Archive for the ‘digitalisering’ Category

Rehabilitering – digital hverdagslæring!

november 3, 2015

Når mange faggrupper skal opdateres og gå i samme retning!

Der arbejdes med rehabilitering i hver eneste kommune. Flere steder er man i færd med at reorganisere indsatsen og geare organisationen til rehabilitering anno 2016. Det gælder både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.

En succesfuld rehabiliteringsindsats afhænger i høj grad af løbende kompetenceudvikling. Med de nye digitale læringsmoduler om rehabilitering bliver organisationen på en let tilgængelig måde trænet i at definere smarte mål, introduceret til Socialstyrelsens nye retningslinjer samt opdateret om ny lovgivning.

Rehabilitering anno 2016

Rehabilitering har været på dagsordenen i alle kommuner i de senere år. Indsatserne har båret frugt, men det er vigtigt for den fortsatte forankring, at organisationens fokus fastholdes, og at kvaliteten opretholdes i arbejdet. Samtidig skal organisationen holdes ajour med den nye lovgivning, som er kommet til, siden arbejdet med rehabilitering tog fart, samt med Socialstyrelsens nye retningslinjer.

Fasthold momentum

Digital hverdagslæring er ideel til store komplekse driftsorganisationer, hvor medarbejderne arbejder på tværs af geografiske steder samt på tværs af vagter spredt over døgnet. Fasthold medarbejdernes fokus og momentum med de digitale læringsmodul, som medarbejderne får ubegrænset adgang til i et år.

Giv samtidig nye medarbejderne mulighed for hurtigt at komme på omdrejningshøjde med deres kolleger, så de effektivt kan bidrage til, at borgernes mål bliver opfyldt. Læring via digitale medier er et velegnet supplement til andre medier, som fx skriftligt materiale – ikke mindst for bogligt svage grupper.

Nu også til plejecentre

Erfaringer viser, at systematiske rehabiliteringsforløb også skaber værdi for beboerne på plejecentre. Derfor tilbydes der i dag også digital hverdagslæring målrette plejecentrenes ledere og medarbejdere.

Praksisnær hverdagslæring

Praksis kommer helt tæt på i disse digitale læringsmoduler, hvor alle definitioner, viden og lovstof bliver illustreret med praksisnære cases. Fx borgeren Jens på 79 år, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter en hospitalsindlæggelse eller plejehjemsbeboeren Peter, som har demens og gerne vil kunne danse om juletræet hos datteren. Som en integreret del af modulerne skal deltagerne også koble den viden, de har opnået, med deres egen arbejdssituation i kraft af praksisøvelser.

Hvor sandsynligt tror du det er, at dit job vil blive nedlagt i løbet af de kommende 10 år pga den teknologiske udvikling?

august 19, 2015

Samlet set er der ingen tvivl om, at en væsentlig del af arbejdsstyrken har en oplevelse af, at der foregår, eller kommer til at foregå, en voldsom udvikling inden for deres brancher og virksomhedstyper, som vil resultere i store forskydninger som følge af den teknologiske udvikling, og kan udfordre de eksisterende aktører.

Derudover forstærkes konkurrencen fra udlandet, fordi de digitale muligheder, internet og kommunikations-teknologi har betydet, at det har mistet sin betydning, hvor mange arbejdsprocesser geografisk placeres. Eksempelvis kan it-udviklingsarbejde og industriel fremstilling placeres efter, hvor det kan gøres bedst og billigst uanset kundens egen placering. Selvom dette ikke kan rubriceres som “disruption” i ordets traditionelle forstand, er der ingen tvivl om, at denne tendens vil forstærkes i takt med den teknologiske udvikling. Det øger følelsen af forandringer i erhvervs strukturen, og kalder fra politisk side på at sikre, at Danmark fremstår som en konkurrencedygtigt og attraktiv land at drive virksomhed i, med et passende omkostningsniveau for virksomheder.

Sådanne forskydninger har vi altid kendt til – jernbanen udkonkurrerede de hestetrukne diligencer, ligesom der ikke findes ret mange rebmagere og typografer længere – men den teknologiske udvikling og digitalisering bevirker, at transformationen sker hurtigere og favner flere brancher og jobfunktioner, end vi har været vant til. Den nuværende digitale udvikling er blevet sammenlignet med den industrielle revolution i 1800-tallet, hvor hele samfundet blev revolutioneret af industri og maskiner, og store menneskemængder flyttede fra landet og landbrug til byer og industri.

Vi oplever nu en lignende forandring, hvor servicesektoren opsamler arbejdskraft fra industrien, der har været på retur i 50 år.

Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund og videre til service- og videnssamfund har entydigt været til gavn for Danmark og dansk økonomi. Selvom forandringer kan indebære et tab af arbejdspladser i nogle brancher eller funktioner, vil det – såfremt vi sikrer, at vores internationale konkurrenceevne er stærk, så vi ikke bliver udkonkurreret – til syvende og sidst betyde mere vækst og fremgang for dansk økonomi. Derfor er det vigtigt at fokusere på at gøre samfundsøkonomien klar til at udnytte de nye muligheder, den teknologiske udvikling åbner for, snarere end at fokusere vores kræfter og økonomiske ressourcer på en på forhånd tabt kamp i et forsøg på at bremse denne udvikling og fastholde de hensyngende virksomheder, fx i industrien, som nu bliver udfordret af en ny tid.

Har du betragtninger i så henseende er du velkommen til, at sætte dem ind her i kommentatorsporet!

Der vil ske store forskydninger i økonomien som følge af digitalisering og it-anvendelse

august 14, 2015

I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger og transformationer i markedet. Disse forandringstendenser opsummeres ofte som “disruption”, altså en forstyrelse af den måde, ting plejede at være på. Det sker typisk, når nye forretningsmodeller og lignende har fået en konkurrencefordel frem for de traditionelle spillere. Eksempelvis har vi set, hvordan streamingsselskaber som Netflix har fortrængt Blockbusters videoudlejning, hvordan Kodak blev udkonkurreret af digitalkameraer, men også hvordan indførelsen af IKEAs koncept med et nyt koncept med billige møbler i sin tid erobrede et stort marked.

Størrelsesordenen af denne forandringsproces er markant. Eksempelvis vurderer godt hver 10.ende privatansat eller hvad der svarer til ca. 200.000 danskere, at deres eget job er i farezonen for at blive nedlagt som følge af den teknologiske udvikling. Hvis det danske erhvervsliv ikke formår at omstille sig og drage fordel af disse ændringer, kan det føre til et stort jobtab.

Men hvis vi omvendt ruster os og sikrer, at erhvervslivet har gode betingelser for at gribe de nye muligheder, kan de teknologiske udviklinger omvendt blive en afgørende kilde til fremgang og vækst for dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt at gennemføre de nødvendige tilpasninger af rammebetingelser o.lig., så danske virksomheder sikres det stærkest mulige udgangspunkt for at få succes i en stadig mere digital verden.

Effektivisering gennem automatisering af processer!

september 26, 2014

Der er store gevinster at hente ved, at borgerne kan betjene sig selv på internettet og i stigende grad også modtager digitale velfærdsydelser med med hjælp fra bl.a. telemedicin og velfærdsteknologi. De to første bølger om digital selvbetjening har især handlet om at sikre en hjemmeside, hvor borgerne kan betjene sig selv og leve op til kravene om brugervenlighed. Men for at kommunerne for alvor kan indhente gevinsterne, handler det om at kunne genbruge data og automatisere så mange manuelle processer som muligt.

Automatisering af arbejdsprocessen
Automatisering kan skitseres som en række faser, der gennemføres. For at opnå den største effekt kræver det således, at den bagvedliggende it-struktur med tilhørende systemer og databaser er integreret med de webbaserede selvbetjeningsløsninger, som borgerne og virksomhederne møder på internettet. Der skal være automatisk overførsel af data fra, hvad borgeren og virksomheden taster ind på selvbetjeningsløsningen på internettet, til at data føres ind i kommunens systemer.I de mest automatiserede arbejdsprocesser kan it-systemet f.eks. automatisk svare tilbage eller sende data videre.

Stadig mange ¨”pdf-blanketter” med manuel indtastning
Når kommunerne modtager breve fra borgerne, eller borgerne møder personligt op, følger der i langt over halvdelen af tilfældene en blanket med, hvor medarbejderne manuelt skal indføre data i systemerne. Ifølge KL er gennemsnitligt 61 pct. af alle henvendelser til kommunerne ledsaget af en blanket, mens kun 39 pct. af henvendelserne sker uden en blanket. Ishøj Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 75 pct. mod landsgennemsnittet på 39 pct. Hillerød Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 70 pct. Resultaterne understreger, at der er flere kommuner, hvor man kun har indhøstet en brøkdel af det fulde potentiale ved at digitalisere.

Stort uudnyttet effektiviseringspotentiale!

september 24, 2014

Nogle steder i den offentlige sektor er man langt med at digitalisere de offentlige services. Langt hovedparten af landets kommuner har inden for de seneste tre år igangsat eler deltaget i forsøg med digitalisering på folkeskoleområdet eller inden for omsorg, sundhed og pleje. Det viser en analyse fra Det Digitale Råd fra august 2013.

