Archive for the ‘Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram’ Category

Nogle betragtninger om at handle med kommunerne!

januar 2, 2017

DSC_9241

Først og fremmest er kommunerne gode kunder. De køber typisk ind i ret store mængder. De kan altid betale deres regninger. Er du først kommet ind i varmen, kan du regne med, at kommuner er loyale samarbejdspartnere. Men der er mange hensyn, der skal tages, før de beslutter sig for at købe. Det er typisk langt mere komplekst, end når private handler med hinanden. Bundlinjerne er mange og mere politiske end i private virksomheder.

Proces og resultat 

Private virksomheder kan opleve, at kommunen er mere fokuseret på proces end på resultat. Det er ikke helt forkert opfattet. Det er dog med det positive fortegn, at regler og rammer overholdes, for at pengene bliver brugt ansvarligt. Konsekvensen for virksomhederne er lang beslutningstid. Der kan være lange udsigter til, at et tilbud bliver til penge på kontoen. Hvor sætningen” Vi tager en hurtig beslutning” på B2B markedet godt kan betyde, at ordren er hjemme, inden dagen er omme, kan præcis samme sætning på det kommunale marked betyde: “Du hører fra os om 2-6 måneder”.

Mange virksomheder har brændt sig på ikke at forstå den kommunale tidshorisont. En bedre forståelse for sprog, kultur og tempo kan gøre forskellen for, om du får andel i de budgetter, der cirkulerer i kommunerne. Ved du hvordan, og har du tålmodighed til at gå ind i processen, kan du blive leverandør til det kæmpestore og voksende velfærdsteknologiske marked. Et marked, der ikke kun findes i de danske kommuner, men også internationalt, fordi behovene for sundhed, omsorg og pleje stiger i takt med, at vi lever længere.

Forstå markedet

  • Landets 98 kommuner køber ind for 85 milliarder om året.
  • Kommunerne ledes politisk af folkevalgte. Derfor er måden pengene bruges forskelligt fra den ene kommunalbestyrelse til den anden.
  • Der bliver flere ældre og folk med kroniske sygdomme, og der er et øget pres på de kommunale budgetter.
  • Der bliver brug for mange flere velfærdsteknologiske ydelser i fremtiden.

Kan du derfor lære at leve med tempoet – både mentalt og finansielt –  er der gode grunde til at være kommunernes leverandør.

Har du oplevelser eller erfaringer med ovennævnte område, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til at give dine kommentarer herunder i kommentarboksen.

Fælleskommunale udviklings- og Implementeringprojekter!

februar 2, 2016

Hvis kommunerne skal kunne frigøre det fornødne råderum, er det afgørende, at der er fokus på alle sektorområder. Mange kommuner peger på, at de største potentialer ligger på serviceområderne. Der er også potentiale på det administrative område, men administrative effektiviseringer er en velbetrådt sti. Det skal derfor sikres, at der er aktiviteter på alle de store serviceområder og på tværs af sektorerne

Projekterne bør derudover tænkes bredt, så programmet ud over “klassiske” effektiviseringer også rummer omstillings- og omprioritering initiativer, som i de senere år har været gennemført på bl.a. skole (strukturændringer og inklusion) og ældreområdet (rehabilitering). Udvikling af styrings anbefalinger, som kan sikre effektive, helhedsorienterede løsninger for borgeren på tværs af sektorer samt forslag til regelændringer, der kan sikre kommunerne mere fleksible rammer og bedre styringsmuligheder, skal også tænkes med.

Indholdet i de konkrete projekter fastlægges i tæt samarbejde med kommunerne. Der etableres en række kommunegrupper, som skal dække alle relevante sektor- og tværsektionelle områder. Det er tanken, at der i hver gruppe sidder både økonomi- og fagchefer/direktører fra 10-12 kommuner samt repræsentanter fra KL.

Kommunegrupperne skal identificere og konkretisere relevante initiativer, som kan understøtte effektivisering, afbureaukratisering og bedre styringsmuligheder i kommunerne, og som der bør arbejdes videre med fx i fælleskommunal regi. Det kunne handle om afbureaukratiseringsforslag til regeringen eller det kunne være et udviklings- eller implementeringsprojekt.

På den korte bane var det målsætningen, at første del af kommunegruppernes arbejde skal være afsluttet inden udgangen af 2015, så styregruppen efterfølgende kan foretage en prioritering af de initiativer, der skal arbejdes videre med. Initiativerne vil blive omsat til projektbeskrivelser, hvorefter kommunerne kan “melde sig til” at deltage i projekterne i tæt samspil med de øvrige kommuner samt KL.

På Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i januar 2016 blev der en præsentation og drøftelse af status for kommunegruppernes arbejde og styregruppens overvejelser. Projekternes resultater vil fremadrettet være naturlige omdrejningspunkter på KØF i de kommende år.