Archive for the ‘Arbejdsmarkedsparathed’ Category

Jeg tager hatten af for Aabenraa kommune – der investerer og får flere i job!

februar 4, 2018

Samme unge mand i forskellige jobs i forskellige brancher!

“Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa på Danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område”, siger Thomas Andersen, borgmester i Aabenraa.

Efter år med stigende ledighed og årlige overskridelser af budgetterne besluttede Aabenraa Kommune i 2013 at gå nye veje i stedet for at spare sig til bedre budgetter valgte kommunen at investere i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere.

Efter vellykkede projekter med de jobparate kom turen i 2016 til de aktivitetsparate, der typisk var psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Kommunen satte 68 mio. kr. af over tre år, heraf 17 mio. kr. i 2016.

Pengene går til flere medarbejdere, især socialrådgivere, i jobcentret og nye indsatser for borgere, der kæmper med for eksempel misbrug, angst eller smerter. Jobcentrets medarbejdere får dermed bedre tid til den enkelte borger og mulighed for at arbejde sammen med andre fagpersoner om en samlet indsats, der tager hånd om borgernes forskellige problemer.

Målsætning

Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp efter tre år.

Hvad har kommunen gjort?

  • Antallet af sager per socialrådgiver er nedbragt fra 80+ til 45
  • Individuelle planer for de ledige med f-eks. psykologbehandling, fysioterapi og opkvalificering
  • Mere tid til samtaler med borgeren og opfølgning på indsatsen.

Resultatet efter første år:

  • Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp
  • Hver anden af de tidligere aktivitetsparate er nu selvforsørgede
  • 6,4 mio. kr. mere i kommunekassen

Kilde: Aabenraa Kommunes KIK-projekt

Har du også erfaringer eller informationer, du gerne vil berige os andre med, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Hvidbog om mentalt helbred!

april 28, 2015

Hvorfor skal jeg beskæftige mig med det her?

Det kan betale sig!

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2011 Hvidbog om Mentalt helbred, sygefraværd og tilbagevenden til arbejde. Her slås det fast, at mentale helbredsproblemer som depression, angst og funktionelle lidelser udgør en meget stor del af det samlede sygefraværd og en stigende andel af førtidspensioner.

Alt i alt anslås det, at mentale helbredsproblemer årligt koster det danske samfund 55 milliarder kroner. Heraf går ca. 90 procent af omkostningerne fra sygefraværd, førtidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne, mens ca. 10 procent går til behandling. Fra 2012/13 er vedtaget førtidspensions reform med henblik på at fremme inklusion.

Sund fornuft

Rimelige tilpasninger er ikke nødvendigvis dyre – blot sund fornuft. Langt de fleste tilpasninger koster slet ikke noget. Desuden er der gode muligheder for økonomisk støtte i henhold til loven. At lave et par enkle og mindre tilpasninger for at holde fast en god medarbejder og støtte denne i at kunne udføre sit job er mindre omkostningskrævende end at skulle ansætte og oplære en ny medarbejder. Det sikrer desuden, at virksomheden bevarer den viden og de kompetencer, som medarbejderen har.

Det er rigtigt at gøre

Vi ved, at langt de fleste mennesker med psykiske problemer ønsker at have et arbejde. Vi ved også, at mennesker med alvorlige psykiske problemer har den laveste beskæftigelsesgrad blandt alle handicapgrupper. Det er der flere grunde til. Fordomme og misforståelser er en af årsagerne, manglende koordinering mellem bl.a. behandlings- og beskæftigelsessystemet, en anden og mangel på træning og uddannelse i forhold til at støtte mennesker i at få fodfæste på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet en tredje.

Undersøgelser peger på, at det rette job, under de rette forhold, i de rette omgivelser gavner menneskers mentale sundhed og trivsel og hjælper mennesker med at komme sig efter sygdom.

“Vi er vant til at behandle det, at folk ikke har en arbejdsmarkedsparathed, fordi de mangler kompetencer. Men det at tage hånd om folk med psykiske lidelser, det er vi ikke særligt gode til. Så det er virkelig noget, vi skal i gang med at finde ud af, hvordan vi gør”. Lisbeth Pedersen, Afdelingsleder, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.