Archive for the ‘Et stærkt og frit erhvervsliv’ Category

Ejerskifter sikrer dynamik og vækst!

august 8, 2016

Rettidig omhu!

hands-1063442__180 DSC_9241saadanlaeggerduetbudget800x387penge

Det er vigtigt at have en plan for sin virksomhed, men det er også vigtigt at have en plan for at få den solgt, når man på et tidspunkt gerne vil gennemføre et ejerskifte.

En undersøgelse viser, at et succesrigt ejerskifte øger væksten i samfundet, da det er langt lettere for iværksættere at overtage en etableret virksomhed end at starte fra scratch.

Manglende ejerskifte skader dansk økonomi, mens et vellykket ejerskifte omvendt kan øge væksten i samfundet. Årsagen skal søges i, at det er meget bedre for en kommende virksomhedsejer at købe en eksisterende virksomhed i drift end at etablere en helt ny virksomhed. En ejerskiftet virksomhed har større overlevelseschance end en nystartet virksomhed, og lidt over halvdelen af ejerskiftede virksomheder viser større vækst end de nystartede. Endelig ser man også, at selv en sund virksomhed er blevet lukket på grund af manglende ejerskifte.

En nuværende ejer af en virksomhed har et godt incitament til at forberede et godt ejerskifte, for det vurderes, at salgsprisen vil falde, hvis salget ikke er planlagt i tide. På trods af det siger over halvdelen af revisorerne, at mindre end hver tiende af deres kunder har lagt en plan for ejerskiftet.

Udover den manglende parathed hos den nuværende ejer kan manglende finansiering gøre det svært for en køber at overtage virksomheden, og undersøgelsen viser, at sælgerfinansiering er nødvendig for at sikre et ejerskifte. Manglende sælgerfinansiering udgør den næsthyppigste årsag til, at et ejerskifte ikke har kunnet gennemføres. Sælgerfinansiering kan f.eks. ske som en såkaldt earn-out og/eller en kredit på betalingen af salgssummen.

Lang proces!

Det anbefales, at planlægge et fremtidigt ejerskifte, og det er der en god grund til, for det kan tage flere år at planlægge. Det tager typisk to til tre år at planlægge et ejerskifte. Og det kan blive dyrt ikke at have planlagt det i tide, for kun 4 pct. at revisorerne mener, at virksomhederne ikke risikerer at tabe værdi som følge af denne manglende planlægning.

I KD Erhvervs Formidling mener vi, at det er en rigtig god idé at inddrage bestyrelsen eller danne et advisory board i jagten på et vellykket ejerskifte, og vi vurdere at vore kompetencer ofte kan have en stor betydning for et godt ejerskifte. Alligevel oplever vi ofte, at sådanne kompetencer kun i lille grad hentes ind i bestyrelsen, og at virksomheden slet ikke henter ejerskifte kompetencer ind i bestyrelsen. Kontakt os gerne for et kaffemøde i så henseende på 22 82 13 15.

Hvilke barrierer er der for virksomhederne i forbindelse med ejerskiftet?

72 % – Manglende parathed hos nuværende ejer

70 % – Det er svært for køber at få finansiering

60 % – Ejeren er ikke klar til at stoppe på arbejdemarkedet (anser ejerskiftet som pensionering)

49 % – Sælgers prisforventninger er ikke realistiske

48 % – manglende salgsmodning

43 % – Det er svært at finde en køber til virksomheden

38 % – Manglende planlægning

26 % – Manglende afklaring af virksomhedens økonomiske værdi

5 % –  Virksomhedens selskabsform understøtter ikke et ejerskifte

(Kilde FSR – Survey)

Har du kommentarer til ovennævnte er du velkommen til, at indsætte dem i kommentatorboksen herunder.

Barriere for vækst! Hvorfor skal det være så bøvlet?

juli 18, 2016

IMG_3170 (1)

Hvorfor kan vi ikke indberette til det offentlige ét sted? Hvorfor er hjemmesider, man skal indberette på, så forskellige? det ville være meget lettere, hvis der var en ensartet måde at indberette til det offentlige på.

