Archive for the ‘Digitalisering af de offentlige services.’ Category

Rehabilitering – digital hverdagslæring!

november 3, 2015

Når mange faggrupper skal opdateres og gå i samme retning!

Der arbejdes med rehabilitering i hver eneste kommune. Flere steder er man i færd med at reorganisere indsatsen og geare organisationen til rehabilitering anno 2016. Det gælder både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.

En succesfuld rehabiliteringsindsats afhænger i høj grad af løbende kompetenceudvikling. Med de nye digitale læringsmoduler om rehabilitering bliver organisationen på en let tilgængelig måde trænet i at definere smarte mål, introduceret til Socialstyrelsens nye retningslinjer samt opdateret om ny lovgivning.

Rehabilitering anno 2016

Rehabilitering har været på dagsordenen i alle kommuner i de senere år. Indsatserne har båret frugt, men det er vigtigt for den fortsatte forankring, at organisationens fokus fastholdes, og at kvaliteten opretholdes i arbejdet. Samtidig skal organisationen holdes ajour med den nye lovgivning, som er kommet til, siden arbejdet med rehabilitering tog fart, samt med Socialstyrelsens nye retningslinjer.

Fasthold momentum

Digital hverdagslæring er ideel til store komplekse driftsorganisationer, hvor medarbejderne arbejder på tværs af geografiske steder samt på tværs af vagter spredt over døgnet. Fasthold medarbejdernes fokus og momentum med de digitale læringsmodul, som medarbejderne får ubegrænset adgang til i et år.

Giv samtidig nye medarbejderne mulighed for hurtigt at komme på omdrejningshøjde med deres kolleger, så de effektivt kan bidrage til, at borgernes mål bliver opfyldt. Læring via digitale medier er et velegnet supplement til andre medier, som fx skriftligt materiale – ikke mindst for bogligt svage grupper.

Nu også til plejecentre

Erfaringer viser, at systematiske rehabiliteringsforløb også skaber værdi for beboerne på plejecentre. Derfor tilbydes der i dag også digital hverdagslæring målrette plejecentrenes ledere og medarbejdere.

Praksisnær hverdagslæring

Praksis kommer helt tæt på i disse digitale læringsmoduler, hvor alle definitioner, viden og lovstof bliver illustreret med praksisnære cases. Fx borgeren Jens på 79 år, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter en hospitalsindlæggelse eller plejehjemsbeboeren Peter, som har demens og gerne vil kunne danse om juletræet hos datteren. Som en integreret del af modulerne skal deltagerne også koble den viden, de har opnået, med deres egen arbejdssituation i kraft af praksisøvelser.

Effektivisering gennem automatisering af processer!

september 26, 2014

Der er store gevinster at hente ved, at borgerne kan betjene sig selv på internettet og i stigende grad også modtager digitale velfærdsydelser med med hjælp fra bl.a. telemedicin og velfærdsteknologi. De to første bølger om digital selvbetjening har især handlet om at sikre en hjemmeside, hvor borgerne kan betjene sig selv og leve op til kravene om brugervenlighed. Men for at kommunerne for alvor kan indhente gevinsterne, handler det om at kunne genbruge data og automatisere så mange manuelle processer som muligt.

Automatisering af arbejdsprocessen
Automatisering kan skitseres som en række faser, der gennemføres. For at opnå den største effekt kræver det således, at den bagvedliggende it-struktur med tilhørende systemer og databaser er integreret med de webbaserede selvbetjeningsløsninger, som borgerne og virksomhederne møder på internettet. Der skal være automatisk overførsel af data fra, hvad borgeren og virksomheden taster ind på selvbetjeningsløsningen på internettet, til at data føres ind i kommunens systemer.I de mest automatiserede arbejdsprocesser kan it-systemet f.eks. automatisk svare tilbage eller sende data videre.

Stadig mange ¨”pdf-blanketter” med manuel indtastning
Når kommunerne modtager breve fra borgerne, eller borgerne møder personligt op, følger der i langt over halvdelen af tilfældene en blanket med, hvor medarbejderne manuelt skal indføre data i systemerne. Ifølge KL er gennemsnitligt 61 pct. af alle henvendelser til kommunerne ledsaget af en blanket, mens kun 39 pct. af henvendelserne sker uden en blanket. Ishøj Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 75 pct. mod landsgennemsnittet på 39 pct. Hillerød Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 70 pct. Resultaterne understreger, at der er flere kommuner, hvor man kun har indhøstet en brøkdel af det fulde potentiale ved at digitalisere.

Stort uudnyttet effektiviseringspotentiale!

september 24, 2014

Nogle steder i den offentlige sektor er man langt med at digitalisere de offentlige services. Langt hovedparten af landets kommuner har inden for de seneste tre år igangsat eler deltaget i forsøg med digitalisering på folkeskoleområdet eller inden for omsorg, sundhed og pleje. Det viser en analyse fra Det Digitale Råd fra august 2013.

Tempoet sænkes, gevinster fordufter, og national udbredelse udestår

Men der er stadig et stort uudnyttet potentiale og nogle konkrete vanskeligheder med at gennemføre den store omstilling med at indføre offentlige, digitale services. Konsekvensen er, at tempoet for digitalisering sænkes, gevinster bliver ikke hjemtaget, og den nationale udbredelse udestår.

Der er således stadig et stykke vej endnu, før flertallet af borgerne og virksomhederne bruger de offentlige, digitale services som en naturlig del af deres hverdag og kontakt med den offentlige sektor.

Følgende temaer er relevante i denne sammenhæng:
1. Der er store effektiviseringsgevinster i at automatisere arbejdsgange og bagvedliggende it-infrastruktur og fagsystemer, som endnu ikke er høstet.
2. Der er store forskelle mellem kommunerne, hvilket vidner om et uudnyttet potentiale.
3. Der er store udfordringer med at organisere digitaliseringen i kommunerne, og mange kommuner mangler en digitaliseringsstrategi.
4. Der er behov for ambitiøse mål for offentlige, digitale services på kommunalt niveau.
5. Der er behov for at sikre fortsat udvikling af nye offentlige, digitale løsninger.

Her er altså meget at gøre for alle vore unge veluddannede mennesker, der besidder den nødvendige indsigt og viden på området. Lad os få dem ind i beslutningsgrupperne på området, og lad dem gå i gang med, at få igangsat processen igang igen. Det er jo de unge, der er fundamentet for den nye generation, der skal styre Danmark fremover.