Archive for the ‘Effektiv offentlig sektor’ Category

Holdninger til offentlig-privat samspil!

august 1, 2014

Befolkningen forventer effektivitet
På spørgsmålet om hvorvidt danskerne mener, at kommunerne kan løse deres velfærdsopgaver mere effektivt, svarer knapt otte ud af ti, at det i høj eller nogen grad er tilfældet. Dette er stort set samme andel som i 2011, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne blev stillet nøjagtigt samme spørgsmål.
OPS giver mere kvalitet for pengene, mener danskerne
Et flertal af danskerne mener således, at kommunerne kan effektiviserer mere. På spørgsmålet om, hvorvidt et samarbejde mellem den offentlige og private sektor kan give mere kvalitet for pengene i den offentlige service, svarer et klart flertal af befolkningen, at det er tilfældet. Ved indgangen til 2014 mener knapt syv ud af ti danskere, at et offentlig-privat samarbejde vil bidrage til at give mere kvalitet for pengene, hvad angår den offentlige service.

For DI Services analyse blev de deltagere, der svarede, at private virksomheder i høj eller nogen grad skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver, stillet yderligere to spørgsmål: 1) På hvilke områder, samt 2) Hvorfor den offentlige sektor med fordel kan udbyde serviceopgaver til private virksomheder.

Rengøring, madservice og ældrepleje er udbudsegnet
Et stort flertal (74 pct.) af de adspurgte mener, at rengøringsydelser, et område som i høj grad allerede er konkurrenceudsat, er velegnet til at udbyde til private virksomheder. 65 pct. mener, at madservice er udbudsegnede, mens 57 pct. mener, at ældreplejen er udbudsegnede.

Udbud øger kvaliteten af servicen.
Som begrundelse for at private skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver, angiver 58 pct., at udbud af serviceopgaver til private virksomheder vil forbedre servicekvaliteten. 42 pct. peger på, at det vil styrke den offentlige service på langt sigt, og 40 pct. angiver, at det vil gøre servicen billigere.

En stor del af danskerne mener således, at udbud af serviceopgaver både kan bidrage til en forbedret kvalitet og til bedre priser.

Befolkningens holdning til private serviceleverandører!

juli 31, 2014

Politisk handling kræver opbakning i befolkningen.
Der må antages at være en sammenhæng mellem befolkningens holdninger til brug af private leverandører af velfærdsydelser og de ansvarlige politikeres lyst til at udbyde velfærdsopgaver i fri konkurrence. For at skabe et overblik over hvad danskerne mener om brug af private leverandører, gennemførte Epinion pva DI Service ved udgangen af 2013 en undersøgelse af 1.011 danskeres holdning til offentlig-privat samarbejde på serviceområdet.

Godt halvdelen af befolkningen er positivt stemt for mere OPS.
Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er åbne for i stigende omfang at lade private leverandører løser velfærdsopgaver. 53 pct. af danskerne har svaret, at de i høj grad eller nogen grad mener, at private servicevirksomheder skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver. 37 pct. mener dog, at det i mindre grad eller slet ikke skal være tilfældet.

Blandt de, der har en holdning til spørgsmålet, er seks ud af ti danskere således positive overfor øget brug af private leverandører.

Positiv holdning i befolkningen bekræftes af flere analyser.
Resultaterne bekræftes af to nyligt gennemførte undersøgelser om danskernes holdning til private leverandører.

En analyse udarbejdet af Greens Analyseinstitut for Børsen i februar 2014 viser at 45 pct. af danskerne er positive overfor udlicitering af børnepasning og vuggestuer. Billedet er det samme for ældreplejen. Derimod er 34 pct. af danskerne ifølge undersøgelsen imod udlicitering.

En undersøgelse fra A&B Analyse foretaget blandt ca. 1.200 danskere for Altinget.dk i februar 2014 viser, at et flertal på 57 pct. mener, at private virksomheder skal have mulighed for at overtage en større del af ældreplejen fra det offentlige.

Få men positive erfaringer!

juli 31, 2014

Erfaringerne i forhold til drift af plejecentre er sparsomme, hvilket også har været fremhævet i den seneste debat og i tidligere debatter om konkurrence på de borgernære velfærdsområder. De nuværende eksempler viser dog tydeligt, at resultaterne har været positive, og at konkurrencesituationen ofte har betydet reducerede udgifter, højt kvalitetsniveauet og ikke mindst nye udviklende samarbejdsformer mellem den offentlige og private sektor.

