Archive for the ‘Et styrket nært sundhedsvæsen’ Category
december 1, 2015
1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne.
Ud over et fokus på det traditionelle ældreområde er der lagt op til, at der kan fokuseres på patientgrupper, der kommer i forbindelse med sundhedsvæsenet i såvel regioner som kommuner med henblik på at sikre effektive og omkostningseffektive forløb. Denne gruppe omfatter især ældre medicinske patienter, men også for andre grupper, herunder kronisk syge og psykisk syge, kan være potentiale ved bedre forløb.
Gruppen kan fx se på, hvordan kommunerne kan realisere økonomiske gevinster inden for de eksisterende rammer og med en nytænkning af disse.
Velfærdsteknologi og mobilenheder, der kan spare ressourcer og sikre en bedre diagnosticering af patienterne kan indgå i overvejelserne.
Tags:Ældre medicinske patienter, Ældre- og sundhedsområdet, den menneskelige værdighed, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, samarbejde, Velfærdsteknologi, Velfærdsteknologi- og mobilenheder
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Øget gennemsigtighed, Økonomisk balance, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats | Leave a Comment »
maj 21, 2015
“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.
En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.
Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.
“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.
Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.
Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.
Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.
Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.
Tags:ambulant genoptræning, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, værdighed, Ventetid til almen
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fundamentale rettigheder, Genoptræning, Genoptræningsforløb, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reel udredningsret til patienterne, Reformer, rehabilitering, Ret til hurtig behandling, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet, Ventetider på behandling | Leave a Comment »
maj 16, 2015
Et rettidigt genoptræningsforløb reducerer funktionsevnetabet. Hurtig genoptræning er derfor afgørende for, at patienterne hurtig kan komme tilbage til et almindeligt familie- og arbejdsliv efter en operation eller behandling.
For ældre borgere vil hurtigere genoptræning – når det fagligt vurderes at den enkelte er klar til at gå i gang med genoptræningen – samtidig betyde, at flere kan klare sig selv, samt bidrage til at forebygge, at patienten bliver genindlagt. Det kan også på sigt spare kommunerne for udgifter til pleje og omsorg, hvis ældre borgere genvinder mest mulig funktionsevne.
En række kommuner har fortsat alt for lang ventetid på almen, ambulant genoptræning. Regeringen har i flere omgange lovet at nedbringe ventetiden til genoptræning i kommunerne. Men på mange andre områder, er regeringen også på dette punkt løbet fra sine løfter.
Ventetid på genoptræning er gift for ældre patienter.
“Man ved, at ventetid på genoptræning er det rene gift for ældre patienter, der udskrives fra sygehuset efter en operation. Musklerne svinder ind, og i værste fald risikerer den ældre at blive afhængig af hjemmehjælp” Kilde: KL.dk, 27.februar 2013
Mennesker, der har været ramt af sygdom eller ulykke, skal ikke vente unødigt på et genoptræningstilbud, hvis det lægefagligt vurderes, at de er klar til at gå i gang med genoptræningen.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Hurtig genoptræning, Rettidigt genoptræningsforløb, Ventetid på genoptræning er gift for ældre patienter
Lagt i Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Genoptræning | Leave a Comment »
maj 11, 2015
Alle patienter, uanset pengepung eller beskæftigelse skal have mulighed for at vælge hurtig behandling, når ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage!
Mens man bør være optaget af at bekæmpe ventelister – og sikre, at flere patienter behandles hurtigt og effektivt – har regeringen desværre været optaget af at bekæmpe patienternes ret til hurtig behandling. Ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospitaler vejede tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed.
Regeringens forringelse af patienternes rettigheder betyder samtidig, at der bliver skabt et A- og et B-hold af patienter, hvor dem med økonomien i orden kan springe ventelisterne over og få hurtig behandling på et privathospital.
Regeringens såkaldte differentierede ventetidsgaranti har således blot været en garanti for, at ingen patienter har fået bedre behandlingsrettigheder, mens mange har fået forringet deres ret til at kunne fravælge lange ventetider på behandling i det offentlige.
