Erfaringerne i forhold til drift af plejecentre er sparsomme, hvilket også har været fremhævet i den seneste debat og i tidligere debatter om konkurrence på de borgernære velfærdsområder. De nuværende eksempler viser dog tydeligt, at resultaterne har været positive, og at konkurrencesituationen ofte har betydet reducerede udgifter, højt kvalitetsniveauet og ikke mindst nye udviklende samarbejdsformer mellem den offentlige og private sektor.
Archive for the ‘Det nære sundhedsvæsen’ Category
Få men positive erfaringer!
juli 31, 2014Interessante fremtidige samarbejder!
juli 29, 2014Udover de tre eksempler fra Gribskov, Kolding og Solrød kommuner har Vejle kommune (2004), Syddjurs Kommune (2012) og Greve Kommune (2012) indgået kontrakter om drift af plejecentre med private leverandører. Kolding Kommune og Holbæk Kommune åbner de kommende år hver især dørene op for plejecentre opført som offentlig-private partnerselskaber -OPP. OPP-modellen giver mulighed for at tænke opførelsen af selve plejecentrene sammen med den efterfølgende drift og tilhørende serviceydelser. I Kolding Kommune vil man bl.a. opføre en cafe med udsigt mod den nærliggende å og en wellness-afdeling.
Erfaringer fra Solrød Kommune!
juli 29, 2014Solrød Kommunes eneste Plejecenter – Christians Have – er opdelt i en kommunal og en privat del. Centret blev første gang udbudt i 2003 og igen i 2009.
Budgettet for det kommunale Plejecenter fastsætter ud fra de priser, som den private leverandør har budt ind med. Derfor udløser et lavere tilbud fra den private leverandør automatisk et lavere budget for den kommunale leverandør. I forbindelse med det første udbud var den private leverandør 18 pct. billigere end kommunens eget kontrolbud. Omkostningerne steg skønsmæssigt 5 pct. i forbindelse med genudbudt, hvilket bl.a., tilskrives ændringer i den måde, ydelserne sammensætter.
Der er ingen forskel i følgeomkostninger til tilsyn, opfølgning og kontraktpleje mellem de to dele af plejecentret. Tilsvarende er der heller ikke registreret forskel i bruger- og medarbejdertilfredsheden. Der er dog en tendens til øget konkurrence mellem den kommunale og private leverandør, hvilket har bidraget til at øge kvalitetsniveauet for begge parter, viser analysen fra Udbudsrådet.
Erfaringer fra Kolding Kommune!
juli 28, 2014I Kolding Kommune valgte man at konkurrenceudsætte Plejecenter Dreyershus, da det blev opført i 2000. Plejecentret blev genudbudt i 2007.
Da der var tale om udbud af et nyopført Plejecenter, er det ikke muligt at opgøre besparelserne ved førstegangsudbuddet. Det kan dog konstateres, at det vindende tilbud var 29 pct. billigere end det dyreste tilbud. I forbindelse med genudbudt i 2007 blev der opnået en besparelse på 1 pct., viser analysen fra Udbudsrådet.
En sammenligning mellem det private Plejecenter og et tilsvarende kommunalt Plejecenter i kommunen viser, at det private Plejecenter er omkring 16 pct. billigere. Der er ingen forskel i service og kvalitet mellem de to plejecentre. Ligeledes er bruger- og medarbejdertilfredsheden på samme niveau. FOA i Kolding vurdere dog, at det psykiske arbejdsmiljø er bedre på det private Plejecenter, og at der er en mere synlig ledelse.
Kommunerne arbbejder målrettet med effektivisering!
juli 8, 2014I kommunerne arbejdes der intenst med forskellige effektiviseringstiltag. På tværs af velfærdsområder har kommunerne særligt høje forventninger til, at bedre indkøb og lavere sygefraværd vil skabe effektiviseringer i 2014. Det viser KL’s analyse af kommunernes effektiviseringsplaner for 2014. Derudover har kommunerne forventninger til digitalisering, strukturtilpasninger og særligt på ældreområdet vurderes velfærdsteknologi og omlægning af services at kunne skabe effektiviseringer i 2014. Det sidste særligt som følge af nye regler for udbud på ældreområdet.
Udviklingen kræver handling!
juli 4, 2014Behov for ny organisering af velfærden
De økonomiske og ressourcemæssige udfordringer kombineret med kravet om et moderne servicetilbud viser med al tydelighed, at vi ikke kan fortsætte som nu. For at imødekomme udfordringerne er der behov for at se nærmere på, hvordan de offentlige velfærdsydelser er organiseret og blive bedre til at lære af dem, som har høstet reelle effektivitetsgevinster.
Nogle af de mest centrale styringsværktøjer i kommunerne.
juni 10, 2014Med kommunalreformen i 2007 blev der indført kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet for at tilskynde kommunerne til en effektiv indsats på sundhedsområdet. Kommunerne betaler derfor et bidrag for egne borgers brug af ydelser i henholdsvis praksissektoren og på sygehusene. I alt finansierer kommunerne ca. 20 procent af det regionale sundhedsvæsen.
Obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen skal unserstøtte sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region og at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen.
Kommunernes samarbejde med almen praksis styres gennem de regionale praksisplaner. Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds-ogplanlægningsværktøj mellem kommunerne, regionerne og almen praksis.
En styrket kommunal rolle på sundhedsområdet og bedre rammer for at understøtte borgeren i at forblive mest mulig borger og mindst mulig patient forudsætter også et styrket mellemkommunalt samarbejde. Kommunernes samarbejder om sundhedsaftaler med afsæt i de regionale kommunekontraktråd og den organisation, der er etableret, for at understøtte dette samarbejde.
Gennem indsatser på tilgrænsede velfærdsområder kan kommunerne reducere behovet for sundhedsydelser. Ved at arbejde med rehabilitering og recovery på fx ældre-, handicap- og psykiatriområdet, kan kommunerne styrke borgernes egenomsorg og dermed reducere behovet for sundhedsydelser i såvel det kommunale som det regionale sundhedsvæsen.
Kommunerne har i økonomiaftalen for 2014 fået 300 mio. kr., til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de nye sundhedsaftaler og ift. patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Regionerne har aftalt med regeringen, at de skal anvende 250 mio. kr., til opgaven.
Kommunalbestyrelsens styring af det nære sundhedsvæsen!
juni 7, 2014Det er kommunen, der visiterer til kommunale sundhedsydelser og her ligger kommunalbestyrelsens væsentligste indgang til at styre området. En lang række ydelser på sundhedsområdet, fx hjemmesygepleje, vederlagsfri fysioterapi og genoptræning er imidlertid lægevisiteret, hvilket betyder, at de bestilles uden for kommunen. Dette udfordrer den kommunale styring. Herudover gør udviklingen i sygehusvæsenet med accelererede forløb for især ældre medicinske patienter og kronisk syge borgere, at en række nye sygefaglige opgaver i disse år skal løses af kommunerne. Det udfordrer også de kommunale styringsmuligheder.
Robotpleje er en kommunal succes!
juni 6, 2014Næsten alle kommuner bruger loftlifte og elektriske bade- og toiletstole og fremtiden byder på spiserobotter. Det giver borgeren mere selvstændighed.
Teknologisk udvikling, der kører på højtryk og ældre mennesker kan sagtens gå hånd i hånd. I hvert fald hvis man spørger kommunerne. 70 % af kommunerne bruger enten eller er i gang med at afprøve vasketoiletter, som giver svage og ældre borgere mere selvstændighed. Det skriver KL´s nyhedsbrev Momentum.
Og det er ikke kun vasketoiletter, som bliver brugt i de danske kommuner. Andre teknologier, som spiserobotter, elektroniske bade- og toiletstole og loftlifte bliver ligeledes anvendt i stor stil. Det viser en ny undersøgelse foretaget af KL´s Center for Velfærdsteknologi blandt kommunernes ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi.
Selvfølgelig har der været nogle uheldige ting som robotstøvsugere, der ikke fungerer, og nogle kommuner, der har presset borgere til at bruge teknologi. Men når det gælder ting som vasketoiletter, spiserobotter og GPS til demente, skal kommunerne være endnu bedre til at tilbyde det tidligt og til samtlige borgere med behov, fordi det er en kæmpegevinst.
Grunden til den store brug af velfærdsteknologi er blandt andet, at teknologien har udviklet sig. Noget skyldes, at teknologien er blevet bedre. Men samtidig er der sket en bevægelse i retning af, at kommunerne er blevet meget opmærksomme på, at teknologien kan hjælpe nogle behov hos borgerne og skabe nogle bedre arbejdsvilkår for de ansatte. Dermed har man skabt sig en win-win situation, da både borgere og medarbejdere kan se fornuften i det.
Hele 83 pct. af kommunerne har implementeret eller er i gang med at implementerer loftlifte og elektriske bade- og toiletstole. Det viser en ny KL undersøgelse.
Kommunerne kan hente yderligere inspiration i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker!
juni 2, 2014Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed.
Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde.
Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud.
Kurtdamsted's Blog 