Problemerne og forslag til løsninger kommer hurtigt på bordet, hos smvérne, når emnet handler om, hvordan virksomhederne indberetter til det offentlige. Sammen styrer ejerlederne og deres ægtefæller disse virksomheder med flere ansatte. Jeg besøger et håndværkerfirma med 18 ansatte på deres kontor i et industrikvarter på vestegnen.

Ægtefællen er, hvad hun kalder selvlært bogholder og sidder med bogholderiet og lønregnskabet. Det er hende, der skal ordne mange af de praktiske opgaver i forhold til diverse indberetninger, og det er lidt op ad bakke. Firmaet har ansatte på forskellige ordninger – en er på flekstid, en får løntilskud pga. en hjerneblødning, og de har også en voksenlærling, og det undrer ejerlederens ægtefælle, at hun skal ind tre forskellige steder med hver sin brugerflade i it-systemet for at indberette.

Hvis det bare havde været samme brugerflade alle steder, så havde det været lettere, siger hun og foreslår, at indberetninger med voksenlærlinge  og til jobcentret kunne komme ind under virk.dk. “Det ville være lettere, hvis det hele lå ét sted”, syntes hun.

“Skat er også et problem. Skats system går f.eks., ned, hver gang man skal indberette moms”, siger ejerlederen, der sammenligner nedbrud i Skat under spidsbelastning med DSB, der bliver overrasket over blade på skinnerne hvert efterår.

Emnet omkring digital post er et kapitel for sig. “At oprette en digital e-boks til virksomheden har givet så meget bøvl. Jeg ville gerne kunne læse den post, som kommer til vores firma, da jeg sidder med det praktiske. Jeg ringede ind til Nets, men de kunne ikke hjælpe, så gik der næsten et år, før jeg kunne læse firmaets e-post”, fortæller ejerlederens ægtefælle. Hun forstår heller ikke, hvorfor man kun kan få besked om, at man har fået post i sin almindelige mailboks og ikke får selve beskeden videresendt.

“Hvorfor kan vi ikke bare få sendt beskeden, så man ikke skal tjekke så mange steder. Det er fint nok, at det bliver sendt elektronisk – men de skulle bare sende selve beskederne videre,” siger hun.

Revisorhjælp

Efter ægtefællens egen erfaring og andre, hun har talt med, skal man regne med, at der går 2-3 år, før man har lært at køre bogholderiet i et firma som deres. “Det er vores revisor, der har lært mig, hvordan jeg skal gøre det. Jeg laver ikke fejl, fordi jeg gør som hun har sagt. Vi vil helt klart blive ved med at have en revisor, selvom loven siger, at vi ikke behøver det, for jeg vil gerne sikre mig, at det, jeg laver, er rigtigt,” siger hun og fortæller, at revisoren kommer hvert kvartal, når der skal indberettes moms.

Hun synes, at de har et godt regnskabsprogram med en god hotline. “Det har et super lønsystem, som f.eks. selv regner lønperioder ud for lærlinge. De ringer og siger, når der skal rettes noget. Problemerne opstår først, når man skal indberette noget til det offentlige,” siger hun.

Da mødet er ved at være forbi, spørger jeg, om der ikke er nogen indberetningsystemer, der fungere godt.

Så bliver der helt stille!

Du har helt sikkert også nogle erfaringer og oplevelser i ovennævnte forbindelse, som du gerne vil dele med os andre. Du er velkommen til til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Er DIN virksomhed fremtidssikret?

juli 7, 2016

IMG_2783 Kurt med Ugle

Du bør sætte fokus på behovet for at tilpasse din virksomheds struktur til de behov og ønsker, som du har for fremtiden og til de skiftende udfordringer og muligheder, der løbende opstår.

Erhvervslivet står ikke stille, og politikerne ændrer hyppigt i lovgivningen inden for en række erhvervsrettede områder. Derfor bør du løbende overveje, om din virksomhed har den rigtige form og struktur. Måske startede du for dig selv og har siden fået partnere med. Eller du har en medarbejder, som du gerne vil have ind som medarbejder. Måske har du behov for at sikre, at du ikke løber en risiko, der kan true din personlige økonomi. Måske er I to personer, som sammen etablerede et personligt selskab, et såkaldt I/S, og nu ønsker at dække jeres risiko bedre af, fordi I som interessenter hæfter solidarisk med hele jeres personlige formue. Måske har du i sin tid valgt en bestemt virksomhedsform, fordi det skattemæssigt var bedst dengang. Gælder det mon stadig?

