Archive for the ‘Faste teams’ Category

Tillid tager tid!

november 13, 2023

Henved hver 3. die kommune er ved at omlægge ældre-og sygeplejen, så medarbejderne er organiseret i faste borgerteams, men i Ældre Sagen så vi gerne, at alle kommunerne kom med.

“Det tager tid at opbygge tillid og viden om den ældres liv, og en lille snak om barnebarnet, mens støttestrømpen kommer på, kan være det, der gør forskellen på en god og dårlig dag for ældre. Derfor er det så vigtigt med faste teams i hjemme- og sygeplejen. “siger Per Tostenæs.

Han peger også på det stigende antal mennesker med demens, som ikke kan udtrykke sig med ord, og hvor kendskabet til den ældre kan være afgørende for, hvordan hjælpen bliver modtaget: “Den demensramte ældre kan måske reagere aggressivt, hvis han eller hun ikke føler sig forstået, og så kan besøget ende som en dårlig oplevelse både for den ældre og for medarbejderen”, siger Per Tostenæs.

Han fremhæver også styrken i det tværfaglige samarbejde i borgerteams, da mange ældre har brug for hjælp fra både sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

“Et tværfagligt team kan højne kvaliteten i hjælpen, og medarbejderne kan i en vis grad koordinere arbejdet, så den ældre ikke føler, at hjemmet er forvandlet til en banegård. Men det skal selvfølgeligt ikke ske på bekostning af fagligheden,” understreger Per Tostenæs.

Ældre Sagen får positive meldinger fra de kommuner, der har omlagt arbejdet til brugerteams, men Per Tostenæs erkender, at det er en krævende proces.

“Der er tale om en meget omfattende forandring af ældreplejen, som udfordrer både medarbejdere og borgere. Men vi kan allerede nu se større tilfredshed blandt medarbejderne, og vi ved fra Holland, som er løngere fremme end os, at sygefraværet falder, og udfordringen af personalet bliver mindre, i takt med at arbejdsglæden stiger, og det er til gavn og glæde for alle,” siger Per Tostenæs.

Mere tryghed, øget arbejdsglæde og færre sygedage er blot nogle af fordelene ved faste teams, og det støtter jeg fuldt og helt. Hvad med dig?