Archive for the ‘Det nære sundhedsvæsen’ Category

Borgeren er som udgangspunkt den fremmeste ekspert i sit eget liv!

september 27, 2015

Aktive borgere

De kommunale indsatser skal baseres på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøtte borgerens selvbestemmelse og selvstændighed.

Fokus skal være på, at borgeren kan udvikle og bruge kompetencer til at få et godt og meningsfyldt liv.

Det kræver, at der – fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt – tænkes aktiv handling og træning og ikke alene omsorg.

Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp. men kan vi sammen styrke den enkeltes mestring af eget liv næsten uanset udgangspunkt vil det styrke inklusionsperspektivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet.

Hvis du har kommentarer hertil, eller andre holdninger herom, er du velkommen til, at sætte dem ind i kommentatorboksen herunder, og dele dem med os andre.

Udbud og godkendelsesmodel!

juni 4, 2015

Kommunerne kan udbyde driften af plejecentre, daginstitutioner mv. for at opnå en mere effektiv drift, højere kvalitet og/eller sikre borgerne flere valgmuligheder. Inden for velfærdsservices, der ikke er knyttet til en institution, fx hjemmehjælp, kan udbud fx anvendes til at finde markedsprisen, hæve kvaliteten og vælge hovedleverandørerne. En hovedleverandør er den leverandør, der skal levere velfærdsservicen til borgerne, hvis de ikke selv foretager et aktiv valg. I dag er det typisk den kommunale leverandør, der er hovedleverandør, mens det flere steder i Sverige er private leverandører. Særligt større kommuner kan med fordel have forskellige hovedleverandører i de forskellige distrikter.

Udgangspunktet bør være, at markedet er åbent for alle de leverandører, der kan levere en velfærdsservice i overensstemmelse med det politisk fastsatte (minimums-) kvalitetsniveau. Når der politisk er taget stilling til den kvalitet, som leverandørerne mindst skal levere, er det borgernes til- og fravalg, der bestemmer antallet af leverandører.

Leveringssikkerhed
Der er fra flere sider skabt utryghed om brugen af private og selvejende leverandører pga. risikoen for konkurs. Ingen har interesse i eller ønsker, at borgerne skal stå uden en given velfærdsservice, og derfor findes der typisk også hurtigt en løsning. Generelt har problemerne og udfordringerne ved konkurser været begrænsede og andre leverandører, herunder også private og selvejende, har hurtigt kunne sikre leveringen. Det skal være en fælles opgave at sikre leveringen af velfærdsservices til borgerne, og ikke blot noget, der pålægges den kommunale leverandør.

For at sikre at der ikke skabes utryghed om leveringssikkerheden, ønsker jeg, at der i lovgivningen fremgår en række krav til kontrakterne med ikke-offentlige leverandører. Disse lovbestemte krav bør holdes på et minimum af hensyn til den kommunale selvbestemmelse. Derudover skal det sikres, at der med kontrakterne ikke sker en skævvridning af markedet til fordel for de offentlige leverandører.

De lovbestemte krav kunne fx være, at der skal stilles en bankgaranti på tre måneders drift (inkl. evt. bagudbetaling), og at leverandøren forpligter sig til at indgå i det samlede beredskab og dermed kan levere velfærdsservicen til borgere, der måtte blive påvirket af en evt. konkurs, indtil de selv vælger en ny leverandør. Der skal være proportionalitet i både bankgarantien og beredsskabsforpligtigelsen. For at sikre at ikke-offentlige ikke pålægges urimeligt høje omkostninger i forbindelse med fornyelse af bankgarantier, skal denne kun fornys med passende mellemrum for eksisterende leverandører.

Hvis en leverandør skulle gå konkurs vil medarbejderne, udstyret og evt. bygningerne stadig være der, og med bankgarantien vil driften kunne fortsætte i tre måneder uden omkostninger for skatteborgerne. Inden for den periode kan konkursboet afvikles, rekonstrueres eller afhændes til en anden leverandør.

(Kilder: DKnyt.dk: Drift i udbud kunne jo give bedre normeringer, 4. april 2014. DI: Det gode udbud i hjemmeplejen. Produktivitetskommissionen: Offentlig- privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).

Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Lige adgang til et nemt, trygt og hurtigt leverandørvalg.

juni 2, 2015

Knap en tredjedel af de ældre er stadig ikke bekendt med muligheden for selv at vælge leverandør på trods af, at det har været muligt i mere end 10 år. Det betyder, at en gruppe borgere reelt ikke har frit valg.

Regeringen har gjort ondt værre ved yderligere at forringe borgernes mulighed for at få information om deres valgmuligheder ved bl.a. at nedlægge http://www.brugerinformation.dk.Portalen har hidtil sikret gennemsigtig information, så de har kunnet foretage et kvalificeret frit valg.

Sorteper ender nu hos de borgere, som ikke selv eller de pårørende har ressourcerne til at orientere sig og samle information om de valgmuligheder og leverandører, der er.

Regeringens argument for nedlæggelsen var, at den ikke blev benyttet i tilstrækkelig grad. Problemet løses dog ikke ved helt at fratage borgerne muligheden for at få information om valgmulighederne.

Let tilgængelig information om frit valg!

Et velfungerende frit valg er betinget af, at borgerne har let forståelig og let tilgængelig, troværdig og sammenlignelig information om de forskellige leverandører.

Der skal derfor igen etableres én national hjemmeside. der dels informerer borgerne om deres ret til at vælge selv og dels, tilvejebringer borgerne oplysninger om kvaliteten og tilfredsheden med de forskellige leverandører på en objektiv og sammenlignelig måde. Dermed kan borgerne træffe valget af leverandører på et oplyst grundlag.

Flere andre lande har allerede lignende hjemmesider, hvor ældre og deres pårørende har mulighed for at sammenligne leverandørerne på forskellige områder. Det er afgørende, at hjemmesiden omfatter alle leverandører, er brugervenlig og nem at benytte, så borgerne har lige adgang til et nemt og trygt valg af leverandør – også dem uden pårørende og med få ressourcer.

(Kilder. Social-Børne- og Integrationsministeriet, 2013: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem. Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014. Storbritanien: http://www.bettercare.com. 

Sverige: Socialstyrelsen.se/jamfor/aldreguiden. og jamforan.nacka.se)

Lovgivningen skal moderniseres med frit valg som det grundlæggende element!

maj 31, 2015

Det er derfor nødvendigt, at lovgivningen på velfærdsområder, hvor borgerne har frit valg, moderniseres og tilpasses med frit valg som det grundlæggende element.

Et velfungerende frit valg.

Et velfungerende frit valg er betinget af en række elementer, som skal være på plads, før der reelt kan siges være frit valg for borgerne. Et velfungerende frit valg kræver, at borgerne skal sikres tilgængelig og sammenlignelig information om de enkelte leverandørers kvalitet og borgernes tilfredshed med leverandørerne. Derudover skal der naturligvis være forskellige leverandører at vælge leverandører at vælge imellem.

Forudsætninger for et velfungerende frit valg

  • Kendskab til muligheden for selv at vælge leverandør
  • Lige adgang til et nemt, hurtigt og trygt leverandørvalg
  • Et varieret udbud af leverandører
  • Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne

For mig er det ikke afgørende, om de skattefinansierede velfærdsservices leveres af offentligt eller privat medarbejdere. Tilsvarende er det heller ikke et mål, at flere skal vælge en bestemt leverandør. Målet er alene, at borgerne skal have friheden, muligheden og retten til at vælge mellem forskellige leverandører.

Frit valg skal være grundlaget for de offentlige serviceopgaver!

maj 31, 2015

I København er det blot 41 pct. af de ældre, som modtager praktisk hjælp fra den kommunale leverandør, der er tilfredse med antallet af hjælpere, der kommer i deres hjem. Omvendt er hele 76 pct. af borgerne, der har valgt en privat leverandør tilfredse.

Undersøgelsen, som kommunen selv har fået foretaget, har nu medført, at den kommunale leverandør skal levere en bedre service. De ældre, der har fravalgt den kommunale leverandør, har dermed indirekte bidraget til at hæve kvaliteten for de ældre, der stadig får hjælp af kommunen. Frit valg betyder dermed, at alle ældre i Københavns Kommune får en bedre service, end hvis der havde været et kommunalt monopol. Konkurrencen mellem de forskellige leverandører fører til mere service og øget kvalitet.

Frit valg sikrer bedre kvalitet og mere tilfredshed for de samme penge og en offentlig sektor på borgernes præmisser.

