Archive for the ‘Er du den rette til at starte og lede en ny virksomhed?’ Category

Overvejelser omkring start af egen virksomhed

juli 12, 2018

Det vil være et meget stort skridt for dig og din familie at starte egen virksomhed. Det bliver oven i købet et risikabelt skridt fra den forholdsvis sikre tilværelse som lønmodtager til den usikre situation, hvor man er overladt til sig selv, sit eget initiativ, sin egen arbejdsindsats og sin egen viden.

Det bliver en tilværelse med økonomisk risiko, hårdt arbejde såvel fysisk som psykisk, lange arbejdsdage, kort eller ingen ferie, uvante arbejdsopgaver og overraskelser i massevis. Det er også hele din families fremtid, der sættes på spil, så det er vigtigt, at din familie bakker dig op.

Vi vil ikke kun male fanden på væggen, for det at starte for sig selv har en række gode sider. Du får foden under eget bord, bliver din egen herre og oplever tilfredsstillelsen ved at se ting gro og udvikle sig. Du kommer til at træffe de vigtige beslutninger, men det er også dig, der har chancen for at få en bedre økonomisk fremtid, end det ellers ville være muligt.

Er du den rette til at starte og lede en ny virksomhed?

Vi tror ikke, der er andre end dig selv, der kan afgøre, om du vil få succes som iværksætter. I det følgende vil vi gennemgå nogle af de områder, der har betydning for en ny virksomheds succes eller fiasko. Det må så være op til dig og din familie at afgøre, om du har tilstrækkelig mange positive sider til, at du vil få held med din virksomheds start. Husk, at ingen kan beherske alle områder til fuldkommenhed.

Her følger et lille spørgeskema, som du skal svare ærligt på. Du snyder kun dig selv ved at svare urealistisk!
􀂾 Kan du lide at træffe beslutninger under tidspres?
􀂾 Er du glad for at tage chancer?
􀂾 Kan du skære gennem i diskussioner og skelne væsentligt fra uvæsentligt?
􀂾 Kan du tage nederlag og skuffelser i stiv arm?
􀂾 Er du åben over for nye impulser og udfordringer?
􀂾 Er du udadvendt og har let ved at samarbejde med andre?
􀂾 Er du villig til at lære nyt hele tiden?
􀂾 Er du indstillet på et nært samarbejde med rådgivere?
􀂾 Er du klar over, at der er en risiko for at miste alt, hvad du ejer?
􀂾 Kan du gå væsentligt ned i levefod i en periode?
􀂾 Er du indstillet på at arbejde 60-70 timer om ugen?
􀂾 Kan du undvære længere ferier i et par år?
􀂾 Har du din families (navnlig ægtefælles) fulde opbakning til dine planer?
􀂾 Er din familie klar over den økonomiske risiko ved en
􀂾 virksomhedsstart?
􀂾 Har du lyst til at uddelegere arbejde?
􀂾 Kan du begejstre og motivere medarbejdere?
􀂾 Er din tekniske viden og dit faglige kendskab til branchen ajourført?
Det er ikke svært at regne ud, at det gælder om at kunne svare ja til så mange af spørgsmålene som muligt. Hvis der er alt for mange nej’er, bør du tænke dig om endnu en gang, inden du springer ud i det.

Du er altid velkommen til, at kontakte undertegnede, hvis du har brug for rådgivning og hjælp til opstart af ny virksomhed

 

KD Erhvervs Formidling ass Smilla Holding ApS: Gl. Kongevej 109, 1.tv., 1850 Frederiksberg C: kurtdamsted@gmail.com / +45 22 82 13 15
Vi tilbyder Rådgivning gennem erfaring indenfor generel virksomhedsudvikling med fokus på mindre virksomheder i ind- og udland.