Archive for the ‘Erhvervsrettet lovgivning’ Category

Du kan blive direktør på 10 minutter – vidste du det?

marts 14, 2018

Det er ganske let at blive virksomhedsejer i Danmark. Men skatte- og momsregler volder mange iværksættere problemer!

Hvad kan du nå på 10 minutter? At drikke en kop kaffe, at gå tur med hunden eller tjekke, om der er rullet noget nyt ind på de sociale medier. Du kan også blive virksomhedsejer. Faktisk skal man blot bruge sit NemID, en computer med Internetadgang til erhvervsportalen Virk.dk og 10 ledige minutter, så kan man kalde sig direktør.

Det er meget nemmere at oprette et selskab i Danmark, end i andre lande, hvor man måske skal gå fra kontor til kontor for at få godkendelser. I Danmark skal man bare forbinde et CPR-nummer med et virksomhedsnummer, og det kan man digitalt.

Så bliver det sværere!

Mens begyndelsen er nem, så venter efterfølgende det svære arbejde. For udover at drive virksomheden, når det kommer til produktion og salg, så skal man også have forstand på tal og regnskaber, og her kniber det mere for en del iværksættere. Af den store iværksætterundersøgelse, som Dansk Iværksætter Forening foretager hvert år, fremgår det af 2016-udgaven, at hele 40 pct. af landets iværksættere finder spørgsmålene om afregning af skat og moms svære at få styr på.

Det er begreber, der volder mange problemer. Det kan være svært at holde styr på, hvor mange af kronerne på virksomheden, som man reelt er herre over. Som tommelfingerregel plejer man at sige, at for hver 100 kr., man tjener, så går de 50 kr., til skat og moms.

Skatten er den samme!

Generelt gælder det, at dit selskab skal tilbageholde den skat, du som ansat skal betale. Beløbet bliver så senere indbetalt til Skat. Viser der sig at være overskud i selskabet, når året er gået, så skal der betales 22 pct. virksomhedsskat af beløbet. Det er typisk iværksætterselskaber, anpartsselskaber eller aktieselskaber, der betaler selskabsskat, mens enkeltmandsselskaber og interessentselskaber typisk beskattes som personlig indkomst. I sidstnævnte tilfælde kan man dog gøre brug af enten virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, hvis man ønsker det. Her er dog krav om en vis form for bogføring.

Der er en mulighed for at udlodde en del af et eventuelt overskud i et selskab til ejerne/aktionærene. Her er der tale om et udbytte, der typisk beskattes med 27 pct., op til 51.700 kr. og derefter 43 pct. Nogle af de bedste kilder til at skabe indsigt i skatte- og momsreglerne i forbindelse med en virksomhed finder man på ivaekst.dk og skat.dk.

Man hjælper staten med momsen!

Moms er en udfordring helt for sig selv. Mange opfatter moms, som noget man skal betale, men det kan være en god idé at se anderledes på de 25 pct., der skal tillægges en handels værdi. Man plejer, at beskrive moms sådan, at det er noget, man hjælper staten med at samle ind. Hvis man sælger for 100 kr., så samler man 25 kr., og dem får man lov til at beholde i tre måneder, før de skal afleveres.

Når momsen senere skal afregnes overfor Skat, så trækker man den moms, virksomheden har betalt, fra den moms, som virksomheden har indsamlet. Den del kan regnskabsprogrammer holde styr på. Beløbet indberettes på Skats hjemmeside. Har du ingen momsafregninger i perioden, er det vigtigt at nulindberette, da du ellers risikere en bøde.

Søg hjælp!

Der altså nok at holde styr på for en nystartet iværksætter, der også skal sikre sig, af virksomheden bevæger sig i den rigtige retning. Og det er trods alt det vigtigste.  Og jeg mener derfor, at det er værd at betale en revisor eller bogholder for at hjælpe dig med tallene, så du er fri til at koncentrere dig om resten af forretningen.  Jeg har mødt en iværksætter, der havde glemt, at der skulle svares moms og skat af indtægterne, og pludselig stod han med en regning, der gjorde, at han reelt måtte lukke. Hvis det ikke er ens kerneområde, ville jeg skynde mig at finde hjælp.

