Hvorfor kan vi ikke indberette til det offentlige ét sted? Hvorfor er hjemmesider, man skal indberette på, så forskellige? det ville være meget lettere, hvis der var en ensartet måde at indberette til det offentlige på.
Problemerne og forslag til løsninger kommer hurtigt på bordet, hos smvérne, når emnet handler om, hvordan virksomhederne indberetter til det offentlige. Sammen styrer ejerlederne og deres ægtefæller disse virksomheder med flere ansatte. Jeg besøger et håndværkerfirma med 18 ansatte på deres kontor i et industrikvarter på vestegnen.
Ægtefællen er, hvad hun kalder selvlært bogholder og sidder med bogholderiet og lønregnskabet. Det er hende, der skal ordne mange af de praktiske opgaver i forhold til diverse indberetninger, og det er lidt op ad bakke. Firmaet har ansatte på forskellige ordninger – en er på flekstid, en får løntilskud pga. en hjerneblødning, og de har også en voksenlærling, og det undrer ejerlederens ægtefælle, at hun skal ind tre forskellige steder med hver sin brugerflade i it-systemet for at indberette.
Hvis det bare havde været samme brugerflade alle steder, så havde det været lettere, siger hun og foreslår, at indberetninger med voksenlærlinge og til jobcentret kunne komme ind under virk.dk. “Det ville være lettere, hvis det hele lå ét sted”, syntes hun.
“Skat er også et problem. Skats system går f.eks., ned, hver gang man skal indberette moms”, siger ejerlederen, der sammenligner nedbrud i Skat under spidsbelastning med DSB, der bliver overrasket over blade på skinnerne hvert efterår.
Emnet omkring digital post er et kapitel for sig. “At oprette en digital e-boks til virksomheden har givet så meget bøvl. Jeg ville gerne kunne læse den post, som kommer til vores firma, da jeg sidder med det praktiske. Jeg ringede ind til Nets, men de kunne ikke hjælpe, så gik der næsten et år, før jeg kunne læse firmaets e-post”, fortæller ejerlederens ægtefælle. Hun forstår heller ikke, hvorfor man kun kan få besked om, at man har fået post i sin almindelige mailboks og ikke får selve beskeden videresendt.
“Hvorfor kan vi ikke bare få sendt beskeden, så man ikke skal tjekke så mange steder. Det er fint nok, at det bliver sendt elektronisk – men de skulle bare sende selve beskederne videre,” siger hun.
Revisorhjælp
Efter ægtefællens egen erfaring og andre, hun har talt med, skal man regne med, at der går 2-3 år, før man har lært at køre bogholderiet i et firma som deres. “Det er vores revisor, der har lært mig, hvordan jeg skal gøre det. Jeg laver ikke fejl, fordi jeg gør som hun har sagt. Vi vil helt klart blive ved med at have en revisor, selvom loven siger, at vi ikke behøver det, for jeg vil gerne sikre mig, at det, jeg laver, er rigtigt,” siger hun og fortæller, at revisoren kommer hvert kvartal, når der skal indberettes moms.
Hun synes, at de har et godt regnskabsprogram med en god hotline. “Det har et super lønsystem, som f.eks. selv regner lønperioder ud for lærlinge. De ringer og siger, når der skal rettes noget. Problemerne opstår først, når man skal indberette noget til det offentlige,” siger hun.
Da mødet er ved at være forbi, spørger jeg, om der ikke er nogen indberetningsystemer, der fungere godt.
Så bliver der helt stille!
Du har helt sikkert også nogle erfaringer og oplevelser i ovennævnte forbindelse, som du gerne vil dele med os andre. Du er velkommen til til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.
Kurtdamsted's Blog 