Archive for the ‘E-handel’ Category

Hvor sandsynligt tror du det er, at dit job vil blive nedlagt i løbet af de kommende 10 år pga den teknologiske udvikling?

august 19, 2015

Samlet set er der ingen tvivl om, at en væsentlig del af arbejdsstyrken har en oplevelse af, at der foregår, eller kommer til at foregå, en voldsom udvikling inden for deres brancher og virksomhedstyper, som vil resultere i store forskydninger som følge af den teknologiske udvikling, og kan udfordre de eksisterende aktører.

Derudover forstærkes konkurrencen fra udlandet, fordi de digitale muligheder, internet og kommunikations-teknologi har betydet, at det har mistet sin betydning, hvor mange arbejdsprocesser geografisk placeres. Eksempelvis kan it-udviklingsarbejde og industriel fremstilling placeres efter, hvor det kan gøres bedst og billigst uanset kundens egen placering. Selvom dette ikke kan rubriceres som “disruption” i ordets traditionelle forstand, er der ingen tvivl om, at denne tendens vil forstærkes i takt med den teknologiske udvikling. Det øger følelsen af forandringer i erhvervs strukturen, og kalder fra politisk side på at sikre, at Danmark fremstår som en konkurrencedygtigt og attraktiv land at drive virksomhed i, med et passende omkostningsniveau for virksomheder.

Sådanne forskydninger har vi altid kendt til – jernbanen udkonkurrerede de hestetrukne diligencer, ligesom der ikke findes ret mange rebmagere og typografer længere – men den teknologiske udvikling og digitalisering bevirker, at transformationen sker hurtigere og favner flere brancher og jobfunktioner, end vi har været vant til. Den nuværende digitale udvikling er blevet sammenlignet med den industrielle revolution i 1800-tallet, hvor hele samfundet blev revolutioneret af industri og maskiner, og store menneskemængder flyttede fra landet og landbrug til byer og industri.

Vi oplever nu en lignende forandring, hvor servicesektoren opsamler arbejdskraft fra industrien, der har været på retur i 50 år.

Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund og videre til service- og videnssamfund har entydigt været til gavn for Danmark og dansk økonomi. Selvom forandringer kan indebære et tab af arbejdspladser i nogle brancher eller funktioner, vil det – såfremt vi sikrer, at vores internationale konkurrenceevne er stærk, så vi ikke bliver udkonkurreret – til syvende og sidst betyde mere vækst og fremgang for dansk økonomi. Derfor er det vigtigt at fokusere på at gøre samfundsøkonomien klar til at udnytte de nye muligheder, den teknologiske udvikling åbner for, snarere end at fokusere vores kræfter og økonomiske ressourcer på en på forhånd tabt kamp i et forsøg på at bremse denne udvikling og fastholde de hensyngende virksomheder, fx i industrien, som nu bliver udfordret af en ny tid.

Har du betragtninger i så henseende er du velkommen til, at sætte dem ind her i kommentatorsporet!

Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde!

december 10, 2014

Case

Viborg Kommune har sparet 120 mio. kr. på indkøb siden 2007. Besparelserne er bl.a. høstet ved at øge anvendelsen af kommunens indkøbsaftaler. Gennem nyhedsbreve, en indkøbshotline og undervisning i kommunens e-handelssystem på skoler, daginstitutioner, ældrecentre mv. er medarbejdernes brug af kommunens egne indkøbsaftaler steget fra 60 pct. til op med 90 pct.

Lønkonkurrence!

december 9, 2013

Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.

Hvad kan vi gøre nu?

I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.

Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.

Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.

Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.

Lavtlønslandenes voksende rolle!

december 7, 2013

Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.

Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.

De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.

Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.

Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:

  1. Tekstil og læder
  2. Møbelproduktion
  3. Jern og metal
  4. Forskning og udvikling
  5. IT-service

(AERådet: Økonomiske Tendenser)

Danske arbejdspladser i en globaliseret verden!

december 5, 2013

Danmarks Erhvervsråd vurderer, at danske virksomheder foreløbig har oprettet omkring 320.000 arbejdspladser uden for Danmark. Samtidig vurderes det, at omkring 200.000 danskere (hver 7. medarbejder) arbejder for udenlandske virksomheder i Danmark. Globaliseringen er dermed et gensidigt fænomen, hvor jobs både flytter ind og ud af landet. Det er imidlertid de konfliktfyldte historier om de globaliseringstruede jobs, der fylder mest i medierne, mens det er mindre synligt, at der skabes nye jobs herhjemme.

