Archive for the ‘Forandringer’ Category
maj 31, 2015
I København er det blot 41 pct. af de ældre, som modtager praktisk hjælp fra den kommunale leverandør, der er tilfredse med antallet af hjælpere, der kommer i deres hjem. Omvendt er hele 76 pct. af borgerne, der har valgt en privat leverandør tilfredse.
Undersøgelsen, som kommunen selv har fået foretaget, har nu medført, at den kommunale leverandør skal levere en bedre service. De ældre, der har fravalgt den kommunale leverandør, har dermed indirekte bidraget til at hæve kvaliteten for de ældre, der stadig får hjælp af kommunen. Frit valg betyder dermed, at alle ældre i Københavns Kommune får en bedre service, end hvis der havde været et kommunalt monopol. Konkurrencen mellem de forskellige leverandører fører til mere service og øget kvalitet.
Frit valg sikrer bedre kvalitet og mere tilfredshed for de samme penge og en offentlig sektor på borgernes præmisser.
De offentlige serviceopgaver – såsom sygehuse, børnepasning, ældrepleje m.m. – skal moderniseres på grundlag af princippet om frit valg for borgerne mellem offentlige og private serviceleverandører.
(Kilder: Berlingske, 28 juli 2014: Ældre på stribe vælger privat hjemmehjælp, Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Frit valg for serviceopgaver
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Forandringer, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Tendenser i serviceopgaver | Leave a Comment »
maj 8, 2015
Patienterne skal sikres hurtig udredning uden unødvendig ventetid.
Patienterne skal ikke blot have pæne ord på papiret – de skal også i praksis have en reel ret til hurtig udredning.
For undertegnede er det samtidig afgørende, at hurtig udredning ikke sker på bekostning af patienternes ret til at kunne vælge hurtig behandling. Patienterne skal naturligvis både sikres ret til hurtig udredning og hurtig behandling i det danske sundhedsvæsen.
Ret til udredning på privathospitaler er en god idé
“Det vil give borgerne et ekstra håndgreb i den ret, de har fået med udredningsgarantien, og for det andet vil det lægge et muligvis nødvendigt pres på regionerne, så det får dem til at prioritere opgaven lidt højere”, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.
Regeringen har ikke ville lade den ny udredningsret være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Regeringen stiller sig dermed igen på systemets side frem for på patienternes.
Vi bør indføre en udredningsret, der indebærer konkrete patientrettigheder og dermed giver patienterne nogle reelle muligheder for at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige.
Jeg foreslår derfor, at patienterne skal have en reel ret hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, så hele eller dele af udredningen – fx MR-scanning og andre diagnostiske undersøgelser – kan udføres på private hospitaler og klinikker, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Hurtig udredning., korte ventetider, Kvalitet og innovation i udbud, Omstillingsparathed, Reformer, ventetider
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Reel udredningsret til patienterne, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
april 29, 2015
Vi har en stor udfordring, i at fastholde dem, der potentielt kan komme ind i førtidspensionsordningen, på arbejdsmarkedet. Og så har vi selvfølgelig også en udfordring i at få dem, der er på førtidspension i dag, tilbage i arbejde igen
Har du i din virksomhed en medarbejder, eller ønsker du at ansætte en medarbejder, der har psykiske problemer, også kaldet psykisk handicap – er du i henhold til loven forpligtet til at træffe hensigtsmæssige eller rimelige foranstaltninger og tilpasninger. der er nødvendige for, at medarbejderen kan passe sit arbejde.
Formålet er, at den ansatte så vidt muligt stilles i samme situation som andre medarbejdere, der ikke har et handicap. mennesker med psykiske problemer har krav på lige behandling, men ikke særbehandling.
Rimelige tilpasninger kan i praksis handle om:
-Indretning af lokaler
-Tilpasning af udstyr
-Tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling
-Tilpasning af adgangen til uddannelse og instruktion
Medarbejderen skal også kunne udvikle sig i jobbet og have mulighed for uddannelse på lige fod med andre ansatte. Det betyder dog ikke, at du kan pålægges uforholdsmæssig store byrder og udgifter. Det kan du ikke. Ligger udgifterne over, hvad du som arbejdsgiver kan forventes at afholde, er det muligt at søge om bevilling af hjælp og hjælpemidler, der kan kompensere medarbejderen. Det kan fx. dreje sig om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet er igen at gøre det muligt for medarbejderen at udføre sit arbejde på lige fod med andre.
En betingelse for at få tilskud er, at hjælpemidlet er afgørende for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde (Se bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 835 af 10/08 2012, kap. 10, §82).
Udover hjælpemidler er der også mulighed for at søge om personlig assistance. Det forudsætter dog, at der er tale om en betydelig og varig funktionsnedsættelse.
Vær opmærksom på, at hvis en tilpasning betragtes som rimelig, og du undlader at gennemføre den, så er det udtryk for ulovlig forskelsbehandling i lovens øjne.
Tags:Forandring, Kvalitet og innovation i udbud, Omstillingsparathed, Tilbage til arbejdsnarkedet, Tilpasning på arbejdspladsen
Lagt i Dansk erhvervsliv, Forandring, Forandringer, Forebyggelsesindsater, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »
april 9, 2015
Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.
Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.
Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.
Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.
Tags:Forandring, Indsatsområder for nuværende ældre nydanskere, Omstillingsparathed
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Den kommunale Sundhedsindsats, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fokuspunkter på Fremtidens Plejehjem, Forandringer, Forebyggelsesindsater, Fremtidens Plejehjem, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Sundhedsopgaver, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet | Leave a Comment »
marts 31, 2015
Det er helt afgørende for den kommunale sundhedsindsats, at der løbende bliver fulgt op på udviklingen og resultaterne af de indsatser, der bliver sat i værk i kommunerne. Det kan ske ved en kombination af fast ledelsesinformation og evalueringer af indsatser.
Kommunerne kan følge udviklingen i egne borgeres forbrug af det regionale sundhedsvæsen. Det kan fx være løbende opfølgninger af forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige eller genindlæggelser. Denne viden kan give anledning til overvejelser om tilrettelæggelsen af fx hjemmepleje og opfølgende hjemmebesøg. Den kan også give anledning til en kritisk dialog med sygehuset fx om, hvorvidt borgere bliver for tidligt udskrevet, eller om dialogen i forbindelse med udskrivninger er tilrettelagt hensigtsmæssigt.
Ledelsesinformationen kan give anledning til at dykke ned i et område og afdække, om der er et mønster. Det kan være, at der er særlige udfordringer i et ældredistrikt, som kræver opmærksomhed. Det kan også give anledning til at analysere om, der er sammenfald mellem modtagere af fx sociale ydelser, beskæftigelsesydelser og sundhedsydelser. Analyserne kan danne baggrund for at tilpasse indsatser.
Gode eksempler på indsatser
Analyse af “fælles” borgere
Holstebro Kommune har tænkt ud af boksen, og har forsøgt at se data på sundhedsområdet på en ny måde. Dette har de gjort ved at se på data (cpr., ydelse og pris) på tværs af kommune og region på samtlige borgere, som modtager en eller anden form for sundhedsmæssig eller social ydelse. Ved at samle data kan man følge borgergrupper som er aktive med flere forskellige ydelser og man kan finde “fælles” borgere for kommune og region. Dette giver mulighed for overvejelse om, man evt. kan samle ydelser og behandling af en borger i én sektor, og således mindske snitfladen.
Evaluering af samarbejdsformer
Sønderjyske kommuner, almen praksis og Sygehus Sønderjylland er gået sammen om at forbedre akutindsatsen for 65+ årige patienter med medicinsk sygdom. Dette vil de gøre ved at sammenligne den koordinerede indsats hos 2 kommuner, der har akutpladser med 2 kommuners akutteam. Projektet vil udover denne sammenligning afprøve forskellige samarbejdsformer mellem sygehus og kommuner. Målet er at finde ud af, hvad der har den bedste effekt ift. at reducere akutte indlæggelser, sundhedsomkostninger, funktionsstab og samtidig styrke det sammenhængende patientforløb.
Tags:Genindlæggelser 65+, Regionale Sundhedsvæsen, Samarbejdsformer på sundhedsområdet, Styring af kommunale indsatser
Lagt i Den kommunale Sundhedsindsats, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Forandringer, Reformer, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
marts 2, 2015
På Kommunaløkonomisk Forum 2015 i januar præsenterede Aalborg Kommune, hvordan de arbejder målrettet med at implementere velfærdsteknologi. Her var et af de helt centrale budskaber , at forudsætningen for succes er ejerskab. Ejerskab hos politikerne, medarbejderne og borgerne. Uden det er der stor sandsynlighed for modstand og utryghed. Der er ikke én formel til at opnå ejerskab. Aalborg Kommune har arbejdet målrettet med tre bundlinjer for velfærdsteknologi:
- Kvalitetforbedring for den ældre
- Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne
- Effektivisering af arbejdsopgaven og dermed ressourcebesparelse
De tre bundlinjer er styrende, når teknologier bliver rullet ud, og der bliver løbende fulgt op på udviklingen på alle tre bundlinjer. Fokuseringen på de tre bundlinjermedvirker til at opretholde ejerskabhos politikere, medarbejdere og borgere. Ikke fordi bundlinjen i sig selv giver ejerskab. Men de initiativer, der understøtter god præstation på alle tre bundlinjer, skaber ejerskab.