Tempoet sænkes, gevinster fordufter, og national udbredelse udestår

Men der er stadig et stort uudnyttet potentiale og nogle konkrete vanskeligheder med at gennemføre den store omstilling med at indføre offentlige, digitale services. Konsekvensen er, at tempoet for digitalisering sænkes, gevinster bliver ikke hjemtaget, og den nationale udbredelse udestår.

Der er således stadig et stykke vej endnu, før flertallet af borgerne og virksomhederne bruger de offentlige, digitale services som en naturlig del af deres hverdag og kontakt med den offentlige sektor.

Følgende temaer er relevante i denne sammenhæng:
1. Der er store effektiviseringsgevinster i at automatisere arbejdsgange og bagvedliggende it-infrastruktur og fagsystemer, som endnu ikke er høstet.
2. Der er store forskelle mellem kommunerne, hvilket vidner om et uudnyttet potentiale.
3. Der er store udfordringer med at organisere digitaliseringen i kommunerne, og mange kommuner mangler en digitaliseringsstrategi.
4. Der er behov for ambitiøse mål for offentlige, digitale services på kommunalt niveau.
5. Der er behov for at sikre fortsat udvikling af nye offentlige, digitale løsninger.

Her er altså meget at gøre for alle vore unge veluddannede mennesker, der besidder den nødvendige indsigt og viden på området. Lad os få dem ind i beslutningsgrupperne på området, og lad dem gå i gang med, at få igangsat processen igang igen. Det er jo de unge, der er fundamentet for den nye generation, der skal styre Danmark fremover.

Case: Forældre app til smartphone!

september 9, 2014

Kommunikationen mellem landets mange institutioner og forældre foregår overvejende mundtligt eller med papirsedler. Det er i mange henseender en tidskrævende måde at kommunikere på for de ansatte, ligesom mange forældre savner at kunne give en hurtigt besked til institutionen.

Med Tabulex forældre app udviklet af IST kan forældre på deres Mobile enhed f.eks., se, om barnet er kommet og gået hjem fra skole, oprette, redigere og slette aftaler, melde sygdom/fridag, finde telefonnumre og adresser på andre børn i institutionen mv.

Med Tabulex personaleapp har personalet overblikket med sig overalt. Med app’en kan personalet tjekke børn ind og ud, se overblik over dagens aftaler eller ændre en hente-aftale, uanset om de er på tur eller på boldbanen.

Løsningen er udbredt i 79 kommuner, fordelt på 169 daginstitutioner, 489 SFO’er, 65 klubber og 10 ældrecentre. Forældre app’en er downloadet af over 64.000 brugere.

Borger- og byportal i Fredericia.

august 16, 2014

Case: Fredericia Kommune har valgt at få udviklet en borger-og byportal, som hænger sammen med kommunens andre it-systemer, som f.eks. det elektroniske sags- og dokument håndteringssystem. Det betyder, at når en borger indtaster data på portaler, føres disse automatisk videre ind i kommunens it-system.

Det giver øget videndeling og letter udveksling af dokumenter mellem medarbejderne. Det er nemmere at producere mødemateriale til kommunalbestyrelsen og dokumentere bliver journaliseret mere effektivt. Løsningen er udviklet af virksomheden Formpipe.

Fredericia Kommune har gennem de seneste år høstet store gevinster ved hjælp af digitalisering – Der er stadig meget at hente ved at forenkle og automatisere arbejdsgangene. I øjeblikket ser vi f.eks. også på mulighederne for at indføre et system med automatisk talegenkendelse, som kan spare medarbejderne for mange timers skrivearbejde, siger Mogens Bak Hansen, chef for borgerservice i Fredericia Kommune.

Kommunerne arbbejder målrettet med effektivisering!

juli 8, 2014

I kommunerne arbejdes der intenst med forskellige effektiviseringstiltag. På tværs af velfærdsområder har kommunerne særligt høje forventninger til, at bedre indkøb og lavere sygefraværd vil skabe effektiviseringer i 2014. Det viser KL’s analyse af kommunernes effektiviseringsplaner for 2014. Derudover har kommunerne forventninger til digitalisering, strukturtilpasninger og særligt på ældreområdet vurderes velfærdsteknologi og omlægning af services at kunne skabe effektiviseringer i 2014. Det sidste særligt som følge af nye regler for udbud på ældreområdet.

Offentlige forbrugsudgifter udgør en historisk stor del af økonomien.

marts 21, 2014

De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.

Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.

Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.