Archive for the ‘Dansk erhvervsliv’ Category

Vil du afgive ejerskab ifm din finansiering?

april 19, 2018

Det overordnede spørgsmål, du skal stille dig selv, når det kommer til valg af finansieringsform er, om du er parat til at afgive en del af dit ejerskab ved at lukke en eller flere investorer ind i ejerkredsen, eller om du foretrækker at låne pengene og dermed skabe gæld i virksomheden.

Fordelen ved at låne pengene er, at du kan bevare en del af ejerskabet selv. Ulempen er, at pengene skal betales tilbage med renter, og når det kommer til renten, så er der som regel en proportionalitet mellem sikkerhed og rentens størrelse. Ser projektet usikkert ud, så risikere man også en høj rente.

Her skal du mange gange også regne med at skulle have egne penge i spil, og så skal du ofte være godt forberedt med en gennemtænkt forretningsplan, hvis du skal have en långiver overbevist om, at der skal penge på bordet.

Ofte  er det dog tilfældet med iværksættere og andre små- og mellemstore virksomheder, at penge behovet opstår ganske akut, og man har måske ikke tid til at indlede en længere dialog om et lån eller en udvidelse af kassekreditten. Her kan det være en løsning at kigge på alternativ finansiering i form af et virksomhedslån, der kan sikre likviditet til virksomheden samme dag, som behovet opstår.

Der er typisk tale om lån under en halv million kroner og med en kort løbetid, så virksomheden får løst sine udfordringer med eksempelvis en maskine, der er gået i stykker, en leverandør, der vil have betalingen før varerne eller andre økonomiske udfordringer, der gør, at værdikæden er blevet brudt.

Leverandørfinansiering?

Et alternativ til lånefinansiering kan være leverandørfinansiering. Det kan lade sig gøre i tilfælde, hvor man kan få en længere kredit hos en leverandør, og kan du så nå at sælge produkterne, før betalingen til leverandøren falder, så er et problem løst.

Ser du omvendt muligheder for at få en investor med på vognen, så er udfordringerne ganske anderledes.

Du kan blive direktør på 10 minutter – vidste du det?

marts 14, 2018

Det er ganske let at blive virksomhedsejer i Danmark. Men skatte- og momsregler volder mange iværksættere problemer!

Hvad kan du nå på 10 minutter? At drikke en kop kaffe, at gå tur med hunden eller tjekke, om der er rullet noget nyt ind på de sociale medier. Du kan også blive virksomhedsejer. Faktisk skal man blot bruge sit NemID, en computer med Internetadgang til erhvervsportalen Virk.dk og 10 ledige minutter, så kan man kalde sig direktør.

Det er meget nemmere at oprette et selskab i Danmark, end i andre lande, hvor man måske skal gå fra kontor til kontor for at få godkendelser. I Danmark skal man bare forbinde et CPR-nummer med et virksomhedsnummer, og det kan man digitalt.

Så bliver det sværere!

Mens begyndelsen er nem, så venter efterfølgende det svære arbejde. For udover at drive virksomheden, når det kommer til produktion og salg, så skal man også have forstand på tal og regnskaber, og her kniber det mere for en del iværksættere. Af den store iværksætterundersøgelse, som Dansk Iværksætter Forening foretager hvert år, fremgår det af 2016-udgaven, at hele 40 pct. af landets iværksættere finder spørgsmålene om afregning af skat og moms svære at få styr på.

Det er begreber, der volder mange problemer. Det kan være svært at holde styr på, hvor mange af kronerne på virksomheden, som man reelt er herre over. Som tommelfingerregel plejer man at sige, at for hver 100 kr., man tjener, så går de 50 kr., til skat og moms.

Skatten er den samme!