De offentlige serviceopgaver – såsom sygehuse, børnepasning, ældrepleje m.m. – skal moderniseres på grundlag af princippet om frit valg for borgerne mellem offentlige og private serviceleverandører.

(Kilder: Berlingske, 28 juli 2014: Ældre på stribe vælger privat hjemmehjælp, Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).

Markante kommunale forskelle i ventetid til almen, ambulant genoptræning!

maj 21, 2015

“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.

En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.

Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.

“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.

Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.

Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.

Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.

Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.

Patienterne skal have en reel ret til hurtig udredning!

maj 8, 2015

Patienterne skal sikres hurtig udredning uden unødvendig ventetid.

Patienterne skal ikke blot have pæne ord på papiret – de skal også i praksis have en reel ret til hurtig udredning.

For undertegnede er det samtidig afgørende, at hurtig udredning ikke sker på bekostning af patienternes ret til at kunne vælge hurtig behandling. Patienterne skal naturligvis både sikres ret til hurtig udredning og hurtig behandling i det danske sundhedsvæsen.

Ret til udredning på privathospitaler er en god idé
“Det vil give borgerne et ekstra håndgreb i den ret, de har fået med udredningsgarantien, og for det andet vil det lægge et muligvis nødvendigt pres på regionerne, så det får dem til at prioritere opgaven lidt højere”, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.

Regeringen har ikke ville lade den ny udredningsret være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Regeringen stiller sig dermed igen på systemets side frem for på patienternes.

Vi bør indføre en udredningsret, der indebærer konkrete patientrettigheder og dermed giver patienterne nogle reelle muligheder for at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige.

Jeg foreslår derfor, at patienterne skal have en reel ret hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, så hele eller dele af udredningen – fx MR-scanning og andre diagnostiske undersøgelser – kan udføres på private hospitaler og klinikker, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

Ret til hurtig udredning!

maj 6, 2015

Regeringens udredningsret er en garanti uden indhold!

“Fra i dag har du ret til at blive udredt inden for 30 dage, efter du er blevet henvist til et sygehus”, sådan lød overskriften i pressemeddelsen far Sundhedsministeriet, da regeringens udredningsret trådte i kraft.

Et år efter viser de første foreløbige tal, at det fx Region Midtjylland blot er 68 pct. af patienterne, som er blevet udredt inden for 30 dage, selv om regionens målsætning siger, at det skal gælde for 90 pct. af patienterne.

Det grundlæggende problem ved regeringens udredningsret er, at patienterne reelt ikke sikres ret til ret meget, fordi regeringen konsekvent lader patienterne være afhængige af sygehussystemet.

Patienterne har eksempelvis ikke ret til at kunne vælge hele eller dele af et udredningsforløb på private sygehuse og klinikker.

Patienterne har ingen muligheder for selv at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige. Patientens eneste reelle ret – juridisk set – består i, at de har retten til at klage til Patientombuddet, fx hvis patienten ikke udredes inden for 30 dage.

Samtidig har det ingen konsekvenser for regionerne, hvis de ikke tilbyder og afslutter udredningsforløbet inden for 30 dage. Regionerne vil højst kunne modtage kritik fra Patientombuddet.

For de patienter, hvor det fagligt ikke er muligt at udrede personen inden for 30 dage, skal regionerne alene udarbejde en såkaldt plan for det videre udredningsforløb. I loven er der imidlertid ikke beskrivelser af, hvor lang tid patienten må vente på en efterfølgende diagnostisk undersøgelse.

Konsekvenserne af regeringens systempolitik begynder at vise sig: Efter næsten ét år med udredningsretten lever regeringen og regionerne ikke op til løftet om hurtig undersøgelse og diagnose inden for 30 dage.

Også løftet om en såkaldt udredningsplan til de patienter, som det ikke fagligt er muligt at udrede inden for 30 dage, bliver overholdt.

Regeringens udredningsret bygger på elastik og gummiparagraffer.

“Hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan leve op til garantien, har det ingen konsekvenser. Patienterne kan ikke selv gå videre til en privat aktør. Polotisk har man foregøglet befolkningen, at der er tale om en mere håndfast garanti”, siger professor i sundhedsøkonomi ved SDU Kjeld Møller Pedersen.

Vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere!

april 9, 2015

Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.

Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.

Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.

Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.