Archive for the ‘Forandring’ Category

Kommunerne kan hente yderligere inspiration i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker!

juni 2, 2014

Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed.

Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde.

Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud.

Offentlige forbrugsudgifter udgør en historisk stor del af økonomien.

marts 21, 2014

De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.

Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.

Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.

Produktivitet gennem bedre rammer for ledelse!

marts 21, 2014

Der er behov for, at rammerne for ledelse i den offentlige sektor gør det muligt at levere de offentlige kerneydelser så effektivt og godt som muligt.

Søg derfor viden og inspiration til at skabe en mere effektiv og moderne offentlig sektor, som yder mere for mindre

Brug for investeringer i vækst!

marts 14, 2014

Et samfund med høj vækst og velstand kræver, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks., forskning og udvikling, uddannelse og offentlige investeringer, der fremmer væksten i samfundet. Endelig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre service for de samme penge.

Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsvarende brug for en gennemgang af, hvordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hvordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fælles-offentlig digitaliseringstrategi for 2011-2015 samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn venter fx DI, at der på den baggrund er tilvejebragt omkring fem mia. kr.

Produktivitetskommissionen har imidlertid konservativt skønnet, at potentialet er væsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. Man mener, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr., fra, at en række opgaver og følgende udgifter ikke længere skal løses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiviseringer gennem øget produktivitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering.

 

Udgiftsstyring og en mindre offentlig sektor!

marts 14, 2014

Danmark har brug for en effektiv offentlig sektor med høj service og et lavere udgiftsniveau. Ikke mindst som følge af at den offentlige sektor i Danmark fortsat er blandt de største i verden.

Det er således ikke min intention at ændre grundlæggende ved velfærdssamfundets opbygning, men derimod at gøre balancen mellem den offentlige og den private sektor mere holdbar.

Den offentlige sektor skal udgøre en mindre andel af økonomien. Det er en nødvendig forudsætning for at få genskabt de tabte private arbejdspladser og balancen i den offentlige økonomi. Dette skal ses i lyset af, at den private sektor i den nærmeste fremtid får svært ved at finansiere en offentlig sektor blandt verdens største, og at den private sektor om nogle år igen vil mangle kvalificeret arbejdskraft.

Et centralt element i dette er en afdæmpet vækst i det offentlige forbrug. Vi bør have som mål, at det offentlige forbrug maksimalt må udgøre 25,5 pct. af BNP. Dette svare i store træk til niveauet i starten af 2000érne. Dette mål bør være opfyldt i 2020.

Nyvalgt kommunalpolitiker!

december 27, 2013

Som kommunalpolitiker skal jeg de næste fire år være med til at træffe vigtige beslutninger om den kommune, jeg lever og bor i.

Jeg bliver en del af kommunens politiske ledelse. Det er en vigtig samfundsopgave, som er fyldt med spændende perspektiver og muligheder.

Kommunen er en vigtig hjørnesten i det danske velfærdssamfund og demokrati. Den kommunalpolitiske ledelsesopgave er mangfoldig og handler  både om den videre  udvikling af kommunen og dens lokalområder, om at lede og prioritere den lokale velfærd, om at være arbejdsgiver for kommunen, der typisk er en del af  kommunens største virksomheder, og om at videreudvikle det lokale demokrati.

Der  er mange måder, at være kommunalpolitiker på.  Der er ikke  eet svar på, hvordan man udfylder rollen som kommunalpolitiker.

Der skal arbejdes på og med:

  • Det politiske samarbejde i kommunalbestyrelsen
  • kommunens rolle i velfærdssamfundet
  • De politiske styrings- og ledelsesopgaver på bl.a. sundhedsområdet
  • Kommunal økonomi ogbde politiske muligheder i den forbindelse

Og man skal løbende møde andre nyvalgte, og  udvikle kontakter og netværk, man kan trække på i mit politiske arbejde.

Dansk kultur i fremtiden!

november 23, 2013

Vor tids globaliseringsbølge er på mange måder mere gennemgribende, end den bølge der ramte os i anden halvdel af 1800-tallet. Hvor den første globaliseringsbølge fortrinsvis var af økonomisk betydning, indgår de kulturelle påvirkninger i dag en prominent plads. Det har haft en række konsekvenser, som der ikke er grund til at begræde. Næppe mange ville idag være foruden muligheden for at holde ferie under fremmede himmelstrøg, for at lade sig inspirere af andre landes køkkener og skikke samt at benytte internettet og udbuddet af udenlandske film. Samtidig er der næppe grund til at frygte for det danske sprogs overlevesesmuligheder.