Sådan bliver du virksomhedsejer:

  • Gå ind på Virk.dk og find linket “start virksomhed
  • Hav dit NemID-kort parat og indtast de påkrævede oplysninger.
  • Vælg virksomhedsform (det er gratis at starte enkeltmandsvirksomhed, øvrige selskaber koster et gebyr)
  • Når du registrerer dig får du automatisk et momsnummer, hvis du sætter kryds ved momsregistrering (omsætning under 50.000 kr. pr. år er ikke momspligtig).
  • Når registreringen er godkendt, kan du bestille NemID til virksomheden, bestille Nem Konto og oprette en digital postkasse.
  • (Kilde: http://www.opr-virksomhedslån.dk)

Iværksætteri og drift kræver viden, og har du en sådan eller erfaring på området, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Barriere for vækst! Hvorfor skal det være så bøvlet?

juli 18, 2016

IMG_3170 (1)

Hvorfor kan vi ikke indberette til det offentlige ét sted? Hvorfor er hjemmesider, man skal indberette på, så forskellige? det ville være meget lettere, hvis der var en ensartet måde at indberette til det offentlige på.

Problemerne og forslag til løsninger kommer hurtigt på bordet, hos smvérne, når emnet handler om, hvordan virksomhederne indberetter til det offentlige. Sammen styrer ejerlederne og deres ægtefæller disse virksomheder med flere ansatte. Jeg besøger et håndværkerfirma med 18 ansatte på deres kontor i et industrikvarter på vestegnen.

Ægtefællen er, hvad hun kalder selvlært bogholder og sidder med bogholderiet og lønregnskabet. Det er hende, der skal ordne mange af de praktiske opgaver i forhold til diverse indberetninger, og det er lidt op ad bakke. Firmaet har ansatte på forskellige ordninger – en er på flekstid, en får løntilskud pga. en hjerneblødning, og de har også en voksenlærling, og det undrer ejerlederens ægtefælle, at hun skal ind tre forskellige steder med hver sin brugerflade i it-systemet for at indberette.

Hvis det bare havde været samme brugerflade alle steder, så havde det været lettere, siger hun og foreslår, at indberetninger med voksenlærlinge  og til jobcentret kunne komme ind under virk.dk. “Det ville være lettere, hvis det hele lå ét sted”, syntes hun.

“Skat er også et problem. Skats system går f.eks., ned, hver gang man skal indberette moms”, siger ejerlederen, der sammenligner nedbrud i Skat under spidsbelastning med DSB, der bliver overrasket over blade på skinnerne hvert efterår.

Emnet omkring digital post er et kapitel for sig. “At oprette en digital e-boks til virksomheden har givet så meget bøvl. Jeg ville gerne kunne læse den post, som kommer til vores firma, da jeg sidder med det praktiske. Jeg ringede ind til Nets, men de kunne ikke hjælpe, så gik der næsten et år, før jeg kunne læse firmaets e-post”, fortæller ejerlederens ægtefælle. Hun forstår heller ikke, hvorfor man kun kan få besked om, at man har fået post i sin almindelige mailboks og ikke får selve beskeden videresendt.

“Hvorfor kan vi ikke bare få sendt beskeden, så man ikke skal tjekke så mange steder. Det er fint nok, at det bliver sendt elektronisk – men de skulle bare sende selve beskederne videre,” siger hun.

Revisorhjælp

Efter ægtefællens egen erfaring og andre, hun har talt med, skal man regne med, at der går 2-3 år, før man har lært at køre bogholderiet i et firma som deres. “Det er vores revisor, der har lært mig, hvordan jeg skal gøre det. Jeg laver ikke fejl, fordi jeg gør som hun har sagt. Vi vil helt klart blive ved med at have en revisor, selvom loven siger, at vi ikke behøver det, for jeg vil gerne sikre mig, at det, jeg laver, er rigtigt,” siger hun og fortæller, at revisoren kommer hvert kvartal, når der skal indberettes moms.

Hun synes, at de har et godt regnskabsprogram med en god hotline. “Det har et super lønsystem, som f.eks. selv regner lønperioder ud for lærlinge. De ringer og siger, når der skal rettes noget. Problemerne opstår først, når man skal indberette noget til det offentlige,” siger hun.

