Archive for the ‘Fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram’ Category

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Nogle betragtninger om at handle med kommunerne!

januar 2, 2017

DSC_9241

Først og fremmest er kommunerne gode kunder. De køber typisk ind i ret store mængder. De kan altid betale deres regninger. Er du først kommet ind i varmen, kan du regne med, at kommuner er loyale samarbejdspartnere. Men der er mange hensyn, der skal tages, før de beslutter sig for at købe. Det er typisk langt mere komplekst, end når private handler med hinanden. Bundlinjerne er mange og mere politiske end i private virksomheder.

Proces og resultat 

Private virksomheder kan opleve, at kommunen er mere fokuseret på proces end på resultat. Det er ikke helt forkert opfattet. Det er dog med det positive fortegn, at regler og rammer overholdes, for at pengene bliver brugt ansvarligt. Konsekvensen for virksomhederne er lang beslutningstid. Der kan være lange udsigter til, at et tilbud bliver til penge på kontoen. Hvor sætningen” Vi tager en hurtig beslutning” på B2B markedet godt kan betyde, at ordren er hjemme, inden dagen er omme, kan præcis samme sætning på det kommunale marked betyde: “Du hører fra os om 2-6 måneder”.

Mange virksomheder har brændt sig på ikke at forstå den kommunale tidshorisont. En bedre forståelse for sprog, kultur og tempo kan gøre forskellen for, om du får andel i de budgetter, der cirkulerer i kommunerne. Ved du hvordan, og har du tålmodighed til at gå ind i processen, kan du blive leverandør til det kæmpestore og voksende velfærdsteknologiske marked. Et marked, der ikke kun findes i de danske kommuner, men også internationalt, fordi behovene for sundhed, omsorg og pleje stiger i takt med, at vi lever længere.

Forstå markedet

  • Landets 98 kommuner køber ind for 85 milliarder om året.
  • Kommunerne ledes politisk af folkevalgte. Derfor er måden pengene bruges forskelligt fra den ene kommunalbestyrelse til den anden.
  • Der bliver flere ældre og folk med kroniske sygdomme, og der er et øget pres på de kommunale budgetter.
  • Der bliver brug for mange flere velfærdsteknologiske ydelser i fremtiden.

Kan du derfor lære at leve med tempoet – både mentalt og finansielt –  er der gode grunde til at være kommunernes leverandør.

Har du oplevelser eller erfaringer med ovennævnte område, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til at give dine kommentarer herunder i kommentarboksen.

Inspiration og vidensdeling!

juni 7, 2016

Videndelingen mellem kommunerne om styrings- og effektiviseringstiltag på enkeltkommuneniveau er en central aktivitet. Det skal ske bl.a. via en videnportal, udsendelse af nyhedsbreve, afvikling af temamøder mv.

For at understøtte kommunernes arbejde skal de mange omprioriterings – og effektiviserings aktiviteter i kommunerne samles og synliggøres. På en videnportal på KL’s hjemmeside samles anbefalinger, inspirationskataloger, cases, vejledninger og redskaber, som kommunerne kan bruge i videreudviklingen af styringen og arbejdet med effektiviseringer. Udviklingen af indhold på vidensportalen sker gradvist og i tæt samarbejde med kommunerne.

Nøgletal Koncept

Som et element i understøttelsen af implementeringen af “Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram” udvikles et nøgletalskoncept. Formålet er, at alle kommuner gennem en synliggørelse af nøgletal for effektivisering initiativerne på forskellige områder, får et yderligere redskab i overvejelserne omkring effektiviseringer. Der vil i vid udstrækning blive gjort brug af eksisterende nøgletal fx fra FLIS. Og konceptet udarbejdes i samarbejde med kommunerne. Arbejdet vil tage udgangspunkt i det koncept, der kendes fra KL-publikationen “Kend din kommune”, som har været anvendt på KØF i nogle år.

Det kan også overvejes at udvikle en form for standartrapport til den enkelte kommune, som hvis muligt kan integreres i FLIS. Fordelen ved at koble det til FLIS er, at så vil kommunen kunne udnytte de dybdegående analysemuligheder, der er i systemet.

Dokumentation

Diskussioner af udviklingen i serviceniveauet på de kommunale hovedområder vil være tilbagevendende og nødvendiggør dokumentation, der sandsynliggør, at der er tale om rationelle effektiviseringer og omprioriteringer – og ikke “rå” besparelser.

En hovedaktivitet er derfor at tilvejebringe bedre dokumentation – både i forhold til kommunernes styrings- og effektiviseringsindsats, men også i al almindelighed i forhold til den kommunale opgaveløsning. Det er tanken, at dokumentationen skal tage udgangspunkt i eksisterende nøgletal samt kommunale indberetninger, der indhentes i forbindelse med budgetvedtagelsen og regnskabsopfølgningen, samt i det omfang, der er muligt, via FLIS.

Dokumentationen skal bl.a. give kommunerne og KL et overblik over status for effektiviseringsarbejdet og de igangsatte initiativer. Det vil kunne nuancere diskussionen om den kommunale opgaveløsning og benyttes som grundlag for diskussioner om effektiviseringer og prioriteringer i kommunalbestyrelserne, i KL’s politiske udvalg, på borgmestermøder samt i regi af K98, Ø98 mv. Dokumentationen vil også kunne anvendes som grundlag for en opfølgning ved de årlige økonomiforhandlinger.

3. Det fælleskommunale styrings- og effektiveringsprogram

december 22, 2015

3. Indsatsområder

For at understøtte programmets formål er der identificeret en række indsatsområder:

  • Fælleskommunale udviklings- og implementeringsprojekter
  • Afbureaukratisering og kommunernes styringsmuligheder
  • Tværgående effektiviserings politisk forum
  • Inspiration og vidensdeling
  • Nøgletalskoncept
  • Dokumentation

For at sikre den bedst mulige kvalitet og understøtte et fælles ejerskab til programmernt, er der nedsat en styringsgruppe med repræsentanter fra 11 kommuner samt KL. Derudover vil der blive nedsat en række kommunegrupper, som skal forholde sig til indsatsområderne løbende. Der vil løbende blive gjort brug af eksisterende netværk – både på fagområderne samt på fx indkøbs- og digitaliseringsområdet. Det er herudover tanken, at fremdriften i programmet løbende drøftes i K98 og Ø98.

Endelig vil programmet være politisk forankret i KL’s formandskab og bestyrelse, ligesom det kan drøftes på borgmestermøderne. Tilsvarende vil KL’s politiske udvalg på fagområderne blive inddraget i fx ifm igangsættelse og afslutning af de enkelte udviklings- og implementeringsprojekter mv. samt øvrige væsentlige indsatser.

2. Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram

december 19, 2015

2. Strategiske overvejelser.

Programmet skal understøtte kommunernes arbejde med effektivisering og styring. Programmet skal derfor tilrettelægges i tæt samarbejde med udgangspunkt i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Programmet skal også i samarbejde med kommunerne identificere mulige regelbarrierer mv. for kommunal effektivisering, som KL kan bringe op over for regeringen.

I den politiske behandling af programmet og i forbindelse med møderne med kommunaldirektører og økonomidirektører har der været udtrykt et ønske om en fælleskommunal strategi, som understøtter den enkelte kommunes og kommunernes fælles effektiviseringsarbejde. Der har samtidig været udtrykt et ønske om, at gå offensivt ind i dialogen med regeringen med henblik på at gøre op med de senere års tendens til stadig færre statslig detailstyring af kommunernes effektiviseringsindsats. Det er derfor et selvstændigt mål i programmet, at KL og kommunerne i fællesskab udvikler en strategi, udpeger indsatsområder og i fællesskab er proaktive på effektiviseringsdagsordenen, herunder den offentlig debat.

Forhandlingsresultatet for 2016 og opfølgningen herpå i september er et opgør med de senere års detailtilgang i effektiviseringsindsatsen, og indebærer en bredere effektiviseringstilgang med større metodefrihed for den enkelte kommune. Denne metodefrihed har været stærkt efterspurgt i kommunerne. Muligheden for at bevare denne metodefrihed afhænger dog af, hvorvidt kommunerne som sektor kan dokumentere, at effektiviseringerne rent faktisk finder sted. Dokumentationsindsatsen er derfor en grundsten i programmet.

Samtidig er der med opfølgningen på forhandlingsresultatet lagt op til et flerårigt samarbejde med regeringen om regelforenklinger. Det er derfor et selvstændigt formål med programmet, at kommunerne i fællesskab kan pege på barrierer i fx lovgivningen, som begrænser mulighederne for effektiv styring af udgifterne.

 

De 7 kommunegrupper!

november 23, 2015

Flere kommuner har peget på, at det væsentligste potentiale ligger i at se på tværs af den traditionelle sektoropdeling og identificere gevinster ved bedre samarbejde op tværs af sektorerne og dermed få større effekt/undgå overlappende indsatser.

For at understøtte det tværgående perspektiv er der derfor lagt op til at definere nogle tværgående grupper, mens andre grupper følger den mere traditionelle sektorafgrænsning.

Det er vigtigt at understrege, at gruppeinddelingen ikke har til formål at afskære idéer, der ikke går på tværs (der kan meget vel være potentiale på de enkelte sektorområder, der indgår i tværgående grupper) – formålet er alene at understøtte, at de tværgående initiativer bliver bragt frem.

Jeg vil kort nævne dem her, og vil i efterfølgende post beskrive dem lidt nærmere.

  1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne
  2. Teknik, miljø og tværgående drift
  3. Det specialiserede voksenområde
  4. Koblingen mellem arbejdsmarkeds-, sundheds-, social-, og familieområdet
  5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, ungdomsuddannelser og udsatte børn og unge
  6. Integration
  7. Administration, digitalisering og indkøb