Generelt gælder det, at dit selskab skal tilbageholde den skat, du som ansat skal betale. Beløbet bliver så senere indbetalt til Skat. Viser der sig at være overskud i selskabet, når året er gået, så skal der betales 22 pct. virksomhedsskat af beløbet. Det er typisk iværksætterselskaber, anpartsselskaber eller aktieselskaber, der betaler selskabsskat, mens enkeltmandsselskaber og interessentselskaber typisk beskattes som personlig indkomst. I sidstnævnte tilfælde kan man dog gøre brug af enten virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, hvis man ønsker det. Her er dog krav om en vis form for bogføring.

Der er en mulighed for at udlodde en del af et eventuelt overskud i et selskab til ejerne/aktionærene. Her er der tale om et udbytte, der typisk beskattes med 27 pct., op til 51.700 kr. og derefter 43 pct. Nogle af de bedste kilder til at skabe indsigt i skatte- og momsreglerne i forbindelse med en virksomhed finder man på ivaekst.dk og skat.dk.

Man hjælper staten med momsen!

Moms er en udfordring helt for sig selv. Mange opfatter moms, som noget man skal betale, men det kan være en god idé at se anderledes på de 25 pct., der skal tillægges en handels værdi. Man plejer, at beskrive moms sådan, at det er noget, man hjælper staten med at samle ind. Hvis man sælger for 100 kr., så samler man 25 kr., og dem får man lov til at beholde i tre måneder, før de skal afleveres.

Når momsen senere skal afregnes overfor Skat, så trækker man den moms, virksomheden har betalt, fra den moms, som virksomheden har indsamlet. Den del kan regnskabsprogrammer holde styr på. Beløbet indberettes på Skats hjemmeside. Har du ingen momsafregninger i perioden, er det vigtigt at nulindberette, da du ellers risikere en bøde.

Søg hjælp!

Der altså nok at holde styr på for en nystartet iværksætter, der også skal sikre sig, af virksomheden bevæger sig i den rigtige retning. Og det er trods alt det vigtigste.  Og jeg mener derfor, at det er værd at betale en revisor eller bogholder for at hjælpe dig med tallene, så du er fri til at koncentrere dig om resten af forretningen.  Jeg har mødt en iværksætter, der havde glemt, at der skulle svares moms og skat af indtægterne, og pludselig stod han med en regning, der gjorde, at han reelt måtte lukke. Hvis det ikke er ens kerneområde, ville jeg skynde mig at finde hjælp.

Sådan bliver du virksomhedsejer:

  • Gå ind på Virk.dk og find linket “start virksomhed
  • Hav dit NemID-kort parat og indtast de påkrævede oplysninger.
  • Vælg virksomhedsform (det er gratis at starte enkeltmandsvirksomhed, øvrige selskaber koster et gebyr)
  • Når du registrerer dig får du automatisk et momsnummer, hvis du sætter kryds ved momsregistrering (omsætning under 50.000 kr. pr. år er ikke momspligtig).
  • Når registreringen er godkendt, kan du bestille NemID til virksomheden, bestille Nem Konto og oprette en digital postkasse.
  • (Kilde: http://www.opr-virksomhedslån.dk)

Iværksætteri og drift kræver viden, og har du en sådan eller erfaring på området, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Vidste du, at Eksporten af lægemidler trækker væksten inden for sundhedsindustrien?

marts 6, 2018

Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!

Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.

Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .

Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!

Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.

Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.

Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske  konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.

Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.

Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.

Global vækst – sundheds-industriens eksport er rekordhøj. Vidste du det?

februar 27, 2018

Eksporten af danske sundhedsprodukter var i 2016 rekordhøj. Især Nordamerika og Asien bidrager til væksten i sundhedsindustrien. Markeder langt fra Danmark betyder mere og mere – en udvikling, der skønnes at fortsætte fremover, hvilket glæder en tidligere mangeårig eksportmand som jeg.

Eksporten er steget med 63 pct. siden 2010!