Da mødet er ved at være forbi, spørger jeg, om der ikke er nogen indberetningsystemer, der fungere godt.

Så bliver der helt stille!

Du har helt sikkert også nogle erfaringer og oplevelser i ovennævnte forbindelse, som du gerne vil dele med os andre. Du er velkommen til til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Er DIN virksomhed fremtidssikret?

juli 7, 2016

IMG_2783 Kurt med Ugle

Du bør sætte fokus på behovet for at tilpasse din virksomheds struktur til de behov og ønsker, som du har for fremtiden og til de skiftende udfordringer og muligheder, der løbende opstår.

Erhvervslivet står ikke stille, og politikerne ændrer hyppigt i lovgivningen inden for en række erhvervsrettede områder. Derfor bør du løbende overveje, om din virksomhed har den rigtige form og struktur. Måske startede du for dig selv og har siden fået partnere med. Eller du har en medarbejder, som du gerne vil have ind som medarbejder. Måske har du behov for at sikre, at du ikke løber en risiko, der kan true din personlige økonomi. Måske er I to personer, som sammen etablerede et personligt selskab, et såkaldt I/S, og nu ønsker at dække jeres risiko bedre af, fordi I som interessenter hæfter solidarisk med hele jeres personlige formue. Måske har du i sin tid valgt en bestemt virksomhedsform, fordi det skattemæssigt var bedst dengang. Gælder det mon stadig?

Nemt at stifte selskab

Tidligere valgte mange at etablere en personligt ejet virksomhed, fordi det krævede stor kapital at stifte et selskab fra start af.

I dag kræver det “kun” 50.000 kr. at stifte et anpartsselskab (ApS), og du kan stifte et iværksætterselskab (IVS) med blot en enkelt krone i kapital. Skattemæssigt er der naturligvis forskel på de enkelte virksomhedstyper, men når forretningen kører og løbende giver overskud, er der i mange tilfælde ikke den store forskel på skatten.

Derimod har du forskellige muligheder for at lade overskuddet stå i virksomheden, eksempelvis gennem virksomhedsskatteordningen eller ved at etablere et holdingselskab. Du kan også gå fra en personligt ejet virksomhed til et selskab gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Og det er også muligt at etablere et holdingselskab oven på et eksisterende selskab.

Hvis formålet med ændringerne er at gøre klar til salg eller generationsskifte, skal det hele tænkes igennem i god tid. Uanset om du driver personlig virksomhed eller selskab, er det derfor relevant at overveje, om din virksomhed har den rigtige form.

har du betragtninger i ovennævnte forbindelse er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle.

 

 

Solnedgangsklausuler på erhvervsrettet lovgivning!

juni 27, 2015

Styrket konkurrenceevne

På en række områder findes der eksempler på utidssvarende regler eller love, der er blevet indført for mange år siden, og som ikke længere er relevante eller lever op til det oprindelige formål.

I 2012 var der alene på natur- og miljøområdet 54 love, 518 bekendtgørelser og 285 cirkulærer, hvoraf nogle er flere årtier gamle.

I takt med at samfundet udvikler sig, opstår der nye behov og krav, der som oftest vil kræve ændrede regler og love.

For at komme denne udvikling i forkøbet skal der laves en systematisk konsekvensvurdering af erhvervsrettet regulering, så reguleringen er tidssvarende og bedst muligt imødekommer den aktuelle udvikling i samfundet og erhvervslivet.

Jeg foreslår derfor, at der som hovedregel indføres en solnedgangsklausul på erhvervsrettet regulering.

En solnedgangsklausul er en udløbsdato, hvor der tages en konsekvensvurdering eller effektmåling af, om den pågældende regulering lever op til og fungerer efter hensigten.

Ved automatisk at revurdere reguleringen på erhvervsområdet efter eksempelvis fem år sikres det, at gældende love og regler er aktuelle og tidssvarende, og det undgås, at unødvendig regulering sander til og består i det uendelige.

(Kilde: Landbrug & Fødevarer (marts 2014): Danmark i verdensklasse – Anbefalinger for fremtidens vækst).