Men dermed ikke sagt, at vi bare kan læne os tilbage og nyde den fagre nye verden. Det står klart, at vi må gøre en meget målrettet indsats for at bevare respekten om de værdier, der har gjort Danmark til et højt udviklet land og et tolerant samfund. Muhammed-krisen viste, at værdier vi i årtier har taget for givet – ytringsfrihed og tolerance er værd at nævne i denne sammenhæng – kan komme under pres i den nye globaliserede virkelighed. Det samme gælder værdier som ligestilling og lov og ret mere generelt. På disse områder er der ikke plads til indrømmelser. Her må vi stå fast på den retslige tradition, der har banet vejen for det moderne Danmark; med de knubs det så måtte indebære.

Vestegnen kan skaffe boliger og arbejde til mange!

juli 30, 2013

Ville det ikke være en velsignelse, hvis alle kunne bo tæt på deres arbejde, institutioner, uddannelsesteder og indkøbsmuligheder?

Mange af de børnefamilier der dagligt arbejder på Vestegnen har en dagligdag, der hedder studiegæld for begge forældre og mange udgifter til børnene. Derfor må boligen af økonomiske årsager ofte findes på Vestsjælland eller sågar på Lolland-Falster med 3 timers pendling til følge. En del har også søgt til Skåne.

Disse timer til transport mellem hjem og arbejde kunne anvendes bedre til familiens pleje med mindre stress og forurening forårsaget af de mange tusinde pendlere, der lever på samme måde. Alene i Brøndby Kommune viser statistik, at over 9.000 personer flere pendler dagligt ind end ud af kommunen for at arbejde her.

Løsningen er ganske simpel, ligefor og indebærer mange positive samfundsgevinster. Hundredtusindevis af kvadratmeter industrilokaler og andre former for forældet erhvervsmæssig ejendomsmasse står tomme overalt i industrikvartererne på Vestegnen. Disse bygninger er i dag uhensigtsmæssige, da kravene til erhvervsejendomme går på bygninger, der er tilpasset nutidige arbejdspladser, som er præget af alle former for liberale erhverv, institutioner og uddannelsessektoren.

Den gammeldags lavteknologiske industriproduktion flytter til andre områder, hvor timelønnen er billig, og den nye hjemlige industri er baseret på højteknologiske systemer og ydelser. Vi sælger mere og mere viden, da det er tidens råstof.

Vi bør derfor omforandre disse gamle og utidssvarende industriområder til moderne blandede bolig og  erhvervsområder, således nutidens mennesker kan bo tæt på deres job til rimelige priser og derved få deres familieliv til at fungere igen i stedet for at spilde tiden i tog, bus og bil. Vi vil ud over lykkeligere børnefamilier også få en langt mindre belastning af vores miljø, trafiksystemer og samfundsøkonomi.

Der vil også skabes mange nye arbejdspladser ved et sådant nybygnings- og forandringsprogram, da der ud over de tilknyttede bygherrer, arkitektekter, ingeniører, landmålere, entreprenører også er en stor materiale- og forsyningsindustri tilknyttet sådanne projekter. Man kan regne med, at der for hver 1 bygningsperson kommer 3 andre i følgeskab.

De mange nye boliger vil også give nye skatteydere i de områder, hvor lokalplanerne tillader, at sådanne projekter føres ud i livet. Hvilken kommune vil ikke gerne medvirke hertil? Et godt eksempel er  lokalplanen for Kirkebjerg området i Brøndby.

Finansieringen bør foregå i privat regi. Allerhelst via pensionskassernes kæmpeformuer, til gavn for alle. Vestegnens Borgmestre i – Brøndby, Vallensbæk og Glostrup – bør sammen forhandle med disse store pensionskasser for at motivere dem til, at investere aktivt i disse byggeprojekter. Kommunernes opgaver bliver hele tiden at tilpasse lokalplanerne, så de er tidssvarende, således at projekterne hurtigst muligt kan komme igang af hensyn til de arbejdssøgende bygningshåndværkere, ventende bygherrer, og de bolighungrende familier.

Summa summarum får vi gjort familierne lykkeligere, fordi de nu får mere tid sammen med deres børn, samt boliger, de har råd til, at bo i, nærhed til både arbejde, institutioner og indkøbsmuligheder. Samtidig får kommunerne tilført nye skatteydere og sat mange arbejdspladser i gang, uden at kommunen selv skal finansiere noget af det.

