage til behovsafdækningen. De er ikke infiltreret i jeres hverdag og rutiner, og kan derfor levere værdifuld input, og give jer et nyt blik på, hvordan I løser behovene. Samtidig kan I få vigtig viden om nye løsningsmuligheder, og om hvordan andre kommuner, forvaltninger eller brancher løser tilsvarende udfordringer.

 

Vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere!

april 9, 2015

Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.

Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.

Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.

Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.

Effektiviseringer høstet!

marts 30, 2015

Allerede da Fremtidens Plejehjem blev taget i brug, blev gevinsterne høstet. Helt konkret blev antallet af nattevagter reduceret i forhold til normen for et traditionelt plejehjem. Det kunne lade sig gøre, fordi arbejdsgangene blev lagt om som følge af den nye velfærdsteknologi med sensorer i gulvene.
Det har været vigtigt for Fremtidens Plejehjem at sikre back-up i krisesituationer. Her er der etableret en tilkaldeordning til den udgående hjemmepleje, der kan træde til, for eksempel hvis en borger er faldet, og der er behov for yderligere assistance. Det giver en tryghed for både borgere og medarbejdere samt en god udnyttelse af ressourcerne.

Løfter ikke i flok
I Aalborg Kommune løfter ældreplejen i flok ved ikke at løfte i flok. Det kan lyde paradoksalt, men det giver god mening. Aalborg Kommune har installeret loftlifte i samtlige plejeboliger. Med loftliftene kan forflytning af borgerne ske med én medarbejder, hvor man tidligere løste opgaven med to medarbejdere.
Inden Aalborg Kommune omlagde arbejdsgangene og installerede loftslifte og bad- og toiletstole i 1.700 plejehjemsboliger, foretog hver medarbejder mellem 6 og 20 forflytninger om dagen sammen med en kollega. Udgangspunktet er nu, at forflytninger sker med én medarbejder.

Hvad synes borgerne?
Resultaterne af implementeringen af loftlifte og omlægning af arbejdsgange så forflytninger bliver foretaget af én medarbejder frem for to, taler et tydeligt sprog. Borgerne føler både en større tryghed under forflytningerne, og de oplever, at forflytningerne er mere nænsomme. Samtidig oplever borgerne, at der er bedre mulighed for at tage hensyn til de individuelle behov, når de bliver forflyttet med loftlifte.
En væsentlig forbedring, som borgerne fremhæver, er, at de er i øjenhøjde med medarbejderne. Det betyder en bedre kontakt mellem medarbejder og borger. Hermed opnås en bedre mulighed for at kommunikere behov og skabe gensidig tillid under forflytningen. Borgerne bliver således mere involveret i forflytningen.

De smarte gulve!

marts 4, 2015

I forbindelse med, at Aalborg Kommune opførte Fremtidens Plejehjem, var velfærdsteknologier fra starten en integreret del af byggeriet. En af de teknologier, der har stor betydning for at opnå gode resultater på bundlinjerne, er smartfloors. Smartfloors er gulve, hvor der er indbygget sensorer.

En af gulvets funktioner er, at såfremt flere sensorer hos en beboer bliver aktiveret samtidig, bliver plejepersonalet alarmeret, da det kan være tegn på, at borgeren er faldet. Beboerne er således fri for at blive forstyrret ved rutinetjek i løbet af natten, og samtidig kan personalet være hurtigt fremme, hvis den ældre er faldet. En anden funktion er, at der automatisk bliver tændt lys over sengen, hvis borgeren træder ud på gulvet om natten. Det mindsker risikoen for fald.

Erfaringerne fra Fremridens Plejehjem viser, at borgerne føler sig mere trygge med smartfloors. Visheden om, at der hurtigt kommer hjælp, hvis ulykken sker og borgeren falder, er meget betryggende. Flere borgere bliver endvidere motiveret til aktivitet og bevægelse, fordi de er trygge.

Det er en forudsætning for anvendelsen af gulve med sensorer, at borgeren har givet skriftlig accept af, at aktiviteten bliver monitoreret via sensorerne.