Jeg er samtidig kritisk over for, at regeringen har valgt at give personer i beskæftigelse bedre rettigheder end danskere, der står uden for arbejdsmarkedet – herunder også pensionister og studerende. For første gang i Sundhedslovens historie har regeringen nemlig valgt at skrive “beskæftigelse” ind som et konkret kriterium i forhold til adgangene til behandling.
Alle patienter skal have ret til hurtig behandling!
For Venstre er det afgørende, at patienterne sikres den bedst mulige behandling, hurtigst muligt. Derimod er det mindre afgørende, om det sker på et offentligt eller privat sygehus.
Senest har Region Sjælland – med Venstre i spidsen – valgt at trodse regeringens forringelse af patienternes ret til hurtig behandling, og har ifm den nye budgetaftale netop besluttet at sikre alle patienter ret til hurtig behandling inden for 30 dage. Region Sjælland søger derved at minimere den nuværende ulighed i adgangen til behandling, som regeringens forringelser af det udvidede frie sygehusvalg har medført, hvor nogle patienter gives en ventetidsgaranti på 30 dage og andre patienter med samme lidelse gives ventetidsgaranti på to måneder.
Venstre vil udnytte kapaciteten på både de offentlige og private sygehuse bedre, så vi sikrer den kortest mulige ventetid til både udredning og behandling. Det bidrager samtidig til at sikre mere sundhed for pengene.
Hurtig behandling betyder, at patienterne hurtigere kan blive deres lidelse eller sygdom kvit, og dermed hurtigere tilbage til et almindeligt hverdags liv med beskæftigelse, fritids- og familieaktiviteter.
Tags:change, Det nære sundhedsvæsen, Lige ret til hurtig behandling
Lagt i Et styrket nært sundhedsvæsen, Ventetider på behandling, Ventetider på operationer | Leave a Comment »
maj 8, 2015
Patienterne skal sikres hurtig udredning uden unødvendig ventetid.
Patienterne skal ikke blot have pæne ord på papiret – de skal også i praksis have en reel ret til hurtig udredning.
For undertegnede er det samtidig afgørende, at hurtig udredning ikke sker på bekostning af patienternes ret til at kunne vælge hurtig behandling. Patienterne skal naturligvis både sikres ret til hurtig udredning og hurtig behandling i det danske sundhedsvæsen.
Ret til udredning på privathospitaler er en god idé
“Det vil give borgerne et ekstra håndgreb i den ret, de har fået med udredningsgarantien, og for det andet vil det lægge et muligvis nødvendigt pres på regionerne, så det får dem til at prioritere opgaven lidt højere”, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.
Regeringen har ikke ville lade den ny udredningsret være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Regeringen stiller sig dermed igen på systemets side frem for på patienternes.
Vi bør indføre en udredningsret, der indebærer konkrete patientrettigheder og dermed giver patienterne nogle reelle muligheder for at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige.
Jeg foreslår derfor, at patienterne skal have en reel ret hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, så hele eller dele af udredningen – fx MR-scanning og andre diagnostiske undersøgelser – kan udføres på private hospitaler og klinikker, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Hurtig udredning., korte ventetider, Kvalitet og innovation i udbud, Omstillingsparathed, Reformer, ventetider
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Reel udredningsret til patienterne, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
maj 5, 2015
Jeg ønsker et sundhedsvæsen, der sætter patienterne over systemet. Sundhedsvæsenet er til for patienterne, og det skal afspejle sig i indretningen af vores fælles sundhedsvæsen.
Vi skal derfor igen sætte mennesket før systemet. Ikke systemet før mennesket. Alle patienter skal sikres en hurtig udredning, behandling og genoptræning efter lægefaglig vurdering. Det skal hverken være uddannelse eller størrelsen på pengepungen, der afgør patientens plads i køen til fx sygehuset.
Det handler kort sagt om at give patienterne rettigheder til at kunne vælge køen fra og dermed skabe en mere fri og lige adgang for alle til hurtig udredning, hurtig behandling og hurtig genoptræning. Hertil kommer, at øget frit valg kan øge kvaliteten og effektiviteten i sundhedsydelserne gennem konkurrence.
Regeringen har forringet borgernes frie valg inden for bl.a. sundheds- og ældreområdet. Eksempelvis valgte regeringen som en af sine første gerninger at forringe patienternes adgang til hurtig behandling – ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospitaler vejede tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed. Jeg ønsker en anden retning.
Vi bør ubetinget styrke patienternes rettigheder til selv at kunne vælge, hvis ventetiden til udredning, behandling eller genoptræning er lang. Vi bør udvide og videreudvikle det frie valg på sundhedsområdet ved at styrke patienternes rettigheder. Det står i kontrast til regeringen, der desværre er optaget af at bekæmpe privathospitaler, hvor vi andre bekæmper ventetider.
I et demokrati, skal vi stå på patienternes side, og på alle måder arbejde for at styrke patienternes rettigheder.
Tags:Et trygt sundhedsvæsen, korte ventetider
Lagt i Det gode serviceudbud, Et styrket nært sundhedsvæsen | Leave a Comment »
april 9, 2015
Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.
Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.
Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.
Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.
Tags:Forandring, Indsatsområder for nuværende ældre nydanskere, Omstillingsparathed
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Den kommunale Sundhedsindsats, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fokuspunkter på Fremtidens Plejehjem, Forandringer, Forebyggelsesindsater, Fremtidens Plejehjem, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Sundhedsopgaver, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet | Leave a Comment »
januar 18, 2015
Samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis
Mange behandlings- og rehabiliteringsforløb er i dag karakteriseret ved at være samtlige forløb i kommuner, sygehus og praksis. Det stiller krav til sammenhæng i overgangen mellem sektorer fx i forbindelse med udskrivninger og mellem samtidige, relaterede indsatser.
Kommunerne samarbejder derfor med sygehuse og alment praktiserende læger på en række områder for at fremme en sammenhængende borger- og patientoplevelse. Bl.a. har 44 pct. af kommunerne etableret kommunal fremskudt visitation på sygehus, 57 pct. af kommunerne har følge-hjem ordninger i samarbejde med sygehuset og 66 pct. af kommunerne indgår i fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehus for at styrke en tværfaglig og sammenhængende indsats.
Kommunerne samarbejder derfor med sygehuse og alment praktiserende læger på en række områder for at fremme en sammenhængende borger- og patientoplevelse. Bl.a. har 44 pct. af kommunerne etableret kommunal fremskudt visitation på sygehus. 57 pct. af kommunerne har følge-hjem ordninger i samarbejde med sygehuset og 66 pct. af kommunerne indgår i fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehus for at styrke en tværfaglig og sammenhængende indsats.
Tags:Behandlings- og rehabilitetsforløb, Fælles kompetenceudviklingsforløb, Følge-hjem ordninger, Kommunal fremskudt visitation på sygehus, Kommunalt samarbejde med sygehuse og praktiserende læger, Sammenhængende borger- og patientoplevelser
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Pleje og omsorg, Sammenhængende patientforløb, Strategisk tænkning, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, sygehus og almen praksis, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet | Leave a Comment »
januar 12, 2015
Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.
De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.
Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.
Tags:De nye praksisplanudvalg, Stafetoverlevering, Styrket tværsektionelt samarbejde
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Øget gennemsigtighed, bedre ledelse, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Forretningshemmeligheder, Fundamentale rettigheder, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Praksisplanudvalg, Reformer, Samarbejde, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tværsektionelt samarbejde, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Webbaseret it-system samler viden på socialområdet | Leave a Comment »
januar 11, 2015
Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne
Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.
For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.
Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.
Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.
Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.
Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.
Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.
Tags:borgerinddragelse, ergoterapeuter, faglig udvikling, fysioterapeuter, multidisciplinær indsats, Sundhedspersonaler i kommunerne, Telemedicin, træningstiltag
Lagt i Akutfunktioner, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, egenmestring, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandring, forebyggelsesindsats, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, rehabilitering, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Sygeplejefaglige akutfunktioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Velfærdssamfund, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 