Archive for the ‘Forebyggelsesindsater’ Category

Vidste du, at Eksporten af lægemidler trækker væksten inden for sundhedsindustrien?

marts 6, 2018

Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!

Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.

Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .

Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!

Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.

Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.

Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske  konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.

Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.

Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.

Jeg tager hatten af for Aabenraa kommune – der investerer og får flere i job!

februar 4, 2018

Samme unge mand i forskellige jobs i forskellige brancher!

“Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa på Danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område”, siger Thomas Andersen, borgmester i Aabenraa.

Efter år med stigende ledighed og årlige overskridelser af budgetterne besluttede Aabenraa Kommune i 2013 at gå nye veje i stedet for at spare sig til bedre budgetter valgte kommunen at investere i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere.

Efter vellykkede projekter med de jobparate kom turen i 2016 til de aktivitetsparate, der typisk var psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Kommunen satte 68 mio. kr. af over tre år, heraf 17 mio. kr. i 2016.

Pengene går til flere medarbejdere, især socialrådgivere, i jobcentret og nye indsatser for borgere, der kæmper med for eksempel misbrug, angst eller smerter. Jobcentrets medarbejdere får dermed bedre tid til den enkelte borger og mulighed for at arbejde sammen med andre fagpersoner om en samlet indsats, der tager hånd om borgernes forskellige problemer.

Målsætning

Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp efter tre år.

Hvad har kommunen gjort?

  • Antallet af sager per socialrådgiver er nedbragt fra 80+ til 45
  • Individuelle planer for de ledige med f-eks. psykologbehandling, fysioterapi og opkvalificering
  • Mere tid til samtaler med borgeren og opfølgning på indsatsen.

Resultatet efter første år:

  • Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp
  • Hver anden af de tidligere aktivitetsparate er nu selvforsørgede
  • 6,4 mio. kr. mere i kommunekassen

Kilde: Aabenraa Kommunes KIK-projekt

Har du også erfaringer eller informationer, du gerne vil berige os andre med, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Hvad er rimelig tilpasning?

april 29, 2015

Vi har en stor udfordring, i at fastholde dem, der potentielt kan komme ind i førtidspensionsordningen, på arbejdsmarkedet. Og så har vi selvfølgelig også en udfordring i at få dem, der er på førtidspension i dag, tilbage i arbejde igen

Har du i din virksomhed en medarbejder, eller ønsker du at ansætte en medarbejder, der har psykiske problemer, også kaldet psykisk handicap – er du i henhold til loven forpligtet til at træffe hensigtsmæssige eller rimelige foranstaltninger og tilpasninger. der er nødvendige for, at medarbejderen kan passe sit arbejde.

Formålet er, at den ansatte så vidt muligt stilles i samme situation som andre medarbejdere, der ikke har et handicap. mennesker med psykiske problemer har krav på lige behandling, men ikke særbehandling.

Rimelige tilpasninger kan i praksis handle om:
-Indretning af lokaler
-Tilpasning af udstyr
-Tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling
-Tilpasning af adgangen til uddannelse og instruktion

Medarbejderen skal også kunne udvikle sig i jobbet og have mulighed for uddannelse på lige fod med andre ansatte. Det betyder dog ikke, at du kan pålægges uforholdsmæssig store byrder og udgifter. Det kan du ikke. Ligger udgifterne over, hvad du som arbejdsgiver kan forventes at afholde, er det muligt at søge om bevilling af hjælp og hjælpemidler, der kan kompensere medarbejderen. Det kan fx. dreje sig om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet er igen at gøre det muligt for medarbejderen at udføre sit arbejde på lige fod med andre.

En betingelse for at få tilskud er, at hjælpemidlet er afgørende for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde (Se bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 835 af 10/08 2012, kap. 10, §82).

Udover hjælpemidler er der også mulighed for at søge om personlig assistance. Det forudsætter dog, at der er tale om en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Vær opmærksom på, at hvis en tilpasning betragtes som rimelig, og du undlader at gennemføre den, så er det udtryk for ulovlig forskelsbehandling i lovens øjne.

Vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere!

april 9, 2015

Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.

Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.

Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.

Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.

Gode eksempler på forebyggelsesindsatser!

marts 4, 2015

“Slå tobakken – Rygestop til sårbare borgere og deres nærmeste pårørende”

Kolding Kommune har etableret et rygstop kursus målrettet sårbare borgere og deres pårørende. Evalueringen viser, at indsatsen har god effekt og er samfundsøkonomisk fornuftig. Andelen, der skulle være holdt op med at ryge efter 6 måneder, var sat til 20 pct. og resultatet blev en rygestopstatus på 28 pct. Formålet med indsatsen er at hjælpe socialt udsatte og socialt sårbare rygere i Kolding Kommune i deres bestræbelser på succesfuldt rygestop med et proaktivt tilbud, fleksibilitet, rygestopmedicin og sammenhæng mellem sektorer.

Århus Kommunes tilbud til svært overvægtige børn!

Sundhedsplejen i Århus Kommune screener systematisk børn for overvægt i forbindelse med indskolingsundersøgelsen i 0 klasse. De svært overvægtige børn og deres familier tilbydes derefter en behandlingsindsats. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudveksling i Region Midtjylland har i 2012 foretaget en evaluering. Evalueringen viser, at 140 familier har deltaget i perioden 2008-2011 svarende til 63 pct. af de svært overvægtige. Af disse opnåede 75 pct. et fald i BMI, og heraf opnåede 28 pct. et vægttab, som betød, at de gik fra at være svært overvægtige til blot at være overvægtige. Det interessante ved initiativet er dels den systematik, som er indeholdt i screeningsindsatsen, og ikke mindst, at man har konstateret, at den positive vægtudvikling holder sig over tid. Indsatsen er nu i drift og omfatter ca. 60 børn årligt, og koster Aarhus Kommune 582.000 kr. årligt alt inklusive.

Tværkommunalt samarbejde om unges forbrug af alkohol og stoffer!

Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner har indgået et forpligtende samarbejde med 13 ungdomsuddannelser, som skal reducere forbruget af alkohol og stoffer hos unge i alderen 16-20 år. I Indsatsen er det afgørende, at nøglepersoner i den unges dagligdag arbejder tæt sammen på tværs af organisationer, og at der udvikles handleplaner sammen med de unge. Formålet med indsatsen er at nedbringe rusmiddelforbruget blandt unge og fremme deres trivsel og sundhed.

Bevægelse, krop og sind!

Der er mange veje til at komme sig fra psykisk sygdom – såkaldt recovery. Bevægelse, motion og idræt kan være en af vejene – også selvom man ikke er vild med sport. Derfor er socialpsykiatrien i Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner gået sammen med Psykiatrien Vest (Region Sjælland) for at gøre motionsformer legende og som en del af de tilbud, der gives til mennesker med psykisk sygdom. Projektet vil skabe et samspil imellem tilbuddene i socialpsykiatrien, psykiatrien og frivillige idrætsorganisationer, og gøre det muligt for mennesker med psykisk sygdom, eller psykisk sårbarhed at få en ny og sundere livsstil.