Lad os komme i arbejdstøjet i en fart. Det må også glæde vores jobcentre.

E-handel affolker provinsbyers Bymidte.

april 17, 2013

IMG_1192Landet over kan man se, at den ene bymidte efter den anden affolkes og butikkerne lukker og vinduerne kridtes til.

Folkelivet og samværet i den nære bymidte forsvinder, og tristheden breder sig. Selv de tidligere så folkerige og festlige torvedage, hvor bønder og andet godtfolk kom ind med deres grøntsager, høns, ænder og æg sammen med både fiskebiler og ostehandlere i centrum forsvinder og torvet står stille hen.

Hovedårsagen til affolkningen og butikslukningerne er den stærk tiltagende e-handel, og de nye mega store gigantcentre efter nordamerikansk model samt discountbutikkerne.

Den tidligere charme i lokalsamfundet med flere købmands- og slagterforretninger, fiskemand, flere bagerier, ismejeri, og ostehandlere, tøj- og skobutikker, ja sågar kaffe- og the butikker, hvor duften bredte sig i hele gaden er en saga blot, og høre vores barndom til.

Nu præges bymidterne af en enkelt brugslignende minikøbmand og en grillbar, og resten må man køre langt efter i bil eller i en af de sjældne busser, da nærbanen jo også er lukket.

Analyser i detailsektoren viser, at den dramatiske udvikling vi fortsætte indtil 2016, hvor e-handlen vil finde sig et leje, der svarer til den tid, afhængig af de forskellige produktsekmenter, hovedsalig fordi vi mennesker er sociale væsener, der ønsker kontakt til andre, og ikke sidde og forpuppe sig foran en skærm bag nedrullede gardiner. Og den kontakt får vi bl.a. i købssituationer i butikker. Så måske er der lidt håb endnu for det nære samfundsliv i byerne.

Diabetes skal tages alvorligt af kommunerne!

januar 19, 2013

Dansk kommuner bliver i stigende grad ansvarlige for at forebygge sygdom og støtte mennesker med diabetes i at undgå følgesygdomme, indlæggelser og sikr god egenomsorg.

Indsatsen for mennesker med diabetes skal tænkes med helt ind i den kommunale service. Kommunerne har siden 2007 haft en stor del af ansvaret for kronisk syge og dermed også for at forebygge diabetes og følgesygdomme. Men også for at sikre, at der er tilbud om hjælp til at håndtere sygdommen – ikke mindst for at undgå unødige sygehusophold.

Viden – Viden og atter viden
Der er et behov for viden hos alle kommunernes ansatte. Det gælder også køkkenpersonale, rengøringsfolk, sygeplejersker og blå mænd fra Seniorcentrene. Kommunerne skal gøre en dyd ud af videndeling blandt pleje- og omsorgspersonalet på diabetesområdet. Der skal uddannes et antal diabetesambassadører på Seniorcentrene, visitation og hjemmepleje og en række nøglepersoner i de forskellige afdelinger, så der altid er viden i nærheden til at tackle et diabetesrelateret problem, som en borger har.

Ikke alle skal være specialister, men der skal laves et skelet af viden, som kan bruges til for eksempel at opspore diabetes hos mennesker, der ikke ved, de har sygdommen. Et eksempel-Efter en hjemmesygeplejerske havde været på diabeteskursus, besluttede hun sig til at spørge alle de borgere, hun besøgte, om de havde diabetes. Det viste sig, at 23 af de borgere, hun besøgte af forskellige årsager, havde diabetes – uden at hjemmesygeplejersken vidste det.

Det er vigtigt, at alle borgere får tilbud om blodsukkermåling. Har en borger fået diabetes, kan de praktiserende læger henvise til en patientskole i et forebyggelsescenter, hvor der sættes fokus på livsstil og viden om sygdommen. Også her er grundlaget, at den enkelte borger med diabetes skal have viden til at håndtere egen situation og tage de valg, der er nødvendige. Det sker over et 17 måneders forløb med 7 sessioner af 5 timers varighed. Der er ikke krav om, at patienten skal være nydiagnosticeret.

Efter den grundlæggende patientskole er der mulighed for at give tilbud, der retter sig mod den enkelte. Det kan f.x. være rygestopkurser, motionsvejledning eller madlavningshold.

Kommunerne skal være et bolværk for både borgere og medarbejdere. Ikke alle skal være eksperter i diabetes, men vi skal gerne give mulighed for, at der er et sted, hvor man kan henvende sig og søge viden.