Det er omtvistet, hvad globaliseringen betyder for Danmarks mulighed for at fastholde arbejdspladser. Vismændene vurderer, at 4-5.000 jobs om året nedlægges i danske fremstillingsvirksomheder som følge af udflytning af produktion. Det tal skal ses i lyset af, at der hvert år oprettes 260.000 nye jobs i Danmark, mens lige så mange nedlægges. Teknologiske forandringer spiller formodentlig en større rolle for beskæftigelsen end udflytningen af arbejdspladser.

Derfor er livslang læring, efteruddannelse, omstillingsparathed og mobilitet altafgørende faktorer for den enkelte, hvis man vil bevarer sine muligheder for job i Danmark fremover.

Hvad kan vi gøre?

december 2, 2013

Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.

Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.

Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.

På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.

Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.

Globalisering og dansk erhvervsliv!

november 29, 2013

Øget global handel.

  • Den danske samhandel med udlandet har været stigende i mange år. Mens eksporten og importen hver især udgjorde under 20 pct. af den danske produktion i midten af 1960érne, så udgør de i dag hver omkring 45 pct. Hver gang danske virksomheder laver 3 produkter, så eksporteres de 2 til udlandet.Dermed er Danmark allerede velintegreret i verdenshandlen, der er steget omkring 5 gange siden 1970. Det har Danmark formået at udnytte ved at udvikle en meget åben økonomi med få handelsbarrierer, Det er et fælles træk for verdens rigeste lande, der ikke er begunstiget med olie.

Selv i en globaliseret verden, så er det dog fortsat de nærmeste lande, som vi handler med. Mere end to tredjedele af Danmarks samhandel foregår inden med de andre EU-lande. De fjerne markeder vil dog få øget betydning, efterhånden som økonomien vokser der.

Danmarks stigende inddragelse i den globaliserede økonomi er et resultat af en række globale teknologiske og politiske forandringer, der har forstærket hinanden;

  • Transport af varer og personer er hurtigere og billigere end nogensinde før
  • International kommunikation er blevet smidigere og billigere
  • Restriktioner på kapital- og varebevægelser er reduceret
  • Markedsøkonomien er blevet udbredt over det meste af verden
  • Lavtlønnede lande søger aktivt at tiltrække udenlandske virksomheder

Øget international handel og spredningen af ny teknologi vil også fremover være drivkraften bag stigende materiel velstand og fordelingen af denne.

Brasilien, Rusland, Indien og Kina vil i 2040 samlet have en økonomi, der overgår økonomierne i G7-landende (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritanien og USA). Det vil komme til at præge verdenshandlen.

E-handel affolker provinsbyers Bymidte.

april 17, 2013

IMG_1192Landet over kan man se, at den ene bymidte efter den anden affolkes og butikkerne lukker og vinduerne kridtes til.

Folkelivet og samværet i den nære bymidte forsvinder, og tristheden breder sig. Selv de tidligere så folkerige og festlige torvedage, hvor bønder og andet godtfolk kom ind med deres grøntsager, høns, ænder og æg sammen med både fiskebiler og ostehandlere i centrum forsvinder og torvet står stille hen.

Hovedårsagen til affolkningen og butikslukningerne er den stærk tiltagende e-handel, og de nye mega store gigantcentre efter nordamerikansk model samt discountbutikkerne.

Den tidligere charme i lokalsamfundet med flere købmands- og slagterforretninger, fiskemand, flere bagerier, ismejeri, og ostehandlere, tøj- og skobutikker, ja sågar kaffe- og the butikker, hvor duften bredte sig i hele gaden er en saga blot, og høre vores barndom til.

Nu præges bymidterne af en enkelt brugslignende minikøbmand og en grillbar, og resten må man køre langt efter i bil eller i en af de sjældne busser, da nærbanen jo også er lukket.

Analyser i detailsektoren viser, at den dramatiske udvikling vi fortsætte indtil 2016, hvor e-handlen vil finde sig et leje, der svarer til den tid, afhængig af de forskellige produktsekmenter, hovedsalig fordi vi mennesker er sociale væsener, der ønsker kontakt til andre, og ikke sidde og forpuppe sig foran en skærm bag nedrullede gardiner. Og den kontakt får vi bl.a. i købssituationer i butikker. Så måske er der lidt håb endnu for det nære samfundsliv i byerne.