Archive for the ‘En værdig ældrepleje’ Category

Etikken glider ud!

september 29, 2023

Problemerne med afvisninger af folk, der søger plejehjemspladser, er ikke kun etiske, men også retssikkerhedsmæssige.

Jeg mener, at retssikkerheden er udfordret i visitationsprocessen. Ifølge loven skal man imødekomme det individuelle behov, men alt tyder på, at det kan tilsidesættes i visitationsprocessen.

I praksis glider etikken ofte ud til fordel for en økonomisme, hvor værdigheden er fraværende.

Vi dehumaniserer dem, der har allermest brug for hjælp, og bagatelliserer ældre borgers behov. Som samfund bør vi spørge os selv, om vi kan være det bekendt?

Hos Ældre Sagen følger man området og fortsætter med, som hidtil, at mødes med politikkerne og fremlægge løsningsforslag.

“Vi vil have regeringen og kommunerne til at erkende, at ingen søger en plejebolig, uden at de har behov for det. Det må vi som samfund have tillid til, siger Nina Bruun. “Det kan ikke være rigtigt, at man skal kæmpe så hårdt for at få den nødvendige pleje, når man trænger til det. Det er en grundlæggende del af vores velfærdssamfund og vores sociale kontrakt, og vi kan som samfund simpelthen ikke være bekendt at lade vores mest svækkede ældre i stikken på den måde”.

Længst muligt i eget hjem?

august 9, 2023

Idéen om at ændre indretningen af en bolig, så beboeren kan blive der i stedet for at flytte i plejebolig, er udmærket for dem, der alene er fysisk svækkede, og som kan og vil klare sig selv. Hjælpemidler og velfærdsteknologi kan gøre mange mere selvhjulpene, og det er fint, hvis man selv er tryg ved det, men ikke hvis man har behov for en plejebolig.

“Når problemerne med plejehjempladser er i medierne, skyder kommunerne det ofte ned med, at de arbejder med “længst muligt i eget hjem”-filosofien, fordi mange ikke har lyst til at flytte på plejehjem. Men når man søger plejehjemsplads, er det ikke, fordi man har lyst. Det er fordi det er nødvendigt.”

Et andet problem med argumentet er, at der ofte følger meget lidt hjælp med, når man henvises til at blive i eget hjem, selvom man er meget svækket: “Vi ser jo desværre, at hjemmehjælpen er under pres, og at mange kun får sparsom eller slet ingen hjælp. Så det er stadig sværere for svækkede ældre at klare sig hjemme. Hvis de har pårørende, må de så træde mere til, men på et tidspunkt bliver de pårørende også nedslidte. Og så står vi med flere syge i stedet for èn.”

“Jeg har talt med flere visitatorer, som siger, at de bliver bedt om at stramme, så de ikke godkender for mange, når ventelisten er ved at være fuld.” oplyser Nina Bruun, Seniorkonsulent, Ældre Sagen.

Vi nærmer os med hastige skridt et kommende kommunnalvalg. Jeg synes vi skal kæmpe meget mere for en værdig hjælp til vore svageste ældre borger, der har brug for plejeboligere. Stem derfor ikke på de kommunalpolitikere, der ikke vil kæmpe herfor.

En værdig ældrepleje!

januar 24, 2023

Alle kommuner skal have en politik for en værdig ældrepleje. Det betyder, at værdighed altid skal være grundlag for kommunernes hjælp til svækkede ældre. Både pleje, omsorg og behandling i eget hjem eller på plejehjem. Værdighedspolitikken skal understøtte et eller flere af flere af disse områder:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død
  • Pårørende
  • Bekæmpelse af ensomhed

Kommunens beskrivelse af værdig ældrepleje, skal være til at genkende i den hjælp de giver ældre med behov for hjælp. Imidlertid er det ikke altid til at se.

Hvordan passer selvbestemmelse og livskvalitet med rengøring i 30 min. hver 3. uge og køle-vakuumpakket mad til en uge leveret en gang om ugen? Ingen ledsagelse til gåture og tilbud om bad én gang om ugen?

Sammenhæng i plejen kræver få medarbejdere omkring den ældre. Hvis der ofte kommer en ny hjemmehjælper, så det sjældent er den samme man ser, så kan hjemmet føles som en banegård.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Hvordan vurdere din kommune hvor meget en svækket ældre kan klare selv?
  2. Kan man i din kommune få hjemmehjælp for at bevare muligheden/energien til at deltage i sociale at deltage i sociale eller fysiske aktiviteter med andre?
  3. Er det ældres beskrivelse af, hvad der giver livskvalitet, der lyttes til?

Spørgsmål vi alle bør tænker dybt over, da det er vores ældre, der har opbygget vores samfunds sidste år i deres tilværelse.