Archive for the ‘Crowdfunding’ Category

Investorer kigger på mennesker ved ønske om finansiering- Har du det rette hold på plads?

april 20, 2018

Hos Seed Capital, der er Danmarks største venturefund med fokus på virksomheder i et tidligt stadie, peger man på, at det i høj grad er menneskene bag, man investere i.

Det er vigtigt, at det rette hold er på plads. Både i forhold til at udvikle virksomheden, men i lige så høj grad, fordi iværksætterselskabet kommer til at arbejde tæt sammen med venturefonden, der gerne vil spille ind på strategisk plan.

“Det er vigtigt, at iværksætterne kigger os an. Det er ikke bare penge, vi kommer med, men vi skal også arbejde sammen på godt og ondt, og kan vi så det?” siger managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack.

Venturefonden har en række af landets største investeringsselskaber med på vognen, og typisk ser man på mere end 500 cases hvert år.

Skal ud igen!

Når Seed Capital når til enighed med en ny partner, så handler det typisk om, at fonden sætter sig på omtrent 20 pct., ejerandel. Målet i sidste ende er altid at sikre investorerne deres penge gennem en exit, så stifterne af iværksætterselskabet skal være parat til at afgive selskabet i sidste ende, hvis de vil have en venturefond på banen.

“Når vi går ind, så har vi også behov for på et tidspunkt at sælge selskabet til andre, for vi skal sørge for at få pengene hjem til investorerne igen. Går man med en ambition om at eje selskabet hele livet, så skal man nok ikke have venturekapital ind,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Når en gruppe betaler!

Som en ny og interessant mulighed for at hente finansiering er crowdfunding de senere år dukket frem og blevet mere populætrt. Her er der tale om, at man i et digitalt forum forsøger at sælge sin idé til en større gruppe af personer, som så kan vælge at putte penge i virksomheden. Eksempelvis i form af donationer eller udlån.

Det er samtidig en mulighed for at få omverdenen til at forholde sig til produktet.

“Det er et sats at forsøge sig med funding på den måde. Hvis det ikke lykkes, så er det svært at komme bagefter til andre finansieringskilder og bede om penge, for hvorfor skulle de tro på ideen, når ingen andre gjorde. Omvendt kan man virkelig stå med gode kort, hvis man har success og får solgt en masse via crowdfunding,” siger Per Høj Jørgensen.

3 ting, som Seed Capital ser efter, når de vurderer potentialet i en virksomhed.

  1. Vi vil gerne se på noget, der ligger inden for de overordnede makrotrends. Så ser vi på, om forretningen er fokuseret, og om de har tænkt konceptet godt igennem og vist, at de dækker et hul i markedet eller et problem hos kunderne.
  2. Det er vigtigt, når vi går ind, at man har vist, at kunderne er der. Måske er produktet ikke 100 pct., færdigt, men kunderne skal være begyndt at betale for det. Her er det også vigtigt at kigge på, om markedet kan blive stort nok. Om lønsomheden kan blive stor nok, og om selskabet kan accelerere hurtigt.
  3. Når vi går ind, vil vi også gerne have, at stammen på holdet er klar. Det er typisk 2-3 personer, der skal løfte det videre. Vi ser på, om teamet kan løfte det til næste niveau, eller om der skal nye kræfter til, når virksomheden vokser.
  4. (Kilde: Managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack).

Du er meget velkommen til, at bidrage med dine erfaringer og kommentarer til ovennævnte og plotte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Tema Finansiering: Crowdfunding – mange bække små!

december 5, 2016

IMG_3170 (1)hands-1063442__180raadighedsbeloeb800x387GpN3ZlwhF3TkS3dSexFc

Ideen bag crowdfunding er at få finansieret sit projekt ved at opnå bidrag fra mange forskellige personer eller virksomheder, der er interesseret i din idé eller dit produkt. Der findes flere online-platforme, hvor du kan søge crowdfunding.

Crowdfunding af dit nye produkt

Hvis du har et nyt produkt, du gerne vil udvikle, men har brug for midler til projektet, kan crowdfunding være vejen frem. Forestil dig, at du ønsker en bog. Via crowdfunding kan du få et antal til på forhånd at betale for bogen, mod at de får bogen tilsendt, når den er færdig. Det er vigtigt, at huske på, at den rejste kapital betragtes so en indtægt og derfor er skattepligtig.

Crowdfunding også en mulighed

Du kan også opnå finansiering gennem crowdfunding , hvor flere personer slår sig sammen om, at låne din virksomhed penge. For at kunne opnå lånet skal din virksomhed sædvanligvis kreditvurderes. Trods udlånernes risiko er renten ofte lavere end den, du skulle have betalt til banken. Samtidig kan udlånerne få en højere rente end ved at have pengene stående på en bankkonto.

Aktiebaseret crowdfunding

En sidste mulighed er, at du søger investorer til dit selskab. Dette hedder aktiebaseret crowdfunding og er kort fortalt et selskabs salg af enten bestående aktier eller salg af aktier ved nytegning. Et aktieselskab kan eje aktier i sig selv, som selskabet kan sælge og derved opnå en salgssum, som kan opfylde ønskerne om finansiering. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange aktier selskabet selv kan eje og derfor sælge igen. Her er reglerne dog lidt mere komplicerede.

(kilde: Din revisor informerer).

Har du erfaring med ovennævnte form for finansiering er du meget velkommen til, at del dem med os andre herunder i kommentatorboksen.

Virksomheder skal tænke ud af boksen, når de vil skaffe penge!

september 30, 2016

“Vil du vide, hvad penge er, så prøv at låne dem”.

IMG_3170 (1)savings-192695calulate-concept-46005hands-1063442__180

For mange små og mellemstore virksomheder er det gamle ordsprog en alvorlig virkelighed, som er afgørende for, om de kan udvikle deres virksomhed og tjene penge.

Det viser en undersøgelse fra FSR – danske revisorer, hvor otte ud af ti revisorer vurderer, at virksomhederne fortsat har svært ved at få adgang til finansiering. Udfordringen gælder især for de mindre og de nystartede virksomheder.

Men virksomhederne er også nødt til at tænke nyt, for i dag skal selv mindre virksomheder have forskellige finansieringsformer end tidligere. Det handler om at få det rette miks af finansiering.

Virksomheder skal bruge flere finansieringskilder. SMVérnes problemer med finansiering får dem naturligt nok til at gå til andre kilder end banker og kreditinstitutioner, og fire ud af ti revisorer oplever, at deres smv-kunder søger at rejse penge på alternative måder. Og der er faktisk mange muligheder for at tænke flere finansieringsmuligheder ind i sin virksomhed.

Revisorerne peger på, at private långivere som f.x.familie er det første sted, de søger hen. Og det giver god mening, hvis man står og mangler nogle få hundredtusind kroner, at man spørger om lån eller kaution hos familien.

Den meget omtalte crowdfunding, som er slået meget igennem i f.x. USA og Storbritanien, er endnu ikke i fokus hos de pengetrængende smvér, og kun knap en tiendedel af revisorerne siger, at deres kunder søger crowdfunding som en alternativ finansieringskilde. Det kommer dog til at ændre sig. Finansieringsformen er på vej frem i Danmark.

Vækstfonden og Erhverv Kredit Fonden tilbyder tillige en række finansierings muligheder, f.x. vækstlån og kaution.

Virksomhederne har også mulighed for at få frigivet nogle penge ved at sælge deres fakturaer. På den måde havner kundernes penge i kassen med det samme, og ofte kan factoring-selskabet hjælpe med at styre debitorerne, så virksomheden ikke skal tænke over f.x. rykkere for betaling til kunderne.

Udvalgte finansieringsformer for mindre virksomheder.

  • Crowdfunding det kan være crowdfunding, som Lendino er et eksempel på, men kan også være donations baseret, hvor indskud er en gave eller det kan være baseret på aktier, hvor indskyderne får en en andel i virksomheden.
  • Factoring Her sælger man kreditter, man har til gode, så et salg på kredit bliver til et kontantsalg.
  • Leasing Det betyder typisk, at man kan frigøre arbejdskapital eller slippe for at tage lån for at kunne betale for aktiver, man skal bruge i virksomheden.
  • Business Angels Velhavende personer investerer i virksomheder med et stort vækstpotentiale mod at få egenkapital.
  • Vækstfonden Kan hjælpe på en lang række måde, men er der tale om en nystartet virksomhed kan man få hjælp til finansiering. Se mere på http://www.vf.dk
  • Eksportkreditfonden kan tage risikoen, når man handler med udlandet og dermed få sikkerhed for betalinger. Kan også hjælpe med finansiering og f.eks. fungere som kautionist over for banken.

Skulle du have erfaringer indenfor finansiering af virksomheder eller andre alternative finansieringsformer må du meget gerne dele dem med os andre herunder i kommentatorboksen.

Crowdfunding – ny vej til finansiering og vækst!

september 23, 2016

IMG_3170 (1)pengecalulate-concept-46005

Små og mellemstore virksomheder, der skal bruge finansiering til vækst, har nu fået et alternativ til banken og kan i stedet låne pengene via såkaldt crowdfunding
Er renten på virksomhedslånet i banken for høj, er der inden for det seneste års tid kommet en ny løsning, hvor man kan låne på nettet via såkaldt crowdfunding. Direkte oversat betyder det gruppelån og er meget betegnende for lånetypen. Kort beskrevet kan en virksomhed via en formidler på internettet udbyde et lån med en beskrivelse af virksomheden, og hvad lånet skal bruges til. Private og professionelle långivere kan derefter se, om de ønsker at låne penge til virksomheden, og når nok långivere har sagt ja, kan lånet udbetales. Lånene retter sig typisk imod mindre virksomheder, og låne størrelserne kan variere fra nogle få hundrede tusind til flere millioner.
Formidlerne af denne type lån skal godkendes af Finanstilsynet, og flere har opnået en sådan godkendelse.
Det er nemmere at ansøge på deres platforme og nemmere at få udstedt lånet. De går tingende hurtigere, og man skal komme med mindre dokumentation og kræver ikke 100 sider lange forretningsplaner, og man kan ikke mindst tilbyde lavere renter end bankerne.
Det er en ny type lån, der er opstået, fordi mange mindre virksomheder har svært ved at få hjælp hos bankerne.
Virksomhedsobligationer er også lukket land for de små virksomheder.
Formidlerne foretager selv risikovurdering og tilbyder typisk 4-10 pct. i rente. Man har valgt at lægge sig konservativt rent risikomæssigt, da man ikke ønsker at långiverne skal tabe penge på fejlslagne lån. Som udgangspunkt tager de selvskyldnerkaution fra de fleste, fordi banksektoren også gør det. Og iblandt tager de også pant i bilparker og produktionsapparat.
Nogle har udstedt millionlån, og har som mål at kunne udstede lån op til 20 mio. kr. Og flere ønsker derfor at etablere en fond med indskud fra f.eks. pensionskasser og store professionelle investorer. Det vil også give mulighed for at tilbyde lån lidt længere ude af risiko kurven.
De private långivere lægger typisk 5.000 – 10.000 kr. pr. låntager, og det vil simpelthen tage for lang tid at fylde de store lån op med tilsagn fra private. Ønsker man større lån allerede i dag, sørger formidleren for at kombinere et lån via crowdfunding med lån fra Vækstfonden eller en bank.
Der er kommet stor opmærksomhed om crowdfunding i Danmark. Langt de fleste bankpartnere synes, det er spændende og revisorerne er meget positive, fordi de sidder tættest på kunderne og oplever, at de får nej på nej i banken. Flere banker siger, at de hilser alle tiltag, der kan forbedre det samlede finansieringstilbud til deres kunder, meget velkommen. Det er altid positivt med tiltag, der kan bidrage med mere risikovillig kapital. Det er en finansieringsform, som bankerne følger opmærksomt, og crowdfunding kan være et fint supplement til bankfinansiering.
Låntagerne kommer fra alle dele af erhvervslivet og hele Danmark, og lokale tilhørsforhold er vigtigt. Formidlerne reklamere i lokalaviserne for lokale lån. Folk kan f.eks. låne penge til den nye bager, der har brug for penge til en ny ovn. De er også ved at gøre det med brugsforeninger for at kunne holde dem i live, oplyser nogle formidlere, der mener, at der er stor netværkseffekt i denne type lån.
Har man lyst til at studere mulighederne nærmere, skal man registrere sig på formidlernes hjemmeside. Registreringen skyldes, at man skal overholde Finanstilsynets regler om hvidvask.
Hvem kan låne hos formidlerne?
For at blive godkendt til et lån hos de fleste formidlere, er der som udgangspunkt fire krav, som virksomheden skal opfylde:
  1. Man skal kunne vise 2 årsregnskaber
  2. Man skal kunne vise en positiv egenkapital
  3. Man skal have en årsomsætning på minimum 1. mio. kr.
  4. Man skal være ukendt i registret for dårlige betalere – RKI

(Kilde: Dansk Crowdfunding Forening)

Har du oplevelser, eller andre informationer med crowdfunding, er du meget velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen og dele dem med os andre.