Udlandet køber stadig flere danske sundhedsprodukter. Fra 2010 til 2016 har danske virksomheder øget eksporten af lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr fra 66 mia. kr. 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 63 pct. Til sammenligning er den øvrige danske vareeksport vokset med 11 pct. i de seneste seks år. Den positive udvikling skyldes især en øget eksport til Asien og Nordamerika.

Sundhedsindustrien skaber fremgang i dansk eksport!

Den danske sundhedsindustri fylder mere i dansk eksport end nogensinde før. Hver gang Danmark solgte varer for 100 kr. i 2010, stod sundhedsindustrien for 12 kr. Den store vækst i branchens eksport har medført, at sundhedsindustrien i 2016 stod for 17 kr. ud af 100 kr.

Størst fremgang i salget til USA!

I de seneste seks år er eksporten af sundhedsprodukter øget til alle dele af verden med undtagelse af Oceanien. Højst har væksten været i Nordamerika, hvor eksporten er mere end fordoblet fra 14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016. Dermed er betydningen af Nordamerika for den danske sundhedsindustri steget. For hver 100 kr., er den danske sundhedsindustri bragte hjem til Danmark i 2016, kom 28 kr., fra Nordamerika – i 2010 var det 22 kr.

Det er primært USA, som driver den positive udvikling i eksporten til Nordamerika. USA er med stor margin det land i verden, som køber flest danske sundhedsprodukter. Derudover er USA det land, hvor fremgangen i eksporten har været størst i de seneste seks år. I 2016 solgte den danske sundhedsindustri for 28 mia. kr., til USA, hvilket er 26 pct. af sundhedsindustriens eksport. Til sammenligning stod USA for 8 pct., af den samlede danske vareeksport.

Eksporten til Japan og Kina stiger også betragteligt!

Japan og Kina har ligesom USA øget købet af danske sundhedsprodukter betragteligt. Fra 2010 til 2016 har sundhedsindustrien øget eksporten til Japan og Kina med henholdsvis 12 og 13 pct. om året. I samme periode er eksporten til EU15-landene steget med 4 pct. om året*

*Ud af sundhedsindustriens eksport på 108,3 mia. kr. er 5,8 mia. kr. skjult af fortrolighedshensyn (diskretioneret). Ud fra andre kilder formodes en del af denne eksport at gå til Kina, hvorfor eksporten til Kina højst sandsynligt undervurderes her.

 

Global Handel – er en vej ud af fattigdom!

februar 12, 2018

Mit liv har på mange områder været præget af globalitet, og derfor også af frihandel. Den globale handel er både et resultat af mange års bevidste politiske valg i form af lavere toldsatser, fri kapitalbevægelse m.m., men også et resultat af, at vi borgere har udnyttet de mange nye muligheder.

Vort land har akkurat som andre åbne samfund valgt at blive rigere gennem globalisering ved at øge virksomhedernes og vores muligheder på internationale markeder, frem for at begrænse vore muligheder i planøkonomiske, lukkede samfund.

Den globale handel gør det muligt at specialisere sig, producere de varer og tjenester, man er relativt bedst til, og derefter handle med andre. Det øger vor velstand og skaber dermed større  økonomisk frihed og selvstændighed for os mennesker og lande. Verden har brug for økonomisk vækst – først og fremmest af hensyn til de fattigste mennesker i de fattigste lande. Som liberal ser jeg lyst på fremvæksten af den globale handel, fordi jeg har tillid til, at alle kan bidrage med noget i den internationale arbejdsdeling.

Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand. Det sikrer nemlig, at vi kan specialisere os, så varer, tjenesteydelser m.m., produceres dér, hvor de produceres forholdsvis bedst.

Danmark bør derfor efter min mening gennem EU og WTO arbejde målrettet for en åben handelspolitik, hvor handelshindringer fjernes. Handel gavner altid de mere frisindede kræfter. Handel er med til at fremelske demokratiske og velstående “åbne samfund”. Handelssanktioner skal derfor bruges med varsomhed.

En vej ud af fattigdom!

Fri handel er efter min mening en af de vigtigste veje ud af fattigdom og har allerede løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Derfor skal udviklingslandene have fri adgang til verdensmarkedet uden told andre forhindringer for deres varer, ligesom de aller fattigste lande har til EU´s markeder.

Mange udviklingslande har høje toldsatser, krav om importlicenser, langsom toldbehandling og besværlige procedurer – også overfor andre ulande. Udviklingslandende bør derfor anspores til at åbne deres økonomier og fremme frihandel mellem hinanden.

Danmark bør være blandt de lande i verden, der yder mest og bedst udviklingsbistand pr. indbygger. Som et af verdens rigeste lande bør Danmark bidrage til at hjælpe udviklingslandene i gang med en økonomisk udvikling, der fremmer frihandel og åbenhed.

Hovedparten af dansk udviklingsbistand bør gives bilateralt – direkte fra Danmark og til modtagerlandet. Dansk udviklingsbistand bør primært gå til økonomisk vækst og bedre markedsadgang, god demokratisk regeringsførelse, en sundere og bedre uddannet befolkning og et bæredygtigt miljø.

De lande, som modtager vores ulandsbistand, skal leve op til en række krav om overholdelse af fundamentale menneskerettigheder – dvs, frihedsrettighederne samt om bekæmpelse af korruption.

For at sikre politisk gennemslagskraft i programsamarbejdslandene og optimal udnyttelse af ressourcerne skal den danske bistand koncentreres på få lande og få områder, og bistanden skal løbende revurderes.

Du har sikkert også nogle erfaringer på området, du gerne vil berige os med, hvorfor du er meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Hvad med din virksomhed ved skilsmisse eller dødsfald?

december 13, 2017

Statistikken siger, at mange ægtepar bliver skilt. Det sker også for virksomhedsejere. Situationen kan meget nemt true virksomheders økonomi og dermed dens fortsatte drift, når der oven i problemerne med ægteskabets opløsning eller dødsfald rejses en masse spørgsmål om virksomhedens værdi og deling af denne.

Hvordan skal din virksomhed drives videre, hvis du enten bliver skilt fra din ægtefælle, eller en af jer dør?

Hvilke regler gælder for deling af værdien i virksomheden i disse tilfælde? Disse spørgsmål stiller man sjældent sig selv i hverdagen, men de er vigtige at forholde sig til. Det bliver ikke nemmere, hvis I er flere om at drive en virksomhed sammen, og en af ejerne bliver skilt. Det sker desværre også, at mange virksomhedsejere dør, mens de stadig driver virksomhed, og generationsskiftet ikke er på plads.

Jeg skal derfor her påpege vigtigheden af at tænke tingene igennem og få papirerne på plads, før det går galt. Som udgangspunkt har man fælleseje i ægteskabet. Bliver man skilt, skal værdierne som udgangspunkt deles, så begge parter får værdier svarende til halvdelen af den fælles formue.

Ved skilsmisse indgår værdien af virksomheden som udgangspunkt i den formue, der skal deles. Det gælder både værdien af maskiner, inventar, igangværende arbejder og goodwill. Drejer det sig om et selskab, skal man ligeledes beregne værdien af ejerandelen af selskabet. Ved skilsmisser er det sædvanligt, at den part, der driver virksomheden, køber den anden part ud.

Det betyder ofte, at man som virksomhedsejer må i banken for at låne penge til at købe den anden part ud. Det kan blive svært at låne de penge, hvis virksomheden eller virksomhedsejeren i forvejen har stor gæld. Og driver man en personligt ejet virksomhed, kan man ikke uden risiko for skattemæssige konsekvenser stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for et privat lån.

Muligt at indgå aftale om særeje.

For at undgå at skulle dele værdien af virksomheden ved skilsmisse kan du indgå en aftale om særeje. De aktiver og værdier, som særejet omfatter, skal ikke indgå i bodelingen, og konsekvensen af skilsmissen får alt andet lige mindre betydning for virksomheden. Er I flere ejere af en virksomhed, aftales det ofte, at hver medejer skal have sin andel af virksomheden i særeje. På den måde undgår I, at en af medejerne pludselig kommer i finansiel knibe, fordi der skal findes penge til at betale en tidligere ægtefælle ud.

Det bedste råd er at sørge for at indgå og oprette aftale om særeje allerede ved virksomhedens opstart og ellers få lavet aftalen så hurtigt som muligt derefter. Formålet med aftalen er ikke at stille den enepart bedre end den anden. Er det manden, der er selvstændig, kan man for eksempel aftale, at manden kan få virksomheden i særeje, mens konen kan få huset i særeje.

Der findes forskellige former for særeje. Ofte vælges en model, hvor du kan aftale, at du ved skilsmisse undlader at dele virksomheden og samtidig sikrer, at dern længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis den anden ægtefælle dør.

Det kan være en god idé at oprette testamente.

Det sker desværre hyppigt, at en virksomhedsejer dør, uden at der ligger en plan for et generationsskifte klar. Sker det, vil virksomheden indgå i boet, der deles efter arveloven. Det kan derfor ofte være en god idé at oprette et testamente. Et testamente og et eventuelt særeje kan sikre begge parter i ægteskabet, arvingerne og virksomhedens fremtid.

Aftaler skal laves rigtigt. Vi ser eksempler på, at man mellem to ejere aftaler, at den ene part skal kunne købe den anden parts halvdel til en i forvejen fastsat pris, hvis den anden part dør. En sådan aftale er ikke gyldig, for man kan ikke via en ejeraftale lave en sådan aftale, der forpligter boet.

Det er derfor også relevant at få gennemgået ejeraftalen, samtidig med at man kigger på emner som særeje og testamente. Det kan være vanskeligt at tale om emner som død og skilsmisse. Derfor udsættes samtaler og beslutninger ofte alt for længe. Find derfor i god tid ud af, om det er relevant for dig at få lavet aftaler om særeje, og om du skal have lavet et testamente, der sikrer ro om virksomheden.

Tag derfor gerne din revisor med på råd, når du skal sikre dig overblik over din økonomi, og når du skal finde ud af, hvor meget din virksomhed er værd, inden du taler med din advokat om testamente og særejeægtepagt.

Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte emne, er du meget velkommen til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Og nu igang!

september 22, 2017

Det kan være svært at få foden inden for i en kommune. Og når det lykkes kan det også være svært i nabokommunen. Vækst via det kommunale marked kræver foreberedelse og viljestyrke. Men får du først foden inden for, er der gode muligheder for at udvikle nye løsninger, der ikke kun matcher vores hjemlige kommuners behov-men også behovene på eksportmarkedet.

En kommune kan opfattes som en besværlig kunde, som det kan være vanskeligt at komme i lag med. Men får du først lirket døren op, er kommuner attraktive kunder og loyale samarbejdspartnere. De kan give dig stabilitet og tryghed, og kan skaffe dig unikt brugerkendskab og indsigt i den kommunale virkelighed, som du kan tilpasse dine løsninger til. Åbenheden overfor at give virksomheder adgang til driften og til at udvikle og afprøve nye løsninger i et tillidsfuldt samarbejde med medarbejdere og bruger er unik for Danmark. Samarbejdet er med til at gøre danske velfærdsløsninger attraktive internationalt. Men hvordan får du lirket døren op og påbegyndt et samarbejde?

Først og fremmest handler det om, at forstå kommunens virkelighed: Hver time en driftsmedarbejder tager ud til møder, er timer væk fra løsning af de daglige driftsopgaver; timer som deres kollegaer skal dække ind for. Kommunen har derfor fokus på kerneopgaverne og er på vagt overfor tvivlsomme og risikofyldte udviklingsprojekter. Kommuner bliver konstant målt og vurderet på, hvor godt de forvalter samfundets penge, så de bliver til velfærd for borgerne. Det præger den måde kommuner træffer beslutninger, også når det kommer til investeringer i nye løsninger. Men den kommunale virkelighed kan også vendes til en fordel. Kommunen er underlagt udbudslove, som skal hjælpe med til at gøre bl.a. indkøb gennemsigtige. Det tvinger dem til at behandle alle “bejlere” lige, hvis fx nogle ude i kommunen “ubegrundet” har “forelsket” sig i en af dine konkurrenter.

Dokumentation åbner døre!

Det er vores erfaring, at en god måde at kurtisere kommunen er gennem dialog. Du skal vise, at du forstår den kommunale virkelighed, og at du kan være med til at løse de udfordringer, de står overfor. Dokumentation for de positive effekter, din løsning kan skabe på kommunens bundlinjer, er et stærkt redskabi dialogen, og kan være med til at synliggøre, hvorfor netop din løsning er den rette frem for andre “bejleres”. Det er også et solidt udgangspunkt for mødet med de næste kommuner og for dine muligheder internationalt, at du kan referere til dokumentation af din løsning fra det danske marked. Det tyder nemlig på, at brandet “Denmark”- også når det handler om velfærdsteknologi-er stærktog kan åbne døre.

Et godt råd! Det bedste udgangspunkt for at skabe en god relation er at forstå den anden. Det gælder både på hjemme- og eksportmarkederne. Så har du allerede det første skridt til bedre at forstå din kunde.

Sparring om eksport. Udnyt den sparring som fx Væksthusene, Healthcare Denmark, Welfare Tech, Copenhagen Health Tech Cluster og MedTec Innovation tilbyder til at styrke fx din internationaliseringsindsats.

Sidder du derude med viden om ovennævnte område, og gerne vil dele din erfaring med os andre, er du meget velkommen til at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Frigør arbejdskapital til nye aktiviteter!

august 1, 2017

Det kan betale sig at være opmærksom på, om du har for mange penge bundet i debitorer, leverandører, maskiner eller lager!


Hvorfor mangler du penge igen? Det spørgsmål stiller mange erhvervsdrivende sig selv. Der er godt gang i salget og kunder nok, men alligevel kniber det med likviditeten til at igangsætte nye aktiviteter. Det handler om at gå systematisk til værks i forhold til virksomhedens arbejdskapital, og det kræver blandt andet fokus på kunder, leverandører, lager og leasingaftaler.

Kunderne.

Dine kunder vil gerne handle med dig, men det er vigtigt at være opmærksom på kredittider og betalingsfrister. Kunden er ofte mest villig til at betale, lige efter at varen eller serviceydelsen er modtaget, så sørg for at fakturere med det samme. Hvis ikke kunden betaler hurtigt, øges risikoen for, at du aldrig får pengene. Du skal sørge for, at dine faktureringsbetingelser er opdaterede, og husk at sørge for, at du konsekvent opkræver rykkergebyr og renter, når fristerne overskrides.Samtidig er det altid en god idé at kende kundernes økonomi og kreditværdighed, så du ved, hvem du skal holde snor i. Det betaler sig ofte at have en fast politik for håndteringen af dine debitorer og at følge den konsekvent.

Factoring er en metode til at øge din virksomheds likviditet. Factoring indebærer, at du belåner dine fakturaer gennem et factoringselskab, som derefter sørger for at opkræve dine fakturaer. Du modtager typisk 80 procent af betalingen med det samme, og du får resten minus gebyrer og renter, når kunden har betalt. En anden fordel ved factoring er, at du får outsourcet dit debitorbogholderi. Det er en god idé at sammenligne factoring udgifterne med din rente på kassekreditten, når du overvejer, om factoring kan betale sig.

Leverandørerne.

Din arbejdskapital påvirkes af, hvor hurtigt du skal betale dine leverandører. Du kan styrke din arbejdskapital ved at forhandle betingelserne for indkøb og betaling med dine leverandører, og du kan spørge dig selv, om du kan få tilsvarende produkter andre steder med bedre betingelser. Du kan naturligvis også øge din arbejdskapital ved simpelthen at købe dine produkter billigere. Har du likviditet, kan du måske opnå kontantrabat ved at betale hurtigt. Tænk også over,hvad der kan gøre dig til en attraktiv kunde, som dine leverandører gerne vil handle med.

Lageret.

Mange virksomheder har likviditeten bundet i lageret, og det kan være en god idé at kikke på, om varebeholdningen eller materialerne på lageret kan sammensættes anderledes. Det kan jo være, at fortjenesten på nogle af varenumrene ikke er særlig høj. Skær ned på antallet af varenumre, hvis det er muligt. Måské kan du få leveret varer og materialer, når du skal bruge dem i stedet for at have et lager. Det kan blive dyrere at købe varerne enkeltvis, til gengæld undgår du tab på ukurante varer eller materialer, som alligevel ikke bliver brugt. Undersøg også om dine leverandører kan sende direkte til kunden, så du ikke skal have lager.

Leasing.

Har du maskiner og inventar, der repræsenterer en meget høj værdi, kan du måské få frigjort kapital ved at lease det i stedet for at købe det  Ved leasing betaler du en førstegangsydelse samt en løbende månedlig ydelse. Du undgår dermed en stor engangsudgift samt et stort momsudlæg og får i stedet en løbende omkostning. Skattemæssigt er udgifterne fradragsberettiget som driftsomkostning. Ved leasing bliver det også ofte nemmere at budgettere og styre de løbende udgifter.

Har du erfaringer med frigørelse af arbejdskapital til nye aktiviteter du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Har du banken i tanken?

juli 27, 2017

Siden finanskrisen er bankernes udlån til erhvervslivet faldet, og det kræver god forberedelse at få bankernes ja.

Hvis du allerede er kunde i den bank, du skal låne i, har banken et godt kendskab til dig. Banken ved, om du overholder dine betalingsfrister og undlader at overtrække dine konti og har sandsynligvis et indtryk af din person og din evne til at drive en virksomhed. Banken kan vurdere lønsomheden på det samlede engagement med dig og din virksomhed. Før banken kan bevilge lån til virksomhedens drift, kræver det dog en egentlig kreditvurdering, som skal sikre, at lånet kan blive tilbagebetalt med renter.

Banken kræver ofte, at du selv har penge med.

Hvis banken skal låne ud til et selskab, vil banken se på, om selskabets egenkapital står i forhold til behovet for en ny finansiering. Hvis planen er, at banken skal finansiere det meste af virksomheden, og du ikke selv kommer med en væsentlig del af kapitalen, vil det blive vanskeligt at få lånet bevilget. I den situation er det måské mere relevant at ændre planerne eller måske få en investor ind i virksomheden.

Budgetlægning giver overblik og forståelse.

Det er her budgetterne kommer ind i billedet. Budgetterne skal vise, at din virksomheds økonomi udvikler sig, så lånet kan tilbagebetales med renter. Lav et realistisk driftsbudget, der tager højde for den udvikling, der mest sandsynligt vil finde sted. De tanker og tal, der ligger til grund for driftsbudgettet, skal du kunne gøre rede for. Du skal derfor kunne argumentere for de forudsætninger som salg, kunder, priser, marked og andre vigtige forhold, som ligger bag.

Du kan også få brug for et likviditetsbudget, der viser, hvornår indbetalinger og udbetalinger forventes at finde sted, og du skal overveje, om likviditeten er god nok til at klare udsving, forsinkelser og tab på dine kunder. Du skal også tænke over, hvordan du vil styre dine risici. Det kræver en del tid at arbejde med budgetter, men anstrengelserne kan ofte være det hele værd, da de skærper forståelsen for mulighederne og udfordringerne i din forretning.

Sørg for at have et brugbart regnskab.

Regnskaber er altid relevante for at vurdere din virksomheds liv og levned. Driver du en virksomhed i selskabsform, vil banken normalt kræve yderligere oplysninger ud over de informationer, som det offentliggjorte årsregnskab viser. Regnskabet viser typisk kun bruttoresultatet, men banken vil gerne dykke længere ned i tallene og eksempelvis vide noget om salg og omsætning. Banken kan også have et ønske om at se specifikationer af de enkelte poster. Selvom banken modtager et udvidet regnskab med mere end de lovpligtige oplysninger, er det naturligvis muligt at offentliggøre et, der alene indeholder minimum informationerne. Hvis regnskabet er blevet revideret, er det ofte en fordel i forhold til banken.

Har du erfaringer med bank eller forhandlinger om lån du ønsker, at dele med vi andre, er du velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen. 

Banklån står øverst på listen, når muligheder for finansiering af en ny investering eller driftsfinansiering skal afdækkes.

juli 20, 2017

kurst-damsted-lille20170428110439

Hvordan starter du et godt forhold til banken?

-Banken vil gerne lære dig, at kende, også hvis du i første omgang kun har brug for en konto til ind- og udbetalinger. Derfor er det en god idé, at I får en snak over en kop kaffe, og at du af og til sender banken en mail om din virksomheds aktiviteter og desuden sørger for, at den løbende modtager regnskaber og anden information. Dermed starter relationen tidligt, og den kender dig bedre den dag, hvor du vil snakke lån. Din privatøkonomi hænger tæt sammen med den økonomi, du har i din virksomhed, så derfor er det en god idé at have private engagementer samme sted, som du har din virksomhed.

Forud for opstart af af et samarbejde er der behov for, at den modtager noget materiale. Noget af dette er budgetter og forretningsplan. Virksomhederne skal have det for deres egen skyld, da det er et vigtigt ledelsesredskab for ejeren selv. Kvaliteten af dette fortæller også om ejerens evner til at starte og drive en virksomhed.

Hvornår skal man foretrække banklån?

-Banken vil rigtig gerne låne penge ud, men ikke for enhver pris. Derfor kan nogle kunder af og til blive i tvivl om, hvad banken egentlig kan hjælpe med. Nogle virksomheder har brug for finansiering til at udnytte nogle vækstmuligheder her og nu, mens andre kan vokse sig større gennem organisk vækst. Det afhænger  også af, hvor den enkelte virksomhed er i livsfasen, hvorfor det er svært at generalisere. Nogle gange er det ansvarlig lånekapital, der er behov for, og så er det ikke banken, som kan stille finansieringen til rådighed.

Hvad hvis man er blevet afvist?

Hvis du er blevet afvist i en bank, hjælper det ofte ikke at gå hen til en anden bank med de samme papirer i hånden. Lyt til de begrundelser, som banken giver for ikke at yde lånet. Banken gør, hvad de kan for at forklare og begrunde et nej til et lån, men det er naturligvis vigtigt, at begge parter lytter. Når du har forstået begrundelserne, kan du komme videre og få rettet op på de forhold, der gjorde, at det i første omgang blev et nej.

Hvorfor kræver banken kaution og virksomhedspant?

Du skal selv tro på din idé, og du skal selv løbe en risiko, for at banken vil være med. Når du kautionere for de lån, som den yder til din virksomhed, viser du, at du er villig til at sætte noget på spil personligt. Banken bruger samtidig ofte virksomhedspant for at øge sikkerheden for lånet. Virksomhedspantet gør samtidig, at realisering af virksomhedens aktiver fuldt og helt bruges til nedbringelse af gælden i banken og minimerer dermed omfanget af den personlige kaution mest muligt.

Har du erfaringer på dette område, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.