Nemt at stifte selskab

Tidligere valgte mange at etablere en personligt ejet virksomhed, fordi det krævede stor kapital at stifte et selskab fra start af.

I dag kræver det “kun” 50.000 kr. at stifte et anpartsselskab (ApS), og du kan stifte et iværksætterselskab (IVS) med blot en enkelt krone i kapital. Skattemæssigt er der naturligvis forskel på de enkelte virksomhedstyper, men når forretningen kører og løbende giver overskud, er der i mange tilfælde ikke den store forskel på skatten.

Derimod har du forskellige muligheder for at lade overskuddet stå i virksomheden, eksempelvis gennem virksomhedsskatteordningen eller ved at etablere et holdingselskab. Du kan også gå fra en personligt ejet virksomhed til et selskab gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Og det er også muligt at etablere et holdingselskab oven på et eksisterende selskab.

Hvis formålet med ændringerne er at gøre klar til salg eller generationsskifte, skal det hele tænkes igennem i god tid. Uanset om du driver personlig virksomhed eller selskab, er det derfor relevant at overveje, om din virksomhed har den rigtige form.

har du betragtninger i ovennævnte forbindelse er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle.

 

 

Der vil ske store forskydninger i økonomien som følge af digitalisering og it-anvendelse

august 14, 2015

I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger og transformationer i markedet. Disse forandringstendenser opsummeres ofte som “disruption”, altså en forstyrelse af den måde, ting plejede at være på. Det sker typisk, når nye forretningsmodeller og lignende har fået en konkurrencefordel frem for de traditionelle spillere. Eksempelvis har vi set, hvordan streamingsselskaber som Netflix har fortrængt Blockbusters videoudlejning, hvordan Kodak blev udkonkurreret af digitalkameraer, men også hvordan indførelsen af IKEAs koncept med et nyt koncept med billige møbler i sin tid erobrede et stort marked.

Størrelsesordenen af denne forandringsproces er markant. Eksempelvis vurderer godt hver 10.ende privatansat eller hvad der svarer til ca. 200.000 danskere, at deres eget job er i farezonen for at blive nedlagt som følge af den teknologiske udvikling. Hvis det danske erhvervsliv ikke formår at omstille sig og drage fordel af disse ændringer, kan det føre til et stort jobtab.

Men hvis vi omvendt ruster os og sikrer, at erhvervslivet har gode betingelser for at gribe de nye muligheder, kan de teknologiske udviklinger omvendt blive en afgørende kilde til fremgang og vækst for dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt at gennemføre de nødvendige tilpasninger af rammebetingelser o.lig., så danske virksomheder sikres det stærkest mulige udgangspunkt for at få succes i en stadig mere digital verden.

Skatte- og byrdestop!

juni 14, 2015

Mens skattestoppet skal forhindre stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byder, som belaster konkurrenceevnen.

Et skatte- og byrdestop skal sikre:
– Et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger
– Et stop for stigning i gebyrer
– Virksomheder kan alene pålægges at bidrage til ny finansiering af offentlige udgifter, hvis det sker som led i en
gensidig aftale.
– Enhver reduktion af erhvervsstøtten skal krone- for-krone gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne.

Den tryghed for virksomhederne er nødvendig, hvis de skal investere i danske arbejdspladser frem for at flytte produktionen til udlandet. Danske virksomheder skal derfor have udstedt en klokkeklar garanti for, at der ikke indføres nye skatter og afgifter. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, sp Danmark kan blive konkurrencedygtigt og et mere attraktivt land at investere i.

Lavere skatter og afgifter!

juni 13, 2015

Danmark sakker bagud i den internationale konkurrence med vores nabolande. Det fremgår af World Economic Forums årlige rapporter om konkurrenceevnen i verdens lande.

Siden regeringen kom til, har Danmark tabt terræn i kampen om at være blandt verdens mest konkurrencedygtige lande. Fra en 8. plads i 2011 dumpede Danmark lang ud af top 10 og ned til en 15. plads i 2013. I år er vi gået lidt frem, men er stadig ikke blandt verdens 10 mest konkurrencedygtige lande.