Tags:Effektivisering af arbejdsopgaven og dermed ressourcebesparelse, Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne, Kvalitetsforbedring for den ældre
Lagt i bedre ledelse, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
januar 14, 2015
Sammenhængende patientforløb i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune har skabt et mere sammenhængende patientforløb gennem større videndeling og samarbejde mellem hospital og kommune. Formålet med projektet er at styrke det geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre, medicinske patienter og skabe et mere sammenhængende patientforløb med færre indlæggelser og kortere indlæggelsestid. Samarbejdet sker både ved indlæggelse og udskrivelse af patienterne. Der er oprettet et geatriatrisk team og en kommunal hjemmesygeplejerske med særlige akutkompetencer, der kontaktes ved indlæggelsestruede patienter, som i forvejen er kendt af kommunen. Dette sikrer et bedre og mere sammenhængende patientforløb for borgeren, da kommunens og hospitalets supplerende viden og værktøjer til at hjælpe den enkelte borger flettes sammen. Projektet er endnu ikke evalueret, men allerede nu ses et styrket tværsektionelt kendskab og samarbejde samt en reduktion i antallet af indlæggelser.
Ambulant kommunal udredningsenhed på Bispebjerg Hospital (TUE)
Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital har indgået et samarbejde, der har til formål at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser for kommunens ældre medicinske patienter. Borgeren tilbydes hurtig udredning, vurdering og igangsættelse af behandling på en ambulant kommunal udredningsenhed – placeret på Bispebjerg Hospital – uden at blive indlagt, hvis ikke dette er nødvendigt.
</strong>
Samarbejde mellem sygehus og kommune om IV-behandling
Et mål om en bedre kvalitet for patienter i intravenøs antibiotikabehandling har skabt et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Varde Kommune. I projektet overdrages indlagte, stabile patienter i intravenøs antibiotisk behandling på sygehuset til intravenøs behandling i eget hjem. Dette gøres for at give patienten mulighed for at opretholde et hverdagsliv, og eliminere unødvendig sygeliggørelse.
Mobilt medicinrum
Københavns Kommune har udviklet et mobilt medicinrum, der skal forbedre medicinsikkerheden i hjemmesygeplejen. Det mobile medicinrum sikrer systematik og hensigtsmæssige arbejdsgange for personalet, og skaber et professionelt rum til medicinhåndtering i borgerens eget hjem. Både medarbejdere og borgere er positive over for de afprøvninger, der er foretaget. Det mobile medicinrum blev implementeret i Københavns Kommune i løbet af efteråret 2014.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Styrket tværsektionelt samarbejde, Sygefaglige akutfunktioner
Lagt i Akutfunktioner, Ambulant kommunal udredningsenhed, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Forandringer, forebyggelsesindsats, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Intravenøs antibiotisk behandling, Kommunernes sundhedsindsats, Mobile medicinrum, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tværsektionelt samarbejde | Leave a Comment »
januar 12, 2015
Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.
De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.
Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.
Tags:De nye praksisplanudvalg, Stafetoverlevering, Styrket tværsektionelt samarbejde
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Øget gennemsigtighed, bedre ledelse, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Forretningshemmeligheder, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Praksisplanudvalg, Reformer, Samarbejde, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tværsektionelt samarbejde, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Webbaseret it-system samler viden på socialområdet | Leave a Comment »
januar 9, 2015
Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.
Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.
Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, hverdagsrehabilitering, Intensive genoptræningstilbud, Omstillingsparathed, Reformer, viryuel genoptræning
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
november 24, 2014
Case: Kalundborg Kommune har valgt at udbyde vedligeholdelsen af over 600 km vej i en kontrakt på 15 år, som løber frem til 2026. Kommunen valgte at basere udbudsmaterialet på baggrund af et funktionskrav om, at vejene skulle have “nul huller”. Virksomheden, som vandt opgaven, tilskyndes derfor til at vælge den løsning, som over en 15-årig periode giver den mest effektive drift af kommunens vejnet. Funktionskrav kombineret med den lange kontraktperiode betyder, at den løbende innovation, der sker hos virksomheden, bliver en del af opgaveløsningen.
Tags:Kvalitet og innovation i udbud
Lagt i Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, samarbejde med private virksomheder, Udlicitering | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 