Archive for the ‘Byforandring’ Category

OPP er kommet for at blive!

marts 7, 2014

Mange af de usikkerhedsfaktorer, der prægede de første år efter OPP modellens indførelse i Danmark, er afklaret og kan håndteres på en hensigtsmæssig måde. Ihvert fald i de fleste projekter. Det gælder blandt andet til en vis grad usikkerheden vedrørende skat om moms.

De offentlige ordregivere iværksætter flere OPP- udbud end tidligere. Det gælder ikke kun kommuner og staten, men også regionerne har meldt sig på banen.

På den private side er der også kommet flere aktører til. Pensionsselskaberne har vist interesse og er  aktive deltagere i flere OPP – udbud.

Der er sket en forhøjelse af den kommunale OPP- pulje til 150. mio. kr. årligt. Senest er der ved regeringens og kommunernes økonomiaftale for 2014 sket en lempelse af vilkårene for frigivelse af deponerede midler (lånebekendtgørelsen).

Ved økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og Danske Regioner blev der indført en årlig OPP- pulje på 300 mio. kr., for regionerne. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter.

I oktober 2012 offentliggjorde Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse baseret på indhentede erfaringer fra 13 eksisterennde danske OPP-projekter.

Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at der i projekterne er udviklet totaløkonomiske, optimerede og innovative løsningsforslag.

Det fremhæves også, at kvaliteten af OPP-byggerierne har været høj, og at projekterne er blevet færdiggjort til aftalt tid. Endelig fremhæves budgetsikkerheden som et gennemgående element i projekterne.

 

 

 

 

Nyvalgt kommunalpolitiker!

december 27, 2013

Som kommunalpolitiker skal jeg de næste fire år være med til at træffe vigtige beslutninger om den kommune, jeg lever og bor i.

Jeg bliver en del af kommunens politiske ledelse. Det er en vigtig samfundsopgave, som er fyldt med spændende perspektiver og muligheder.

Kommunen er en vigtig hjørnesten i det danske velfærdssamfund og demokrati. Den kommunalpolitiske ledelsesopgave er mangfoldig og handler  både om den videre  udvikling af kommunen og dens lokalområder, om at lede og prioritere den lokale velfærd, om at være arbejdsgiver for kommunen, der typisk er en del af  kommunens største virksomheder, og om at videreudvikle det lokale demokrati.

Der  er mange måder, at være kommunalpolitiker på.  Der er ikke  eet svar på, hvordan man udfylder rollen som kommunalpolitiker.

Der skal arbejdes på og med:

  • Det politiske samarbejde i kommunalbestyrelsen
  • kommunens rolle i velfærdssamfundet
  • De politiske styrings- og ledelsesopgaver på bl.a. sundhedsområdet
  • Kommunal økonomi ogbde politiske muligheder i den forbindelse

Og man skal løbende møde andre nyvalgte, og  udvikle kontakter og netværk, man kan trække på i mit politiske arbejde.

Vestegnen kan skaffe boliger og arbejde til mange!

juli 30, 2013

Ville det ikke være en velsignelse, hvis alle kunne bo tæt på deres arbejde, institutioner, uddannelsesteder og indkøbsmuligheder?

Mange af de børnefamilier der dagligt arbejder på Vestegnen har en dagligdag, der hedder studiegæld for begge forældre og mange udgifter til børnene. Derfor må boligen af økonomiske årsager ofte findes på Vestsjælland eller sågar på Lolland-Falster med 3 timers pendling til følge. En del har også søgt til Skåne.

Disse timer til transport mellem hjem og arbejde kunne anvendes bedre til familiens pleje med mindre stress og forurening forårsaget af de mange tusinde pendlere, der lever på samme måde. Alene i Brøndby Kommune viser statistik, at over 9.000 personer flere pendler dagligt ind end ud af kommunen for at arbejde her.

Løsningen er ganske simpel, ligefor og indebærer mange positive samfundsgevinster. Hundredtusindevis af kvadratmeter industrilokaler og andre former for forældet erhvervsmæssig ejendomsmasse står tomme overalt i industrikvartererne på Vestegnen. Disse bygninger er i dag uhensigtsmæssige, da kravene til erhvervsejendomme går på bygninger, der er tilpasset nutidige arbejdspladser, som er præget af alle former for liberale erhverv, institutioner og uddannelsessektoren.

Den gammeldags lavteknologiske industriproduktion flytter til andre områder, hvor timelønnen er billig, og den nye hjemlige industri er baseret på højteknologiske systemer og ydelser. Vi sælger mere og mere viden, da det er tidens råstof.

Vi bør derfor omforandre disse gamle og utidssvarende industriområder til moderne blandede bolig og  erhvervsområder, således nutidens mennesker kan bo tæt på deres job til rimelige priser og derved få deres familieliv til at fungere igen i stedet for at spilde tiden i tog, bus og bil. Vi vil ud over lykkeligere børnefamilier også få en langt mindre belastning af vores miljø, trafiksystemer og samfundsøkonomi.

Der vil også skabes mange nye arbejdspladser ved et sådant nybygnings- og forandringsprogram, da der ud over de tilknyttede bygherrer, arkitektekter, ingeniører, landmålere, entreprenører også er en stor materiale- og forsyningsindustri tilknyttet sådanne projekter. Man kan regne med, at der for hver 1 bygningsperson kommer 3 andre i følgeskab.

De mange nye boliger vil også give nye skatteydere i de områder, hvor lokalplanerne tillader, at sådanne projekter føres ud i livet. Hvilken kommune vil ikke gerne medvirke hertil? Et godt eksempel er  lokalplanen for Kirkebjerg området i Brøndby.

Finansieringen bør foregå i privat regi. Allerhelst via pensionskassernes kæmpeformuer, til gavn for alle. Vestegnens Borgmestre i – Brøndby, Vallensbæk og Glostrup – bør sammen forhandle med disse store pensionskasser for at motivere dem til, at investere aktivt i disse byggeprojekter. Kommunernes opgaver bliver hele tiden at tilpasse lokalplanerne, så de er tidssvarende, således at projekterne hurtigst muligt kan komme igang af hensyn til de arbejdssøgende bygningshåndværkere, ventende bygherrer, og de bolighungrende familier.

Summa summarum får vi gjort familierne lykkeligere, fordi de nu får mere tid sammen med deres børn, samt boliger, de har råd til, at bo i, nærhed til både arbejde, institutioner og indkøbsmuligheder. Samtidig får kommunerne tilført nye skatteydere og sat mange arbejdspladser i gang, uden at kommunen selv skal finansiere noget af det.

Lad os komme i arbejdstøjet i en fart. Det må også glæde vores jobcentre.

E-handel affolker provinsbyers Bymidte.

april 17, 2013

IMG_1192Landet over kan man se, at den ene bymidte efter den anden affolkes og butikkerne lukker og vinduerne kridtes til.

Folkelivet og samværet i den nære bymidte forsvinder, og tristheden breder sig. Selv de tidligere så folkerige og festlige torvedage, hvor bønder og andet godtfolk kom ind med deres grøntsager, høns, ænder og æg sammen med både fiskebiler og ostehandlere i centrum forsvinder og torvet står stille hen.

Hovedårsagen til affolkningen og butikslukningerne er den stærk tiltagende e-handel, og de nye mega store gigantcentre efter nordamerikansk model samt discountbutikkerne.

Den tidligere charme i lokalsamfundet med flere købmands- og slagterforretninger, fiskemand, flere bagerier, ismejeri, og ostehandlere, tøj- og skobutikker, ja sågar kaffe- og the butikker, hvor duften bredte sig i hele gaden er en saga blot, og høre vores barndom til.

Nu præges bymidterne af en enkelt brugslignende minikøbmand og en grillbar, og resten må man køre langt efter i bil eller i en af de sjældne busser, da nærbanen jo også er lukket.

Analyser i detailsektoren viser, at den dramatiske udvikling vi fortsætte indtil 2016, hvor e-handlen vil finde sig et leje, der svarer til den tid, afhængig af de forskellige produktsekmenter, hovedsalig fordi vi mennesker er sociale væsener, der ønsker kontakt til andre, og ikke sidde og forpuppe sig foran en skærm bag nedrullede gardiner. Og den kontakt får vi bl.a. i købssituationer i butikker. Så måske er der lidt håb endnu for det nære samfundsliv i byerne.