Fra at have været et af de mest konkurrencedygtige lande i verden inden finanskrisen ramte, er Danmark røget langt ud af top-10 og er stadig ikke på niveau med lande vi konkurrerer med.

Danmarks konkurrenceevne er under pres
Det er bekymrende, at vores konkurrenceevne er så svækket i horhold til vores nabolande. Lande som Finland og Tyskland har bibeholdt deres stærke konkurrenceevne gennem krisen, ligesom Holland og UK også er mere konkurrencedygtige end Danmark.

Navnlig de høje danske skatter og afgifter svækker konkurrenceevnen, fordi de betyder høje omkostninger for danske virksomheder, når de skal konkurrere på det globale marked – ikke kun mod lavtlønslande i Asien og Østeuropa – men også mod vore naboer i eksempelvis Sverige og Tyskland, som har betydeligt lavere skatter og afgifter end os.
Incitament til at arbejde i forhold til skattetryk
Nr. 29 = Norge
Nr. 30 = Sverige
Nr. 33 = Storbritanien
Nr. 62 = Holland
Nr. 67 = Tyskland
Nr. 132 = Danmark
(Kilde World Economic Forum, The Global Competivness Report 2014-2015)
Inticament til at investere i forhold til skattetryk
Nr. 17 = Holland
Nr. 25 = Storbritanien
Nr. 28 = Sverige
Nr. 36 = Tyskland
Nr. 41 = Norge
Nr. 115 = Danmark
Vores høje skatteniveau betyder, at danske virksomheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen men også på muligheden for fortsat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem.

Tilmed har regeringen erstattet skattestoppets forudsigelighed under den forrige regering med en ufrugtbar zigzagkurs. Der tegner sig et mønster af en regering, der hæver skatter og afgifter sammen med Enhedslisten, og sænker skatter og afgifter sammen med Venstre.

Det skaber usikkerhed for danske forbrugere og virksomheder i en tid, hvor der er hårdt brug for det modsatte. For når skatten går op, går konkurrenceevnen ned – og det er ikke, hvad Danmark har brug for.

Et stærkt og frit erhvervsliv!

juni 13, 2015

Danmark har brug for flere private arbejdspladser. Det er hele grundlaget for vores fælles velfærd. Lige nu og her handler det om at sikre danske arbejdspladser, for på trods af et ulmende opsving er vi stadig udfordret.

Danmarks økonomi har stort set stået i stampe i 2012 og 2013. Krisen i Europa påvirker danske virksomheders muligheder for at sælge varer i udlandet. Men de er også påvirket af Danmarks svækkede konkurrenceevne, der dels skyldes, at det er for dyrt at drive virksomhed i Danmark, og dels er det for bøvlet.

Det sidste er årsagen til, at jeg solgte mit firma i Hellerup sidste september, og nu har lukket mit andet firma på Frederiksberg.

Danmark har nogle af verdens højeste skatter. Det kan vi ikke blive ved med i en verden, hvor den internationale konkurrence er benhård. Vi bliver overhalet af lande, der er mere sultne efter vækst end os.

Vi behøver ikke kigge helt til Asien eller Sydamerika. For på den anden side af Øresund og syd for grænsen klarer både Sverige og Tyskland sig bedre end os. Vi er altså udfordret af vores nærmeste konkurrenter. Det er et problem, når virksomhedsejeren skal beslutte, om produktionen skal ligge i Danmark eller i Sverige – for slet ikke at tale om landene i de nye globale vækstmarkeder.

Jeg ønsker, at vi skal gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. En god start er at holde op med at gøre det vanskeligheder for sig selv. Vi skal turde tale åbent om, at det koster arbejdspladser, velstand og velfærd, når selv vores nærmeste nabolande løber fra os i konkurrence kapløbet.

Det er nødvendigt med en målrettet indsats for at fjerne administrative byrder for erhvervslivet, så virksomhederne i stedet for at bruge ressourcer på administrativt bøvl kan fokusere på at øge indtjeningen og skabe arbejdspladser til gavn for vores fælles velstand og velfærd. Det skal kort sagt være lettere at drive virksomhed i Danmark.