Besparelser og bedre kvalitet på hjælpemiddelområdet!

juli 24, 2014

ROPS dokumenterede i 2011 en nettobesparelse på mellem 9 og 40 pct. i et studie af ti kommuners konkurrenceudsættelse af driften af hjælpemiddeldepoter. Otte ud af de ti kommuner oplevede ligeledes en fastholdelse eller forbedring af kvalitet og serviceniveau. Ingen kommuner oplevede en forringelse af kvalitet og serviceniveau. Forbedringerne ses særligt ved, at kommunerne har opnået en bedre styring af hjælpemiddelområdet.

Kommunerne arbbejder målrettet med effektivisering!

juli 8, 2014

I kommunerne arbejdes der intenst med forskellige effektiviseringstiltag. På tværs af velfærdsområder har kommunerne særligt høje forventninger til, at bedre indkøb og lavere sygefraværd vil skabe effektiviseringer i 2014. Det viser KL’s analyse af kommunernes effektiviseringsplaner for 2014. Derudover har kommunerne forventninger til digitalisering, strukturtilpasninger og særligt på ældreområdet vurderes velfærdsteknologi og omlægning af services at kunne skabe effektiviseringer i 2014. Det sidste særligt som følge af nye regler for udbud på ældreområdet.

Kommunerne kan hente yderligere inspiration i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker!

juni 2, 2014

Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed.

Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde.

Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud.

Det nære sundhedsvæsen.

maj 19, 2014

Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet sundhedstjenester børnene, arbejder alle kommuner i dag med forebyggelse og med at udvikle patientrettede foranstaltninger, der arbejder som egentlige alternativer til indlæggelser. Kommunerne arbejder også med rehabiliterende initiativer i alle dele af sygdomsforløbene.

Den Kommunale sundhedsindsats kendetegnes disse også ub ub smelte med en række andre Kommunale opgaver. Sundhedsopgaven fylder derfor i dag meget især ældreområdet, og flere og flere råd indtænker sundhedstilbud i både social og beskæftigelsesrettede tilbud.

Kommunerne har følgende sundhedsopgaver Ifølge sundhedsloven:

– Forebyggelse and sundhedsfremme

– Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (sundhedspleje)

– Tandpleje til børn og unge

– Omsorgstandpleje og specialtandpleje

– Hjemmesygepleje

– Genoptræning herunder vederlagsfri fysioterapi

– Behandling for alkoholmisbrug

Kommunernes Landsforbund  (KL) udsendte i 2012 udspillet “Det nære sundhedsvæsen”, som beskriver den kommunale vision for sundhedsområdet. Visionen er bygget op om en rehabiliterende tænkning, hvor kommunen på tværs af forvaltningsområder arbejder for at styrke borgeren i at leve et aktivt og produktivt liv uden sygdom og nedsat funktionsevne.

 

 

 

Offentlige forbrugsudgifter udgør en historisk stor del af økonomien.

marts 21, 2014

De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.

Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.

Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.

Produktivitet gennem bedre rammer for ledelse!

marts 21, 2014

Der er behov for, at rammerne for ledelse i den offentlige sektor gør det muligt at levere de offentlige kerneydelser så effektivt og godt som muligt.

Søg derfor viden og inspiration til at skabe en mere effektiv og moderne offentlig sektor, som yder mere for mindre

Brug for investeringer i vækst!

marts 14, 2014

Et samfund med høj vækst og velstand kræver, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks., forskning og udvikling, uddannelse og offentlige investeringer, der fremmer væksten i samfundet. Endelig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre service for de samme penge.

Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsvarende brug for en gennemgang af, hvordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hvordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fælles-offentlig digitaliseringstrategi for 2011-2015 samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn venter fx DI, at der på den baggrund er tilvejebragt omkring fem mia. kr.

Produktivitetskommissionen har imidlertid konservativt skønnet, at potentialet er væsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. Man mener, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr., fra, at en række opgaver og følgende udgifter ikke længere skal løses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiviseringer gennem øget produktivitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering.