Archive for the ‘bedre ledelse’ Category

Case: Kvalitetsløft i hjemmeplejen via mobilapp i Ballerup og Furesø!

september 22, 2014

“Kronika” er en helt ny form for sundhedsapp, udviklet til brug i den kommunale hjemmepleje. App’en er et produkt af et succesfulde samarbejde mellem Region Hovedstaden, Ballerup og Furesø Kommuner samt Viscom A/S og Effector A/S.

Ideen opstod blandt fire sygeplejersker fra hver deres fagområde på Herlev Hospital, som ville forbedre kommunernes social- og sundhedspersonalet mulighed for at indhente information om borgernes sundhedstilstand.

Hjemmehjælperen har via Kronika adgang til information om forskellige kroniske sygdomme på mobilen. Kronika henvender sig til SOSU-assistenter, der tager sig af borgere, som lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, hjertesvigt eller hjertekramper. App’en rummer både information om symptomer og behandling samt en række gode råd, der klæder plejepersonalet på til at identificere og behandle borgernes symptomer. Får fru Hansen f.eks., åndenød, kan personalet finde mobilen frem og se, hvad de skal gøre, og mindsker dermed risikoen for indlæggelse på sygehus. Det gør Kronika til et effektivt arbejdsredskab.

Region Hovedstaden testede indledningsvist ideen af i Ballerup og Furesø Kommuner og har herefter inddraget de to virksomheder.

For at sikre, at Hjemmehjælperen ville finde Værktøjet relevant og forbedre deres arbejde, har alle parterne holdt flere workshops sammen, inden den første version af Kronika blev lanceret. Alle disse kræfter på tværs af kommuner, region og private virksomheder har bidraget til den unikke og skræddersyede løsning, som Kronika er.

Kronika er udover at være et effektivt arbejdsredskab også et læringsredskab, der kan bruges som forberedelse til hjemmebesøg hos borgerne. App’en har separate afsnit om hver af de fire kroniske sygdomme, som plejepersonalet enten kan læse i ro og mag eller få læst højt, mens de er på farten. Desuden har personalet mulighed for at se informative vidiofilm om de fire sygdomme.

“Med Kronika har vores hjemmehjælpere fået et værdifuldt mobilværktøj, der sikrer, at de altid har den fornødne information lige ved hånden. Dette vil øge kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser hos borgerne” udtaler Souschef Karin Bjerre Kohn, Ballerup Hjemmepleje.

Case: Webbaseret it-systemet samler viden på socialområdet.

september 21, 2014

Esbjerg Kommune understøtter arbejdsgangen om forvaltning af tilbud til handicappede og udsatte voksne, børn og unge med it gennem en Webbaseret it-løsning udviklet af Team Online. Løsningen giver Esbjerg Kommune en styrket videndeling og integrationen mellem myndigheds- og tilbudsgiversiden. Samarbejdet på tværs af børne- og voksenområdet styrkes også.

It-systemet er et socialfagligt, Webbaseret dokumentations- og aktivitetsstyringssystem udviklet til at dække alle hverdagens behov for dokumentation, videndeling og effektmålinger på sociale institutioner og myndigheder.

Case: Forældre app til smartphone!

september 9, 2014

Kommunikationen mellem landets mange institutioner og forældre foregår overvejende mundtligt eller med papirsedler. Det er i mange henseender en tidskrævende måde at kommunikere på for de ansatte, ligesom mange forældre savner at kunne give en hurtigt besked til institutionen.

Med Tabulex forældre app udviklet af IST kan forældre på deres Mobile enhed f.eks., se, om barnet er kommet og gået hjem fra skole, oprette, redigere og slette aftaler, melde sygdom/fridag, finde telefonnumre og adresser på andre børn i institutionen mv.

Med Tabulex personaleapp har personalet overblikket med sig overalt. Med app’en kan personalet tjekke børn ind og ud, se overblik over dagens aftaler eller ændre en hente-aftale, uanset om de er på tur eller på boldbanen.

Løsningen er udbredt i 79 kommuner, fordelt på 169 daginstitutioner, 489 SFO’er, 65 klubber og 10 ældrecentre. Forældre app’en er downloadet af over 64.000 brugere.

Vagt på museum!

august 29, 2014

I december 2009 blev vagtgruppen på Statens Museum for Kunst udliciteret til Securitas A/S. Baggrunden for udliciteringen var et ønske fra museet om at opnå en højere kvalitetssikringstiltag og kompetenceudvikling samt opnå større fleksibilitet i løsningen af opgaven.

Som kulturinstitution lægger Statens Museum for Kunst meget vægt på, at vagterne foruden at passe på de udstillede kunstværker også er i stand til at yde en god service til museets publikum. Man var derfor meget interesseret i både kvalitet og pris, da der skulle vælges en leverandør.

For de eksisterende medarbejdere på museet betød udliciteringen, at de fik Securitas som arbejdsgiver, og at de dermed blev en del af en virksomhed, hvis kernekompetencer er vagtvirksomhed. Dette har afgørende betydning for personalets udviklingsmuligheder, og i de fem år Securitas har løst opgaven på Statens Museum for Kunst, har målinger også vist en høj medarbejdertilfredsheden. Samtidig har museet opretholde og udviklet sin service overfor publikum.

Vi vægter vagternes sikkerhedsmæssige viden højt, da de bevogter uerstattelige værdier. For os er det også essentielt at vagterne er yderst servicemindede, da de er de første museets gæster møder. De er vores ansigt ud af til, og de skal være med til at give gæsterne en god oplevelse. De skal selvfølgelig også have kendskab til konfliktbehandling, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. udtaler tidligere overvagtmester, Statens Museum for Kunst.

Selvom museet har udliciteret sikkerhedsopgaven, er det stadig museet, der i sidste ende vælger de vagter, der arbejder på museet. Dette skaber det positive samarbejde og sikrer, at vagterne besidder de rette værdier.

Akvariefisk i Greve!

august 25, 2014

Det to år gamle Langagergård Plejecenter i Greve Kommune har høstet rigtig gode resultater ved at gøre seks akvarier fyldt med flotte fisk til en integreret del af de ældres hverdag.

Der har blandt andet medført roligere og gladere beboere samt lavere sygefravær hos personalet, der samtidig oplever et bedre arbejdsmiljø. Fra 50 plejecentre i Sverige har Forenede Care gode erfaringer med at have akvarier med farverige fisk, som både har en beroligende effekt på blandt andet demente og samtidig har en positiv effekt på personalets stressniveau.

Erfaringer fra Sverige viser, at medicinforbruget i nogle tilfælde kan reduceres med op til 20 pct., når fiskene er i nærheden af de ældre beboere på plejecentrene.

Fiskene har helt bestemt en beroligende effekt på stedet og beboerne. Nogle af vores demente beboere kan godt være udadreagerende. I den forbindelse hjælper det rigtig godt på deres humør at tage dem med over til akvarierne. Det beroliger og afleder dem og kan i nogle tilfælde erstatte en beroligende pille, siger Centerchef Louise Wesselhoff.

Udover de mange fisk på Langeagergård lusker katten Riga også hjemmebane rundt blandt beboerne, ligesom Louise Wesselhoff’s egen hund – Golden retrieveren Balder – også er på besøg og færdes helt problemfrit på stedet.

Offentlige forbrugsudgifter udgør en historisk stor del af økonomien.

marts 21, 2014

De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.

Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.

Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.

Produktivitet gennem bedre rammer for ledelse!

marts 21, 2014

Der er behov for, at rammerne for ledelse i den offentlige sektor gør det muligt at levere de offentlige kerneydelser så effektivt og godt som muligt.

Søg derfor viden og inspiration til at skabe en mere effektiv og moderne offentlig sektor, som yder mere for mindre

Brug for investeringer i vækst!

marts 14, 2014

Et samfund med høj vækst og velstand kræver, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks., forskning og udvikling, uddannelse og offentlige investeringer, der fremmer væksten i samfundet. Endelig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre service for de samme penge.

Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsvarende brug for en gennemgang af, hvordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hvordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fælles-offentlig digitaliseringstrategi for 2011-2015 samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn venter fx DI, at der på den baggrund er tilvejebragt omkring fem mia. kr.

Produktivitetskommissionen har imidlertid konservativt skønnet, at potentialet er væsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. Man mener, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr., fra, at en række opgaver og følgende udgifter ikke længere skal løses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiviseringer gennem øget produktivitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering.